Har kvinder mere lyst til sex under ægløsning?
Bliver du pludselig mere tiltrukket af din partner på bestemte tidspunkter af måneden? Så er der måske en biologisk årsag. Få forklaringen fra en speciallæge i gynækologi her.
Bliver du pludselig mere tiltrukket af din partner på bestemte tidspunkter af måneden? Så er der måske en biologisk årsag. Få forklaringen fra en speciallæge i gynækologi her.
Naturen har på mange måder indrettet mennesket smart. Ikke mindst når det kommer til at sætte børn i verden. Nogle kvinder oplever nemlig, at deres lyst til sex stiger, lige præcis når de har ægløsning.
Tiden lige op til og under ægløsningen er det tidspunkt i kvindens cyklus, hvor produktionen af kønshormonet østrogen er på sit allerhøjeste. Østrogen kan både højne humøret, selvtilliden og sexlysten.
Læs også: 34 spændende fakta om orgasmer
“Når kvinder har ægløsning, er hormonproduktionen på sit højeste. Naturen har sørget for, at kvinder har mere lyst til sex, når de ‘lægger et æg’, så vi kan formere os.”— Stine Fürst, speciallæge i gynækologi og obstetrik
Et andet hormon, der spiller ind på kvinders lyst, er det mandlige kønshormon testosteron. Et dansk studie med 560 kvinder viser, at kvinder der har meget testosteron i kroppen, har større sexlyst.
Det er velkendt, at mænd med lave niveauer af testosteron kan have rejsningsproblemer og mindre sexlyst.
Læs også: Test: Hvilket kærlighedssprog taler du?
Ifølge speciallæge i gynækologi Stine Fürst er manglende testosteron hos kvinder i overgangsalderen også en faktor på manglende sexlyst.
“Kvinder producerer størstedelen af det testosteron, vi har i kroppen, under ægløsning. Når vi rammer overgangsalderen, mister vi meget af vores testosteron. Heri ligger også en stor del af forklaringen på, at kvinders spontane sexlyst kan dale,” forklarer hun.