Dit BMI-tal beskriver forholdet mellem din vægt og højde. Beregn dit BMI her og bliv klogere på, hvad det betyder, hvilke fordele og ulemper der er ved BMI-tallet, og hvordan du skal tolke det.
BMI-BEREGNER Udregn dit BMI-tal og se, hvad det reelt betyder for din sundhed.
BMI (Body Mass Index) er det officielle mål for, om vores vægt er sund og normal, eller om vi vejer så lidt eller meget, at det går ud over vores sundhed.
Her kan du nemt beregne dit eget BMI-tal med vores BMI-beregner og få svar på alle dine spørgsmål om BMI.
Beregn dit BMI, det såkaldte Body Mass Index, her med I FORMs BMI-beregner. BMI-beregneren kan give dig en idé om, hvorvidt din vægt er sund og – eller om du vejer så meget (eller lidt), at det kan gå ud over dit helbred.
Tjek dit resultat op mod BMI-skalaen under BMI-beregneren – og husk at tage tallet med forbehold (se ulemper ved BMI).
Tjek her på BMI-skalaen, om du har en sund og normal vægt, eller om du måske er undervægtig, overvægtig eller svært overvægtig.
BMI-SKALA Se her, om dit BMI-tal viser, om din vægt er normal, eller om du skal overveje at tabe dig eller tage på – for din sundheds skyld.
BMI er en forkortelse for "Body Mass Index" (kropsmasseindeks på dansk) og bruges til at beskrive forholdet mellem din vægt og højde. Dit BMI-tal kan give et groft billede af, om din vægt er sund og normal, eller om du vejer for lidt eller er overvægtig.
BMI er den officielle måleenhed for overvægt, normalvægt og undervægt, og den bruges blandt andet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization), der inddeler BMI som følger:
Du beregner dit BMI ved at dividere din vægt (i kg) med din højde (i meter) gange din højde (i meter) – BMI-formlen ser sådan her ud:
Du kan også se BMI-formlen her:
BMI-FORMEL Du skal kende din højde og vægt for at beregne dit BMI-tal. Slip for at regne selv med vores BMI-beregner.
Er du nysgerrig efter at vide, hvor grænserne for din egen vægt går, hvis du vil bevare (eller opnå) et normalt BMI, kan du bruge vores BMI-beregner og prøve at sætte forskellige tal for din vægt ind og se, hvornår du rammer grænserne for undervægt og overvægt.
Du kan også få et godt billede af det her i vores BMI-skema, hvor vi har beregnet BMI for forskellige højder og vægtklasser.
BMI-tal markeret med grønt svarer til normalvægt, blå til undervægt, gul til overvægt og rød til svær overvægt.
BMI-SKEMA Find din højde og tjek, hvad du omtrent må veje for at have en sund vægt. Brug vores BMI-beregner for at udregne dine egne tal. Se skema i større udgave.
Med BMI-beregneren får du et groft bud på, om din vægt er sund og normal, eller om din vægt enten er så lav eller så høj, at den kan at skade dit helbred.
Som udgangspunkt egner BMI sig egentlig bedst til at bestemme under- og overvægt i hele befolkningsgrupper, mens du som enkeltperson altid skal tolke dit BMI-tal med lidt forbehold. (Se ulemper ved BMI).
Et lavt BMI (under 18,5) betyder undervægt. Det er som udgangspunkt hverken farligt eller sundhedsskadeligt at være undervægtig, med mindre undervægten er meget markant. Men der er dog flere ting, der skal få de røde advarselslamper til at blinke:
LÆS OGSÅ: Hvad er en normal fedtprocent for kvinder og mænd? Tjek her!
52,6 % – Over halvdelen af alle danske var i 2021 overvægtige. De fleste moderat overvægtige, 18,5 % svært overvægtige (BMI over 30).— Statistik: Statens Institut for Folkesundhed ₁₎
₁₎ Se undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed – her tal fra 2021 for svær og moderat overvægt.
Generelt bliver vi danskere tungere og tungere. (Se tabel med BMI-fordeling 2021).
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er antallet af overvægtige og svært overvægtige (altså alle med et BMI over 25) steget med 12 % siden 2010. Og her er det især antallet af svært overvægtige (BMI over 30), der er steget mest – med hele 36 %. Andelen af overvægtige var i 2021 hele 52,6 % af befolkningen, mens den i 2010 "kun" var 46,8 %.
I samme periode er antallet af normalvægtige faldet med 11 %, mens antallet, der kæmper med undervægt er faldet med 8 %, så de undervægtige nu udgør 2,4 % af befolkningen – og de normalvægtige 45 % af befolkningen. Generelt er der flere mænd, der kæmper med overvægt end kvinder, mens flest kvinder kæmper med undervægt.
DANSKERNES BMI I 2010/2021 Andelen af overvægtige er steget siden 2010. I 2021 var næsten 53 % af os moderat eller svært overvægtige.
Kilde: Danskernes Sundhed
BMI-tallet giver et bedre bud på, om din vægt er sund eller ej, end din vægt alene gør. Vægten alene siger intet om din sundhed, da fx en vægt på 80 kg kan være sund, hvis du er 1,8 m høj, men være usundt høj, hvis du kun er 1,6 m høj.
Fordi BMI-beregneren tager din højde med i udregningen, giver den en stærkere indikation af, om din vægt er, som den skal være, end hvis du bare stiller dig op på din badevægt.
En anden fordel ved BMI er, at det er et godt værktøj for sundhedssystemet og de praktiserende læger. BMI som mål for sund vægt er nemt at bruge i statistik og forskning. Og lægerne kan bruge det til at være særligt opmærksomme på sundheden hos de af deres patienter, som har et for højt eller lavt BMI, og fx hjælpe patienter, der er i fare for at udvikle type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme, i gang med at tabe sig.
Der er flere problemer ved at bruge sit BMI-tal som eneste mål for, om man har en sund vægt eller ej:
Alt i alt er det en god idé ikke at lade dit BMI-tal være det eneste, du kigger på, når du skal vurdere, om du har en sund vægt. Se alternativer til BMI-beregneren herunder.
Et godt alternativ eller supplement til en BMI-beregner er at måle dit taljemål.
Taljemålet afslører nemlig – i modsætningen til BMI-tallet – om du har for meget af det farlige mavefedt på kroppen. Da det især er mavefedtet, der øger din risiko for at få bl.a. hjerte-kar-sygdomme, kan en taljemåling være med til at afsløre, om din vægt er usund. Er du under 80 cm i taljen, er alt godt. Er du derimod over 88 cm i taljen, er der grund til bekymring.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du altid kombinerer en BMI-udregning med at måle dit taljemål, når du skal afgøre, om din vægt er sund eller ej.
Sådan måler du dit taljemål – og det betyder det for din sundhed
BMI-beregneren siger intet om din fedtfordeling. Det gør til gengæld den såkaldte talje-hofte-ratio (også kaldet THR). Din talje-hofte-ratio ser på, hvor tyk du er om livet i forhold til, hvor bred du er om hoften – altså om du har en sund pære-form eller en mere usund æble-form, hvor det meste fedt sidder rundt om maven.
Grænserne for, hvad der er en sund talje-hofte-ratio, er forskellige for mænd og kvinder. Du kan se, hvad en sund talje-hofte-ratio skal være – og nemt beregne tallet med vores THR-beregner her.
Din fedtprocent, altså hvor stor en del af din kropsvægt der udgøres af fedt, er en fin metode til at afgøre, om din vægt er sund, da det jo netop er selve fedtet, der (i for store mængder) skader din sundhed. En sund fedtprocent for kvinder ligger mellem 21 og 36 % (afhængig af alder).
En ulempe er, at din fedtprocent som udgangspunkt ikke siger noget om fedtets fordeling og altså ikke afslører, om du har meget usundt mavefedt eller i stedet en overvægt af det mere harmløse hoftefedt.
En anden ulempe er, at det kan være svært at måle sin egen fedtprocent præcist. Der findes dog metoder, som er rimeligt o.k.
LÆS MERE: Sådan måler du din fedtprocent – og så høj må den være
Nej, der er ikke forskel på mænds og kvinders BMI. Både mænd og kvinder skal beregne deres BMI-tal med den samme formel og bruge den samme BMI-skala for overvægt og undervægt.
Det kan umiddelbart virke mærkeligt, når mænd og kvinders kropsbygning er så forskellig. Men det giver alligevel mening:
Forestil dig en mand og kvinde, der er lige høje og vejer lige meget.
Manden vil (typisk) have kraftigere knoglebygning og større muskelmasse end kvinden, der på sin side (typisk) vil være spinklere bygget og have mindre muskelmasse og mere fedt.
Fordi de vejer det samme og er lige høje, har de det samme BMI-tal og dermed – ifølge BMI-skalaen – en lige sund vægt på trods af, at kvinden har meget mere fedt på kroppen end manden.
Når de alligevel har en lige sund vægt, skyldes det, at kvinder SKAL have en højere fedtprocent end mænd for at være sunde, mens mænd kun kan tåle ca. halvt så meget fedt på kroppen som kvinder, før det begynder at påvirke deres sundhed negativt. Og på den måde går det hele op.
Børn godt bruge selve BMI-beregneren, men de kan ikke anvende BMI-beregnerens grænseværdier (BMI-skalaen), da der gælder andre regler for, hvad der betragtes som et sundt forhold mellem højde og vægt for børn, end der gør for voksne. Hovedreglen er, at børn generelt er overvægtige ved et lavere BMI, end voksne er.
Samtidig er der hos børn – i modsætning til hos voksne – også forskel på, hvad der ses som et sundt BMI for hhv. drenge og piger, ligesom grænserne for et sundt BMI flytter sig med børnenes alder, hvor det for voksne ligger fast gennem hele livet.
Hvis du vil se, om dit barn har et sundt BMI, kan du bruge vores BMI-beregner og så tjekke tallet i forhold til grænseværdierne i skemaerne herunder for hhv. pigers og drenges BMI.
Tallene stammer fra worldobesity.org og svarer til de tal, som Sundhedsstyrelsen anbefaler sundhedspersonale at bruge, når de skal afgøre, om børn er overvægtige og har brug for hjælp.
BMI-tallene skal dog tages med forbehold, da børn udvikler sig forskelligt og i ryk. Tror du, at dit barn er over- eller undervægtigt, så tag fat i læge eller sundhedsplejerske for at få vejledning.
Teenagere kan, ligesom børn, godt bruge selve BMI-beregneren, men de skal ikke bruge de samme grænseværdier for over- og undervægt som voksne. Og der er her forskel på, hvad der er et sundt BMI for hhv. drenge og piger.
Tallene i skemaerne herunder angiver vejledende BMI-grænseværdier for hhv. piger og drenge mellem 13 og 18 år.
Husk at tage BMI-tal med forbehold og tag fat i din læge, hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp.
Nej, som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder sit BMI mellem 18,5 og 25 gennem hele sit voksne liv, og det også gælder for raske ældre (på 65 år og derover). Det skyldes, at overvægt i de ældre år er mindst lige så sundhedsskadelig, som når man er yngre.
Det eneste tidspunkt, hvor det kan være en fordel at være let overvægtig, er ved helbredsmæssige komplikationer, der truer med at skabe længerevarende indlæggelse og appetitløshed, fx pga. kræft, blodpropper, knoglebrud m.m. Her kan det være en sundhedsmæssig fordel at have noget ekstra sul på kroppen at stå imod med. Af samme årsag screenes patienter for BMI ved indlæggelse. Her regner man et BMI under 20,5 for én blandt flere indikatorer på en øget risiko for, at patienten kan komme til at lide af underernæring i løbet af sin indlæggelse.
Men det er som sagt ikke ensbetydende med, at man anbefaler ældre generelt at tillægge sig en lille overvægt for altid at være forberedt på det værste.
Omvendt er det dog en god idé, at ældre er særligt opmærksomme på at undgå undervægt.
I de seneste år er der dukket overskrifter op om, at nye undersøgelser rokker ved de eksisterende BMI-grænser. Undersøgelserne har vist, at personer med let forhøjet BMI lever længere end personer med normalt BMI, hvorfor det – isoleret set – vil give god mening at anbefale et højere BMI end i dag.
Men disse undersøgelser har kun målt på selve overlevelsen og ikke på alle de følgesygdomme og komplikationer, som overvægt medfører. Det er rigtigt, at lidt ekstra sul på kroppen kan virke livsforlængende, hvis du bliver indlagt med fx kræft. Men den samme overvægt kan også risikere at give dig et skrantende helbred, hvor der er behov for blodtryks- eller kolesterolsænkende medicin, insulin, gigtmedicin m.m.
Derfor fastholder de officielle myndigheder (fx WHO og Sundhedsstyrelsen), at et sundt BMI (Body Mass Index) ligger mellem 18,5 og 25.
