Østrogen er meget mere end et kønshormon. Det hjælper med at regulere humør, energi og sundhed. Bliv klogere på kroppens skjulte superhelt – og på hvad der sker, når dit østrogenniveau kommer ud af balance.
ØSTROGEN DANNES I KROPPEN LIVET IGENNEM og har betydning for blandt andet kvindens cyklus og fertilitet.
Østrogen er et kvindeligt kønshormon, som spiller en afgørende rolle for din sundhed og dit velvære.
Når der er balance i hormonregnskabet, bringer østrogen regelmæssige menstruationer, god fertilitet og kvindelige former med sig.
Når der kommer for meget eller for lidt østrogen i blodet, kan det til gengæld være temmelig indgribende for kvinders fysiske og psykiske velbefindende.
En markant ændring i østrogenniveauet sker typisk i forbindelse med kvindens overgangsalder. Men også unge kvinder kan opleve en ubalance i hormonerne, hvilket kan skyldes flere ting – fra sygdomme i æggestokkene til svær undervægt.
Vi har spurgt speciallæge i gynækologi Dorthe Blirup Snejbjerg om, hvordan hormonet fungerer og udvikler sig gennem livet.
STRUKTURFORMLEN på østrogen.
Østrogen er det ene af to kvindelige kønshormoner. Det andet hedder progesteron.
Både mænd og kvinder producerer østrogen. Men østrogen kaldes alligevel et kvindeligt hormon, fordi kvinder har langt det højeste niveau af hormonet.
Det mandlige kønshormon testosteron produceres ligeledes også af både mænd og kvinder. Men her er det mændene, der er i førertrøjen, hvad angår mængden.
Kvinder danner størstedelen af østrogenerne i æggestokkene og lidt i fedtvævet og i binyrerne. For mænd produceres det i binyrerne og i testiklerne.
Østrogen er afgørende for en lang række af de vigtigste funktioner i kvindekroppen.
Under puberteten sætter det gang i udviklingen af typiske kvindelige former såsom bryster, det hjælper med at modne æg i æggestokkene, og det bygger livmoderslimhinden op som forberedelse på en eventuel graviditet.
Det påvirker også din energi, dit humør og din krops generelle sundhed og velbefindende.
Og så er det ikke mindst østrogen, som kickstarter og vedligeholder en menstruationscyklus.
Den kvindelige månedlige cyklus kan inddeles i fire faser, som alle byder på forskellige niveauer af østrogen i kroppen:
DEN MÅNEDLIGE CYKLUS kan inddeles i fire faser.
De fleste forbinder østrogen med livmoderen, men faktisk begynder produktionen af hormonet i hjernen, nærmere bestemt i hypothalamus. Den sender signaler i form af et hormon kaldet det gonadotropin-frigivende hormon (GnRH) til hypofysen, en lille kirtel under hjernen.
Hypofysen reagerer ved at frigive to vigtige hormoner:
De to hormoner rejser gennem blodbanen til æggestokkene, hvor de stimulerer produktionen af østrogen.
En kvinde producerer mest østrogen i de år, hvor hendes krop er mest frugtbar. Det er typisk fra teenageårene til slutningen af 20’erne eller starten af 30’erne.
Efter 35 år begynder niveauerne langsomt at falde, og i overgangsalderen sker der et mere markant fald af østrogen.
DEN KVINDELIGE KROP PRODUCERER ØSTROGEN fra vugge til grav. Niveauet når sit højeste niveau omkring den fertile alder.
ØSTROGEN ER MED DIG LIVET IGENNEM – og det er særligt højt omkring din mest fertile alder.
Det er ikke sådan, at vi hele tiden skal holde styr på, hvad vores østrogenniveau er.
Typisk undersøger man kun niveauet af østrogen i tilfælde af, at menstruationen udebliver, ved ufrivillig barnløshed, når en kvinde har stærke symptomer på overgangsalder og i forbindelse med behandling af brystkræft.
Man undersøger også østrogenniveauet i de tilfælde, hvor mænd danner bryster.
En kvindes østrogenniveau svinger helt fysiologisk hver måned i cyklus. Derudover, er der også stor forskel fra kvinde til kvinde:
”Det er svært at sige entydigt, hvad der er et normalt østrogenniveau. Man skal nemlig medregne, at der er store alders- og kønsvariationer og også individuelle forskelle på, hvor højt ens østrogen bør være.”— Dorthe Blirup Snejbjerg, Ph.d., speciallæge i gynækologi og obstetrik hos GynCare
Østrogenniveauet findes ved, at man tager en blodprøve. Ud fra prøven vurderer lægen, om niveauet ligger for højt eller lavt, og hvorvidt der skal følges op med behandling.
I Danmark måler man østrogen i enheden pmol/L (picomol per liter).
Og man går – med forbehold – ud fra, at normalområdet for østrogen er:
Der kan være flere forskellige årsager til, at østrogenniveauet bliver for lavt. Herunder kan du læse om nogle af de hyppigste årsager til, at dit østrogen er lavt.
Den naturlige forklaring er overgangsalderen: Når kvinder er i 45-55-årsalderen, falder æggestokkenes produktion af kønshormoner gradvist – herunder også produktionen af østrogen.
Ca. 1/3 kvinder oplever ingen gener i forbindelse med ændringerne – blødningerne stopper bare. Men langt de fleste, ca. 2/3, får symptomer, der griber mere eller mindre ind i hverdagen.
Det kan også ske, at niveauet af østrogen falder, før en kvinde når overgangsalderen – her vil der ofte være tale om en hormonforstyrrelse.
Et sådan fald kan skyldes, at kvinden er svært undervægtig – østrogen lagres nemlig i fedtvævet. Overtræning og højt stressniveau kan også sende østrogenproduktionen i bund. Det skyldes, at de områder af hjernen, som styrer hormonproduktionen, kan påvirkes af følelsesmæssige faktorer som netop stress og markante vægtændringer.
Hypothalamus kan også skubbes ud af balance af svulster, strålebehandling eller traumer. Og fungerer hypothalamus ikke normalt, går det ud over hypofysens funktion og dermed produktionen af østrogen i æggestokkene.
Det lave østrogenniveau kan også være forårsaget af sygdomme i æggestokkene som cyster eller polycystisk ovariesyndrom (PCO).
Nogle kvinder går i overgangsalderen langt før tid. Det kan skyldes en række faktorer, herunder arvelighed, kromosomforandringer eller kemoterapi i forbindelse med kræftsygdom.
Løsningen kommer i høj grad an på årsagen.
For tidlig menopause:
Kvinder, der i en for tidlig alder mangler østrogen, skal i behandling. Ved for tidlig menopause er der nemlig tale om sygdom, hvor østrogenniveauet bør bringes op på et normalt, alderssvarende fysiologisk niveau ved hjælp af hormonterapi.
Kvinder med for tidlig menopause, der ikke får hormonbehandling med østrogen, har nemlig en øget risiko for blandt andet knogleskørhed og hjertekarsygdomme.
Alderssvarende menopause:
Hvis din menopause er naturlig, altså alderssvarende, kan du derimod godt forsøge selv at få bugt med fx søvnbesvær, hedeture og humørsvingninger, før du begiver dig ud i hormonterapi:
Gynækologer råder typisk til, at man i første omgang afprøver en række livsstilsændringer, inden man evt. begynder på hormonbehandling.
Nedbringer livsstilsændringerne ikke symptomerne tilstrækkeligt inden for nogle måneder, kan man starte behandlingen op.
Hvis du er meget plaget af symptomer som fx manglende nattesøvn, kan du dog eventuelt hormonbehandle sideløbende med, at du følger disse livsstilsråd:
Med den store debat om kræftrisikoen ved at få et medicinsk østrogentilskud, kan det umiddelbart virke som en god idé at fylde indkøbskurven med kosttilskud, der indeholder høje doser af planteøstrogener. I håb om at øge østrogenniveauet på mere naturlig vis.
Planteøstrogener er plantestoffer, der har en kemisk sammensætning, som ligner det kvindelige kønshormon østradiol. Enkelte studier viser da også, at kosttilskud med planteøstrogen til en vis grad kan mindske overgangsaldergener som fx hedeture.
Læs også: Skal du være bekymret for nattesved?
Men inden du farer ud og river planteøstrogenholdige kosttilskud ned af butikshylderne, skal du være opmærksom på, at forskerne endnu ikke har fundet ud af, hvad langtidsvirkningen af disse kosttilskud er. Man kan ikke udelukke, at indholdet af planteøstrogener er så højt, at det kan være skadeligt. Man ved heller ikke, om en høj koncentration af planteøstrogener kan fremme kræft, eller om det kan modvirke det.
Fordi forskningen således mangler klare svar, opfordrer Kræftens Bekæmpelse til forsigtighed, og de fraråder specifikt kvinder, som tidligere har haft østrogenfølsom brystkræft eller livmoderkræft, mod at tage kosttilskud med planteøstrogener.
Læs også: Rødkløver og 4 andre ting, der hjælper mod hedeture
Har en sund livsstil ikke tilstrækkelig effekt, kan det være en idé at få et medicinsk tilskud af østrogen.
Det er en /lægegynækolog, der vurderer, om du kan have gavn af en sådan behandling. I tilskuddet bruger man en blanding af begge de kvindelige kønshormoner – altså både østrogen og progesteron – for at opnå den rette hormonbalance.
Behandlingen gives enten lokalt som fx stikpiller eller som det, der kaldes systemisk behandling med plaster, spray eller tabletter.
De internationale guidelines foreskriver, at gynækologer kan udskrive østrogentilskud til to grupper af kvinder:
Kvinder, der er gået for tidligt i overgangsalderen, altså før de er fyldt 40 år. De har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Østrogentilskud kan nedsætte disse risici.
Kvinder, der er gået i overgangsalderen mellem 45 og 55 år, og som har symptomer, der fylder for meget i hverdagen. Her vil østrogentilskuddet lindre symptomerne samtidig med, at det beskytter knoglerne mod afkalkning og blodårerne mod forkalkning.
Læs også: Har du styr på dit kolesterol?
Hormonbehandling er en effektiv behandling, men den kan have bivirkninger. I den lettere afdeling af bivirkningerne er kvalme, hovedpine, tendens til væskeansamlinger og brystspænding.
Mange kvinder er dog først og fremmest bekymrede for, om hormonbehandlingen vil øge risikoen for brystkræft. Da østrogen kan speede celledelingen op, kan for store mængder af østrogen ganske rigtigt give kræft – navnlig bryst- og livmoderkræft.
Læs også: Sådan tjekker du dine bryster for knuder
Men i dag er lægerne meget omhyggelige med at tilpasse mængden og varigheden af behandlingen. Man anbefaler, at østrogenbehandling gives i mindst mulig dosis i kortest mulig tid – og efter 5 år bør behandlingen genovervejes.
Særligt i forhold til andre livsstilsfaktorer som rygning, kolesterol, BMI og forhøjet blodtryk. Hvis ikke der er risikofaktorer, kan behandlingen med østrogen godt fortsætte, hvis man oplever, at symptomerne lindres.
Din risiko for at få brystkræft som følge af hormonbehandling med østrogen er derfor ganske lille. Faktisk mindre end hvis man i gennemsnit drikker to genstande alkohol om dagen.
Og statistikken viser også, at der kun er en forholdsvis lille stigning i risikoen for specifikt brystkræft, fortæller speciallæge i gynækologi, Dorthe Blirup Snejbjerg:
“Alle danske kvinder har en livstidsrisiko på 10 pct. for at få brystkræft. Hvis man får østrogentilskud i fem år, viser statistikken, at risikoen for brystkræft stiger med ca. 1-2 pct., så den samlet set er på ca. 11 pct.”
Lægen vil altid lave en individuel risikovurdering for den enkelte kvinde og sammenholde den med de gener, kvinden oplever i forbindelse med det lave østrogenniveau, før der evt. ordineres et hormontilskud.
“Risikoen er selvfølgelig forskellig fra kvinde til kvinde, da forhold som livsstil, vægt, sundhedstilstand og arvelige anlæg også spiller ind.”— Dorthe Blirup Snejbjerg, Ph.d., speciallæge i gynækologi og obstetrik hos Gyncare
Du kan også forsøge at spise dig til et højere niveau af østrogen. Planteøstrogener findes i mange plantebaserede fødevarer. Generelt er koncentrationen af planteøstrogenerne dog ret lav i fødevarer, så det vil formentlig give en begrænset effekt. Men – der findes faktisk enkelte fødevarer, som har et ganske højt indhold af planteøstrogener.
Planteøstrogenerne kan inddeles i tre typer: isoflavoner, lignaner og coumestaner. Der er forskel på, hvor aktive disse typer er.
Her kan du se, hvilke fødevarer der har et højt indhold af planteøstrogener, og som dermed – måske – kan booste dit østrogen:
Det er isoflavonerne, der er det mest aktive planteøstrogen og typisk det, der bruges i kosttilskud. Østrogenet findes i:
Læs også: Derfor skal du spise fermenteret mad
Denne gruppe af planteøstrogener har også en østrogenlignende effekt, men den er mindre end isoflavonernes. Et højt indhold af lignaner findes i:
TIP!
Lad være med dagligt at pøse en masse hørfrø på morgenyoghurten, da hørfrø indeholder tungmetaller.
Der er ikke forsket ret meget i coumestaner, men man mener, at deres biologiske effekt minder om isoflavonernes. Dette planteøstrogen findes i:
Er du gået i overgangsalderen, er det ikke muligt at påvirke dit niveau af østrogen med motion. Men jævnlig træning kan mindske mange af de symptomer, som overgangsalderens lave østrogenniveau giver. Sørg for at få disse træningsformer ind i din hverdag. Så er du godt rustet mod generne.
Styrketræning modvirker det tab af muskelmasse, som østrogenfaldet sætter gang i – og samtidig er det godt mod knogleskørhed. Det giver desuden stabilitet omkring leddene, så du er mindre udsat for ledsmerter.
Konditionstræning, hvor du bliver forpustet og får pulsen op, er vigtigt for at holde dit kredsløb sundt – og så styrker det knoglerne.
Afslapning og yoga er også gavnligt. Især, hvis du er stresset og producerer for meget kortisol og adrenalin, hvilket kan forværre symptomerne på lavt østrogen. Få ro på nervesystemet, så kroppen kommer i balance og får overskud igen.
Læs også: Lyt dig til ro og overskud med guidede vejrtrækningsøvelser
Når dit østrogen er for højt i forhold til mængden af det andet kvindelige kønshormon progesteron, så har du det, der kaldes østrogendominans. En typisk årsag til, at det sker, er overvægt. Fedtceller producerer nemlig østrogen, så jo mere overvægtig du er, desto mere østrogen producerer du.
En anden årsag til, at niveauet af østrogen bliver for højt, er jodmangel. Leversygdom og svulster kan ligeledes sætte østrogenproduktionen i vejret.
Når kvinder bliver gravide, stiger produktionen af østrogen også – det er en helt naturlig del af svangerskabet.
Læs også: Fra uro til overskud: Hjælp dit progesteron i balance
Et højt østrogenniveau kan give en række symptomer. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilke symptomer man får, og hvor kraftige de er.
De mest almindelige tegn på østrogendominans er: