Hvorfor får jeg kvalme?

Kvalme kan komme af alt fra køresyge til træthed og virus. Bliver ubehaget hos dig i længere tid, bør du søge læge, for så kan det være tegn på alvorlig sygdom. Bliv klog på kvalme, og hvordan du bliver den kvit.

En kvinde holder en hånd på panden. Hun har kvalme, som kan være symptom på alvorlig sygdom.

KVALME – Kvalme kan være forbigående ubehag eller tegn på underliggende sygdom. Få styr på de tegn, der kalder på et lægevisit.

© iStock

Kvalme er ikke en sygdom i sig selv. Men en del alvorligere sygdomme kan udløse kvalme. Vi tager dig igennem de mest presserende spørgsmål, der melder sig, når du får kvalme.

De kan hjælpe dig noget af vejen, men i sidste ende bør det være en læge, der skal afgøre, om ubehaget kan slås hen som noget ufarligt, eller om det kan kædes sammen med en sygdom.

Læs mere om kvalme her:


1 Hvad er kvalme?


Der findes ikke en entydig definition på, hvad kvalme er. Men vi kan alle nikke genkendende til beskrivelsen af tilstanden som en ubehagelig og trykkende, men smertefri fornemmelse i mellemgulvet og omkring spiserøret.

Med kvalmen kommer typisk en nedsat lyst til mad. Mange af os oplever kvalme som mere ubehageligt end at kaste op. Opkast kan ofte virke forløsende og stoppe kvalmen.

2 Hvordan fremkaldes kvalme?


Kvalme opstår, når kvalmecenteret i hjernen aktiveres. Kvalmecenteret sidder i den nederste, bagerste del af hjernen – den mest oprindelige del. Det giver god mening, at kvalmen har sit kontrolcenter netop der, for vi mennesker har altid haft brug for at kunne reagere mod farlige bakterier og virus for at sikre vores overlevelse.

Når vi får kvalme, foregår det sådan:

  • Processen begynder i et af de fire områder, der kan aktivere kvalmecenteret: blodbanen, tarmsystemet, balancecenteret i øret eller hjernen.
  • Områderne er forsynet med små sanselegemer, også kaldet receptorer. Når de bliver påvirket, sender de besked til hjernen.
  • Kvalmecenteret i hjernen får beskeden, og så begynder ubehaget.

Receptorerne i de fire områder reagerer på forskellige påvirkninger. Blodbanens receptorer reagerer bl.a. på kemiske stoffer, medicin, alkohol og nikotin. Tarmsystemet påvirkes af infektioner og virus. Når vi har køre- eller søsyge, er det receptorerne i øret, der reagerer, og ved migræne er det receptorerne i hjernen.

Sådan fremkaldes kvalme i kroppen

Her kan du se de fire områder i kroppen, som påvirkes forud for et kvalmeanfald. De er udstyret med receptorer, der opfanger, at noget er galt, og sender besked til kvalmecenteret i hjernen.

  1. Blodbanerne
  2. Tarmsystemet
  3. Balancecenteret i dit øre
  4. Hjernen

3 Hvad kan give kvalme?


Fordi kvalme ikke er en sygdom, men et symptom på noget andet, så er det ikke altid lige let at afgøre, hvad der har udløst kvalmen. Her ser du nogle af både de mest almindelige og sjældnere årsager til kvalme:

ALMINDELIGE ÅRSAGER TIL KVALME:

Sjældnere årsager til kvalme:

4 Hvad hjælper mod kvalme?


10 tips mod kvalme:

  1. Drik rigeligt med vand
  2. Spis syrlige bolsjer
  3. Undgå mados
  4. Spis ristet franskbrød og revet æble
  5. Drik vand med citron
  6. Undgå stærk mad
  7. Få frisk luft og motion
  8. Tag B6-vitamin
  9. Spis ingefær
  10. Prøv akupunktur
Kvinde der får akupunktur

AKUPUNKTUR – Prøv denne behandlingsform, som et middel mod kvalmen.

© iStock

5 Hvornår skal man gå til læge?


I visse tilfælde kan kvalme være symptom på alvorlig sygdom, som kræver behandling. Du skal derfor gå til læge, hvis:

  • Din kvalme strækker sig over et par uger
  • Du samtidig med kvalmen taber dig i vægt
  • Kvalmen er ledsaget af hovedpine og synsforstyrrelser
  • Du er ældre eller kronisk syg (gælder også små børn)
  • Du samtidig har smerter i maven eller brystet
  • Kvalmen opstår, uden at der er en indlysende grund
  • Du tisser meget lidt
  • Kvalmen opstår, samtidig med at du er begyndt på ny medicin

6 Hvad vil lægen spørge om?


Når du kommer til lægen med kvalme, er det rart at have forberedt sig på spørgsmålene. Det vil også øge lægens chance for at finde frem til årsagen og den rette behandling af kvalmen. Her er de spørgsmål, du typisk vil blive stillet ved første lægebesøg:

Lægen spørger om:

Har du tabt dig?

Har du tabt dig?

Med kvalme følger ikke just den største appetit. Derfor kan vægten få et nøk nedad, hvis ubehaget står på i længere tid. Det er helt naturligt. Men vægttab kan være tegn på alvorligere sygdom som fx kræft. Det er derfor vigtigt, at lægen får at vide, om du har tabt dig.

Hovedpine eller synsforstyrrelser

Oplever du hovedpine eller synsforstyrrelser?

Kombinationen af hovedpine, synsforstyrrelser og kvalme kan være tegn på, at der er en sygdom i hjernen. Derfor skal lægen vide, om kvalmen kommer sammen med disse symptomer

Kronisk sygdom

Lider du af kronisk sygdom?

Endnu en grund til, at lægen vil danne sig et godt overblik over din sundhedsmæssige tilstand, er, at nogle kroniske sygdomme kan give kvalme. Det gælder blandt andet for diabetes 1 og Parkinsons sygdom.

Misbrug

Har du et misbrug?

Et stort forbrug af alkohol eller hash kan give kvalme. Derfor skal lægen indvies, hvis du bruger disse rusmidler, hvis du skal kvalmen til livs.

Hvor og hvornår er kvalmen opstået

Hvor og hvornår er kvalmen opstået?

Har du været på en eksotisk rejse, hvor diarré var en af dine souvenirs, så kan det være forklaringen på kvalmen. Du kan faktisk risikere at lide af kvalme i flere måneder og år, efter at den egentlige omgangssyge er klinget af. Derfor vil lægen forsøge at fastslå, hvor og hvornår ubehaget egentlig begyndte.

Medicin

Er du begyndt at tage en ny medicin?

Meget almindelig medicin har kvalme som bivirkning – fx p-piller, blodtryksmedicin og antidepressiver. Lægen vil derfor danne sig et overblik over dit medicinforbrug og se, om der er et sammenfald mellem, at du er begyndt på ny medicin og har fået kvalme.

Er kvalmen fremkaldt af situationer

Er det bestemte situationer, som fremkalder kvalmen?

Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis din kvalme dukker op i bestemte situationer. Kommer kvalmen fx under køreture, eller er det primært om morgenen, at du bliver kvalm? Er sidstnævnte tilfældet, kan det være, at det er tid til en graviditetstest.

Fordøjelse

Hvordan har din fordøjelse det?

Lægen vil spørge, om din afføring er regelmæssig, og om du lider af forstoppelse eller andre udfordringer med fordøjelsen. Det giver nemlig kvalme, når man ikke kan komme af med afføringen. Også en irritabel tarm kan have kvalme som sidegevinst.

Sådan undersøger lægen dig

Efter samtalen vil lægen undersøge dit helbred. Omfanget af undersøgelsen afhænger af din tilstand, og af hvilke diagnoser lægen overvejer som mulige. Typisk vil der være tale om én eller flere af de følgende undersøgelser:

  • Er du en kvinde i den fødedygtige alder, vil du få taget en graviditetstest.
  • Lægen vil veje dig og sammenligne med din normalvægt.
  • Der vil blive lyttet til dit hjerte, og din puls vil blive målt.
  • Du vil få taget blodprøver, som viser blodprocent, blodsukker, infektionstal og væskebalance, hvis du har kastet meget op.

7 Hvornår behøver man ikke at gå til læge?


Det er aldrig en fest at have kvalme. Man kan blive ganske desperat for at slippe af med ubehaget. Men klap lige hesten, inden du farer til lægen. Kvalme, der er opstået, fordi du er småsyg eller har spist eller drukket noget, du ikke kunne tåle, kan fint behandles uden lægens hjælp.