Har du uro i benene (RLS)?

Symptomerne på RLS er et kriblende, sovende, brændende ubehag eller en decideret smertefuld fornemmelse i det ene eller begge ben – særligt i læggene.

Samtidig opstår der en uimodståelig trang til at bevæge benene, fordi generne omgående forsvinder, når benene er i bevægelse. Men de kommer lige så hurtigt tilbage, når benene igen er i ro.

Ubehaget i benene kommer gerne, når kroppen er i hvile, og det er typisk værst om aftenen og om natten. Mange RLS-patienter trækkes derfor med søvnproblemer og træthed om dagen. Er man meget plaget af lidelsen, kan det gå ud over livskvaliteten og medføre depression. RLS kan også forekomme om dagen, især hvis benene holdes i ro.

Rastløse ben er ofte en livslang tilstand, og symptomerne bliver gerne værre med alderen.

Man inddeler Restless Legs Syndrome i to typer, som begge har samme symptomer:

• Det føles som en stikkende, sviende, snurrende eller brændende fornemmelse i benene.

• Der kan også opstå smerter i det ene eller begge ben.

• Med ubehaget kommer en voldsom trang til hele tiden at bevæge benene, fordi det mindsker ubehaget.

• Generne er typisk mest udtalt i underbenene, men kan brede sig til lårene, fødderne og underarmene.

• Ubehaget er værst, når du er i hvile, om aftenen og om natten. Ofte er symptomerne mest udtalt 15-30 minutter efter, at du har lagt dig i sengen.

• Symptomerne varer oftest fra et kvarter til en time, i nogle tilfælde bliver de ved hele natten. Hos enkelte er uroen konstant.

• Ubehaget medfører dårlig søvnkvalitet, som resulterer i svækkelse af hukommelsen, koncentrationsbesvær, nedtrykthed og for nogles vedkommende depression.

Læs også: Vågner du om natten og kan ikke sove igen?

Man regner med, at omkring 5-15 % af befolkningen har symptomer på RLS i større eller mindre grad. Sygdommens hyppighed stiger med alderen.

Typisk begynder ubehaget i benene, når man er i 40-60-årsalderen. Men 1 ud af 3 RLS-patienter får symptomerne allerede før 20-årsalderen. En del kvinder udvikler RLS under graviditeten – især i sidste trimester.

Der sker rigtig mange ting i kroppen under en graviditet. Følg med her uge for uge

Selvom RLS er en meget udbredt lidelse, ved forskerne til dato meget lidt om, hvad der er årsagen.

Lægevidenskaben har således ikke noget entydigt svar på, hvor i kroppen sygdommen udspringer, og hvad der sætter den i gang.

Man ved dog, at disse faktorer giver en øget risiko for at udvikle RLS:

Lægen stiller primært diagnosen RLS ud fra, hvilke symptomer du har. Derfor er samtalen med lægen afgørende. Giver du en præcis beskrivelse af din sygehistorie, kan lægen stille en korrekt diagnose.

Hos lægen vil du typisk blive stillet disse spørgsmål:

• Hvordan vil du beskrive ubehaget?
  Her vil lægen vide, om du oplever snurren, kriblen og måske smerte, der giver dig trang til konstant at bevæge benene for at få ubehaget til at gå væk.

• Hvornår oplever du ubehaget?
  Det er vigtigt, at du gør dig klart, i hvilke situationer ubehaget opstår. Er det RLS, du lider af, vil det typisk være, når du hviler dig og om natten.

• Har du familiemedlemmer, der lider af urolige ben?
  Man ved, at RLS ofte er arveligt, så har du familie med urolige ben, skal du fortælle det til lægen.

• Hvor længe har du haft symptomerne?
  Dette spørger lægen om for at finde ud af, om det kan være en nyligt opstået tilstand som fx graviditet, vitaminmangel eller sygdom, der er skyld i de urolige ben.

• Oplever du andre symptomer end ubehag i benene?
  Her søger lægen svar på, om det er en anden sygdom, der har fremkaldt ubehaget i benene.

• Hvilken medicin tager du?
  Lægen bør naturligvis orientere sig i din journal, men det er alligevel vigtigt, at du deler dit medicinforbrug med lægen, da det kan være bivirkninger, som giver dig symptomerne.

Der findes ingen undersøgelser, som kan vise, om du har RLS. Derfor stiller lægen diagnosen ud fra samtalen om dine symptomer. Dermed ikke ment, at du undgår at blive undersøgt. For lægen skal nemlig udelukke, at de urolige ben skyldes en anden sygdom. Du vil derfor sandsynligvis få foretaget disse undersøgelser:

• Lægen vil tage nogle blodprøver, der kan vise, om det fx er jernmangel eller diabetes, der har givet uro i benene.
• Nogle bliver henvist til en søvnklinik, hvor man laver en hel nats registrering af din hjerne-, muskel- og øjenaktivitet samt måler din vejrtrækning.
• Mistænker lægen, at der ligger en neurologisk sygdom til grund for uroen i benene, vil du blive henvist til neurologiske undersøgelser og eventuelt røntgen.

Den dårlige nyhed er, at hvis du lider af primær RLS – altså uro i benene, som ikke skyldes anden sygdom – så kan lidelsen ikke helbredes. Den gode nyhed er, at de fleste kan holde ubehaget betragteligt nede med livsstilsændringer. Og er det ikke nok, vil medicinsk behandling kunne lindre symptomerne, men den fjerner dem ikke helt.

Disse lægemidler har en god effekt på uro i benene:

Der findes ingen quick fixes mod RLS. Det mest effektive middel er at foretage nogle gennemgribende livsstilsændringer og holde sig til dem. Du kan med fordel følge disse 7 råd: