Har du søvnproblemer, uregelmæssig menstruation og måske udfordringer med at blive gravid? Årsagen kan være rod i hormonbalancen. Vi ser her nærmere på det lidt oversete kvindelige kønshormon progesteron.
TILSKUD AF PROGESTERON kan være nødvendigt for at sikre en sund hormonbalance.
Vi hører så meget om kønshormonet østrogen og dets betydning for kvinders sundhed og velbefindende. Men kønshormonet progesteron står langt sjældnere i rampelyset. Det er spøjst. For dette hormon har lige så stor betydning for kvindekroppen, som østrogen har.
Faktisk er de to hormoner dybt afhængige af hinanden og fungerer i et tæt arbejdsfællesskab. Progesteronet har betydning for bl.a. menstruationscyklus, fertilitet, overgangsalder og kroppens stressniveau.
Du mærker ikke noget til progesteronet, når hormonerne er i balance. Men skrider balancen af en eller anden grund, så er listen over mulige gener lang.
Vi vender her spotlightet mod progesteron og ser på, hvilken betydning hormonet har for kvinders krop og psyke.
Progesteron er et kønshormon, der for kvinders vedkommende bliver produceret i æggestokkene, mens kvinden er i den fødedygtige alder.
Når kvinder kommer i overgangsalderen, holder æggestokkene op med at producere progesteron, og herefter er det alene binyrerne, der står for produktionen. Binyrerne kan dog kun danne en ganske lille mængde af hormonet, og niveauet falder derfor betydeligt efter overgangsalderen.
Progesteron er et lidt overset hormon og ikke så kendt og omtalt som sin kollega - kønshormonet østrogen. Det er egentlig uretfærdigt, for progesteron arbejder i et hormonelt partnerskab med østrogenerne og kan tage lige så stor en del af æren for kvinders fertilitet, menstruationscyklus og sundhedstilstand.
Læs også: Hvad er de første tegn på overgangsalder?
Progesteron kaldes ofte for “det luteale hormon”, fordi det primært produceres i den luteale fase.
Den luteale fase er den sidste del af cyklussen. Fasen starter efter ægløsning og frem til menstruationen – altså cirka dag 14 til 28 i en 28-dages menstruationscyklus. Under den luteale fase dannes det “gule legeme”.
DET GULE LEGEME producerer allermest progesteron i den sidste del af din cyklus.
Det gule legeme er en lille midlertidig kirtel – lavet af celler, der før ægløsning var en del af ægblærens (folliklens) væg.
Kvindens æg ligger hver for sig inde i disse væskefyldte ægblærer, som befinder sig i æggestokkene.
Navnet skyldes legemets gullige farve. Farven opstår på grund af dets høje koncentration af kolesterol og lipider (fedtstoffer) samt pigmentet lutein.
Det gule legeme kaldes også for “corpus luteum”, da det som nævnt er aktivt i den luteale fase.
Når et modent æg frigives fra ægblæren i æggestokkene, omdannes resterne af ægblæren til det gule legeme.
Det gule legeme begynder nu at producere store mængder progesteron og en mindre mængde østrogen.
Hvis ægget ikke er befrugtet, begynder det gule legeme at blive nedbrudt. Dermed stopper hormonproduktionen, livmoderslimhinden afstødes, og menstruationen begynder. En ny follikulær fase kan begynde.
Hvis ægget derimod er befrugtet, udskiller det hormonet hCG, som er det hormon, man kan måle i en graviditetstest. HCG holder det gule legeme i live, og dermed fortsætter det med at producere progesteron, indtil moderkagen tager over.
Primær follikel – et lille æg, der lige er begyndt at modnes.
Udviklende follikel – ægget vokser, og cellerne omkring det forbereder sig.
Moden follikel – ægget er klar til at blive frigivet.
Sprunget follikel: Ægblæren brister, og ægget frigives (ægløsning).
Tidlig gult legeme: Det, der er tilbage efter folliklen, begynder at producere hormoner.
Gult legeme: Producerer især progesteron, som gør livmoderen klar til en graviditet.
Hvidt legeme: Det gule legeme skrumper ind og bliver til det hvide legeme, hvis der ikke er sket befrugtning.
Østrogen hjælper med at opbygge livmoderslimhinden.
FSH starter modningen af æg i æggestokkene.
LH sætter gang i ægløsningen.
Progesteron gør livmoderen klar til at tage imod et befrugtet æg.
En follikel hedder også en ægblære.
DE FIRE HORMONER FØLGER CYKLUSSENS RYTME – fra follikeldannelse til det gule legemes opståen.
Der er rigtig mange opgaver i progesteronets jobbeskrivelse.
Progesteron har altså stor betydning for en velfungerende og velafbalanceret kvindekrop og psyke.
Der er særligt tre vigtige ting, som progesteron står i spidsen for.
Det kommer helt an på, hvor du er i din menstruations- og livscyklus.
Man måler progesteronniveauet i enheden nanomol pr. liter – det forkortes nmol/L.
Kvinder i den fødedygtige alder
I en almindelig menstruationscyklus er progesteron højest efter ægløsningen, hvor det normalt vil være på 20-100 nmol/L. Når man får menstruation, og indtil der igen er ægløsning, falder niveauet til under 5 nmol/L.
Gravide
I løbet af en graviditet stiger produktionen af progesteron stødt under hele svangerskabet fra omkring 30 nmol/L til 750 nmol/L, når terminen nærmer sig.
Kvinder efter overgangsalderen
Når kvinder kommer i overgangsalderen, begynder niveauet at falde. Efter overgangsalderen ligger det under 3 nmol/L.
Hos voksne mænd over 18 år ligger niveauet stabilt mellem 0,7-4,7 nmol/L.
Ja, det er relativt almindeligt. Mange kvinder i alle aldre oplever perioder med progesteron-mangel – eller rettere med ubalance mellem kønshormonerne. For det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan tale om lavt progesteron uden at medregne niveauet af østrogen. De to arbejder sammen i et uløseligt yin og yang-partnerskab.
Når kroppen producerer for lidt progesteron, betyder det, at der kommer for meget østrogen i det indbyrdes forhold. Og når kroppen laver for meget østrogen, så bliver progesteronniveauet forholdsmæssigt for lavt.
Tilstanden kaldes østrogendominans, og den kan give en række symptomer.
Der kan være flere årsager til, at progesteronniveauet bliver for lavt, og østrogenniveauet kommer til at dominere.
DIT PROGESTERONNIVEAU falder naturligt i løbet af overgangsalderen. Din læge eller gynækolog kan hjælpe dig med eventuel behandling af hormonel ubalance.
Om og hvordan man behandler et lavt progesteronniveau, afhænger af, hvem der får tilstanden, og hvad der har skabt den.
En kvinde i den fødedygtige alder skal have en anden behandling end en kvinde i overgangsalderen, hvis hormonproduktion helt naturligt ligger på et lavt niveau.
Er det en underliggende tilstand som fx PCOS eller undervægt, der har gjort ægløsningen uregelmæssig og dermed givet et lavt progesteronniveau, skal dette først og fremmest behandles. Din læge eller gynækolog vil forklare dig, hvilken behandling du skal have i din specifikke situation.
I øvrigt bør medicinsk behandling aldrig stå alene. Din læge skal vejlede dig om, hvilke kost- og livsstilsændringer der understøtter en balanceret hormonproduktion.
Bioidentisk progesteron er progesteron, der har præcis samme kemiske struktur som det hormon, kroppen selv laver. Det passer altså til kroppens progesteron-receptorer på samme måde som dit eget hormon.
Bioidentisk progesteron fremstilles typisk ud fra plantestoffer (fx diosgenin fra yams eller sojabønner), som i et laboratorie kemisk omdannes til progesteron. Selvom råmaterialet fra disse bioidentiske hormoner er “naturligt”, er det altså et industrielt fremstillet hormon, og det kræver nøjagtig dosering af din læge eller gynækolog.
Måske er du stødt på progesteron-creme, som kan købes online, og som lover at kunne hjælpe kvinder med hormonel støtte fx under overgangsalderen eller i menstruationscyklussen. Du kan også købe progesteron-gel online via apoteker i Frankrig, hvor det sælges i håndkøb. Begge dele anses som behandlingsmetoder inden for det, der kaldes naturlig hormonterapi.
Som udgangspunkt anbefales progesteron-creme ikke af danske læger, da studier har vist, at man kun optager cirka 10 % af det tilførte progesteron, når det smøres på huden.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler desuden, at særligt kvinder med brystkræft er “yderst forsigtige” i forhold til behandling med både creme og gel.
For det første er der kun ringe videnskabelig dokumentation for, at progesteron kan bremse brystkræft. For det andet er der god dokumentation for, at kvinder med brystkræft skal passe på med at udsætte sig for kønshormoner som progesteron og østrogen.
Hverken progesteron-creme eller progesteron-gel kan fås på recept eller i håndkøb i Danmark.
Husk i øvrigt, at du ikke må købe og få tilsendt medicin eller visse kosttilskud (som indeholder stoffer, der anses som medicinske) fra lande uden for EU. Rigtig mange af sådanne produkter ender hos Toldstyrelsen.
Tjek Lægemiddelstyrelsens regler for medicin indført fra udlandet, hvis du er i tvivl om, hvad du må få tilsendt fra udlandet.
PROGESTERON-CREME har ikke nok effekt til, at danske læger vil anbefale det. Samtidig skal fx kvinder med brystkræft være forsigtige med naturlig hormonterapi i form af fx creme eller gel.
Ja, du kan faktisk godt til en vis grad påvirke din krop til at producere mere progesteron gennem kost og livsstil. Du kan også gøre noget for at skrue ned for dit østrogenniveau, så der ved et lavt progesteronniveau kommer mere balance mellem hormonerne.
Her er, hvad du ifølge gynækolog Stine Fürst kan gøre for at få balance i kønshormonerne:
Det sker sjældent. Mens en del kvinder får et for højt østrogenniveau, så står det anderledes til med progesteronet. Der kommer yderst sjældent for meget progesteron i kroppen.
Det skyldes, at kroppen bruger af hormonet, når den producerer andre hormoner – fx kønshormonet testosteron og stresshormonet kortisol. Der tæres altså let på kroppens progesteronbeholdning.
Østrogen derimod er et “slutprodukt”, som ikke er indblandet i produktionen af andre hormoner, og der bruges derfor ikke af hormonet på samme måde.
Dertil kommer, at vores krop optager ekstra østrogener fra miljøet og den mad, vi spiser. Det er de såkaldte xenoøstrogener, altså kunstige molekyler, der virker som kroppens naturlige østrogen, der får vores østrogenniveau til at stige.
Du får også mere østrogen, hvis du er overvægtig, da hormonet dannes i fedtvævet.
Det er således let at få for meget østrogen, mens det samme ikke gælder for progesteron.
Når det alligevel i sjældne tilfælde hænder, at progesteronniveaet bliver for højt, så skyldes det disse tilstande:
Hormonbehandling
Progesteronmedicin og medicin med det progesteronlignende gestagen kan give et for højt progesteronniveau, hvis doseringen ikke er korrekt.
Hormonproducerende cyster
Cyster på æggestokkene kan i meget sjældne tilfælde give en overproduktion af progesteron.
Hvis du oplever symptomer på hormonel ubalance, skal du rådføre dig med din læge eller gynækolog. De kan måle dit niveau af hormonet fx ved en blodprøve.
Det er selvfølgelig også vigtigt at få udelukket underliggende sygdom.
Der er forsket rigtig meget i østrogenbehandling og risikoen for kræft.
Det samme gælder desværre ikke for progesteron. Der findes heller ingen studier af, hvordan tilskud med progesteron påvirker kvinder, som har brystkræft.
Men der findes til gengæld mange studier, som har vist, at østrogen i kombination med det progesteronlignende stof gestagen øger risikoen for at udvikle brystkræft. Kombinationen øger også risikoen for tilbagefald hos kvinder med brystkræft.
Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, som tidligere nævnt, at kvinder, som har eller har haft brystkræft, er meget forsigtige med brug af progesteronbehandling.
*Kilde: Gynækolog Stine Fürst, @gynækologstinefurst, stinefurst.dk