Kvinde masserer sit bryst, mens hun ligger på ryggen.
Tjekke eller ej?

Lær at tjekke dine bryster her. 

© iStock

Guide: Sådan tjekker du dine bryster for knuder

Brystkræft bliver ofte opdaget ved, at du selv mærker en knude en dag, men hvor tit og hvordan skal du tjekke dine bryster? Find svarene her.

En knude i brystet, der ikke var der, sidst du mærkede efter. Eller var den? Det er et skrækscenarie for mange kvinder en dag at mærke en forandring i brysterne.

Opdager du en knude, skal du altid søge læge. Ofte er det en harmløs vandcyste, der bare skal tømmes for væske, men der kan altså også være tale om en kræfttumor.

Men værre end at opdage en knude i brystet er måske at opdage en knude i brystet for sent. Derfor er det et omdiskuteret spørgsmål, om du kan finde eventuelle knuder ved løbende at undersøge dig selv. Vi har fundet svarene for dig her.

Kan jeg opdage brystkræft tidligere ved at tjekke brysterme regelmæssigt med en selvundersøgelse?

Der er ikke noget, der tyder på, at du kan opdage knuder tidligere ved at indføre et rigidt brysttjek af dig selv. I et stort kinesisk studie fra 2005 instruerede man 132.979 kvinder fra Shanghai i at foretage selvundersøgelser, mens man havde en kontrolgruppe på 133.085, der ingen instruktioner modtog. Efter 5 år var der ikke nogen forskel at spore i antallet af tilfælde af brystkræft med dødelig udgang hos de to grupper af kvinder, hvilket fik forskerne til at konkludere, at selvundersøgelser ikke gør nogen forskel.

Når systematisk brysttjek ikke ser ud til at gøre en forskel, mener man, det skyldes flere ting. For det første er der mange kvinder, der i forvejen – bevidst eller ubevidst – tager sig på brysterne ofte nok til, at et decideret tjek efter knuder ikke nødvendigvis gør til eller fra. For det andet så er der forskel på både bryster og knuder. Har du store bryster, eller sidder knuden dybt inde i brystet, kan du mærke nok så meget efter, men du kan stadig ikke opdage knuden, før den har en vis størrelse. 

Når det er sagt, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke er en god idé at tage et nærmere kig på brysterne fra tid til anden.  

Skal jeg så undersøge mine bryster eller ej?

Det vigtigste er, at du kender dine bryster. At du ved, hvordan “plejer” ser ud og ikke mindst hvordan “plejer” føles: Er der forskel på dine bryster i form eller størrelse, bliver de hårdere op til menstruation osv.

Har du allerede godt styr på dine bryster, kan det være en idé at udbygge med et brysttjek 3-4 gange om året, hvor du bevidst går dine bryster igennem for knuder. Selvom der altså ikke er håndfaste beviser for, at et tjek gør en forskel, så er der omvendt ikke noget tabt ved at gøre det. 

Vil du tjekke dine bryster, så finder du en udførlig guide til teknikken længere nede i den her artikel.

HUSKEREGLER TIL BRYSTTJEK

  • Mærk efter 3-4 gange om året.
  • Foretag dit tjek lige efter menstruation. Her er dine bryster blødest. 
  • Du skal mærke efter, men du skal også kigge efter. Stå nøgen foran spejlet med løftede arme, så du også kan se op til dine armhuler. Rynker huden på en underlig måde, væsker brystvorten eller andet, der ikke plejer at være der?
  • En kræftknude sidder ofte fast og er hård. En godartet knude kan du typisk flytte rundt med. 

Hvordan skal jeg undersøge dem?

Trin 1

  • Stil dig nøgen foran et spejl.
  • Sæt hænderne i hoften og kig på dine bryster. Ligner de sig selv?
  • Tag hænderne over hovedet. Flytter brysterne sig ens, og følger huden naturligt med? Har du store bryster, så løft dem og få et kig under dem.
  • Tag så din ene hånd og mærk efter i armhulen i modsatte side. Her har du lymfeknuderne, som godt kan føles lidt anderledes end resten af brystet. Skift hånd og mærk efter i den anden armhule.
Trin 2
  • Læg dig ned på ryggen.
  • Tag tre fingre frem, som du placerer over dit bryst. Du skal mærke efter med flade fingrene, så du ikke kun bruger fingerspidserne.
  • Så cirkler du stille og roligt ind mod din brystvorte – du skal påføre et vist pres, så du også kan mærke ribbenene bag brystet.
  • Når du er nået ind til brystvorten, skal du rykke ud igen og forestille dig, at du følger uret rundt, således at du hele tiden cirkler ind mod brystvorten og rykker ud igen.
  • Finder du noget, så få din læge til at mærke med. 

Om brystkræft

  • De fleste tilfælde af brystkræft forekommer blandt de 50-70-årige – 3 ud af 4, der får brystkræft er således over 50 år. Det er også, fra du er 50 år, du begynder at blive inviteret til screening for brystkræft.

  • Brystkræft udgør omkring 20-25 % af alle kræfttilfælde hos kvinder.

  • Kun 1,5 pct. af dem, der får brystkræft er under 35 år. Det er altså meget usædvanligt.

  • Overlevelsesraten for brystkræft er efter 5 år 87 pct. Det vil sige, at 87 pct af alle, der får brystkræft stadig er i live efter 5 år. 

Er der andet, jeg skal være opmærksom på?

Ja! Brystkræft viser sig ikke kun som en knude. Andre symptomer er:

  • Huden på dit bryst ser underlig ud. Der kan være underlige rynker, eller huden kan være nubret som på en appelsinskræl. Det kan ligne, at der er noget inde i dit bryst, der ligesom trækker huden op.

  • Væske fra brystvorten – både klart og blodigt.

  • Indadvendte brystvorter, der plejede at være udadvendte.

  • Hævede lymfeknuder i armhulen.

Sjældnere symptomer kan være:

  • Smerter i brystet, der ikke kan forklares med, at du har din menstruation.

  • Eksem og/eller sår på brystvorten.

  • Sårdannelse på selve brystet.

  • Betændelseslignende rødme af brystet, varme og hævelse skal undersøges af din læge. Symptomerne kommer ofte pludseligt. 

Kilde: Janne Villemoes Bigaard, overlæge i brystkirurgi og projektchef i Kræftens Bekæmpelse 

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: