Edamamebønner – sådan bliver de helt perfekte
Proteinrig? Tjek ✔ Fiberrig? Tjek ✔ Masser af mineraler? Tjek ✔ Edamamebønner er populære i salat, suppe og hummus. Se hvorfor og få vores bedste opskrift med de friske sojabønner her.
Proteinrig? Tjek ✔ Fiberrig? Tjek ✔ Masser af mineraler? Tjek ✔ Edamamebønner er populære i salat, suppe og hummus. Se hvorfor og få vores bedste opskrift med de friske sojabønner her.
Edamame-bønner er grønne, friske sojabønner, der smager mildt og godt. De er perfekte som en både lækker og proteinrig snack – men også geniale i salater, supper, hummus, varme retter og sågar smoothies. I modsætning til tørrede bønner er de supernemme og hurtige at bruge, da de kan tages direkte fra frost og blot overhældes med kogende vand og trække et minuts tid – så er de klar til brug.
Her får du en nem og lækker opskrift på snack-edamamebønner i bælg med salt og citron, samt fakta om bønnernes sundhed og tilberedning plus en række andre lækre opskrifter med edamame. Velbekomme!
Edamamebønner med bælg er den perfekte snacks – sund og lækker med et drys salt og evt. andet krydderi samt et dryp citronsaft. Kogte, saltede edamamebønner er så nemme at lave, at du nærmest ikke behøver nogen opskrift, men her får du en alligevel – nemlig vores simple, velsmagende opskrift på edamame bønner med salt og citron.
Man spiser ikke skrællen på edamamebønner med bælg, men sutter ligesom bønnen ud af bælgen, så de smutter lige så elegant ind i munden.
Edamame-bønner med skræl spises ofte som snacks før sushi, mens de bælgede bønner (der egentlig hedder mukimame-bønner, men som mest også bare bliver kaldt edamame) er suveræne til at hæve proteinindholdet i en salat, suppe, plantefars eller pastaret.
Man spiser ikke skrællen på de hele edamamebønner i bælg, men sutter bønnerne ud af bælgen, så de smutter lige så elegant ind i munden.
Jeps, men de skal ikke lægges i blød først, og da de blancheres, inden de fryses ned, skal de også kun have et ultrakort opkog eller overhældes med kogende vand og afdryppes efter et minuts tid. Du skal ikke tø dem op, før du koger dem – bare direkte i gryden med dem. Nemmere bliver det ikke.
Er du i gang med at koge noget andet, fx kartofler, så kan du bare lade edamamebønnerne koge med til slut.
I kostrådene fremhæves det, at vi skal spise flere bælgfrugter – dels fordi de med deres mange proteiner kan erstatte kød, som vi får for meget af, dels fordi de er så rige på fibre, vitaminer og mineraler.
Edamamebønner er ingen undtagelse. De er faktisk stopfyldt med protein, samtidig med at de giver dig godt med kostfibre – en blanding, der er værd at gå efter, hvis du er på udkig efter en god, lang mæthedsfølelse.
Ja, hvis du har haft brystkræft. Edamame-bønner er friske sojabønner og Kræftens Bekæmpelse fraråder tidligere brystkræftpatienter at spise soja i større mængder, da soja indeholder planteøstrogener.