Hævede lymfeknuder? Sådan ved du, om det kan være kræft
Hævede kirtler eller knuder behøver ikke at være et tegn på kræft. Men der er især én ting, du skal lægge mærke til.
Hævede kirtler eller knuder behøver ikke at være et tegn på kræft. Men der er især én ting, du skal lægge mærke til.
Hvis du en morgen i brusebadet mærker en uvant bule under huden, er det helt naturligt at blive utryg. Næst efter modermærker er knuder det tegn, som de fleste forbinder med kræft, så det er klart, at det skal undersøges nærmere.
For er det en kræftknude eller blot en hævet lymfekirtel? Hævelsen kan også komme af ufarlige årsager som et insektstik, et blå mærke eller en byld.
Inden du bliver alt for bekymret for, om det kan være en kræftknude, er der især en ting, du kan lægge mærke til.
IKKE KRÆFT: Hvis en lymfeknude er hævet på grund af infektion, vil den som regel være øm.
MÅSKE KRÆFT: Hævede lymfeknuder, der skyldes kræftsygdom, er derimod som hovedregel IKKE ømme.
“Når der kommer en infektion, reagerer cellerne i lymfekirtlerne. De går fra at være hvilende til at komme på arbejde, og det fører ømhed med sig. Når en lymfekirtel er øm, betyder det bare, at den er aktiv,” siger Janne Villemoes Bigaard, der er overlæge specialiseret i blandt andet forebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse.
Med andre ord: Gør det lidt avs, når du trykker ind på hævelsen, der føles som en kirtel eller knude under huden, kan du altså til dels ånde lettet op. Så er det med al sandsynlighed blot dit immunsystem, der er ved at nedkæmpe en infektion, og lymfekirtlerne er på arbejde, fx ved en halsbetændelse.
Trykker du derimod ind på den forstørrede lymfekirtel uden at føle det mindste ubehag, skal du være opmærksom:
“Kræft gør ikke ondt. Kræftceller, der bevæger sig rundt i kroppen, opfanges i lymfeknuden, hvor de vokser videre. Der er ingen smerter, men lymfeknuden bliver hævet og hård,” siger Janne Villemoes Bigaard.
Lad os lige få styr på, hvad der egentlig sker i lymfeknuderne. Din krop er udstyret med omkring 600 knuder, og de er en del af immunsystemet. Når blodet har været ude i vævet, så opsamles overskydende væske som lymfe og sendes retur til blodbanen via lymfekarene.
På vejen strømmer lymfevæsken gennem lymfeknuderne. Hvis der er bakterier eller virus i væsken, opfanges de i lymfeknuden, og immuncellerne i knuderne vil med det samme reagere ved at prøve at bekæmpe sygdommen. Derved hæver lymfeknuderne op og bliver ømme.
Ofte kan du mærke, hvad der føles som en knude under huden dér, hvor lymfeknuderne er samlet. Har du halsbetændelse, hæver de op under kæben eller på halsen. Har du fx en urinvejsinfektion, hæver de i lysken, og har du en nedgroet fingernegl, kan det mærkes på lymfeknuderne i armhulen. Det er de tre steder på kroppen, hvor du lettest kan ‘følge arbejdet i lymfeknuderne’, fordi de er placeret lige under huden. Mange andre lymfekirtler er placeret inde i kroppen, hvor du ikke kan mærke dem.
Når infektionen er overstået, vil lymfeknuderne langsomt svinde til almindelig størrelse igen. Det er dog helt normalt, at man fortsat mærker lymfeknuden mere efter en infektion.
Så langt så godt. Nu ved du, at hævede lymfeknuder i sig selv ikke behøver at være farlige. Er de helt uømme, skal du dog være ekstra opmærksom, for så er de hævet af en anden grund, end at immuncellerne er ved at bekæmpe en infektion.
Når du støder på en hævet lymfeknude, skal der nogle ting, du skal lægge særligt mærke til.
Hvis din selvundersøgelse resulterer i, at knuden, du har mærket, er både uvant, hård, ikke øm eller kommet i selskab med andre uforklarlige tegn, skal du kontakte læge og få det undersøgt. Lægen er uddannet til at afgøre, om en knude er ufarlig eller kræver yderligere undersøgelser.
Du kan hurtigt drage den konklusion, at du skal undersøge dig selv for knuder hver eneste uge, men det er faktisk usundt. Dels bliver lymfeknuderne ømme af al den berøring. Dels er det ingen garanti for, at du opdager enhver unormalitet ad den vej.
Ulempen ved konstant at være på udkig efter en potentiel ondartet knude er, at du bliver alt for opmærksom på sygdom.
Hold dig til indimellem at tjekke lysken og armhulerne for hævelser, men undlad at sætte hele kroppen under lup. Læg i stedet mærke til, om du sover ordentligt, har appetit, og om din afføring ligner sig selv.
Er der noget, der er ændret fra, hvad du plejer, er det bedre at få lægen til at undersøge dig, end at begynde at søge svar på internettet.
LÆS OGSÅ: Kender du de 7 vigtige tegn på kræft?