Er det for sent at blive mor efter 40?

Julie har altid vidst, hun ville være mor. Alligevel har hun ikke haft fokus på det, før hun som 36-årig beslutter at få en status på sine æg.

“Fertilitetslægen gav mig en bål og brand-tale: ‘Det er nu, hvis du vil have det barn!’ Men jeg stod midt i speciale på min uddannelse, så jeg tænkte, at det måtte vente,” siger Julie og tilføjer: “Jeg havde også i baghovedet, at min mormor var 45 år, da hun fik min mor.”

Beslutningen bliver hun yderligere bekræftet i, da en anden fertilitetslæge beroliger hende med, at hun “har æggestokke som en 25-årig”.

Summa summarum: Julie går tilbage til bøgerne, bliver færdiguddannet og får sit første – gode – job, som hun er travlt optaget af de følgende år. Tiden går.

Mange flere ældre mødre

At udsætte tidspunktet for at få børn er en tendens over hele verden, især i Vesteuropa, i disse år. Det ses tydeligt på antallet af børn født af mødre over 40 år.

I Danmark er tallet steget fra 384 i 1980 til 2.437 i 2020. Eller med andre ord: Der er i store træk sket en fordobling af babyer af ældre mødre for hvert tiår, som du kan se på grafen.

Og det er altså ikke, fordi der samlet set er født flere børn. Gruppen af børn af mødre over 40 år udgør dermed en stadigt større del af det samlede antal nyfødte.

I 1980 udgjorde den ca. 1 procent af samtlige nyfødte. I 2020 var det tal kravlet op på 4 procent. Så børn af kvinder over 40 år er altså blevet et ganske almindeligt fænomen.

Sådan en tendens kan jo lyde ret positiv. Tænk, at vi kan sætte børn i verden, selvom fødselsattesten er 40 år gammel. Eller mere. Men helt så positivt ser afdelingsleder på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe ikke på det.

For de mange flere børn af ældre forældre er med til at flytte vores mindset omkring, hvornår “man får børn”. Og der følger store forventninger med til, hvor længe man kan føde børn, som ikke altid kan indfries. Alle de mislykkede forsøg hører vi ikke meget om.

“Mange tænker: ‘Det kan lade sig gøre.’ Men bare fordi nogle kan få et barn som 45-årig, betyder det ikke, at man kan,” slår Søren Ziebe fast.

Vi er oppe imod nogle kræfter, som vi ikke selv kan styre: biologien. Så mens kulturen har fuld fart på, så kører biologien videre i det tempo, den altid har gjort.

Fertilitetsalderen er den samme

Når et par går gennem svingdøren til fertilitetsklinikken for at få vurderet deres fertilitet, kigger man på flere parametre. Først og fremmest kvindens alder, for den fortæller præcis, hvor gamle hendes æg er: lige så gamle som hun selv.

Chancen for at blive gravid i løbet af én cyklus falder fra 34 procent som 20-årig til 6 procent som 40-årig. Man skal altså bruge knap syv gange så lang tid på at blive gravid som 40-årig end som 20-årig. Og sådan har det altid været.

“Den alder, hvor vi kan få børn, er nøjagtig den samme som vores forældres, bedsteforældres og oldeforældres. Den har ikke flyttet sig. Ikke en centimeter,” siger Søren Ziebe.

Ud over de midaldrende æg skal man medregne, at graviditeten oftere besværliggøres af mekaniske lidelser som fx lukkede æggeledere, skader efter kønssygdomme og især arvævslidelsen endometriose, som 10-20 procent af kvinder i den fødedygtige alder menes at have:

“Har en kvinde endometriose, er den måske ikke så kraftig, når hun er 26 år. Men når hun er 33 år, kan den være så udbredt, at hun ikke længere kan blive gravid,” siger Søren Ziebe.

Han ærgrer sig over, at folk ikke går i gang, mens chancerne er større, hvis man ønsker børn. Og at de ikke opsøger en fertilitetsklinik et par år tidligere, hvis det ikke lykkes. For så ville flere få de børn, de gerne vil have.

De seneste år er man blevet mere opmærksom på, at også farens alder har en betydning. Ikke kun for chancerne for at gøre kvinden gravid, men også for det barn, der fødes. Der er dokumenteret sammenhæng mellem fædre over 45 år og øget risiko for, at barnet får Downs syndrom, autisme og skizofreni.

Kort sagt: Jo senere man bliver gravid, jo flere risici er der for børn og mødre – både i forhold til at blive gravid, men også i løbet af graviditet, fødsel og efterfølgende for barnet, der bliver født. Så sæt jer nu ind i vores biologi, kvinder og mænd, så I bedre kan træffe kvalificerede valg om, hvornår I skal i gang med projekt baby, lyder opfordringen:

“Erkend nu de biologiske begrænsninger! Vi har brug for en grundlæggende forståelse af, at vi skal have børn i den alder, hvor biologien muliggør det. Når jeg hører folk sige: ‘Vi kan planlægge, hvornår vi vil have børn,’ så er mit svar: ‘Nej, I kan ej’,” siger Søren Ziebe.

Julie går i gang

At planlægge et barn er ellers lige præcis, hvad Julie forsøger. Hun er i mellemtiden blevet 40 år og er nu klar og fuld af motivation til at gå i gang med fertilitetsbehandling som solomor.

“Jeg tænkte, at nu kan jeg ikke vente længere. Jeg havde et par veninder, som også gik i gang på det tidspunkt, så jeg følte mig ikke alene. Mange af os er gået sent i gang med uddannelse, og det har altså trumfet det med at skabe familie på et tidligere tidspunkt,” siger Julie.

Da hun er fyldt 40 år, bliver hun sendt direkte i reagensglasbehandling i stedet for at bruge dyrebar tid på inseminering. Og det virker. Hun bliver gravid i første forsøg, men taber desværre graviditeten i 10. uge. Andet forsøg bliver hun også gravid på, men mister igen i 6. uge. Derefter følger et forsøg, der ikke giver bid.

“Det var benhårdt for kroppen at blive proppet med hormoner. Jeg vidste godt, at det ville være svært at blive gravid, men jeg kendte ikke til risikoen for graviditetstab, når man er over 40 år. Så bare fordi man står med en positiv graviditetstest, er det ikke ensbetydende med, at der kommer et barn ud af det,” siger Julie.

Tankerne strejfer, at hun kan gå videre med donorægbehandling, hvor man får ægget fra en yngre kvinde. Eller hun kunne måske adoptere. Længere når hun ikke at tænke, for pludselig er hun igen gravid, og denne gang bliver fosteret siddende. Julie bliver mor til Evie, 18 dage før hun selv fylder 42 år.

Stabile rammer prioriteres

Julies forløb ville for bare ti år siden være lidt af et særsyn, men historien om at prioritere at få uddannelse og job på plads, inden man sætter børn i verden, breder sig. Det forklarer demograf Tomás Sobotka, der forsker i betydningen af, at flere udsætter at stifte familie.

“Det er en økonomisk fordel, at forældre, der får børn i en moden alder, har højere indkomst og flere ressourcer til at løfte opgaven med at få børn. Vi ser også, at de ældre forældre er mere stabile som par,” forklarer han.

Så det er altså mere faste rammer – både økonomisk og i familien – som barnet fødes ind i, hvis det har forældre omkring 40 end yngre.

“De ældre forældre er bestemt mere ressourcestærke, men de kan også være mere bekymrede for deres børn. Jeg ser begge mønstre, men de er ikke dokumenteret,” siger han.

Social accept af ældre mødre

Til gengæld kan forskere med sikkerhed sige, at aldersgrænsen for, hvornår det er socialt accepteret, at en kvinde kan få barn, rykker sig opad.

“Før så man 40 år som den højeste alder at blive mor i. Nu ser vi, at grænsen langsomt flytter sig til 40-45 år. Holdningsændringen sker, fordi folk ganske enkelt ser flere ældre mødre i samfundet, og især celebreties har delt deres personlige erfaringer,” siger han.

Ironisk nok studser vi i dag mere over en 22-årig mor på en legeplads end en mor, der er omkring 40 år, selvom det er stik mod biologiens aldershierarki.

“Dybest set strækker vi i dag vores liv. Vi vil nå mange flere ting, inden vi får familie, end tidligere. Det er meget naturligt, men det karambolerer med det biologiske liv. Konsekvensen er, at for mange mennesker i sidste ende ikke får opfyldt deres ønske om at blive forældre,” siger Tomás Sobotka.

Heldigvis er Julie ikke med i den statistik. Hun er lykkelig for at være blevet mor, men hun er også glad for at have fået joberfaringen, økonomien og pensionsopsparingen i hus, før hun skulle tage ansvar for et barn:

“Det er svært foreneligt at få en høj uddannelse og et godt arbejdsliv og så at få børn – det er som at blæse og have mel i munden. Der er mange kvinder på min alder, der på en måde bliver tvunget ud i at vente med børn. Det, synes jeg, er dybt uretfærdigt,” slutter hun.

Kilder: Søren Ziebe, afdelingschef på Rigshospitalets fertilitetsafdeling, Tomás Sobotka, demograf på Wittgenstein Centre, Wien Universitet