Kvinde der løber
Overgangsalder

En af de bedste ting, du selv kan gøre for at forebygge gener i overgangsalderen, er at dyrke motion. 

© iStock

Bliv klædt på til din overgangsalder

Den er frygtet af de fleste kvinder, men hver fjerde af os har faktisk ikke gener i overgangsalderen. Få indblik i, hvad du kan forvente, og få tips til, hvordan du kommer lettest igennem de berygtede år.

21. februar 2020 af Inge Eriksen

Sveddryppende hedeture, knastør skede og tyndt sjaskehår. Rygterne om overgangsalderen er mange og ikke specielt rare, men er den nu egentlig så slem? 

Ikke for alle. 25 pct. af os slipper for gener i forbindelse med overgangsalderen, og hos resten er der meget stor forskel på, hvor mange gener de har, hvor voldsomme generne er, og hvor længe de huserer.

Uanset om du har gener eller ej i forbindelse med overgangsalderen, kan det rent mentalt godt gøre ondt at få så tydeligt et signal fra kroppen om, at du ikke er fertil længere og nu er på vej til at blive gammel. 

Men der er også fordele ved den nye periode i dit liv. Bliver det fx ikke meget fedt at slippe for de månedlige blødninger og PMS-gener?

 

Hvad er overgangsalder?

Overgangsalderen – der også kaldes klimakteriet – er den periode i livet, hvor mængden af de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, for alvor begynder at falde.

De fleste går i overgangsalderen, mens de er mellem 45 og 55 år, og typisk varer den 2-5 år. De første tegn på, at overgangsalderen er på vej, er som regel uregelmæssige menstruationer.

Omkring 3 ud af 4 kvinder har gener af overgangsalderen.

 

Hvad sker der i kroppen i overgangsalderen?

Du fødes med et vist antal æg – typisk 1-2 millioner umodne æg – og det er det! Der dannes ikke flere æg i løbet af dit liv, og mange æg går endda til grunde allerede i barndommen. Når du kommer i puberteten, vil der typisk være ca. 400.000 æg tilbage.

I løbet af 40'erne er dine æg ved at slippe op, og det påvirker dannelsen af de kvindelige kønshormoner: 

  1. Først falder mængden af progesteron. Hormonet dannes normalt efter ægløsningen og har til formal at gøre livmoderen klar til at modtage et befrugtet æg. Dette behov falder i takt med, at der ikke er flere æg tilbage, og derfor har kroppen ikke længere brug for hormonet.
  2. Lidt senere forsvinder også det andet kvindelige kønshormon, østrogen, og det er dét, der fører til gener hos 3 ud af 4 kvinder i overgangsalderen.
  3. I takt med, at æggene og de to kønshormoner forsvinder, bliver dine menstruationer mere uregelmæssige. 

3 ud af 4

kvinder har gener af overgangsalderen. Nogen slipper med få gener, mens andre plages i årevis.


 

Hvad er symptomerne på overgangsalder?

Det første tegn på, at du nærmer dig overgangsalderen, vil typisk være, at dine menstruationer bliver uregelmæssige.

Mange, omkring 75 pct., får gener i forbindelse med overgangsalderen. Graden af gener varierer meget fra kvinde til kvinde. De mest uheldige har voldsomme gener i årevis, mens andre kun har mindre gener. Ifølge sundhed.dk har rygere og tynde kvinder flest gener i overgangsalderen.

Nogle af de mest udbredte gener i overgangsalderen er: 

  • Hedeture 
  • Søvnbesvær
  • Humørsvingninger
  • Svækkede lunger 
  • Tørre slimhinder, der både kan medføre tørhed i skeden, blærebetændelse og problemer med at holde på vandet

Andre kendte lidelser i forbindelse med overgangsalderen er:

  • Tørre øjne
  • Tyndere hår på hovedet
  • Øget hårvækst på kroppen
  • Uregelmæssige blødninger
  • Mindre sexlyst 
  • Vægtstigning
  • Tør hud

7 kendte symptomer på overgangsalder

HEDETURE

Når du har mindre østrogen i kroppen, kan du blive mere følsom over for temperaturstigninger. Stiger kropstemperaturen bare en anelse, vil kroppen forsøge at komme af med varmen, og så har vi de berygtede hedeture, som mange forbinder med overgangsalderen. De er i øvrigt mest udbredt om natten, hvilket så kan genere din søvn.

Den gode nyhed er, at hedeturene normalt forsvinder igen efter nogle år.

Det kan du selv gøre ved hedeture:

  • Drik rødkløver. Et studie fra Aarhus Universitet viser, at kvinder, der dagligt drikker et ekstrakt af fermenteret rødkløver, har færre hedeture – og i øvrigt også lavere risiko for knogleskørhed.
  • Dyrk motion. Motion forebygger også hedeture. Når du motionerer, øges blodcirkulationen, hvilket hjælper kroppen til at holde en stabil temperatur også i overgangsalderen.
  • Prøv akupunktur. Hvis du ikke er bange for nåle, kan akupunktur potentielt også hjælpe dig af med hedeturene i overgangsalderen. Det viser et studie fra Københavns Universitet LINK med 70 kvinder. Studiet viste også en positiv effekt på tørre slimhinder, tør hud og søvnbesvær, som også kan ramme i overgansgalderen. Forskerne kan dog ikke afvise, at det kan skyldes placeboeffekten, at kvinderne følte sig bedre tilpas efter akupunkturbehandling.
  • Tab dig. Er du overvægtig, kan et vægttab reducere dine gener under overgangsalderen.
  • Undgå triggere. Mange oplever desuden, at såvel alkohol som kaffe, stress, varme og krydret mad kan fremkalde hedeture i overgangsalderen.


Kvinde der sover foran sin bærbare
Overgangsalder

En dårlig nattesøvn er et udbredt problem hos mange i overgangsalderen. Muligvis vil akupunktur kunne hjælpe dig. 

© iStock

SØVNBESVÆR

Mange kvinder oplever, at de har svært ved at falde i søvn eller begynder at vågne oftere om natten, når de når overgangsalderen. Det skyldes, at hormonændringerne ofte også medfører et dyk i produktionen af melatonin, der regulerer din døgnrytme og sørger for en god, dyb nattesøvn. Fænomenet kan stå på i flere år.

Det kan du selv gøre ved søvnbesvær:

  • Følg de klassiske søvnråd. Undgå fx alkohol, kaffe, hård motion samt blåt lys fra skærme tæt på sengetid. Forsøg i stedet at skrue ned for aktivitetsniveauet, tag evt. et varmt bad, læs en bog eller dyrk meditation.
  • Sov køligt. Sørg for, at der er køligt i dit soveværelse.
  • Prøv akupunktur. Et studie fra Københavns Universitet tyder på, at akupunktur kan have en positiv virkning på søvnproblemer.

HUMØRSVINGNINGER

Der kan være mange årsager til, at humøret svinger, og at du af og til ser lidt sort på tingene. Måske skyldes det hormonændringerne i din krop, måske sover du dårligt og har derfor ikke det samme overskud, måske savner du dine børn, der lige er flyttet hjemmefra, og måske har du det bare svært med at acceptere den nye fase i livet, hvor håret fx er mere gråt, huden mere slap, og synet begynder at svigte.

Det kan du selv gøre ved humørsvingninger i overgangsalderen:

  • Dyrk masser af motion. Signalstoffet serotonin, der har betydning for dit humør, øges nemlig, når du er aktiv.
  • Tal med nogen. Det kan hjælpe at tale med jævnaldrende kvinder, der sikkert går rundt med nogle af de samme følelser.


TØRHED I SKEDEN

Omkring halvdelen af alle kvinder oplever tørhed i skeden efter overgangsalderen. Det skyldes, at æggestokkene er holdt op med at producere østrogen, som hidtil har sørget for at holde skeden fugtig og elastisk via en tyk slimhinde. Nu bliver slimhinden derimod tynd og tør. Med en tør skede kan det føles ubehageligt og gøre ondt at have samleje, hvilket i høj grad kan lægge en dæmper på sexlysten.

Det kan du selv gøre ved tørhed i skeden:

  • Brug glidecreme. Glidecreme eller stikpiller med fugt kan være en god løsning, der kan få sexlivet til at ... nå ja, glide igen.
  • Onanér. Onani anbefales af flere gynækologer som middel til at holde dine slimhinder i gang.
  • Tålmodighed, tak! En forstående partner og et langt forspil skader heller ikke.

BLÆREBETÆNDELSE

De tynde slimhinder i urinrøret gør, at der lettere kommer bakterier ind i urinblæren. Derfor kan blærebetændelse pludselig dukke op flere gange, selv om du aldrig tidligere har været plaget af dette sviende sjattisseri før overgangsalderen.

Det kan du selv gøre ved blærebetændelse:

  • Husk hygiejnen. Vær omhyggelig med din underlivshygiejne.
  • Undgå kulde. Pas især på med at sidde på fx en kold sten eller bænk udenfor.
  • Drik vand. For at undgå blærebetændelse er det en god idé at drikke mindst 1,5 liter vand om dagen for derved at skylle blæren igennem.
  • Bliv rask med penicillin. Er skaden sket, kan blærebetændelse behandles med antibiotika.

PROBLEMER MED AT HOLDE PÅ VANDET

Ligesom med slimhinderne i skeden bliver dine slimhinder i livmoderen og urinrøret også tyndere, når du når overgangsalderen, hvilket kan give problemer med at holde på vandet, især når du fx hoster, nyser, hopper og løber.

Det kan du selv gøre, hvis du har problemer med at holde på vandet:

  • Lav knibeøvelser hver dag. Det styrker de muskler i bækkenbunden, der holder urinen inde i din blære.

SVÆKKEDE LUNGER

Et nyere europæisk studie med bidrag fra Aarhus Universitet viser, at kvinders lunger bliver svækket væsentligt i og efter overgangsalderen. Svækkelsen har samme omfang, som hvis du havde røget 20 cigaretter om dagen i 10 år, oplyser forskerne.

Det kan du selv gøre ved svækkede lunger:

  • Kvit cigaretterne. Hvis du ryger, så stop så hurtigt som muligt for ikke at belaste dine lunger yderligere i overgangsalderen.
  • Pas på. Tænk over at undgå passiv rygning og unødvendig luftforurening, fx på din arbejdsplads.
 

Hvornår går man i overgangsalder?

Det svinger meget fra kvinde til kvinde, men den typiske overgangsalder rammer, når du er mellem 45 og 55 år. Hos nogle kan der godt snige sig symptomer ind op til ti år før din sidste menstruation.

Spørg evt. din mor. De fleste af os rammer nemlig overgangsalderen nogenlunde i samme alder som vores mødre.

 

Hvor længe varer overgangsalderen?

Den typiske overgangsalder varer i 4-5 år, men der kan gå både kortere og længere tid. Hos de fleste rammer overgangsalderen i perioden fra 45 år og op til 55 år, men op til ti år forinden kan der godt snige sig symptomer ind.

Tidspunktet for den sidste menstruation kaldes for menopausen. For skandinaviske kvinder sker dette typisk omkring de 52 år. Et år efter menopausen er overgangsalderen ‘officielt’ forbi. 


52 år

– er den alder, hvor danske kvinder typisk har deres sidste menstruation.


 

Kan man komme nemmere gennem overgangsalderen?

Her kan vi heldigvis svare et stort, rungende JA. Du kan måske ikke slippe gennem overgangsalderen helt uden gener, men du kan reducere dem, og det er jo heller ikke så tosset.

Det kan du gøre:

  • Først og fremmest er det en rigtig god idé at dyrke motion – og gerne masser af motion. Det mildner de fleste af dine symptomer i forbindelse med overgangsalderen, ikke mindst hedeture, humørsvingninger og søvnbesvær. Et studie fra Københavns Universitet viser fx, at kvinder til en vis grad kan kompensere for tabet af østrogen og generne herfra ved at dyrke motion tidligt i overgangsalderen.
  • Ligeså indikerer studier, at et dagligt ekstrakt af fermenteret rødkløver samt akupunktur kan hjælpe dig gennem de kritiske år i overgangsalderen.
  • Er du plaget af tørhed i skeden og problemer med at holde på vandet, kan henholdsvis glidecreme og daglige knibeøvelser gøre en positiv forskel.
  • Har du voldsomme gener, kan hormonbehandlinger være en løsning, men her skal du være opmærksom på, at det kan øge din risiko for visse former for kræft.

 

Hvorfor tager nogle hormoner i overgangsalderen?

Et tilskud af hormoner kan hjælpe dig, hvis du er hårdt plaget af gener i overgangsalderen. De kan fx forebygge hedeture og gøre dine slimhinder tykkere, så du undgår en tør skede. Omvendt øger hormonbehandling i overgangsalderen din risiko for visse former for kræft samt sænker den for en enkelt kræftforms vedkommende. 

Hos Kræftens Bekæmpelse råder man til, at du så vidt muligt undgår hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Hvis hormontilskud er nødvendigt, råder Kræftens Bekæmpelse til, at du nøjes med behandling i så kort en periode som muligt.

Øget risiko for brystkræft: Risikoen for brystkræft øges, jo længere du har taget hormoner. Tager du et hormontilskud med både østrogen og progesteron, har du den højeste risiko for brystkræft. Et tilskud med udelukkende østrogen øger også din risiko, men ikke i samme grad.

Øget risiko for livmoderkræft (ikke at forveksle med livmoderhalskræft): Tager du et rent østrogentilskud, øger du din risiko for livmoderkræft. Risikoen øges, jo længere du har taget østrogen – især hvis det er ti år eller længere.
Kombinationstilskud med både østrogen og progesteron øger ikke din risiko for livmoderkræft, idet progesteron beskytter mod østrogens virkning.

Øget risiko for kræft i æggestokkene: Risikoen øges især, hvis du har taget et hormontilskud i mere end fem år.

Lavere risiko for kræft i tyk- og endetarm: Hormonbehandling beskytter i et vist omfang mod kræft i tyk- og endetarm.

Har du mange gener af overgangsalderen og overvejer en hormonbehandling, så tal med din læge om, hvilken type behandling der vil være den bedste for dig. 

 

Hvad sker der i kroppen efter overgangsalderen?

Man siger, at overgangsalderen er forbi et år efter din sidste menstruation. Når du kommer dertil, sker der en række ændringer i din krop.

• Der er ikke flere æg tilbage i dine æggestokke, og du kan ikke længere blive gravid.

• Dine æggestokke er nu stoppet med at producere hormonerne østrogen og progesteron. Kroppen danner stadig en smule af begge hormoner, men det foregår nu kun i henholdsvis fedtvævet og binyrebarken.

• Bortset fra de manglende blødninger påvirker det ikke rigtigt din krop, at progesteron-niveauet nu er væsentligt lavere. Derimod har det en lang række konsekvenser, at produktionen af østrogen falder til et lavt niveau. 

Konsekvenser af et lavere østrogenniveau

Lavere risiko for jernmangel. Det skyldes, at dine blødninger er stoppet, og at du dermed ikke har et månedligt blodtab længere. 40 pct. af kvinderne i den fødedygtige alder lider af jernmangel.

Øget risiko for knogleskørhed. Dine knogler bliver vedligeholdt af østrogen. Du begynder langsomt at miste knoglemasse fra midten af 30'erne, og når dine menstruationer ophører, og dit niveau af østrogen styrtdykker, går det voldsomt ud over dine knogler. I de første ti år efter overgangsalderen, taber du 10-15 pct. af den eksisterende knoglemasse.

Jo tidligere du går i overgangsalder, des større er din risiko for knogleskørhed og dermed for, at dine knogler brækker.

Det kan du selv gøre for af forebygge knogleskørhed i overgangsalderen:

  • Tag gerne et tilskud af både kalk og D-vitamin for at modvirke risikoen.
  • Et studie fra Aarhus Universitet viser, at kvinder, der dagligt drikker et ekstrakt af fermenteret rødkløver, har lavere risiko for afkalkning af knoglerne.
  • Vægtbærende motion som løb og rask gang, der udsætter dit skelet for stød, er også med til at bevare din knoglemasse.
  • Spis fødevarer med masser af kalk fx mælk, ost, fisk, mandler og grønne grøntsager som spinat og grønkål. Vælger du fede fisk, får du både kalk og D-vitamin, som hjælper kroppen med at optage kalk.
  • Undgå rygning.

Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Østrogen giver os kvinder en vis beskyttelse mod bl.a. forhøjet blodtryk, åreforkalkning og blodpropper. Det er slut, når vi kommer i overgangsalderen, bl.a. fordi vi ikke længere har et højt østrogen-niveau til at forøge det gode kolesterol, HDL. Dermed stiger andelen af det dårlige kolesterol, LDL. 

Når vi er omkring 65 år, er vores risiko for hjerte-kar-sygdomme lige så høj som mænds.

Det kan du selv gøre for at forebygge hjerte-kar-sygdomme: 
  • Dyrk masser af konditionstræning, der plejer dit kredsløb, dit blodtryk og dit hjerte.
  • Undgå rygning, idet rygning fremmer åreforkalkning. 
  • Skru op for de fede fisk og ned for det mættede fedt, som bl.a. findes i smør, ost og fløde.

 

Er der fordele ved overgangsalderen?

Det kan du tro! De færreste af os længes nok efter overgangsalderen. Dels forbindes den med mange gener, dels markerer den, at vi ikke er helt unge længere. Men du kan ikke skrue tiden tilbage, så i stedet for at græde spildte tårer, kan du lige så godt fokusere på de fordele, der er ved at være midt i livet. 

Vi hjælper dig i gang med nogle af fordele ved livet efter overgangsalderen her – find selv på flere!

8 FEDE fordele ved livet efter overgangsalderen

  1. INGEN HINDRING FOR SEX OG SVØMMEHAL. Du kan have sex, gå i svømmehallen, i sauna og på stranden uden at bekymre dig om menstruation.

  2. SLUT MED PRÆVENTION. Du kan helt sikkert ikke blive gravid længere og behøver ikke at bekymre dig om prævention.

  3. FARVEL TIL TAMPONER. Det er slut med at købe stakkevis af bind og tamponer.

  4. GODDAG IGEN TIL HVIDE BUKSER. Du kan tage hvide bukser og dit dyre undertøj på hver eneste dag i måneden – det er slut med at bløde igennem.

  5. STABILT HUMØR. Har du været hårdt ramt af PMS, kan du – og dine omgivelser – glæde sig over færre humørsvingninger.

  6. NU ER DER TID TIL DIG. Har du børn, er de sikkert store og selvhjulpne nu. Dermed har du bedre tid til fritidsinteresser. Dyrk motion, se dine veninder noget mere, lær et nyt sprog, begynd at tegne, læs bøger, eller hvad du nu har lyst til.

  7. PÅ KORTET, TAK! Sandsynligvis er din økonomi bedre nu, end da du var ung. Brug nogle af pengene på dig selv, fx på massage, frisør og hudpleje.

  8. INGEN TUDE-MARIE HER. Du har langt færre tudeture. Dit progesteron-niveau er nu næsten lige så lavt som mænds. Et højt niveau er tæt forbundet med at være grådlabil, så nu er det slut med at have let til tårer. 

Kilder: Aarhus Universitet, BMD Journals, Kræftens Bekæmpelse og sundhed.dk

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: