Kvinde med taske og computer, der drikker kaffe hurtigt - kortisol i kroppen, stress
Kortisol

Stresshormonet kortisol er både ven og fjende – det kan hjælpe dig til at præstere, men på lang sigt kan det gøre dig syg.  

© iStock

Derfor gør kortisol dig syg af stress

Når det kommer til stress, bærer hormonet kortisol en stor del af ansvaret for de alvorlige symptomer, du kan opleve. Bliv klogere på hormonet her.

28. august 2019 af Amalie Langballe

Hvis du nogensinde læser en artikel om, at fx chokolade eller kattevideoer sænker dit stressniveau, så er det sandsynligvis niveauet af kortisol, der er blevet målt. Kortisol er nemlig et hormon, som kroppen producerer i stressede situationer

I akutte stress-situationer kan kortisol hjælpe dig til med at præstere ekstra – både fysisk og mentalt. På lang sigt er høje niveauer af kortisol dog skadeligt. Læs her hvorfor – og hvordan kortisol både kan gavne og skade din krop.

Spørgsmål og svar om kortisol

 

Hvad er kortisol?

Kortisol er et hormon, som kroppen producerer i stressede situationer, og et højt niveau af kortisol er derfor en god indikation for stress. Hvis du nogensinde læser en artikel om, at fx chokolade eller kattevideoer sænker dit stressniveau, så er det sandsynligvis niveauet af kortisol, der er blevet målt. 

I akutte stress-situationer kan kortisol sammen med adrenalin hjælpe dig til både ekstra mental skarphed og generelt gøre din krop i stand til at yde sit absolut ypperste rent fysisk. 

På lang sigt er høje niveauer af kortisol dog skadeligt – både for din psyke og din krop – fordi vi ikke er skabt til at befinde os i konstant stress.

Sammen med adrenalin og noradrenalin er kortisol et af kroppens tre vigtigste stresshormoner. Kortisol bliver produceret i binyrebarken efter signal fra hjernen. Signalet kommer nærmere bestemt fra hypofysen, som er en lille kirtel på størrelse med en ært, der bliver kontrolleret af hypothalamus, en del af mellemhjernen. 

Kortisol bliver produceret, når hypothalamus siger til hypofysen, at den gerne vil have kortisol, og hypofysen siger det så videre binyrerne, som udskiller det fra binyrebarken – det er derfor, at du også kan høre kortisol omtalt som binyrebarkhormon. Den tredelte kommunikationskæde, der regulerer produktionen af kortisol, hedder HPA-aksen (H = Hypothalamus, P = Pituitary glands (hypofysekirtel) og A = Adrenal glands (binyrerne).

Kroppens kortisol-produktion

Sådan sætter stress kroppens kortisol-produktion i gang

[1] Du bliver udsat for stress.  


[2] Hypothalamus (et område i mellemhjernen) sender omgående besked til hypofysen (lille kirtel nederst i mellemhjernen) om, at der er fare på færde. 


[3] Hypofysen videresender beskeden til binyrerne (to kirtel-organer, der sidder på toppen af nyrerne). 


[4] Binyrerne begynder nu at producere hormonet kortisol, som sendes i en lind strøm ud i blodet. Herfra når kortisolen ud i hele kroppen og gør den klar til kamp eller flugt ved bl.a. at påvirke vores blodtryk, muskler, stofskifte og fordøjelse.

 

Hvad gør kortisol i kroppen?

Kortisols rolle i din krop afhænger af situationen. Når alt ånder fred og idyl, er kortisol med til at regulere dit stofskifte, det vil sige nedbrydningen af protein, fedt og glukose. 

Men kortisol spiller som nævnt også en central rolle i kroppens stressrespons. Når hjernen registrerer, at der er fare på færde, sender den signal til binyrerne om at producere ekstra kortisol og adrenalin. Man taler om, at kroppen aktiverer sit kamp/flugt-instinkt, hvilket er grunden til, at adrenalin også bliver kaldt kroppens kamphormon. Mens adrenalin virker hurtigt, virker kortisol lidt langsommere og over længere tid.

I mange tilfælde vil de ekstra hormoner være enormt gavnlige. Det er kortisol sammen med adrenalin, der kan give dig det sidste løft inden en vigtig præsentation eller hjælpe dig til et energiboost på din løbetur. De fleste har sikkert oplevet følelsen af fuldstændig fokus lige før noget vigtigt og krævende – det er kortisol, der sætter dig i stand til det. Og du kender sikkert udtrykket at få et adrenalinsus, som faktisk er et meget præcist udtryk for, hvad der sker: Kroppen producerer adrenalin for at kunne præstere, og hvis det alligevel ikke bliver aktuelt, så pumper adrenalinen formålsløst rundt i kroppen og giver dig en næsten let fornemmelse.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når jeg er stresset?

 

Hvad har kortisol med stress at gøre? 

Ekstra udskillelse af kortisol er kroppens naturlige reaktion på stressede situationer. Og kortisol har været fuldkommen essentiel for vores overlevelse som art. 

Problemet med kortisol opstår, hvis stress-situationen bliver kronisk, og din krop hele tiden tror, at den skal mobilisere sit mest blændende alarmberedskab. Der begynder kortisol at gøre mere skade end gavn. For meget kortisol i for lang tid kan gøre dig syg af stress og ovenikøbet ændre din hjerne. 

Her er 3 områder, hvor forskningen tyder på, at et langvarigt forhøjet kortisolniveau skader din hjerne.

 

Sådan skader forhøjet kortisol din hjerne


  • Kortisol intensiverer aktiviteten i din amygdala. Amygdalaen er det lille område i hjernen, der håndterer frygt og forsvarsmekanismer. En hyperaktiv amygdala gør dig kronisk mere ængstelig.
  • Kortisol mindsker aktiviteten i hippocampus. Hippocampus tager sig blandt andet af korttidshukommelsen, din indlæringsevne og stresskontrol. Det er blandt andet derfor, at et klassisk symptom på stress er svigtende hukommelse.
  • Kortisol skrumper din præfrontale cortex. Det præfrontale cortex medvirker til beslutningstagning, sociale interaktioner og din koncentrationsevne. Når den bliver mindre, ændrer din viljestyrke sig og dine reaktionsmønstre i sociale situationer sig, og du får potentielt sværere ved at koncentrere dig. Det er derfor, at den stressramte kan have enormt svært ved at overskue selv små opgaver og kan opleve humørsvingninger.

VIDEO: Sådan får stress din hjerne til at skrumpe

 

Kortisols skadelige effekter stopper ikke ved hjernen. Hele din krop lider overlast, hvis kortisolniveauet får lov at ligge for højt for længe. Her er flere skadelige langtidsvirkninger af et forhøjet kortisol-niveau:

Sådan skader forhøjet kortisol resten af din krop


  • Kortisol hæmmer dit immunforsvar og øger risikoen for infektioner.
  • Kortisol får kroppen til at pumpe dit blod rundt hurtigere, hvilket øger risikoen for forhøjet blodtryk, det gør tilmed dit blod lidt tykkere, hvilket øger risikoen for hjertestop.
  • Kortisol frigiver fedt fra dine fedtdepoter, sender sukker fra din lever ud i blodet og forstærker din appetit – alt sammen ting, der øger risikoen for overvægt og sukkersyge. 
 

Hvis kortisol er så skadeligt, hvorfor producerer vores krop det så? 

Selvom kortisols funktioner kan lyde voldsomt destruktive for vores helbred, så er det vigtigt at huske på, hvilken type situation kroppen tror, den reagerer på, når den producerer store mængder kortisol. 

I en akut krisesituation, hvor der skal sprintes fra et rovdyr, er det ikke vigtigt, at immunforsvaret er på toppen: Du har ikke brug for et immunforsvar, hvis du ikke klarer flugten. 

I samme scenarie giver det også rigtig god mening, at puls og blodtryk forhøjes, og blodet bliver en smule tykkere, for hurtigere blodomløb betyder hurtigere transport af ilt til musklerne – kattedyrene på savannen løber hurtigt – og det lidt tykkere blod er enormt nyttigt, hvis uheldet er ude, og du bliver bidt, for du bløder simpelthen mindre, når blodet er tykkere. 

Endelig er der også god ræson i, at et forhøjet niveau af kortisol betyder, at der bliver frigivet mere sukker fra leveren og mere fedt fra fedtdepoterne, for hvadenten du er havnet i en flugt- eller kampsituation, så har din krop brug for energi. Selv den store appetit er der en dybere mening med, for efter en krise er det naturligt for kroppen at tro, at der er brug for ekstra energi til at fylde depoterne op på ny.

Kortisol er altså ret genialt, men det er simpelthen ikke designet til et moderne præstationssamfund, hvor stress kan blive en permanent tilstand, og dit kortisolniveau permanent forhøjet. 

Her resulterer kortisol i stedet i forhøjet risiko for forringede kognitive evner, infektioner, hjertekarsygdomme og overvægt – præcis på grund af de mekanismer, der har været så uvurderlige for vores forfædre.

 

Kan jeg sænke mit niveau af kortisol?

Ja, du kan godt sænke dit niveau af kortisol. Men ligesom med stress handler det i høj grad om at ændre vaner, og du har helt sikkert hørt nogle af rådene før:

  • Søvn – nok søvn er ekstra vigtigt for dig, hvis du har stress. 
  • Motion – let til moderat motion er godt for dig, hvis du er stresset (højintens motion kan aktivere nogle af de mekanismer, som du prøver at undgå). 
  • Sund kost – en ordentlig kost uden for meget sukker, men med rigelige mængder omega-3-fedtsyrer hjælper dig til det overskud, der kræves, hvis du skal overvinde de negative tankemønstre, der får dit kortisolniveau til at skyde i vejret. 
  • Kæledyr - i den mere kuriøse afdeling tyder noget forskning også på, at kæledyr kan sænke vores kortisolniveau. 

Når det er sagt, så kan stress være en ond spiral, hvor kortisol hele tiden spænder ben for dig, hvis du bare kører på som før. Når først hjernen har etableret et reaktionsmønster, hvor den responderer med frygt og angst, så bliver den reaktion mere og mere almindelig – det bliver med andre ord en dårlig vane, som hjernen hele tiden falder tilbage i. 

Derfor er det vigtigt at tage eventuelle symptomer på stress alvorligt så snart, de viser sig, og eventuelt søge læge, hvis dine symptomer er meget udtalte. 

STRESS TEST: Tag vores online test og se, om du er ramt af stress  eller er i farezonen



 

Kan jeg måle mit kortisol-niveau?

Du kan få målt dit kortisol-niveau, og det kan faktisk både måles i dit spyt, dit blod og din urin. Det er dog ikke sikkert, at dit niveau af kortisol hænger sammen med dit stressniveau. Andre sygdomme som fx Cushing's syndrom kan hæve dit kortisol-niveau betragteligt, så det er ikke udelukkende en indikator for stress. Når du går til lægen, vil hun derfor også meget sjældent prøve at diagnosticere eventuelt stress via en kortisol-prøve, hun vil derimod oftere kigge på dine selvoplevede symptomer. 

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: