Dit stofskifte har afgørende funktion for, at du forbrænder det, du spiser. Problemer med stofskiftet er heldigvis noget, som kun få mennesker lider af og er derfor sjældent en undskyldning for, at tallet på badevægten ikke falder. Men hvad er stofskiftet egentlig? Spørgsmål om det forunderlige system er der nok af. Her får du svarene.
KAN MOTION PÅVIRKE STOFSKIFTET? Regelmæssig motion og sund kost påvirker ikke dit stofskifte, men holder din krop fit og sund.
Kan man påvirke sit stofskifte? Og hvad er symptomerne på for lavt og for højt stofskifte? Heldigvis har de fleste af os et helt normalt stofskifte, som gør, at maden omdannes til energi. Er du i tvivl om, hvorvidt dit stofskifte er, som det skal være, så kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål herunder.
Det er stofskiftet, der sørger for, at din krop kan forbrænde maden, du spiser, og omdanne den til energi. Stofskiftet har dog ikke kun indflydelse på, hvor hurtigt eller langsomt du forbrænder kalorier – og dermed hvad du vejer. Det styrer nærmest alle celler i din krop og regulerer alt fra din vækst og udviklingen af dine knogler til sammentrækningen af din hjertemuskel og effektiviteten af dit fordøjelsessystem.
STOFSKIFTE-HORMONER DANNES I SKJOLDBRUSKKIRTLEN
Forbrænding og stofskifte er i bund og grund to sider af samme sag. Hvor forbrændingen henviser til den samlede mængde energi, din krop skal bruge til at holde sig i gang, er stofskiftet en samlebetegnelse for processer i kroppen, hvoraf forbrændingen er én af dem. Ud over dit stofskifte er der flere ting, der påvirker forbrændingen, bl.a. dit aktivitetsniveau. Jo mere fysisk aktiv du er, jo mere forbrænder kroppen.
BEREGN: Så mange kalorier forbrænder din træning (beregn på over 70 motionsformer)
Hvis tallet på vægten står stille, selvom du træner en masse og holder dit kalorieindtag nede, kan et lavt stofskifte være en potentiel årsag, omend sygdommen er relativt sjælden. At overvægtige generelt set døjer med lavt stofskifte, er dog en myte. Faktisk har de fleste overvægtige ofte et højere stofskifte end normalvægtige, da det kræver mere energi at bære rundt på de ekstra kilo.
Stofskiftet styres primært af stofskiftehormonerne fra skjoldbruskkirtlen. Hos nogle mennesker producerer skjoldbruskkirtlen dog for mange stofskiftehormoner, mens den hos andre producerer for få. De to tilstande kaldes henholdsvis højt og lavt stofskifte og er to forskellige sygdomme.
| HØJT STOFSKIFTE | LAVT STOFSKIFTE |
|---|---|
| Hvad er det? Når skjoldbruskkirtlen producerer for mange stofskiftehormoner, arbejder alle celler konstant på højtryk, hvilket sender hele kroppen på overarbejde. | Hvad er det? Når skjoldbruskkirtlen producerer for få stofskiftehormoner, bliver kroppen langsommere til at omdanne proteiner, kulhydrater, fedt og vitaminer til energi. |
| Symptomer på højt stofskifte Søvnbesvær, hedeture, muskelsmerter, hjertebanken, vægttab på trods af stor appetit, koncentrationsbesvær, uregelmæssig menstruation. | Symptomer på lavt stofskifte Træthed, kuldskærhed, ømme muskler, overvægt, nedsat appetit, forstoppelse, tør hud, langsom puls. |
| Hyppighed – højt stofskifte Der registreres omkring 5.000 nye tilfælde af for højt stofskifte hvert år. Sygdommen debuterer hyppigst i alderen 20-40 år. | Hyppighed – lavt stofskifte Lavt stofskifte rammer 5-8 pct. af danskerne. Omkring 1.600-1.800 mennesker diagnosticeres hvert år med lavt stofskifte. |
| Årsag til højt stofskifte Højt stofskifte skyldes oftest knudestruma – en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen er forstørret. Den autoimmune sygdom Graves’ sygdom er den anden primære årsag. | Årsag til lavt stofskifte Den hyppigste årsag er en autoimmun sygdom kaldet Hashimotos thyreoiditis, der forringer skjoldbruskkirtlens evne til at udskille stofskiftehormonerne. |
| Diagnosticering af højt stofskifte Stofskiftet bestemmes via en blodprøve, hvor hormonerne TSH, T3 og T4 måles. Ved højt stofskifte er TSH-værdien lav, og T3- og T4-værdierne forhøjede. | Diagnosticering af lavt stofskifte Ligesom ved højt stofskifte diagnosticeres lavt stofskifte via en blodprøve. Viser den forhøjede mængder af hormonet TSH, er det ofte første tegn på lavt stofskifte. |
| Behandling af højt stofskifte Afhængigt af den udløsende årsag til sygdommen kan højt stofskifte behandles på tre forskellige måder: med medicin, med radioaktivt jod eller ved operation. | Behandling af lavt stofskifte Ofte behandles der med en syntetisk fremstillet udgave af stofskiftehormonet T4. 90 pct. af patienterne mærker intet til sygdommen efter behandlingen. |
Du har måske undret dig over, at du med tiden har mistet din evne til at køre to portioner aftensmad ned eller kværne en pose slik hver aften uden at tage på. Årsagen skal bl.a. findes i musklerne, som bliver mindre med alderen og derved forbrænder mindre energi, end de gjorde i deres yngre år.
Skruer du ned for kalorieindtaget, bliver forbrændingen også automatisk mindre effektiv, fordi kroppen skal fordøje mindre mad. Forskning viser også, at kroppens cellefornyelse nedsættes, når vi bliver ældre, og det reducerer kroppens arbejdsbyrde og dermed også stofskiftets størrelse betragteligt.
Du kan beregne her, hvor mange kalorier du har brug for om dagen med I FORM's kalorieberegner.
Det korte svar er ja. Hvor mange stofskiftehormoner skjoldbruskkirtlen udskiller, ligger fast fra fødslen, og du kan ikke selv påvirke, hvor mange hormoner lige præcis dit system udskiller – og dermed hvor hurtigt du forbrænder kalorier. Den eneste måde, du kan øge stofskiftet på, er ved at tage medicin, som indeholder stofskiftehormoner, og det kan ikke anbefales, hvis du ellers er sund og rask. Til gengæld kan du øge din forbrænding ved at dyrke regelmæssig motion.
Læs også: Skal du være bekymret for nattesved?
Som med mange andre aspekter af din sundhed gør du generelt klogt i at spise sundt og varieret. I forhold til at undgå stofskiftesygdomme er det dog især vigtigt, at du ikke mangler jod. Kroppen indeholder selv 10-20 mg jod, hvoraf to tredjedele findes i skjoldbruskkirtlen, men det er også vigtigt, at mineralet indtages gennem kosten. Mangler du jod, kan det nemlig give en forstørret skjoldbruskkirtel, også kaldet struma. Den daglige anbefaling er 150 μg jod, mens du helst ikke må overstige 600 μg.
Autoimmune sygdomme som dem, der rammer skjoldbruskkirtlen, heriblandt stofskiftesygdomme, rammer generelt set flere kvinder end mænd. Lavt stofskifte forekommer fx 5-10 gange oftere hos kvinder end mænd, ligesom at 80 pct. af alle danskere, der bliver diagnosticeret med for højt stofskifte, er kvinder. Hvorfor ved man ikke, men nogle forskere tror, at det skyldes, at kvinder i modsætning til mænd har to X-kromosomer, og at det formentlig gør kvinder mere udsatte for autoimmune sygdomme.
Hvilestofskiftet er en betegnelse for alt det, kroppen forbrænder blot ved at holde sig selv i live. Denne “tomgangsforbrænding” dækker over al den energi, som bl.a. hjertet, nyrerne, hjernen og tarmene forbrænder, uden at vi lægger mærke til det. Hvilestofskiftet udgør i gennemsnit 70 pct. af kroppens totale forbrænding. De øvrige 30 pct. bliver brugt, når du suser rundt og er fysisk aktiv eller spiser og fordøjer din mad.
En af de mest synlige konsekvenser ved et stofskifte i ubalance er, at håret begynder at blive tyndere. Hårtab rammer langtfra alle, men når skjoldbruskkirtlen udsender for få stofskiftehormoner, bliver hårsækkene understimulerede, og det kan resultere i, at håret bliver tyndt eller helt falder af. For mange stofskiftehormoner tynder dog ligeledes ud i hårpragten.
Det kan faktisk godt lade sig gøre at øge stofskiftets forbrændingsevne ved at spise chili. Forskning viser nemlig, at stoffet capsaicin, der får chilien til at brænde på tungen, kan booste forbrændingen. Men du skal virkelig have smag for stærk mad, hvis det skal batte noget. For at nå en forbrænding, der blot er en halv procent højere end normalen, skal du spise syv chilier om dagen.
Symptomerne på stofskiftesygdomme er mange, og der findes ikke nogen rygende pistol, der med 100 pct. sikkerhed kan afsløre, om stofskiftet fungerer, som det skal. Men hvis du får mistanke om, at noget er i gære, kan du få bestyrket din mistanke ved at lave nedenstående tests. For at få fuldstændig vished om, hvorvidt dit stofskifte trænger til en kærlig hånd, bør du dog få taget en blodprøve hos din læge. Blodet afslører nemlig niveauet af stofskiftehormoner og antistoffer i din krop.
Hvis du er meget kuldskær og har svært ved at få varme ud i hænder og fødder, kan det være tegn på, at dit stofskifte kører på nedsat kraft. Når kroppen bliver langsommere til at omdanne næringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedt og vitaminer til energi, bliver blodomløbet nemlig også forringet betragteligt - og dårligt blodomløb giver en lavere kropstemperatur. Ved at måle din temperatur over flere omgange - også kendt som The Basal Temperature Test - kan du få en indikation af, om dit stofskifte er for lavt gearet.
Din hvilepuls afspejler stofskiftets helbred, så det er en god idé at måle den jævnligt. Det gør du ved at måle din puls, lige når du vågner – altså mens du stadig ligger i sengen. Er stofskiftet lavt, ligger hvilepulsen ofte på under 60 slag i minuttet (normalen er 72 slag i minuttet). Er stofskiftet højt, vil hvilepulsen hamre løs med omkring 85-90 slag i minuttet.
I langt de fleste tilfælde er det sygdomme i skjoldbruskkirtlen, der forårsager stofskifteproblemer, og her er medicin den eneste løsning.
Hvis du fra naturens side producerer for mange eller for få stofskiftehormoner, kan det altså hverken spises eller motioneres i orden. Når det er sagt, er det dog stadig en rigtig god idé at tage godt vare på din krop. Regelmæssig motion samt en sund og varieret kost er selvfølgelig et must, hvis din krop skal yde sit absolut bedste.
LÆS OGSÅ: Uanset om du er begynder eller øvet, finder du alt, hvad behøver til din træning HER
Lider du af for lavt stofskifte, er det dog vigtigt, at du træner langsomt med moderat intensitet, fx let løb, hurtig gang eller cykling suppleret med styrketræning. Når stofskiftet er lavt, har pulsen nemlig svært ved at følge med, hvilket i værste fald kan udløse hjerteproblemer. Lider du omvendt af for højt stofskifte, kan motion overophede kroppen i en sådan grad, at det kan give hjertestop.
Dårligt stofskifte risikerer ikke kun at give indsunkne kinder eller uønskede bildæk. Et stofskifte i ubalance kan også få dig til at ældes hurtigere. Det skyldes, at cellerne enten bliver brugt hurtigere op eller produceres i færre antal og derved fremskynder alderdommen.
For højt eller for lavt stofskifte gør faktisk også vold mod vores mentale sundhed. Den øverste etage har nemlig brug for sukker for at kunne yde optimalt, og et stofskifte i ubalance blokerer for hjernens adgang til sukker. Og det kan resultere i alt fra koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse til depression og træthed.
Når stofskiftet enten arbejder for langsomt eller for hurtigt, påvirker det også omsætningen af kalk i skelettet, hvilket øger risikoen for knogleskørhed.
Kilde: Steen Joop Bonnema, professor og overlæge på Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital