Du kender til hedeture, nattesved og tørre slimhinder. Men har du hørt om brain fog (hjernetåge) og humørsvingninger? Symptomer på overgangsalder, som ofte bagatelliseres. Få overlægens ord for, hvad du skal være opmærksom på.
PERIMENOPAUSE byder på et væld af symptomer, der rammer helt forskelligt. Det kan blandt andet påvirke de kognitive evner som hukommelse og planlægningsevne.
I disse år udvides vores viden om, hvad der sker i kvindekroppen, når den går fra at være fuldt frugtbar til ufrugtbar. Symptomer, der tidligere ikke blev direkte koblet med overgangsfasen, har langt om længe fået mere opmærksomhed.
Den nye ‘oplysningskampagne’ om perimenopausen tager sit udspring i England og USA. Her stilles der også kritiske spørgsmål til, hvordan ubehaget bliver håndteret. Skal kvinder bare bide generne i sig? Er læger og gynækologer overhovedet ajour med behandlingsmuligheder?
Her får du overlæge i gynækologi Anette Tønnes Pedersens forklaring på, hvad perimenopausen er for en størrelse, og hvilke symptomer, du skal lægge mærke til og reagere på.
Perimenopausen er et medicinsk ord for tiden før menopausen. Det består af to ord: “peri” og “menopause”. Menopausen er etårsdagen for det tidspunkt, en kvinde har sin definitivt sidste menstruation.
“Peri” betyder “omkring”, så perimenopause betyder altså fasen omkring – eller rettere årene op til – sidste blødning. Det er her, æggestokkene begynder at fungere ustabilt, og hormonproduktionen svinger uregelmæssigt op og ned, hvilket kan give gener.
Det er individuelt, men typisk fra ca. 45 år til 55 år. Perimenopausen kan indtræffe allerede 5-10 år, inden man holder op med at have menstruation. Tidspunktet afhænger af, hvor godt æggestokkene fungerer, hvilket igen afhænger af, hvor mange æg, man har tilbage.
Listen er lang, for når der først er udsving i de kvindelige kønshormoner, især østrogen og progesteron, påvirker det hele kroppen.
Vi skelner her mellem de tegn, der næsten udelukkende kobles til overgangsalderen – det er dem, vi kender bedst. Og de tegn, der kan være udløst af overgangsalderen, men det er ikke sikkert.
Læs også: 6 råd til at tackle ADHD, når du er i overgangsalderen
Nogle symptomer kan direkte kobles med perimenopause og skyldes sjældent andre ting, især hvis de optræder i 40-50-årsalderen.
Fra at bløde fast ca. hver 28. dag kan du begynde at pletbløde eller bløde meget kraftigt, i flere dage eller med kortere intervaller.
Skyldes ofte at du fortsat producerer østrogen, men ikke længere kønshormonet progestoron, fordi du ikke længere får ægløsning. Resultat: en ustabil livmoderslimhinde, der bløder on/off.
Du kan mærke en pludselig varmebølge gennem kroppen, der varer ca. et minut. Sveden pibler frem, og ansigtet kan rødme. Du kan også få natlige svedeture.
Det skyldes, at hjernens indre termostat, der normalt tilpasser vores temperatur til omgivelserne, bliver forstyrret af hormonudsving. Et meget typisk symptom på overgangsalder.
Normalt holdes slimhinden i skeden og urinrøret ved lige af østrogen. Men når hormonet svinger eller falder, kan det give tørre og kløende slimhinder. Det kan føre til blærebetændelser og smerter under sex, fordi du mangler skedesekret.
LÆS OGSÅ: 53 brugbare fakta om din vagina
Nogle symptomer har vi måske ikke tillagt perimenopausen, fordi vi også har kunnet forklare dem med andre ting, der sker i vores liv.
De kan være lige så udbredte, men fordi de også kan have andre årsager, kan de let forveksles med fx stress eller depression.
Problemer med at falde i søvn eller at vågne midt om natten, måske endda med tankemylder. Væsentligt problem gennem hele perimenopausen.
Kortisol er med til at fastholde kroppens indre døgnrytme. Når hormonet falder, kører søvncyklussen af sporet, og samtidig reduceres vores evne til at håndtere stress.
Læs også: Hvor meget søvn skal man have?
En fornemmelse af, at gå rundt i en tåge og have svært ved at navigere. Det bliver sværere at huske, lære nyt, koncentrere sig og fokusere.
Blev før forklaret med søvnproblemer, men senest er forskere blevet mere opmærksomme på, at brain fog (hjernetåge) kan skyldes udsving i østrogen i overgangsalderen eller hedeture om natten.
De fleste får mindre lyst til sex i perimenopausen, men det kan der være mange grunde til. Det kan skyldes partneren, om der er pres på arbejde, men et fald i testosteron spiller også en rolle.
Optræder typisk ikke kun i ét led, men symmetrisk i fx begge hænder, knæ eller under fodsålerne. Ledsmerter kan skyldes slidgigt, men opstår de i alderen for menopause, er østrogenudsving ofte årsagen.
Læs også: Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?
Før satte fedtet sig på bryster og hofter. I takt med at østrogenet falder, og testosteronen til en start forbliver på samme niveau, påvirkes stofskiftet, og man får en mere maskulin figur. Man går fra pære- til æbleform.
Man bliver ikke deprimeret af at komme i perimenopausen, men du kan opleve de humørsvingninger, som mange kvinder også genkender fra menstruationscyklus.
Nogle betegner det som en øget følsomhed, så du både mærker positive og negative følelser stærkere.
Det er individuelt, i hvilken ende af perimenopausen, symptomerne optræder, men der er tendenser til, at man …
Fordi æggestokkene bliver ustabile i deres hormonproduktion. Æggestokkene er en slags hormonfabrik. Gennem alle de år, vi har regelmæssige menstruationer, sørger de for, at østrogenproduktionen følger din cyklus til punkt og prikke.
Dvs. østrogenet stiger gradvist de første 10 dage af cyklus frem mod ægløsning, hvor niveauet falder, og ægget enten befrugtes eller skylles ud med blødningen. Så starter cyklus igen.
Men når æggene på et tidspunkt er ved at slippe op, går der kuk i produktionen. Æggestokkene danner skiftevis for lidt eller meget østrogen. Det er de hormonudsving, der sætter gang i symptomerne, så man kommer i perimenopausen.
Grafen herunder viser, hvordan mænd og kvinders produktion af kønshormoner udvikler sig gennem voksenlivet.
KØNSHORMONER – Kvinders niveau har store udsving over en kortvarig periode, mens mænd oplever et langsomt dalende fald.
Det, der udfordrer kvinder er, at de i en periode har vildt store udsving, der begynder allerede i 40'erne for så at lande på et minimum, når menopausen indtræffer.
Mænds produktion af kønshormon falder også, men det sker i et langsomt dalende tempo. Biologisk er det to vidt forskellige ting.
Østrogen dannes i æggestokkene og har overordnet to funktioner:
Ustabil hormonproduktion går altså ikke kun ud over evnen til at blive gravid. Det mærkes også på kroppens helbredstilstand.
Først ryger frugtbarheden – og det vel at mærke, mens du stadig producerer østrogen – siden kommer der symptomer på perimenopause.
Ikke to kvinders perimenopauser er ens. Den kan være lang eller kort. Den kan være præget af mange, få eller slet ingen symptomer. Du kan have visse symptomer, men ikke andre symptomer, og man kan ikke sætte dem i rækkefølge.
Man kan ikke præcisere perimenopausens varighed. Den kan vare fra 1 til 10 år.
GENER - Ikke alle oplever gener i overgangsalderen.
Ja, du kan godt have regelmæssige menstruationer og samtidig have andre tegn på, at hormonerne er begyndt at svinge unormalt. Ændringer i menstruationscyklus plejer at være et af de første tegn, men er det ikke altid.
Det kræver en bred samtale om, hvad du mærker af symptomer, hvornår og graden af ubehag for at fastslå, at det er perimenopausen, der er på spil.
Blodprøver kan give et øjebliksbillede af hormonniveauerne, så de er i sig selv utilstrækkelige.
Praktiserende læger har typisk fokus på at udelukke alvorlig sygdom, og i den sammenhæng kan tegn på perimenopause falde mellem flere stole.
Du kan mærke et diffust billede af ubehag og gener, som kan skifte fra dag til dag.
Det afhænger af hvor voldsomme generne er. Mærk efter, hvornår nok er nok. Det er altid nødvendigt, at du rådfører dig med din læge eller gynækolog, før du tager hormonbehandling.
Vær godt forberedt, når du går til læge med dine symptomer.
Skriv gerne en logbog over 2-3 uger med de tegn, du oplever samt intensiteten og længden af dem. Notér også evt. blødninger.
Symptomer på perimenopause skal ikke kureres, som var de en sygdom. De skal snarere lindres i den fase, de største gener, står på. Her kan medicinsk hormonbehehandling være en god hjælp:
Piller, plaster eller gel. Hormonpræparater indeholder som regel både østrogen og gestagener. Generelt er hormonbehandling gennem huden det bedste, dvs. plaster, gel eller spray.
Stikpiller, creme eller en ring med østrogen. Virker kun lokalt i skeden, dvs. ikke på almene gener af overgangsalder.
Blødningsfri hormonbehandling. Hvis det er et par år siden kvindens menopause indtrådte. Ellers gives ofte en tilbagevendende behandling, som giver en menstruationslignende blødning fx hver tredje måned.
Hormonerne vil uanset svinge op og ned i de år, hvor perimenopausen står på. Det kan du kun gøre noget ved, hvis du tager supplerende hormonbehandling. Derudover er der ikke meget at stille op, men her er, hvad der vil gøre forløbet mildere.
Studier viser, at overvægtige har flere hedeture og natlige svedeture i perimenopausen.
Rygere har også hyppigere problemer med hede- og svedeture i perimenopausen.
Fjern skærme fra soveværelset, gå i seng til faste tider, sov med åbent vindue og evt. i eget soveværelse. Det styrker din modstandskraft.
Styrketræning gør dig stærkere til at modstå fald i knogle- og muskelmasse.