Karriere, vasketøj, parforholdskriser og aftensmad. Vores liv er fyldt med store og små forpligtelser og belastninger, og for nogle af os vælter læsset, og travlheden bliver til stress. Hvordan står det til med dit stressniveau? Tag vores gratis stress-test her og bliv klogere.
STRESS-TEST Er du anspændt, udkørt og ubeslutsom? Det kan være symptomer på stress. Med vores gratis stress-test kan du tjekke, hvor kritisk dit stress-niveau er.
Det kan være svært selv at vurdere, om du er stresset. Stress kommer også ofte snigende, så du har måske vænnet dig til at gå rundt og have det skidt. En stress-test kan derfor være et rigtigt godt sted at starte.
Stress-testen her er udviklet af stresslæge og forsker Bo Netterstrøm og erhvervspsykolog med speciale i stress og indehaver af Grow People, Pernille Rasmussen.
Stress-testen kan give dig en god indikation af dit stress-niveau. Husk dog, at en stresstest er vejledende og ikke må bruges som erstatning for at gå til lægen. Opsøg derfor altid din læge, hvis du er i tvivl.
I stresstesten skal du svare på 16 spørgsmål om dine fysiske symptomer, dit humør og din adfærd i de sidste 4 uger.
Stress-testen giver dig herefter en god indikation på, hvor højt dit stress-niveau er, og hvordan du skal forholde dig til det. Du kan se niveauerne herunder:
 | Afslappet niveau Testen viser, at du er ikke stresset for tiden. Det er supergodt, men vær alligevel opmærksom på, om din tilstand ændrer sig. |
 | Mellem niveau Testen viser, at dit stress-niveau ikke er alarmerende højt, men du er alligevel tilpas stresset til, at du bør se på, hvad der kan ændres i dit liv. |
 | For højt niveau Testen viser, at dit stressniveau er højt. Du har måske været belastet over en længere periode, hvor stressen gradvist er taget til. Du bør gøre noget ved din situation nu. |
 | Meget højt niveau Testen viser, ar dit stressniveau er meget højt. Du bør tage hånd om din situation straks og række ud efter hjælp, så du kan få det bedre. |
Stress er en helt naturlig del af det at være menneske. Vi bliver allesammen stressede indimellem, og det er der intet alarmerende i.
Grundlæggende er det en kamp-, flugt- eller frys-mekanisme, der går i gang, når vi står over for en trussel. Vores krop reagerer fysisk på stress ved, at vi mobiliserer mere energi, så vi kan yde mere. Og netop den strategi har hjulpet os til at overleve i tusinder af år.
Stress giver os altså et skud energi og hjælper os til at yde mere – på den korte bane. Kortvarig stress er derfor gavnligt og gør, at vi fx yder vores bedste til en eksamen eller i slutspurten op til en deadline på arbejdet.
Vi skal til gengæld passe på, at det ikke bliver kronisk, dvs. varer uger eller måneder. Hvis vi er stressede i længere tid, er det ikke længere gavnligt, men slider derimod på kroppen og går ud over vores livskvalitet.
Længerevarende stress giver fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som hjertebanken, trykken for brystet og et dalende humør, og de kan i værste fald resultere i sygdomme som angst og depression.
LÆS OGSÅ: 5 symptomer på stress, som du bør kende og være opmærksom på
Stress kan derfor være farligt, hvis det står på over en længere periode. Man kan imidlertid ikke sætte et præcist antal uger eller måneder på, og den ødelæggende stress kan også sætte ind meget hurtigt, hvis du bliver udsat for flere belastende oplevelser inden for kort tid.
Så det behøver altså ikke nødvendigvis at være langvarig eller kronisk for at være helbredsskadelig. Derfor er det altid en god idé løbende at tage en stresstest for at holde øje med, om dit stress-niveau er ved at udviklet sig i en skadelig retning.
I vores test skal du svare på spørgsmål om, hvordan du har haft det inden for de sidste 4 uger, så den vil til enhver tid give dig en god indikation på dit stressniveau.
Husk dog, at en stresstest ikke kan stå alene – gå altid til lægen, hvis du er i tvivl.
Vi oplever og tolker allesammen verden forskelligt. Det er derfor også helt individuelt, hvad der stresser os, og hvor meget der skal til for at vælte læsset. Hvor nogle af os får hjertebanken og bliver stressede, når vi er ved at komme for sent til en aftale, tager andre den situation helt roligt.
Generelt kan man sige, at vi bliver stressede, når vi ikke kan indfri de krav, der bliver stillet til os – hvad enten de krav kommer fra os selv eller andre. Hvis kravene overstiger vores ressourcer, er vi godt på vej mod det.
Årsagerne til, at vi havner i den kedelige stress-statistik, er altså forskellige og kan både skyldes belastninger på arbejdet og i privatlivet. Det kan være mængden af krav, der bliver for overvældende, men det kan også være følelsesmæssige udfordringer eller komplekse opgaver, som belaster os.
Hvis du i en periode er særligt sårbar, er der større risiko for at gå ned med stress. Det kan fx være, at du har børn, der mistrives, og at du oven i det oplever et stort pres på jobbet. Antallet af begivenheder samt sværhedsgraden af dem og ikke mindst timingen har stor betydning for, hvor påvirkede vi bliver.
Og modsat hvad mange tror, er det ikke en særlig personlighedstype, der bliver ramt af stress. Alle kan blive ramt, og derfor er det også ærgerligt, når mange stressramte bebrejder sig selv og oplever det som et nederlag.
Du har sikkert hørt nogle sige, at de var stressede, hvis de stod midt i en travl periode. Måske har du selv sagt det samme.
Men stress og travlhed er to helt forskellige ting. Travlhed er kendetegnet ved, at der er fart på. Hvis du “bare” er travl, har du stadig overblikket og formentlig også lyst til det, du skal. Du er i stand til at parkere tingene mentalt og slappe af.
Stress er omvendt kendetegnet ved, at du er anspændt og ikke har energi eller lyst til at udføre de opgaver, du står over for. Travlhed kan dog føre til stress, hvis du ikke husker at slappe af, så du kan ikke bare læne dig tilbage i troen på, at du er i den sikre zone. Ingen af os kan holde til at have travlt hele tiden, så husk pauserne.
Det er vigtigt, at du kender dit stress-niveau, så du kan handle på det, hvis du er på vej i en uheldig retning. Tag derfor stress-testen her og se, om du har en god balance i dit liv, eller om du bør justere noget.
