Vi er sene til at komme ud af starthullerne, når vi vil have børn. Og stadig flere kvinder bliver først mødre, efter at de er fyldt 40 år. Men kan vi uden videre rykke tidspunktet for, hvornår vi får børn? Og er man en lige så god mor, når man er 45, som når man er 30? Vi har spurgt klinikchefen på en fertilitetsklinik, forskeren og hende, det hele handler om: moren over 40 år.
SEN MOR - Skal? Skal ikke? Den sociale accept af mødre over 40 år har rykket sig de seneste år. Men biologiens vindue for, hvornår man kan blive gravid og gennemføre en graviditet, er det samme som altid.
Julie har altid vidst, hun ville være mor. Alligevel har hun ikke haft fokus på det, før hun som 36-årig beslutter at få en status på sine æg.
“Fertilitetslægen gav mig en bål og brand-tale: ‘Det er nu, hvis du vil have det barn!’ Men jeg stod midt i speciale på min uddannelse, så jeg tænkte, at det måtte vente,” siger Julie og tilføjer: “Jeg havde også i baghovedet, at min mormor var 45 år, da hun fik min mor.”
Beslutningen bliver hun yderligere bekræftet i, da en anden fertilitetslæge beroliger hende med, at hun “har æggestokke som en 25-årig”.
Summa summarum: Julie går tilbage til bøgerne, bliver færdiguddannet og får sit første – gode – job, som hun er travlt optaget af de følgende år. Tiden går.
Mange flere ældre mødre
At udsætte tidspunktet for at få børn er en tendens over hele verden, især i Vesteuropa, i disse år. Det ses tydeligt på antallet af børn født af mødre over 40 år.
I 1980 udgjorde den ca. 1 procent af samtlige nyfødte. I 2020 var det tal kravlet op på 4 procent. Så børn af kvinder over 40 år er altså blevet et ganske almindeligt fænomen.
Sådan en tendens kan jo lyde ret positiv. Tænk, at vi kan sætte børn i verden, selvom fødselsattesten er 40 år gammel. Eller mere. Men helt så positivt ser afdelingsleder på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe ikke på det.
For de mange flere børn af ældre forældre er med til at flytte vores mindset omkring, hvornår “man får børn”. Og der følger store forventninger med til, hvor længe man kan føde børn, som ikke altid kan indfries. Alle de mislykkede forsøg hører vi ikke meget om.
“Mange tænker: ‘Det kan lade sig gøre.’ Men bare fordi nogle kan få et barn som 45-årig, betyder det ikke, at man kan,” slår Søren Ziebe fast.
Vi er oppe imod nogle kræfter, som vi ikke selv kan styre: biologien. Så mens kulturen har fuld fart på, så kører biologien videre i det tempo, den altid har gjort.
Fertilitetsalderen er den samme
Når et par går gennem svingdøren til fertilitetsklinikken for at få vurderet deres fertilitet, kigger man på flere parametre. Først og fremmest kvindens alder, for den fortæller præcis, hvor gamle hendes æg er: lige så gamle som hun selv.
“Den alder, hvor vi kan få børn, er nøjagtig den samme som vores forældres, bedsteforældres og oldeforældres. Den har ikke flyttet sig. Ikke en centimeter,” siger Søren Ziebe.
“Har en kvinde endometriose, er den måske ikke så kraftig, når hun er 26 år. Men når hun er 33 år, kan den være så udbredt, at hun ikke længere kan blive gravid,” siger Søren Ziebe.
Han ærgrer sig over, at folk ikke går i gang, mens chancerne er større, hvis man ønsker børn. Og at de ikke opsøger en fertilitetsklinik et par år tidligere, hvis det ikke lykkes. For så ville flere få de børn, de gerne vil have.
Vi skal have børn i den alder, hvor biologien muliggør det.
— Søren Ziebe, afdelingschef på Rigshospitalets fertilitetsafdeling
Kort sagt: Jo senere man bliver gravid, jo flere risici er der for børn og mødre – både i forhold til at blive gravid, men også i løbet af graviditet, fødsel og efterfølgende for barnet, der bliver født. Så sæt jer nu ind i vores biologi, kvinder og mænd, så I bedre kan træffe kvalificerede valg om, hvornår I skal i gang med projekt baby, lyder opfordringen:
“Erkend nu de biologiske begrænsninger! Vi har brug for en grundlæggende forståelse af, at vi skal have børn i den alder, hvor biologien muliggør det. Når jeg hører folk sige: ‘Vi kan planlægge, hvornår vi vil have børn,’ så er mit svar: ‘Nej, I kan ej’,” siger Søren Ziebe.
Julie går i gang
At planlægge et barn er ellers lige præcis, hvad Julie forsøger. Hun er i mellemtiden blevet 40 år og er nu klar og fuld af motivation til at gå i gang med fertilitetsbehandling som solomor.
“Jeg tænkte, at nu kan jeg ikke vente længere. Jeg havde et par veninder, som også gik i gang på det tidspunkt, så jeg følte mig ikke alene. Mange af os er gået sent i gang med uddannelse, og det har altså trumfet det med at skabe familie på et tidligere tidspunkt,” siger Julie.
Da hun er fyldt 40 år, bliver hun sendt direkte i reagensglasbehandling i stedet for at bruge dyrebar tid på inseminering. Og det virker. Hun bliver gravid i første forsøg, men taber desværre graviditeten i 10. uge. Andet forsøg bliver hun også gravid på, men mister igen i 6. uge. Derefter følger et forsøg, der ikke giver bid.
“Det var benhårdt for kroppen at blive proppet med hormoner. Jeg vidste godt, at det ville være svært at blive gravid, men jeg kendte ikke til risikoen for graviditetstab, når man er over 40 år. Så bare fordi man står med en positiv graviditetstest, er det ikke ensbetydende med, at der kommer et barn ud af det,” siger Julie.
Tankerne strejfer, at hun kan gå videre med donorægbehandling, hvor man får ægget fra en yngre kvinde. Eller hun kunne måske adoptere. Længere når hun ikke at tænke, for pludselig er hun igen gravid, og denne gang bliver fosteret siddende. Julie bliver mor til Evie, 18 dage før hun selv fylder 42 år.
SEN MOR - Først uddannelse, job og stabil økonomi. Og så baby. Det var den naturlige rækkefølge for Julie – og mange andre kvinder.
Julies forløb ville for bare ti år siden være lidt af et særsyn, men historien om at prioritere at få uddannelse og job på plads, inden man sætter børn i verden, breder sig. Det forklarer demograf Tomás Sobotka, der forsker i betydningen af, at flere udsætter at stifte familie.
“Det er en økonomisk fordel, at forældre, der får børn i en moden alder, har højere indkomst og flere ressourcer til at løfte opgaven med at få børn. Vi ser også, at de ældre forældre er mere stabile som par,” forklarer han.
Så det er altså mere faste rammer – både økonomisk og i familien – som barnet fødes ind i, hvis det har forældre omkring 40 end yngre.
“De ældre forældre er bestemt mere ressourcestærke, men de kan også være mere bekymrede for deres børn. Jeg ser begge mønstre, men de er ikke dokumenteret,” siger han.
Social accept af ældre mødre
Til gengæld kan forskere med sikkerhed sige, at aldersgrænsen for, hvornår det er socialt accepteret, at en kvinde kan få barn, rykker sig opad.
“Før så man 40 år som den højeste alder at blive mor i. Nu ser vi, at grænsen langsomt flytter sig til 40-45 år. Holdningsændringen sker, fordi folk ganske enkelt ser flere ældre mødre i samfundet, og især celebreties har delt deres personlige erfaringer,” siger han.
Accepteret mor-alder er steget
Forskning viser, at vores syn på mødre i en høj alder rykker sig – og dét i 40+-mødrenes favør.
En undersøgelse foretaget i 25 europæiske lande viser, at folk synes, man skal begynde at få børn senere, og at man kan fortsætte længere end før.
De adspurgte blev bedt om at sætte en aldersgrænse for, hvor gammel en kvinde maksimalt kan være, når hun får børn. Over en årrække på 12 år var det tal steget med ca. 1 år i samtlige lande på nær tre.
Samtidig kan man se, at den opfattede ideelle alder at få sit første barn også steg fra gennemsnitligt 25,2 år til 26,2 år. Det vindue, hvor kvinder bør få børn i, begynder altså i en senere alder og fortsætter tilsvarende længere.
SEN MOR - Den opfattede øvre aldersgrænse for, hvornår kvinder kan blive gravide, er steget med ca. 1 år over en periode på 12 år. Grafen viser forskellene i hhv. Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Ironisk nok studser vi i dag mere over en 22-årig mor på en legeplads end en mor, der er omkring 40 år, selvom det er stik mod biologiens aldershierarki.
“Dybest set strækker vi i dag vores liv. Vi vil nå mange flere ting, inden vi får familie, end tidligere. Det er meget naturligt, men det karambolerer med det biologiske liv. Konsekvensen er, at for mange mennesker i sidste ende ikke får opfyldt deres ønske om at blive forældre,” siger Tomás Sobotka.
Heldigvis er Julie ikke med i den statistik. Hun er lykkelig for at være blevet mor, men hun er også glad for at have fået joberfaringen, økonomien og pensionsopsparingen i hus, før hun skulle tage ansvar for et barn:
“Det er svært foreneligt at få en høj uddannelse og et godt arbejdsliv og så at få børn – det er som at blæse og have mel i munden. Der er mange kvinder på min alder, der på en måde bliver tvunget ud i at vente med børn. Det, synes jeg, er dybt uretfærdigt,” slutter hun.
Fordele ved at få børn i en sen alder
Økonomisk stabilitet ⚖️
Forældre, der får børn i en højere alder, har generelt en højere indkomst, flere ressourcer og en højere levestandard end yngre forældrepar. Det gør dem sandsynligvis mere robuste som forældre.
Godt for morens karriere 💼
Når kvinder venter med at få børn, til de er omkring 40 år, er der bedre chancer for, at de har etableret en karriere forinden. Fx i Østrig er det normalt at være væk fra arbejdsmarkedet i 2-3 år, i forbindelse med at man får barn.
Stabile parforhold 💑🏼
Par, der får børn i en højere alder, er bedre sikret mod skilsmisse. Til sammenligning har par, der finder sammen i en ung alder og får børn tidligt, en større tendens til ikke at have gennemtænkte planer om børn.
Mere engagerede forældre 💬
Når det lykkes par over 40 år at blive forældre, er barnet næsten altid både planlagt og ønsket. Og ikke taget for givet. Derfor ser man en tendens til, at de går højt op i at være forældre. Men om det er alderen eller bedre økonomi, der er årsagen, er ikke dokumenteret.
Kilde: Tomás Sobotka, demograf, Wittgenstein Centre, Wien Universitet
Ulemper ved at forsøge at få børn i en sen alder
Flere ufrivilligt barnløse ✋
Forældre kan risikere at overvurdere deres fertilitet, så det i sidste ende ikke lykkes at få et barn. Risikoen for at tabe graviditeten, gå i tidlig fødsel og få dødfødte stiger markant, når moren er over 40 år.
Brug for mere fertilitetsbehandling 💉
Jo højere alder på forældrene, des større behov for hjælp til at blive gravide og jo dårligere chancer for, at hjælpen virker. Det koster både smerter og høje summer. Hvert 10. nyfødte i Danmark er kommet til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling.
Skidt for samfundsøkonomien 📉
Der er mangel på arbejdskraft i disse år, og udviklingen fortsætter. Det gør det problematisk, at alderen for, hvornår kvinder føder børn, rykker opad, for så går samfundet potentielt glip af børn, der ikke bliver født.