BMI-beregner: Beregn og forstå dit BMI-tal

BMI er en forkortelse for "Body Mass Index" (kropsmasseindeks på dansk) og bruges til at beskrive forholdet mellem din vægt og højde. Dit BMI-tal kan give et groft billede af, om din vægt er sund og normal, eller om du vejer for lidt eller er overvægtig.

BMI er den officielle måleenhed for overvægt, normalvægt og undervægt, og den bruges blandt andet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization), der inddeler BMI som følger:

• BMI under 18,5: Undervægt
• BMI 18,5-25: Sund og normal vægt
• BMI 25-30: Overvægt
• BMI over 30: Svært overvægt

Beregn dit BMI-tal her

Du beregner dit BMI ved at dividere din vægt (i kg) med din højde (i meter) gange din højde (i meter) – BMI-formlen ser sådan her ud:

BMI=vægt (i kg)/højde (i meter)²

Du kan også se BMI-formlen her:

Er du nysgerrig efter at vide, hvor grænserne for din egen vægt går, hvis du vil bevare (eller opnå) et normalt BMI, kan du bruge vores BMI-beregner og prøve at sætte forskellige tal for din vægt ind og se, hvornår du rammer grænserne for undervægt og overvægt.

Du kan også få et godt billede af det her i vores BMI-skema, hvor vi har beregnet BMI for forskellige højder og vægtklasser.

BMI-tal markeret med grønt svarer til normalvægt, blå til undervægt, gul til overvægt og rød til svær overvægt.

Med BMI-beregneren får du et groft bud på, om din vægt er sund og normal, eller om din vægt enten er så lav eller så høj, at den kan at skade dit helbred.

Som udgangspunkt egner BMI sig egentlig bedst til at bestemme under- og overvægt i hele befolkningsgrupper, mens du som enkeltperson altid skal tolke dit BMI-tal med lidt forbehold. (Se ulemper ved BMI).

Generelt bliver vi danskere tungere og tungere. (Se tabel med BMI-fordeling 2021).

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er antallet af overvægtige og svært overvægtige (altså alle med et BMI over 25) steget med 12 % siden 2010. Og her er det især antallet af svært overvægtige (BMI over 30), der er steget mest – med hele 36 %. Andelen af overvægtige var i 2021 hele 52,6 % af befolkningen, mens den i 2010 "kun" var 46,8 %.

I samme periode er antallet af normalvægtige faldet med 11 %, mens antallet, der kæmper med undervægt er faldet med 8 %, så de undervægtige nu udgør 2,4 % af befolkningen – og de normalvægtige 45 % af befolkningen. Generelt er der flere mænd, der kæmper med overvægt end kvinder, mens flest kvinder kæmper med undervægt.

BMI-tallet giver et bedre bud på, om din vægt er sund eller ej, end din vægt alene gør. Vægten alene siger intet om din sundhed, da fx en vægt på 80 kg kan være sund, hvis du er 1,8 m høj, men være usundt høj, hvis du kun er 1,6 m høj.

Fordi BMI-beregneren tager din højde med i udregningen, giver den en stærkere indikation af, om din vægt er, som den skal være, end hvis du bare stiller dig op på din badevægt.

En anden fordel ved BMI er, at det er et godt værktøj for sundhedssystemet og de praktiserende læger. BMI som mål for sund vægt er nemt at bruge i statistik og forskning. Og lægerne kan bruge det til at være særligt opmærksomme på sundheden hos de af deres patienter, som har et for højt eller lavt BMI, og fx hjælpe patienter, der er i fare for at udvikle type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme, i gang med at tabe sig.

Der er flere problemer ved at bruge sit BMI-tal som eneste mål for, om man har en sund vægt eller ej:

1. BMI-tal kan ikke se forskel på fedt og muskler. Det altoverskyggende problem ved BMI-tallet er, at det ikke tager højde for kroppens sammensætning. Det skelner ikke mellem fedt, som i for store mængder øger risikoen for livsstilssygdomme, og muskler, som vejer næsten 20 % mere end fedt og IKKE er sundhedsskadelige.
   
   Så to personer, der er lige høje, og hvor den ene har en stor muskelmasse og mindre fedt, og hvor den anden har meget fedt på kroppen med til gengæld en meget lille muskelmasse, kan nemt veje præcis det samme. Og da de er lige høje, vil deres BMI-tal være ens, og de vil derfor – på papiret – have en lige sund vægt. Men i virkeligheden vil den muskuløse være sundere end den mere buttede og inaktive person.
2. BMI-tal skeler ikke til kroppens fedtfordeling. Hvordan dit fedt fordeler sig på kroppen har stor betydning for din sundhed. Sidder dit fedt primært rundt om maven, er det skidt for din sundhed. Og sidder det koncentreret på lår, hofte og baller, er det langt sundere. Men det siger en BMI-udregning intet om. Her skal du i stedet måle dit taljemål eller din hofte-talje-ratio. (Se alternativer til en BMI-udregning).
3. Grænserne for normalt BMI er ret vide. Normalområdet for BMI spænder over ganske mange kilo. For en person på 170 cm er der fx over 18 kg fra top til bund (personen kan veje både 54 kg og 72 kg og stadig være normalvægtig). Sidder disse kilo ”forkert” placeret, altså primært i maveregionen, kan selv et normalt BMI indebære en øget risiko for livsstilssygdomme.
   
   Dette afsløres også af undersøgelser, der tyder på, at risikoen for diverse livsstilssygdomme er stigende inden for det normale BMI-interval. De officielle BMI-grænser definerer derfor primært niveauer, hvor risikoen for at blive ramt af sygdom som følge af sin vægt formodes at stige uforholdsmæssigt meget.
4. Din vægt kan svinge meget. En god BMI-udregning forudsætter, at du fodrer BMI-beregneren med korrekte tal. Så sørg for at få målt din højde helt rigtigt – uden sko. Vægten er mere tricky – selv hvis du har en god og pålidelig badevægt.
   
   Din vægt kan nemlig svinge alt efter tidspunkt i din cyklus, svedtab, forstoppelse, tidspunkt på dagen, hvad og hvornår du har spist og drukket m.m. Og når vægten svinger, svinger BMI-tallet med – uden at din sundhed af den grund også svinger.

Alt i alt er det en god idé ikke at lade dit BMI-tal være det eneste, du kigger på, når du skal vurdere, om du har en sund vægt. Se alternativer til BMI-beregneren herunder.

1. Mål dit taljemål

Et godt alternativ eller supplement til en BMI-beregner er at måle dit taljemål.

Taljemålet afslører nemlig – i modsætningen til BMI-tallet – om du har for meget af det farlige mavefedt på kroppen. Da det især er mavefedtet, der øger din risiko for at få bl.a. hjerte-kar-sygdomme, kan en taljemåling være med til at afsløre, om din vægt er usund. Er du under 80 cm i taljen, er alt godt. Er du derimod over 88 cm i taljen, er der grund til bekymring.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du altid kombinerer en BMI-udregning med at måle dit taljemål, når du skal afgøre, om din vægt er sund eller ej.

Sådan måler du dit taljemål – og det betyder det for din sundhed

Nej, der er ikke forskel på mænds og kvinders BMI. Både mænd og kvinder skal beregne deres BMI-tal med den samme formel og bruge den samme BMI-skala for overvægt og undervægt.

Det kan umiddelbart virke mærkeligt, når mænd og kvinders kropsbygning er så forskellig. Men det giver alligevel mening:

Forestil dig en mand og kvinde, der er lige høje og vejer lige meget.

Manden vil (typisk) have kraftigere knoglebygning og større muskelmasse end kvinden, der på sin side (typisk) vil være spinklere bygget og have mindre muskelmasse og mere fedt.

Fordi de vejer det samme og er lige høje, har de det samme BMI-tal og dermed – ifølge BMI-skalaen – en lige sund vægt på trods af, at kvinden har meget mere fedt på kroppen end manden.

Når de alligevel har en lige sund vægt, skyldes det, at kvinder SKAL have en højere fedtprocent end mænd for at være sunde, mens mænd kun kan tåle ca. halvt så meget fedt på kroppen som kvinder, før det begynder at påvirke deres sundhed negativt. Og på den måde går det hele op.

LÆS OGSÅ: Hvad er normal fedtprocent for kvinder og mænd

Børn godt bruge selve BMI-beregneren, men de kan ikke anvende BMI-beregnerens grænseværdier (BMI-skalaen), da der gælder andre regler for, hvad der betragtes som et sundt forhold mellem højde og vægt for børn, end der gør for voksne. Hovedreglen er, at børn generelt er overvægtige ved et lavere BMI, end voksne er.

Samtidig er der hos børn – i modsætning til hos voksne – også forskel på, hvad der ses som et sundt BMI for hhv. drenge og piger, ligesom grænserne for et sundt BMI flytter sig med børnenes alder, hvor det for voksne ligger fast gennem hele livet.

Hvis du vil se, om dit barn har et sundt BMI, kan du bruge vores BMI-beregner og så tjekke tallet i forhold til grænseværdierne i skemaerne herunder for hhv. pigers og drenges BMI.

Tallene stammer fra worldobesity.org og svarer til de tal, som Sundhedsstyrelsen anbefaler sundhedspersonale at bruge, når de skal afgøre, om børn er overvægtige og har brug for hjælp.

BMI-tallene skal dog tages med forbehold, da børn udvikler sig forskelligt og i ryk. Tror du, at dit barn er over- eller undervægtigt, så tag fat i læge eller sundhedsplejerske for at få vejledning.

Teenagere kan, ligesom børn, godt bruge selve BMI-beregneren, men de skal ikke bruge de samme grænseværdier for over- og undervægt som voksne. Og der er her forskel på, hvad der er et sundt BMI for hhv. drenge og piger.

Tallene i skemaerne herunder angiver vejledende BMI-grænseværdier for hhv. piger og drenge mellem 13 og 18 år.

Husk at tage BMI-tal med forbehold og tag fat i din læge, hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp.

Nej, som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder sit BMI mellem 18,5 og 25 gennem hele sit voksne liv, og det også gælder for raske ældre (på 65 år og derover). Det skyldes, at overvægt i de ældre år er mindst lige så sundhedsskadelig, som når man er yngre.

Det eneste tidspunkt, hvor det kan være en fordel at være let overvægtig, er ved helbredsmæssige komplikationer, der truer med at skabe længerevarende indlæggelse og appetitløshed, fx pga. kræft, blodpropper, knoglebrud m.m. Her kan det være en sundhedsmæssig fordel at have noget ekstra sul på kroppen at stå imod med. Af samme årsag screenes patienter for BMI ved indlæggelse. Her regner man et BMI under 20,5 for én blandt flere indikatorer på en øget risiko for, at patienten kan komme til at lide af underernæring i løbet af sin indlæggelse.

Men det er som sagt ikke ensbetydende med, at man anbefaler ældre generelt at tillægge sig en lille overvægt for altid at være forberedt på det værste.

Omvendt er det dog en god idé, at ældre er særligt opmærksomme på at undgå undervægt.

I de seneste år er der dukket overskrifter op om, at nye undersøgelser rokker ved de eksisterende BMI-grænser. Undersøgelserne har vist, at personer med let forhøjet BMI lever længere end personer med normalt BMI, hvorfor det – isoleret set – vil give god mening at anbefale et højere BMI end i dag.

Men disse undersøgelser har kun målt på selve overlevelsen og ikke på alle de følgesygdomme og komplikationer, som overvægt medfører. Det er rigtigt, at lidt ekstra sul på kroppen kan virke livsforlængende, hvis du bliver indlagt med fx kræft. Men den samme overvægt kan også risikere at give dig et skrantende helbred, hvor der er behov for blodtryks- eller kolesterolsænkende medicin, insulin, gigtmedicin m.m.

Derfor fastholder de officielle myndigheder (fx WHO og Sundhedsstyrelsen), at et sundt BMI (Body Mass Index) ligger mellem 18,5 og 25.