Er du en af de mange danskere, der har forhøjet blodtryk? Heldigvis er der en lang række tiltag, du selv kan gøre for at få det ned. Bliv klogere på tilstanden her.
SER DIN BLODTRYKSMÅLER OGSÅ "RØDT"? Så er det en god idé både at tjekke op på din livsstil og få en snak med din læge om forhøjet blodtryk.
“Den stille dræber”. Sådan har du måske hørt, at tilstanden forhøjet blodtryk (i fagsprog kaldet hypertension) bliver omtalt.
Lidt skræmmende, ja, og endnu mere skræmmende er det, at tilstanden er så lumsk, at kun de færreste af os oplever symptomer.
Ifølge WHO menes ca. 1,5 mio. danskere mellem 30-79 år at have forhøjet blodtryk – og mange af os er faktisk ikke klar over det.
Et for højt blodtryk laver rigtig meget ravage i din krop. Det skader dit hjerte og dine blodkar over tid og øger risikoen for alvorlige og livstruende sygdomme fx blodpropper og hjerneblødning.
Heldigvis er der også noget godt at sige. For har du først opdaget, at dit blodtryk er for højt, er det relativt nemt at gøre noget ved det, så du undgår de alvorlige følgevirkninger.
Men hvordan opdager du et forhøjet blodtryk? Hvornår er dit blodtryk rent faktisk for højt? Hvorfor skader et forhøjet blodtryk din krop – og hvad kan du gøre for at sænke det?
Et blodtryk er forhøjet, hvis tallet er over 140/90.
Tallet fortæller, hvor højt et tryk der er i dine pulsårer, og hvor hårdt dit hjerte skal arbejde for at presse blod gennem årerne og rundt i kroppen. Jo højere dit blodtryk er, jo mere skader det din krop.
FORHØJET BLODTRYK – kommer dit blodtryk over 140/90, er det forhøjet.
Du kan også støde på betegnelsen hjemmeblodtryk, som dækker over, at du har målt blodtrykket derhjemme i ro og mag. Her vil dine tal typisk være lavere end hos lægen, og derfor sættes grænsen for et for højt hjemmeblodtryk ofte lavere.
Kommer du over 135/85 ved en måling derhjemme, har du forhøjet blodtryk.
Læs også: Sådan bruger du en blodtryksmåler
| Blodtryks-kategori | Systolisk blodtryk | Diastolisk blodtryk | Behandling | |
|---|---|---|---|---|
| Lavt blodtryk | Under 100 | / | Under 60 | Ingen, men kan være symptom på anden sygdom |
| Normalt blodtryk | 100-120 | / | 60-80 | Ingen – alt er godt! |
| Højt normalt blodtryk | 120-140 | / | 80-90 | Ændringer i livsstil |
| Let forhøjet blodtryk | 140-160 | / | 90-100 | Ændringer i livsstil + evt. medicin |
| Moderat forhøjet blodtryk | 160-180 | / | 100-110 | Medicin, typisk flere slags + ændringer i livsstil |
| Svært forhøjet blodtryk | Over 180 | / | Over 110 | Formentlig akut indlæggelse |
Et forhøjet blodtryk sender dit hjerte på overarbejde konstant, hvilket både belaster og slider på såvel hjertet som dine blodårer. Det øger dermed din risiko for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og blodpropper i hjernen.
Forestil dig dine blodkar som vandløb, hvor blodet er vand, der konstant løber gennem vandløbet. Jo mere kraft der er på vandet, jo mere bundmateriale vil det hvirvle løs, og jo mere jord og sand vil det slide løs fra vandløbets kanter.
Det er det samme med dine blodkar.
Læs også: Er et lavt blodtryk farligt?
Blodet strømmer uafbrudt gennem dine årer og slider på indersiden af dine årer. Ved normalt blodtryk er alt fint. Men er trykket vedvarende for højt, slider det så hårdt på dine blodkar, at de begynder at tage skade.
Herunder kan du se de typiske følgesygdomme af et ubehandlet højt blodtryk.
Læs også: Er du i risiko for forhøjet blodtryk? Tag testen her
Risikoen for at udvikle blodpropper, åreforkalkning og såkaldte aneurismer, hvor karvæggen buler ud og brister, stiger.
Blodforsyningen til hjertemusklen mindskes, så dit hjerte svækkes. Hjertet er på overarbejde, hvilket kan resultere i forstørret hjerte og hjertesvigt. Risikoen for en blodprop i hjertet stiger.
Læs også: Hvorfor har jeg hjertebanken?
Risikoen for, at du rammes af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, stiger. Desuden svækkes din hukommelse, og risikoen for demens øges.
Læs også: 7 veje til at holde hjernen frisk
Blodkarrene i dine nyrer skades, og så bliver du dårligere til at udskille affaldsstoffer. Det kan føre til nyresvigt, så du skal i dialyse og ultimativt have en transplantation.
Nerverne i øjets nethinde skades. Det kan give hovedpine og nedsætte dit syn.
Læs også: Bliver mit syn værre, hvis jeg ikke går med briller?
Der kommer mindre blod til din skede. Det kan give dig tørhed, mindre sexlyst og problemer med at få orgasme.
Mænd risikerer at blive impotente.
Læs også: 53 ting, du skal vide om din vagina
En af udfordringerne med forhøjet blodtryk er, at du sjældent oplever nogen symptomer.
Så selv om blodet pumper rundt i din krop med alt for højt tryk og skader dine blodkar og belaster dit hjerte, kan du intet mærke. Derfor er det helt afgørende, at du får målt dit blodtryk regelmæssigt.
Det er især vigtigt at holde øje med dit blodtryk, hvis ...:
I nogle tilfælde – ved svært forhøjet blodtryk – kan du opleve symptomer.
Disse symptomer kan dog også skyldes mange andre ting. Men har du nogle af dem, så sørg for at få tjekket dit blodtryk for en sikkerheds skyld.
Omkring 1,5 million danskere i alderen 30-79 år menes at have forhøjet blodtryk ifølge WHO. Det svarer til ca. hver 4. dansker eller 25 pct. af den samlede befolkning.
Det er dog langt fra alle, der ved, at de går rundt med sygdommen netop fordi, at man sjældent oplever symptomer. Forskellige studier og analyser viser, at mellem 30 pct. og 44 pct. af de danskere, der er ramt, ikke er klar over det. Det svarer til langt over 400.000 danskere.
Mange får ofte først diagnosen, når de rammes af følgesygdomme eller tilfældigvis får målt deres blodtryk.
Læs også: Et normalt blodtryk giver lavere risiko for blodpropper
Størst risiko har du, hvis du er over 50 år, har forhøjet blodtryk i din familie og har en usund livsstil.
Din alder er en helt afgørende risikofaktor. For de 16-24-årige er det under 2 pct. af de danske unge, der får konstateret forhøjet blodtryk, men herefter stiger antallet lige så stille. Efter 55 år er det mere end hver 4., der er ramt, og efter 65 år hedder tallene over 40 pct.
Læs mere om blodtryk: Derfor stiger det med alderen
Dit køn har også betydning. Mænd er generelt lidt mere i farezonen – i hvert tilfælde i de yngre år. Når vi kommer op over 75 år, vender billedet. Her har flere danske kvinder end mænd forhøjet blodtryk.
Fordelt på alder og køn i procent
JO HØJERE ALDER, JO HØJERE BLODTRYK – når vi bliver over 55 år, har mere end hver 4. danske kvinde forhøjet blodtryk. Efter 65 år gælder det for 4 ud af 10 kvinder. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Sundhedsstyrelsen
Udover alder og køn spiller arvelighed og livsstil også en stor rolle for din risiko for at få forhøjet blodtryk. Se alle risikofaktorer herunder.
Læs også: Arvelige sygdomme – skal jeg lade mig teste?
Tjek listen herunder. Kan du nikke ja til et eller flere af disse udsagn, er det en rigtig god idé at få tjekket dit blodtryk. Er du over 50 år, bør du få det målt regelmæssigt uanset hvad.
Læs også: Derfor skal du passe på med lakrids
Medicin kan være en løsning, men heldigvis er der også meget, du selv kan gøre ved at ændre på din livsstil. Især er disse 6 områder vigtige at have foks på, hvis du vil sænke et forhøjet blodtryk.
Forskning viser, at en sund livsstil med motion, sund kost, nul rygning og et lavt alkoholforbrug kan få trykket i dine blodkar til at falde markant – og i mange tilfælde så meget, at medicin ikke er nødvendigt.
Ved hvert tiltag har vi angivet, hvor meget du omtrent kan sænke dit blodtryk med i mm Hg. Det forudsætter, at du i dag ikke lever op til rådene.
For nogen er den genetiske faktor afgørende for deres blodtryk, så her vil medicin være den bedste løsning uanset hvad. Så tag altid fat i din læge, hvis du selv konstaterer, at dine tal er for høje.
TAB DIG OG LET DIT BLODTRYK – med 1 mm Hg pr. kilo.
SÅ MEGET kan vægttab påvirke dit blodtryk:
Hvert kilo, du smider, reducerer blodtrykket med 1 mm Hg. Så hvis du er overvægtig og smider 5-10 kilo, vil det gøre en gigantisk forskel.
DERFOR påvirker overvægt dit blodtryk:
Fedt-depoter er levende væv, der påvirker produktionen af mange forskellige signalstoffer og hormoner. Er du overvægtig, sløves cellernes følsomhed over for hormonet insulin, og det vil få blodtrykket til at stige.
Derudover påvirker fedtdepoterne også produktionen af stresshormonet noradrenalin, som øger blodtrykket.
SÅDAN får du dit blodtryk til at falde:
Uanset om dit blodtryk er forhøjet eller ej, vil trykket falde, hvis du taber dig. Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvordan du taber dig.
Du kan tabe dig enten ved at indtage færre kalorier eller ved at være så aktiv, at du forbrænder nogle flere. Det optimale er at kombinere de to indsatsområder, så du både bevæger dig mere og spiser sundere.
Læs også: Diætistens bedste råd til vægttab
SPAR PÅ SALTET OG LET DIT BLODTRYK – med 5 mm Hg, hvis du nedsætter dit forbrug fra 10 til 5 gram salt om dagen.
SÅ MEGET kan en sund kost påvirke dit blodtryk:
Med en sund kost kan du sænke dit blodtryk med 8-14 mm Hg, hvis du er konsekvent med dine nye vaner.
DERFOR påvirker kosten dit blodtryk:
En lang række næringsstoffer i din kost påvirker fx dine blodkar, din saltbalance og tykkelsen af dit blod, hvilket altsammen har betydning for dit blodtryk. Derfor spiller det en stor rolle, hvad du vælger at putte i munden. Tjek nogle af de stoffer, der har størst indflydelse, her:
Salt: Du skal spise mindre natrium, som der findes rigeligt af i almindeligt bordsalt.
Salt fra kosten bliver optaget i blodet. Når blodet bliver mere salt end det omgivende væv, vil blodet “suge” væske til sig, indtil blodet er blevet så fortyndet og dermed mindre salt, at der er balance mellem saltindholdet i blodet og det omgivende væv. Det betyder, at blodet kommer til at fylde mere – og dermed stiger blodtrykket.
Læs også: Hvad gør salt ved kroppen?
Kalium: Det er også vigtigt at få nok af mineralet kalium. Det får nemlig dine blodkar til at udvide sig, så trykket i dem falder.
Lakrids: Dårligt nyt til alle lakridselskere – for JA, lakrids er en dokumenteret risikofaktor. Blandt andet har en svensk undersøgelse fra Sahlgrenska University Hospital vist, at et dagligt indtag af bare en halv pose lakrids (50 g) gennem to uger fik blodtrykket til at stige med 3 mm Hg. Hvis deltagerne spiste 2 poser lakrids om dagen (200 g), var stigningen på hele 14 mm Hg i snit.
Det er det aktive stof i lakrids, glycyrrhizinsyre, der får hormonet kortisol til at hobe sig op i kroppen, hvilket påvirker saltbalancen, så blodtrykket stiger.
Kostfibre: Sørg for at få rigeligt med kostfibre. Fibre påvirker fordøjelsessystemet og regulerer blodets indhold af fx fedtstoffer og insulin på en måde, som sænker blodtrykket.
SÅDAN får du dit blodtryk til at falde:
Vær især opmærksom på at spare på salt og lakrids, men hav også fokus på at få nok kalium og rigeligt med kostfibre.
Spis også mindre fastfood, færdigretter, købe-brød, ost, morgenmadsprodukter og kødpålæg, der alt sammen bidrager med rigtig meget salt.
Skru i stedet op for grøntsager, bælgfrugter, nødder og fuldkorn, der er rige på både kalium og kostfibre.
KVIT RYGNING OG LET DIT BLODTRYK – med 3-4 mm Hg efter bare en uge!
SÅ MEGET kan rygning påvirke dit blodtryk:
Når du stopper med at ryge, kan du sænke dit blodtryk med 3-4 mm Hg allerede efter en uge, og efter et par måneder kan faldet være helt op til 7 mm Hg.
DERFOR påvirker rygning dit blodtryk:
Nikotin og mange af de andre aktive stoffer i tobaksrøg får dit hjerte til at slå hurtigere og blodårerne til at trække sig sammen. Begge dele øger blodtrykket.
Effekten er både akut, idet trykket stiger i næsten samme øjeblik, du tager et hvæs af en smøg – og langvarig, idet dit blodtryk forbliver på et højere niveau, hvis du er ryger.
SÅDAN får du dit blodtryk til at falde:
Allerede få dage efter, at du skodder den sidste smøg, vil trykket i dine blodkar falde. Og i løbet af bare nogle uger vil den negative effekt faktisk fuldstændig forsvinde!
MOTIONÉR EN HALV TIME OG SÆNK DIT BLODTRYK – med 5-7 mm Hg, hvis du får gjort det hver dag.
SÅ MEGET kan motion påvirke dit blodtryk:
Daglig motion gennem længere tid kan sænke dit blodtryk med 5-7 mm Hg.
DERFOR påvirker motion dit blodtryk:
Når dine muskler arbejder, fx i forbindelse med løb, udskiller de en lang række signalstoffer, der kaldes cytokiner. Cytokinerne cirkulerer med blodet og kan bl.a. få blodårerne til at trække sig sammen eller udvide sig, hvilket får blodtrykket til henholdsvis at stige eller falde.
Når musklerne arbejder, ændres sammensætningen af cytokinerne på en måde, som samlet set får trykket til at falde.
SÅDAN får du dit blodtryk til at falde:
Du opnår en positiv effekt allerede ved en halv times moderat aktivitet. Lunter du en rask lille tur efter fyraften, eller cykler du dagligt til eller fra arbejde i et ikke alt for mageligt tempo, er du faktisk dækket ind.
Læs også: Så meget forbrænder du ved at cykle på arbejde
Der er ikke nogen yderligere gevinst for blodtrykket ved at træne hårdere eller i længere tid.
DRIK MINDRE OG SÆNK DIT BLODTRYK – med 2-5 mm Hg, hvis du skærer et for højt alkoholforbrug ned til max én genstand om dagen.
SÅ MEGET kan mindre alkohol påvirke dit blodtryk:
Hvis du skærer et højt alkoholforbrug ned til maks. én genstand dagligt, kan du sænke dit blodtryk med 2-5 mm Hg.
DERFOR påvirker alkohol dit blodtryk:
En enkelt genstand om dagen kan faktisk få trykket til at falde en lille smule, hvorimod et højere alkoholforbrug har den stik modsatte effekt.
Alkohol påvirker mange funktioner i kroppen. Blandt andet nerver og muskelceller i blodårerne, ligesom den hårdtslående drik har indflydelse på balancen af hormoner og signalstoffer, der er med til at kontrollere dit blodtryk.
Læs også: Fup og fakta om alkohol
SÅDAN får du dit blodtryk til at falde:
En enkelt genstand om dagen, fx en øl eller et glas vin, er optimalt, hvis man udelukkende ser på blodtrykket. Det kan dog ikke anbefales at begynde at drikke af den årsag, da alkohol har mange andre negative effekter på kroppen,
Begræns dig under alle omstændigheder til maks. 10 genstande om ugen, og drik helst maks. 4 genstande samme dag.
SLIP AF MED STRESS OG SÆNK DIT BLODTRYK – med 3-4 mm Hg.
SÅ MEGET kan stress påvirke dit blodtryk:
Langvarig stress kan hæve blodtrykket med 3-4 mm Hg, mens beroligende faktorer som opbakning fra en forstående partner eller en god ven kan få det til at falde lige så meget.
Læs også: Får nogle mennesker lettere stress end andre?
DERFOR påvirker stress dit blodtryk:
Hvis alt pludselig akut ramler omkring dig, og du slet ikke kan overskue situationen, ryger dit blodtryk lige så akut i vejret.
Er du presset gennem længere tid – fx over jobbet, en anstrengt økonomi eller et dårligt parforhold – kan det høje tryk blive kronisk. Stress øger nemlig niveauet af bestemte hormoner, der får trykket i dine blodkar til at stige. Forskerne mener også, at der er andre – endnu ukendte – årsager til, at langvarig stress øger blodtrykket.
Læs også: Stress-symptomer – det skal du holde øje med
SÅDAN får du dit blodtryk til at falde:
Akut stress over fx en bilkø vil altid dukke op i ny og næ. Men hvis du oplever, at din hverdag er kronisk stresset, er det i nogle tilfælde nødvendigt at lave omfattende ændringer i dit liv for at blive stressen kvit.
I andre tilfælde kan det være nok at indføre nogle afstressende elementer i hverdagen. Yoga, meditation eller samtaler med en veninde kan måske være det, der skal til.
Læs også: Prøv meditations-lydfiler på din gåtur
Den behandling, som en læge anbefaler, vil til enhver tid være tilpasset dig. Lægen vil formentlig anbefale livsstilsændringer som en del af behandlingen.
Behandlingen er i de fleste tilfælde livslang. Det vil sige, at du skal holde fast i din nye sunde livsstil og/eller medicin resten af livet for at holde dit blodtryk under kontrol.