Terminsberegner: Hvornår skal du føde?

Du kan beregne terminsdatoen ud fra det, der hedder Naegels regel. Det er en anerkendt metode til at estimere, hvornår befrugtningen har fundet sted, og hvornår dit barn kan forventes at være fuldbårent.

Vores terminsberegner er udarbejdet med assistance fra Bugge Nøhr, overlæge og klinikleder på Fertilitetsklinikken, Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev og Gentofte Hospital.

Beregningen af terminsdatoen tager udgangspunkt i den første dag i din sidste menstruationsperiode. Tænk tilbage på din sidste menstruation – hvilken dag begyndte du at bløde? You got it!

I følge Naegels regel, som ligger til grund for vores terminsberegner, ligger terminsdatoen typisk 280 dage efter denne dag eller 266 dage efter ægløsning, hvis du kender denne (fx hvis du har været i fertilitetsbehandling). En beregning ud fra ægløsning vil altid være mere præcis end en beregning ud fra menstruationsdato. Det skyldes, at befrugtningen kun kan ske indenfor et smalt vindue – 24-48 timer efter, at ægget er frigivet.

Graviditetshjulet – et slags plastikhjul med en drejeskive, som mange jordemødre bruger beror netop på denne regel. For at være præcis forudsætter den, at du har en regelmæssig cyklus på 28 dage med ægløsning lige i midten.

Terminsberegneren er meget sikker. Den bygger, som nævnt, på Naegels regel, der i undersøgelser har vist sig næsten lige så sikker som en tidlig ultralydsskanning.

Kun mellem 5-10 procent af alle kvinder føder dog på terminsdatoen, så terminsberegnerens resultat skal under alle omstændigheder ses som et estimat og ikke et facit.

I Danmark er det vedtaget, at den endelige terminsdato beregnes ud fra fosterstørrelse ved nakkefoldsskanningen.

Selv når du får en dato ved nakkefoldsskanningen, kan du dog ikke regne med, at det bliver den præcise fødselsdato. Flerlinger kommer fx næsten altid før tid. At gå over termin er også helt normalt (omend frustrerende for mange).

Du kan bruge terminsberegneren ret præcist, hvis du kender datoen for din ægløsning.

Sådan beregnes terminen
Find ægløsningsdatoen
Læg 266 dage til ægløsningsdatoen – det svarer til ca 38 uger.

Formlen bag terminsberegneren ser således ud:
Ægløsningsdato + 266 dage = estimeret terminsdato

Havde du ægløsning fx 10. marts, vil den forventede terminsdato være 1. december.

Hvor præcist er det?
At beregne ud fra ægløsning er en af de mest præcise metoder, du kan bruge derhjemme frem til din første scanning.

Det skyldes, at:

• En ægløsning sker relativt præcist 14 dage før næste menstruation hos kvinder med regelmæssig cyklus.
• Ægget befrugtes som regel inden for 12-24 timer efter ægløsning.

Hvis du vil slippe for at kaste dig ud i ovenstående regnestykke, kan du også bare bruge vores terminsberegner

I FORMs terminsberegner: Ægløsning

Vælg denne metode i terminsberegneren, hvis du kender én af disse tre datoer:

• Dagen for din seneste ægløsning
• Den dag du havde samleje, der førte til graviditeten
• Den dag du er blevet insemineret med sæd i IUI-fertilitetsbehandling/insemination.

Hvis du kender datoen for samleje, kan du godt forudse, hvornår du sådan cirka skal regne med at sætte et nyt liv i verden. Men det er dog forbundet med en vis usikkerhed, da sædceller kan overleve i op til 5 dage i kvindens krop. Befrugtningen kan altså sagtens ske flere dage efter samleje.

Sådan beregner du terminsdato ud fra samleje
Find datoen for samleje: Vælg den dag, du tror, befrugtningen fandt sted. Det er ofte den dag, hvor du havde ubeskyttet sex tæt på ægløsning.

Her lægger du også 266 dage til, altså det samme antal dage, som når du beregner termin ud fra ægløsning. En graviditet varer i gennemsnit 266 dage (38 uger) fra befrugtningstidspunktet.

Formlen bag terminsberegneren ser således ud:
Samlejedato + 266 dage = estimeret terminsdato. Hvis samlejet fandt sted fx 1. januar, vil den estimerede terminsdato være omkring 24. september.

I FORMs terminsberegner ud fra samleje

Du kan også spare dig selv for regnestykket og hoppe direkte op til vores terminsberegner.
Her skal du blot vælge "ægløsning" og så sætte datoen ind for den dag, du havde samleje, der førte til graviditeten.

Du kan sagtens bruge vores terminsberegner ved fertilitetsbehandling.

Er du i fertilitetsbehandling, sker udregningen ud fra datoen for befrugtning, hvad enten det gælder IVF behandling, hvor befrugtningen af ægget sker udenfor kroppen i et reagensglas, eller der er tale om IUI behandling/insemination, hvor sæd sprøjtes op i livmoderen.

Terminsberegner insemination

• Ved IUI-behandling (IUI = Intra Uterin Insemination) vælger du “Ægløsning”.

Terminsberegner fryseæg + terminsberegner blastocyst

• Ved IVF-behandling (IVF = In Vitro Fertilisering) vælger du IVF-behandling og markerer, hvorvidt der er oplagt æg eller blastocyster.

Nogle klinikker bruger 2. og 3. dags befrugtede æg (friske eller nedfrosne), mens man andre steder kun bruger friske eller nedfrosne blastocyster, som er 5. - 6. dags befrugtede æg.

Du kan selvfølgelig også bruge vores terminsberegner til at beregne din termin ud fra IVF-behandling.

Vælg denne metode i terminsberegneren, hvis du er i fertilitetsbehandling og har fået oplagt befrugtede æg.

Indsæt datoen for oplægning af æg i terminsberegneren. Vælg enten den ene eller den anden type af oplægning:

• Oplægning af embryoner: Oplægning af 2.-3. dags befrugtede æg.
• Oplægning af blastocyst: Frosne eller friske æg, der har været befrugtet i 5-6 dage.

IUI vil sige, at kvinden bliver insemineret med sæd fra enten partner eller donor.

Insemination er den mest enkle form for fertilitetsbehandling. Forkortelsen står for intrauterin insemination og betyder ganske enkelt, at sædcellerne får et lille forspring. De bliver nemlig sprøjtet direkte ind i livmoderen omkring tidspunktet for ægløsning. Det øger chancen for, at en sædcelle når frem til ægget og dermed chancen for, at en befrugtning finder sted.

Ofte vil du også blive stimuleret med hormoner forud for behandlingen. På den måde er der god sandsynlighed for, at mellem 1-2 æg modner sig i æggestokkene.

Jo flere modne æg, jo større sandsynlighed er der for at blive gravid. Det får dig måske til at krydse fingre for, at hormonbehandlingen hjælper dig med at modne mere end 2 æg. Men faktisk vil din insemination som tommelfingerregel blive aflyst, hvis der mod forventning er 3 eller 4 modne æg (eller flere). Det skyldes, at der er forhøjet risiko for flerfoldsgraviditet – trillinger eller mere – hvilket kan give alvorlige komplikationer for både mor og fostre.

Når det ene eller begge æg er modne – hvilket din fertilitetslæge holder øje med ved hjælp af scanninger – skal du tage en ægløsningssprøjte i maveskindet.

IVF står for in vitro (i glas) fertilisation (befrugtning), bedre kendt som reagensglasbefrugtning. Her udtages modne æg fra ægblærerne i kvindens æggestokke, hvorefter de befrugtes med sædceller i et reagensglas. Befrugtningen sker således uden for livmoderen.

Inden en ægudtagning vil du blive smertedækket så vidt muligt, men du kan godt føle noget ubehag – også i de første uger efter udtagningen.

Frem mod ægudtagningen vil du desuden blive behandlet med hormoner, der skal få flere æg til at modne sig. Det er forskelligt, hvor mange æg der modnes – det kan være alt fra nul til 20 eller mere, og antallet kan sagtens svinge meget fra gang til gang. Typisk kan man høste omkring 8 æg i en enkelt ægudtagning.

Læs også: Østrogen – kvindekroppens skjulte superhelt

Terminsberegnerens dato er kun vejledende. Men den har betydning for, hvornår du kan gå fra på barsel, og så bruges den af fagfolk, fx jordemødre og læger, der skal planlægge dit forløb med skanninger osv.

Terminsberegneren kan også være nyttig, hvis du gerne vil vide, hvilken graviditetsuge du er i, eller hvornår du skal regne med at skulle til fx en nakkefoldsscanning.

Hop til terminsberegneren

En graviditet varer 40 uger (240 dage), men alt i mellem 37 uger og 41 uger + 5 dage betragtes som normalt.

Man regner graviditeten fra den første dag i kvindens sidste menstruation, så de første to uger ud af de 40 uger, er man reelt endnu ikke gravid.

En omvendt terminsberegner er en beregner, der går den modsatte vej.

Du starter med at indsætte den dato, hvor du gerne vil føde. Hvis du nu drømmer om at få et barn, der er vædder eller har fødselsdag til sankthans eller noget helt tredje.

En omvendt terminsberegner kan ved at regne baglæns fortælle dig, hvornår du skal i gang med lagengymnastikken eller fertilitetsbehandlingen, ligesom du kan se, hvornår du selv er undfanget (sådan ca.).

I Danmark fødes langt de fleste børn til termin, nemlig godt 90 pct.

Hvis du føder til termin, betyder det, at du føder mellem graviditetsuge 37 + 0 og 41 + 6. Efter uge 37 + 0 er din graviditet fuldbåren, og dit barn er helt klar til at komme ud og møde verden.

Til gengæld er det ikke ret mange, der føder på lige præcis den forudsete terminsdato. Faktisk er det kun 5 pct., hvis fødselsdato holder helt stik med den dato, som terminsberegneren har peget på.

Hop til terminsberegneren

Hvis du føder før termin/for tidligt, føder du før graviditetsuge 37.

For tidlig fødsel inddeles i tre kategorier:

• Ekstremt for tidligt født: Før uge 28

• Meget for tidligt født: Uge 28–31

• Moderat til let for tidligt født: Uge 32–36

Er det farligt at føde før termin?

Jo tidligere et barn bliver født, jo større er risikoen for komplikationer – fx med lunger, temperaturregulering og spisning. Måske er lungerne endnu ikke modnet så meget, at barnet kan trække vejret selv. Måske er suttereflekserne ikke udviklet tilstrækkeligt, og de første dage eller uger skal barnet have mad gennem en sonde, indtil det har lært at spise selv.

De fleste for tidligt fødte børn i Danmark fødes efter uge 34, hvilket giver dem rigtig gode chancer for at trives og udvikle sig på lige fod med børn født til termin.

Moderne neonatalpleje har desuden gjort en enorm forskel for præmature børn, og mange børn født fra uge 32 og frem klarer sig uden varige mén.

Læs også: Gravid og bekymret? Få svar på de typiske spørgsmål

Hvorfor føder man før termin?

Der kan være mange årsager til, at din lille ny kommer ud alt for lang tid før den tid, terminsberegneren har givet dig. Ofte skyldes det følgende faktorer:

• Infektioner: Især i urinveje eller livmoder, som kan fremkalde sammentrækninger.

• Svangerskabsforgiftning: En tilstand med forhøjet blodtryk, som kan kræve tidlig fødsel for at beskytte mor og barn.

• For tidlig vandafgang: Når fostervandet går før tid, starter veerne ofte spontant.

• Tvillingegraviditet: Øger presset på livmoderen, og fødslen sker ofte tidligere – nogle gange planlagt. Det samme gælder naturligvis i endnu højere grad for trillinger eller firlinger.

• Spontane sammentrækninger: Nogle fødsler starter uden klar grund, muligvis udløst af hormonelle signaler eller stress.

Husk: Det er sjældent noget, du selv er skyld i. For tidlig fødsel skyldes som regel biologiske forhold, du ikke kan styre.

Hop til terminsberegneren

I Danmark lyder anbefalingen fra jordemødre og læger, at man ikke skal gå mere end to uger over termin. Det vil sige, at man er i graviditetsuge 42 + 0.

Er fødslen ikke indtruffet inden uge 42 + 0, betragtes din graviditet nemlig som overbåren, og så vil man typisk blive sat i gang for at minimere risikoen for komplikationer.

På det tidspunkt vil den søde ventetid da også (for de fleste) være forvandlet til en prøve i tålmodighedens kunst.

Hvorfor går man over termin?

Der kan være flere årsager til, at du giver terminberegnerens dato baghjul, men typisk er der tale om:

• Sen ægløsning: Hvis ægløsningen sker senere end antaget, kan terminsdatoen være forkert beregnet.

• Førstegangsfødende: Det er almindeligt, at førstegangsfødende går lidt længere.

• Arvelige faktorer: Nogle kvinder har en tendens til længere graviditeter.

Er det farligt at gå over termin?

Nej, det er som udgangspunkt ikke farligt at gå lidt over termin. Men efter uge 41 + 0 er der en øget risiko for fx lav fostervandsmængde og nedsat moderkagefunktion.

Derfor kan en overbåren graviditet ende med en igangsættelse i form af fx prikning af fosterhinden eller ve-stimulerende drop.

Hop til terminsberegneren