Sauerkraut, syltede agurker, miso og yoghurt. Der er mange måder at spise fermenteret mad på, men hvor sundt er det egentlig? Få svaret her.
?ATTACHMENT_ID=105335 Saltlagen er afgørende for dannelsen af de sunde probiotiske bakteriekulturer i fx sauerkraut.
"Jeg har flere steder læst, at fermenteret mad skulle have en masse sunde kvaliteter. Hvad skyldes det?"
Fermenteret kost som fx sauerkraut, miso og yoghurt rummer masser af sundhedsfremmende egenskaber. Når du fermenterer – eller med et andet ord: gærer – fx kålen med salt, dannes der sunde mælkesyrebakterier. De har en probiotisk effekt. Det vil sige, at de mindsker risikoen for dårlig mave og gør det lettere for din krop at nedbryde mælkesukker. Ydermere øger mælkesyrebakterierne optagelsen af fx B12- og K-vitamin, magnesium, kalk og jern.
Mælkesyrebakterierne producerer også peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier, og mælkesyrebakterierne optager pladsen i tarmen for uvelkomne bakterier. Der er også påvist en sammenhæng mellem indtag af fermenteret kost og sænkning af blodtryk, slankeeffekt samt bekæmpelse af inflammation.
Læs også: Sådan fermenterer du din mad
Fermenteret kost
Du finder bl.a. de probiotiske bakterier i fermenterede madvarer som fx sauerkraut, kimchi (kinakål, chili, hvidløg), surdejsbrød, tempeh (sojabønner) og tabascosovs.
Syrnede mælkeprodukter
Gode kilder til probiotika findes også i syrnede mælkeprodukter, der er tilsat bakteriekulturer som acidofilus, bifidum og causido. Produkter som fx A38, Cultura og Kefir rummer alle probiotika.
Læs også: Antiinflammatorisk kost – sådan skal du spise
Artiklen blev bragt i Aktiv Træning nr. 9/2017