Smerten fra migræne er ofte så voldsom, at den tvinger dig i seng uden overskud til at læse bøger eller se Netflix. Vi undersøger her den smertefulde hovedpine og gør dig klogere på symptomer, årsag, behandling og forebyggelse af migræne.
HAR DU VÆRET RAMT AF MIGRÆNE? 10% af befolkningen menes at lide af migræne - 65% af dem, der rammes, er kvinder.
Migræne rammer både børn, teenagere, voksne og ældre, og især kvinder er hårdt ramt. Verdenssundhedsorganisationen WHO har placeret migræne som en af de ti mest belastende folkesygdomme i verden. Alene i Danmark er migræne årsag til et tab på ca. 729.000 arbejdsdage om året. Sygdommen er kronisk, men hyppigheden af anfald aftager typisk med alderen.
Ret voldsomme, pulserende smerter, der typisk sidder i den ene side af hovedet. Ofte vil du være ekstra følsom over for lys, støj og fysisk aktivitet, ligesom kvalme og opkastninger er normalt.
Omkring 20 pct. af migræne-patienter oplever aurasymptomer, en slags synsforstyrrelser umiddelbart før eller under et migræne-anfald. Andre oplever føleforstyrrelser eller talebesvær.
Fra få timer til flere døgn. Kan optræde flere gange om måneden. Hos et mindretal kan migrænen blive kronisk og give hovedpine mere end hver anden dag.
Forskerne har ikke hidtil kunnet pege på én konkret årsag, og lige nu tyder noget på, at migræne skyldes en kombination af flere forskellige faktorer.
Migræne kan være delvist arveligt, især ved migræne med aura. Ændringer i kroppens hormonstatus, som fx i løbet af en kvindes cyklus, kan også være med til at udløse migræne. Formentlig er det derfor, at kvinder i højere grad end mænd rammes af migræne. P-piller kan forværre migrænen for nogle, mens det hos andre kan mildne symptomerne.
Hos nogle kan mad- og drikkevarer udløse eller forværre migræne. De største syndere her er rødvin, mørk chokolade, stærke oste, krydderier og citrusfrugter.
HVOR SIDDER MIGRÆNE? Smerten fra migræne sidder typisk i den ene side af hovedet.
Har du mistanke om, at du lider af migræne, så før dagbog over dine hovedpiner, og tal med din læge eller en hovedpinespecialist. Via din dagbog og dine symptomer kan de stille en diagnose, finde frem til netop dine risikofaktorer og hjælpe dig med den rigtige medicin og behandling mod migrænen. For mange vil Ipren eller Panodil være tilstrækkeligt, evt. i kombination med medicin mod opkastning.
Jo tidligere du sætter ind med behandling, når du kan mærke, at et migræne-anfald er på vej, jo bedre. Kæmp ikke imod, men læg dig i et mørkt og køligt rum, og sov, hvis du kan.
LÆS OGSÅ: Hvad er spændingshovedpine?
Forsøg at undgå stress, og vær omhyggelig med at få en god nattesøvn. Har du mistanke om, at bestemte mad- og drikkevarer udløser et migræne-anfald, så styr uden om disse råvarer.
Migræne er ikke en farlig sygdom, men den er meget smertefuld og kan sætte store begrænsninger for såvel dit arbejdsliv som dit sociale liv.
Kilde: Jakob Møller Hansen, leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine