Dårligt humør er en naturlig del af at være menneske. Men hvor skidt skal du – eller en af dine kære – have det, før det kan tyde på en depression? Tag en depressions-test her på siden og bliv klogere, når en praktiserende læge hjælper dig med at sætte en streg i sandet mellem almindelig tristhed og depression.
DEPRESSION ER MERE END "BLOT" TRISTHED – tag depressions-testen her, hvis du er i tvivl.
Depression er ikke det samme som at være nedtrykt i en periode. Selvom symptomerne på depression også viser sig ved tristhed, kan det alligevel være svært at skelne mellem de to. Her kan du blive meget klogere på forskellen, når en praktiserende læge hjælper dig til at sætte en streg i sandet mellem at være trist og deprimeret. Er du i tvivl, kan du også tage en depression-test her på siden.
Svar på spørgsmålene i depressions-testen, ud fra hvordan du har haft det gennem de sidste to uger.
For at få diagnosen depression skal mindst to af spørgsmålene 1 til 3 (kernesymptomer) være afkrydset med “det meste af tiden” for de sidste to uger og flere af spørgsmålene 4 til 10 (ledsagersymptomer) skal være afkrydset med “i over halvdelen af tiden” for de sidste to uger.
Let depression: 2 kernesymptomer og 2 ledsagersymptomer
Moderat depression: 2 kernesymptomer og 4 ledsagersymptomer
Svær depression: 3 kernesymptomer og 5 ledsagersymptomer
OBS! Denne test er ikke grundlag for at give diagnosen depression. En endelig vurderingen bør altid foregå hos egen læge.
Kilde: WHO
Det lindrer at sætte ord på dine tanker over for en, du er fortrolig med. Gerne over en gåtur.
Du skal have energi for at få det godt igen, så sørg for at overholde måltiderne.
Hvad plejede at gøre dig glad? Gør de ting igen. Fx gå en tur i skoven, se en ven, tage i biografen osv.
Stå op og gå i seng på faste tidspunkter. Det giver struktur at holde fast i de vante rutiner.
Husk, at det er okay at sige fra, og det er vigtigt at sige pyt. Livet skal ikke være perfekt, men det skal være i balance.
Øl, vin og spiritus forstærker følelserne – både de positive og de negative – så det skal du helt undgå.
Sollys er for mange en behandling i sig selv. Det hjælper på humøret at komme ud under åben himmel.
Er du bekymret for, om du er ved at blive syg – fysisk eller mentalt – skal du gå til læge. Hun er der for det samme.
Skilsmisse, sygdom, død i familien eller fyring. Der er mange livsbegivenheder, der kan kaste os ud i kriser. Eller nedturen kan opstå af sig selv, hvor vi kan føle os så bekymrede, mislykkede eller opgivende, at det at træde ud af sengen om morgenen og tage hul på dagens gøremål kan være en uoverskuelig opgave. Og derfra er der ikke langt til at sætte mærkat på og sige: “Jeg er deprimeret.”
Men det skal vi passe på med, for der er stor forskel på at være i dårligt humør og at have en psykisk sygdom som depression, og det er godt at kunne skelne imellem dem. Så er du bedre klædt på, hvis du eller en af dine kære en dag får en depression. Sådan lyder rådet fra Birgitte Ries Møller, der har været praktiserende læge i 18 år og beskæftiget sig indgående med psykisk sygdom.
I sit virke møder hun dagligt ganske almindelige mennesker, der har bedt om en samtale i lægepraksissen, fordi de ikke kan kende sig selv, og det gør dem bange og ængstelige. Tristhed og depression kommer tit til at flyde sammen for dem. “Er du deprimeret, så er du dér, hvor det ikke bliver bedre af at rejse til Mallorca og slappe helt af i en uge,” indleder Birgitte Ries Møller og skynder sig at tilføje, at den skelnen kræver uddybning. Den vender vi tilbage til.
Men lad os nu først sætte os i det sted, hvor du føler, du er havnet i et hul, som det er svært at kravle op af igen ved egen kraft. Som med alle andre symptomer på sygdom er det mest nærliggende at tage kontakt til egen læge og bede om en samtale.
Typisk vil lægen bede dig udfylde et depressionsskema, der skal tage temperaturen på dit humør, inden du møder op i konsultationen. Skemaet består af ti spørgsmål til, hvordan du har haft det de sidste to uger. Du kan se spørgsmålene i depressionstesten længere oppe her på siden.
DEPRESSION – lægen kan hjælpe med at vurdere, hvad der skal til for, at du kan få det bedre.
I konsultationen vil lægen sammen med dig gennemgå depressionsskemaet, hvor du har krydset af, om du har følt dig trist til mode, har manglet energi, haft søvnbesvær osv. Alligevel er svarene ikke det allervigtigste for lægen til at afgøre, hvor på skalaen din sindstilstand ligger. Hun bruger i mindst lige så høj grad sit kendskab til dig sammenholdt med det såkaldte kliniske blik på din samlede fremtoning.
Kropssproget kan nemlig være en sladrehank om psykisk sygdom, for en deprimeret mister tit mimik og har “gardinet trukket ned”, som lægen kalder det. Desuden fanger hun ofte patienter, som viser sig at have andre sygdomme som stofskiftelidelser eller kræft, men selv har reageret på fx at være træt eller i dårligt humør.
Ligesom et skema er utilstrækkeligt til at stille diagnosen depression, så er en enkelt samtale det også. Der skal næsten altid mindst én anden samtale til, før lægen kan afgøre, om det er en henvisning til en psykolog, en psykiater eller flere samtaler hos lægen, der kan hjælpe dig til at få det bedre. Derfor skal der også indsigt, erfaring og måske vigtigst af alt menneskekendskab til, før lægen er klar til at afgøre det næste skridt.
Ofte er de mest syge patienter dem, der siger: “Det er nok ikke noget.” Møder hun derimod en patient, der bare kommer for at få udleveret en henvisning til psykolog, “for jeg tror, jeg er deprimeret”, er hun mindre bekymret.
Tilbage til hvilke tegn der kan adskille tristhed fra depression. Tiden er en af de faktorer, som spiller en stor rolle. Den nedtrykte tilstand skal have stået på i mindst to uger, før man kan kalde det en depression. Og følelsen skal være der mere eller mindre hele tiden. Med andre ord: Hvis dit humør svinger fra dag til dag eller fra time til time, så har du ikke en depression.
Hvis du derimod føler, at dit humør har ændret sig fra, hvad det plejer at være, og du stort set ikke har været “oppe af kælderen”, siden du fik det sådan, så kan situationen være mere alvorlig og lægge sig mere op ad en depression.
En anden forskel mellem de nedtrykte og de deprimerede er deres evne til at sætte ord på deres følelser. De fleste, der er i dårligt humør, kan fortælle, hvordan de har det. Er du derimod ramt af en depression, er koncentrationen og handlekraften ofte også ramt, og det kan mærkes, når du skal forklare dine symptomer, som kan fremstå usammenhængende.
Der er stor forskel på, hvad der kan udløse krisen. Som mennesker vil vi unægtelig møde modgang på vores vej, men der er stor forskel på, om det slår os følelsesmæssigt ud eller ej. Det kan være alt fra en fyreseddel eller skilsmisse til sygdom eller død. Det er de situationer, hvor vi justerer vores ambitioner, fordi livet har ført os ned ad en afvej, som vi ikke lige regnede med at ende på. Det er kun naturligt at reagere med dårligt humør, når vi på den måde bliver rystet i vores grundvold.
Befinder du dig derimod i en bølgedal uden at have en anelse om, hvorfor du er havnet der, peger pilen mere mod en depression. Det kan også opleves som en ekstra byrde – ud over at du er ked af det – at du er uforstående over for, hvorfor du pludselig kan føle dig så trist. Hvis du er deprimeret, kan du få lyst til at isolere dig og dårligt overskue nærmest en hvilken som helst form for socialt samvær.
Der skal med andre ord en hel del viden til at afgøre, hvor dybt din tristhed stikker. Mistrives du “blot”, eller har du det så skidt, at din tilstand kræver yderligere professionel behandling?
Det kan have stor betydning for folks følelse af handlekraft, om de får den ene eller den anden besked. Mange tager faktisk til lægen bare for at få bekræftet, at der ikke er noget galt. Det giver styrke at få at vide af lægen, at de ikke har en depression.
Og så er der dem, der skal fortsætte med enten medicin, samtaleterapi eller begge dele. Lægen sørger for at være helt sikker, før hun stiller diagnosen depression. Dels er det vigtigt, at patienten med depression får den rigtige hjælp, dels kan beskeden tage handlekraften fra folk. Hvis man er ramt af en depression, kan man føle, at man så ingenting selv kan gøre for at få det bedre. Det er en skam, for i langt de fleste tilfælde kan du selv bidrage til processen, og det føles godt ikke at “være sat på bænken”.
BETRO DIG TIL DINE NÆRE – det kan være forløsende at dele sine tanker med andre.
Hvis der er ét budskab, som Birgitte Ries Møller vil give videre, så er det, at du skal tale med andre om det, der går dig på.
Alene det at sætte ord på virker lindrende, fordi vores tanker falder mere på plads. Ofte er vi en smule mere afklarede med, hvad udfordringen er, og hvordan vi kan tackle den, når vi har formuleret det over for et andet menneske.
Det behøver ikke at være en læge eller psykolog, du skal betro dig til for at blive klogere. Selvom det kan være en overvindelse for nogle, så er der masser af gavn i at bruge dit nærmeste netværk til at tale om de svære ting. Der skal en gammeldags samtale til, så det er altså ikke noget, du kan klare over sms eller Messenger.
Ud over at du næsten altid vil få det bedre, så opdager de fleste også, at det gavner venskabet, fordi vi kommer tættere på hinanden, når vi står sammen om det svære og ikke kun det lette. Foretrækker du at tale med en uvildig, er du altid velkommen hos din egen læge. Føl dig ikke til besvær.
Der er en første gang for alt. Også for tungsind. Er det første gang i livet, at du føler dig fortabt, er det klart, at du skal famle dig frem, før du finder din vej op af hullet og ud i lyset. Selvom vi de seneste 20 år er blevet bedre til at anerkende psykisk sygdom såsom depression, så er vi stadig et godt stykke fra at give den lige så meget opmærksomhed som de fysiske sygdomme.
Men følelsesmæssige rutsjebaneture er en del af at være menneske, fuldstændig ligesom brækkede arme og gigt. Uanset hvor sundt du indretter dit liv med søvn, kost og motion, så kan du ikke gardere dig imod en dag at få en depression. Skulle det ske for dig eller en, du kender, så skal du vide, at langt de fleste bliver raske igen og kan leve et helt normalt liv. Det kræver dog, at vi rækker hånden ud og beder om hjælp til at tackle depressionen – fra hinanden og fra egen læge.
Kilde: Birgitte Ries Møller, praktiserende læge.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 18/2020