Svinger dine følelser i pendulfart på samme tid hver måned? Og gør det ondt i kroppen og humøret? Så er du nok ramt af PMS. Her får du svar på dine PMS-spørgsmål, og hvordan du tøjler den hormonelle ballademager.
KLASSISKE SYMPTOMER – det er meget normalt at få hovedpine og have følelsen af tristhed, når man har PMS
Hvad er PMS, og hvordan kan jeg gøre noget ved symptomerne? Her gennemgår vi generelle spørgsmål om PMS, så du kan blive klogere på, hvorfor du måske mærker ændringer i kroppen lige inden din menstruation.
PMS står for “præmenstruelt syndrom”, og som navnet antyder, dukker PMS op, lige før du skal have menstruation. PMS rammer derfor udelukkende kvinder med en regelmæssig menstruationscyklus og ægløsning.
Symptomerne kan både være fysiske og psykiske, men kendetegnende for PMS er, at der er tale om gener, du normalt ikke døjer med, og som kommer og går på nogenlunde samme tidspunkt hver måned.
Du bliver fri for PMS, hvis du bliver gravid, eller når du rammer overgangsalderen. PMS hænger nemlig sammen med, at du har haft ægløsning, og med de ændringer i hormonbalancen, som ægløsningen fører med sig. I overgangsalderen kan du også godt mærke ændringer i humøret, men det er ikke PMS. Her er der tale om udsving i og senere mangel på hormoner.
LÆS OGSÅ: Bliv klædt på til din overgangsalder
Man kender ikke de eksakte årsager til, at nogle kvinder får PMS. Men man ved, at det har noget at gøre med de hormonelle udsving i løbet af en menstruationscyklus. Får du slem PMS hver eneste måned, er din hormonbalance lige så normal som hos de kvinder, der ikke gør. Du er måske bare mere følsom over for de hormoner, der florerer rundt i din krop lige op til menstruationen.
Især det kvindelige kønshormon progesteron menes at være årsag til PMS. Du danner nemlig progesteron i samme fase af din cyklus, som du får PMS-symptomer.
Undersøgelser har vist, at kvinder, der får tilført progesteron, fx via en indsprøjtning, også kan opleve PMS-agtige symptomer. Men om det lige præcis er progesteron, der fremkalder PMS, eller om det bare er, fordi din hormonbalance ændrer sig, findes der ikke endegyldige beviser for endnu.
LÆS OGSÅ: Hvorfor får man pigmentpletter?
Helt præcis hvornår PMS dukker op i menstruationscyklussen, er forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle mærker PMS-symptomer halvanden uge op til menstruationen, mens andre først får dem et par dage før. For alle gælder det dog, at PMS sætter ind i den anden halvdel af cyklussen, som også kaldes lutealfasen. Denne fase finder sted lige efter din ægløsning, hvor slimhinden i din livmoder begynder at gøre sig klar til at modtage et befrugtet æg.
De fleste kvinder slipper af med PMS-symptomerne igen, når menstruationen går i gang, men der kan godt være et overlap på et par dage.
Laver du en søgning på “PMS-symptomer”, finder du op mod 150 forskellige svar – lige fra uren hud og mavepine til angst og klodsethed. PMS føles nemlig forskelligt fra kvinde til kvinde.
Nogle får fysiske smerter, fx i maven og i hovedet, mens andre mærker det på humøret, fx tristhed og irritation. Når PMS er værst, skælder du ud, græder meget og har svært ved at være i dig selv. I værste fald kan PMS føles som depression.
KLASSISKE FYSISKE SYMPTOMER
Hovedpine
Uren hud
Brystspændinger
Oppustethed
Muskelømhed
Væskebinding i kroppen, fx i anklerne
KLASSISKE PSYKISKE SYMPTOMER
Kortere lunte
Tristhed
Tendens til at græde
Pludselig lyst til usunde ting, fx slik, cigaretter og alkohol
Koncentrations- og søvnbesvær
Depressive tanker
LÆS OGSÅ: Endometriose: Ondt i underlivet
Mange tror, at PMS er noget, man bare må leve med. Men er du meget generet, er der flere ting, du kan prøve.
Fysiske PMS-gener som hovedpine, ondt i maven eller ømme muskler kan du som regel dulme med smertestillende piller. Lider du af brystspændinger eller oppustethed, kan du også finde hjælp i vanddrivende medicin.
Tal med din læge om, hvad der virker bedst på dine PMS-symptomer, før du begynder at selvmedicinere.
P-piller er et velkendt middel mod PMS, som mange læger anbefaler til patienter med svære symptomer. Når du spiser p-piller, får du nemlig ikke ægløsning, så du får heller ikke den høje grad af progesteron i anden halvdel af din cyklus, der kædes sammen med PMS. P-piller udjævner din hormonbalance, så du ligger på et konstant lavere niveau af progesteron, og der vil derfor typisk være færre udsving i dit humør.
Man ved ikke præcis hvorfor, men der er lavet studier, der viser, at kvinder, som dyrker regelmæssig motion, lider mindre af PMS end andre kvinder. Og måske er mysteriet ikke så stort, da der findes et hav af undersøgelser, som peger på, at en krop i god fysisk form er bedre rustet til at modstå både fysiske og psykiske gener.
Det lyder måske lidt uretfærdigt, når det eneste, du har lyst til, er at kaste dig over chokolade og chips i dagene op til din menstruation. Men usund mad med masser af sukker og fedt kan faktisk forværre dine PMS-symptomer. Spis i stedet små sunde og regelmæssige måltider, så du holder dit blodsukker stabilt, mens PMS'en raser.
Her finder du en verden af sunde opskrifter
Mens medicin måske hjælper på fysiske smerter, så er det straks mere kompliceret, hvis din PMS viser sig som raserianfald og ukontrollérbare tudeture. Er dit humør meget påvirket af PMS, bør du måske tale med en psykolog og få nogle redskaber til at håndtere den tid på måneden, hvor følelserne koger over.
Nogle kvinder finder stor lindring i visse vitaminer og tilskud, mens andre overhovedet ikke mærker forskel. Den mest veldokumenterede effekt fra kosttilskud findes i naturmedicinen “Vitex agnus castus”, som stammer fra kyskhedstræet. Studier har vist, at PMS-ramte kvinder, der tog Vitex agnus castus, oplevede forbedringer i forhold til brystsmerter, hovedpine, irritation, forstoppelse og depressive tanker.
Der er også lavet studier af B6, E-vitamin, kalcium og magnesium, som i nogle tilfælde har haft en effekt. Men disse studier er enormt usikre, da man også har kunnet måle en placeboeffekt. Kvinder, der fx troede, de fik kalcium, men i virkeligheden fik en harmløs tablet, oplevede også, at deres PMS blev forbedret.
Mange af de symptomer, vi kobler til PMS, kan være 1.000 andre ting. Du behøver fx ikke have PMS for at være i dårligt humør eller have ondt i maven. Rigtigt mange kvinder får menstruationssmerter som kramper og murren i underlivet, og det er ikke på grund af PMS, men sandsynligvis din livmoder, der trækker sig sammen.
Du skal være opmærksom, hvis dine symptomer kun kommer i den anden halvdel af din menstruationscyklus og forsvinder igen cirka samme tid hver måned.
Derfor er det en god idé at skrive dine symptomer ned hen over et par måneder, så du kan se, om der er et mønster i din cyklus. Hold især øje med pludselige humørændringer som kortere lunte, tristhed og irritation.
De røde lamper skal også blinke, hvis du pludselig får ustyrligt lyst til at genoptage dårlige vaner som rygning, alkohol og slikspisning, og lysten aftager igen efter nogle dage.
Ja, hvis dine PMS-symptomer er så slemme, at de næsten ikke er til at være i. Hvis du fx får talt så hårdt til folk omkring dig, at det risikerer at ødelægge dine relationer, hvis du sætter dit job over styr, eller hvis du lever med slemme smerter hver måned, så bør du snakke med en læge om behandlingsmuligheder som p-piller, smertestillende medicin eller i rigtigt svære tilfælde antidepressiv medicin og psykologhjælp.
Cirka tre ud af fire kvinder mærker en eller anden form for PMS i løbet af deres liv, men oftest i en mild grad, der er til at leve med.
Under ti procent oplever PMS i så svær en grad, at det går ud over evnen til at håndtere dagligdagen. Det er nemlig meget individuelt, hvor følsomme kvinder er over for hormonet progesteron, ligesom det er meget forskelligt, hvordan kvinder generelt har det i løbet af deres cyklus. Kvinder, der slet ikke har en cyklus, fx kvinder med PCO eller kvinder i overgangsalderen, får ikke PMS-symptomer. De danner heller ikke progesteron.
Kilde: Ellen Christine Leth Løkkegaard, overlæge og klinisk professor i gynækologi og obstetrik
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 6/2020