BMI-beregner: Beregn og forstå dit BMI-tal
Dit BMI kan give dig et bud på, om din vægt er sund og normal. Tjek nemt dit eget tal med vores BMI-beregner og bliv klogere på, hvilke fordele og ulemper der er ved BMI, og hvordan du skal tolke tallet.
Vil du gerne tabe dig? Kom sikkert i mål med I FORMs kostplaner
BMI (Body Mass Index) er det officielle mål for, om vores vægt er sund og normal. Når du har beregnet tallet med vores BMI-beregner, så husk, at tallet skal tages med forbehold.
Indholdsoversigt
- Hvad er BMI?
- Hvordan beregner man BMI?
- Hvad er normalt BMI – og hvad skal man veje?
- Hvad fortæller BMI-beregneren om din sundhed?
- Hvad er fordelene ved BMI?
- Hvad er ulemperne ved BMI?
- Er der forskel på BMI for kvinder og mænd?
- Må ældre have et højere BMI?
- Hvor mange er overvægtige i Danmark?
- Hvem opfandt BMI – og har det ændret sig?
1 Hvad er BMI?
BMI er en forkortelse for “Body Mass Index” (kropsmasseindeks på dansk) og bruges til at beskrive forholdet mellem din vægt og højde. Dit BMI-tal kan give et groft billede af, om din vægt er sund og normal, eller om du vejer for lidt eller for meget.
BMI er den officielle måleenhed for overvægt, normalvægt og undervægt, og den bruges blandt andet af WHO (World Health Organization), der inddeler BMI som følger:
BMI-skalaen
- Undervægt: Under 18,5
- Sund og normal vægt: 18,5-25
- Overvægt: 25-30
- Svær overvægt: Over 30
BMI-SKALA | Dit BMI-tal indikerer, om din vægt er normal, eller om du vejer så lidt eller meget, at det kan gå ud over din sundhed.
BMI-SKALA: Det siger BMI-tallet om din vægt og sundhed
Dit BMI-tal giver et groft bud på, om din vægt måske kan øge din risiko for livsstilssygdomme. Tallet skal tages med forbehold.| BMI | Vægt-kategori | Risiko for sygdom |
|---|---|---|
| Under 18,5 | Undervægtig | Afhænger af årsag til undervægt |
| 18,5 - 25 | Sund og normal vægt | Uændret risiko |
| 25 - 30 | Overvægtig | Let øget risiko |
| Over 30 | Svært overvægtig | Øget risiko |
2 Hvordan beregner man BMI?
Du beregner dit BMI ved at dividere din vægt (i kg) med din højde (i meter) gange din højde (i meter) – BMI-formlen ser sådan her ud:
BMI = vægt (i kg) / højde (i meter)²
Du kan også se BMI-formlen her:
BMI-FORMEL Du skal kende din højde og vægt for at beregne dit BMI-tal. Slip for at regne selv med vores BMI-beregner.
Eksempler på BMI-udregning
- Vejer du 77 kg og er 173 cm høj, så har du et BMI på: 77 / (1,73 x 1,73) = 25,7 (indikerer let overvægt).
- Vejer du 65 kg og er 170 cm høj, har du et BMI på: 65 / (1,7 x 1,7) = 22,5 (indikerer normal vægt).
3 Hvad er normalt BMI – og hvad skal man veje?
Normal BMI ligger mellem 18,5 og 25 for alle voksne. Er du nysgerrig efter at vide, hvor grænserne for din egen vægt går, hvis du vil bevare (eller opnå) et normalt BMI, kan du regne det ud i vores BMI-beregner.
Beregneren giver dig både dit BMI og fortæller, hvad lige præcis du skal veje for at have et normalt BMI (eller ramme undervægt, overvægt eller svær overvægt).
Eksempel:
Du kan også få et godt billede af vægtgrænser i vores BMI-skema herunder, hvor vi har beregnet BMI for forskellige højder og vægtklasser.
Tal markeret med grønt svarer til normalvægt, blå til undervægt, gul til overvægt og rød til svær overvægt.
BMI-SKEMA Find din højde og tjek, hvad du omtrent må veje for at have en sund vægt. Brug vores BMI-beregner for at udregne dine mere præcise vægtgrænser. Se skema i større udgave.
4 Hvad fortæller BMI-beregneren om din sundhed?
Med vores BMI-beregner får du et groft bud på, om din vægt er sund og normal, eller om din vægt enten er så lav eller høj, at den kan at skade dit helbred.
Som udgangspunkt egner BMI sig egentlig bedst til at bestemme under- og overvægt i store befolkningsgrupper, mens du som enkeltperson altid skal tolke dit tal med lidt forbehold. (Se ulemper ved BMI).
Hvad betyder et højt BMI for min sundhed?
Et højt kropsmasseindeks (over 25) vil som regel betyde, at din fedtprocent er for høj. Grundlæggende er en moderat overvægt (BMI 25-30) som regel relativt harmløs, hvis du i øvrigt lever sundt. Det vil sige, hvis du samtidig får ca. en halv times motion hver dag, spiser sundt og efter de officielle kostanbefalinger, sparer på alkoholen og er ikke-ryger.
Hvis dit BMI-tal er over 30 (= svær overvægt / fedme), øges din risiko for en lang stribe livsstilssygdomme og lidelser drastisk.
Generelt viser overvældende meget forskning en sammenhæng mellem svær overvægt og diverse sygdomme. Det er ikke ensbetydende med, at du bliver ramt af dem, hvis du har svær overvægt – men den statistiske sandsynlighed for, at du gør, stiger.
Og generelt stiger risikoen for disse sygdomme, jo højere dit BMI er, og jo længere tid du har været overvægtig.
52,9 % – Over halvdelen af alle danske var i 2023 overvægtige. De fleste moderat overvægtige, men 18,7 % var svært overvægtige.— Kilde: “Danskernes Sundhed”, Statens Institut for Folkesundhed
5 Hvad er fordelene ved BMI?
BMI-tallet giver et bedre bud på, om din vægt er sund eller ej, end din vægt alene gør. Vægten siger i sig selv ikke meget om din sundhed, da en vægt på fx 80 kg kan være sund, hvis du er 180 cm høj, men være usundt høj, hvis du er 160 cm høj.
Fordi BMI-beregneren tager din højde med i udregningen, giver den en stærkere indikation af, om din vægt er, som den skal være, end hvis du bare stiller dig op på din badevægt.
En anden fordel er, at det er et godt værktøj for sundhedssystemet og de praktiserende læger. BMI som mål for sund vægt er nemt at beregne og bruge i statistik og forskning. Og lægerne kan bruge det til at være særligt opmærksomme på sundheden hos de af deres patienter, som har et for højt eller lavt BMI, og fx hjælpe patienter, der er i fare for at udvikle type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme, i gang med at tabe sig.
6 Hvad er ulemperne ved BMI?
Der er flere problemer ved at bruge sit BMI-tal som eneste mål for, om man har en sund vægt:
STADIG BRUGT – BMI-udregning er – trods sine begrænsninger – stadig et brugt og anbefalet værktøj i sundhedssektoren. Det skal dog altid suppleres af fx taljemål og en generel vurdering af patientens øvrige helbred og sygdomsrisiko.
7 Er der forskel på BMI for kvinder og mænd?
Nej, der er ikke forskel på mænds og kvinders BMI. Både mænd og kvinder skal beregne deres kropsmasseindeks med den samme formel og bruge den samme BMI-skala for undervægt, normalvægt og overvægt.
Det kan umiddelbart virke mærkeligt, når mænd og kvinders kropsbygning er så forskellig. Kvinder har typisk mere fedt på kroppen og færre muskler sammenlignet med mænd. Og mænd vejer typisk mere ved samme højde end kvinder, fordi de har flere muskler og kraftigere knogler.
Når de alligevel skal kategoriseres efter præcis samme skala, skyldes det, at kvinder skal have mere fedt på kroppen for at være sunde. Mens 20 kg rent fedt på en kvindekrop kan være harmløst – og nogle af dem endda livsnødvendige, kan de samme 20 kg fedt være decideret sundhedsskadeligt på en mand.
Læs også: Hvad er en normal fedtprocent for kvinder og mænd?
Lad os tage et eksempel:
Her er en mand og kvinde. De har begge et BMI på 30. Men her ophører lighederne:
- Han er 178 cm høj, vejer 95 kg, har en fedtprocent på 25 % – og dermed 23,8 kg fedt på kroppen
- Hun er 170 cm høj, vejer 86,7 kg, har en fedtprocent på 39 % – og dermed 33,8 kg fedt på kroppen
Kvinden har altså 10 kg mere fedt på kroppen end manden og er 8 cm lavere – og alligevel er deres BMI ens og deres vægt dermed klassificeret som lige sund (eller usund).
Det skyldes først og fremmest, at kvinders fedtfordeling typisk er meget sundere end mænds. Kvinders fedt sidder typisk fordelt på både lår, hofter, baller, ryg og mave, mens mænds fedt typisk er koncentreret på maven. Og det er særligt mavefedet, der truer vores sundhed.
Læs også: Derfor er mavefedt særligt farligt
Den fedtprocent, der regnes for sund for kvinder, er altså langt højere end for mænd. Så når man regner mænds typisk højere muskel- og knoglemasse med i ligningen, passer det med, at mænd og kvinders vægt er lige sund ved samme BMI.
Hvis manden og kvinden er præcis lige høje og vejer præcis det samme, vil hun altså have en del mere fedt på kroppen, mens han til gengæld har flere muskler. Og deres vægt vil alligevel være lige sund, for det er præcis sådan kvinde- og mandekroppen er.
Husk dog altid, at BMI er en grov rettesnor. Har du som mand har dine ekstra fedtdepoter fordelt jævnt på kroppen og er lidt mere pæreformet end de fleste overvægtige mænd, er dit fedt ikke nær så sundhedsskadeligt, som dit BMI måske kunne antyde. Og omvendt, hvis du som kvinde har tynde lår og en lille numse men til gengæld en masse fedt på maven, er din vægt formentlig mere usund, end dit BMI indikerer.
Men det taler ikke for, at man laver en ny BMI-beregner til kvinder (eller mænd) – men nærmere, at man altid husker at supplere BMI-beregneren med andre målemetoder, som fx taljemål.
Når det er sagt, så dukker der dog løbende en del forskning op, som peger på, at man med fordel kunne differentiere BMI-skalaen, så den fx tog hensyn til køn, alder, etnicitet, fysisk aktivitetsniveau m.m. Der er dog endnu ikke konsensus om resultaterne, og WHO (og vores Sundhedsstyrelse) fastholder den nuværende skala for alle voksne, mænd som kvinder.
8 Må ældre have et højere BMI?
Nej, som udgangspunkt anbefaler WHO og Sundhedsstyrelsen, at man holder sit BMI mellem 18,5 og 25 gennem hele sit voksne liv, og det gælder også for raske ældre (på 65 år og derover). Det skyldes, at overvægt i de ældre år er lige så sundhedsskadelig, som når man er yngre – og medfører den samme risiko for overvægtsrelaterede sygdomme og lidelser som hos yngre.
Der er dog et tidspunkt, hvor noget tyder på, at det er en fordel at være overvægtig – nemlig hvis du bliver ramt af alvorlig sygdom eller komplikationer, der kan medføre længere indlæggelse og appetitløshed, fx kræft, blodpropper, knoglebrud m.m. Her kan det være en sundhedsmæssig fordel at have noget ekstra sul på kroppen at stå imod med.
Derfor screenes patienter også for BMI ved indlæggelse, og her regner man et kropsmasseindeks under 20,5 for én af de ting, der kan øge risikoen for, at patienten kan komme til at lide af underernæring i løbet af sin indlæggelse – og dermed vil have dårligere chancer for at komme godt igennem sygdommen eller behandlingen.
OVERVÆGT EN FORDEL? Hvis du som ældre blive indlagt med en kritisk sygdom, tyder forskning på, at en lille overvægt kan gavne dine chancer for at overleve.
Flere forskningsresultater har da også vist, at ældre med et højt BMI faktisk har mindre dødelighed end dem med et lavt eller normalt BMI i den lave ende.
En undersøgelse omfattende næsten 200.000 personer over 65 år har fx vist, at der var flest med et BMI mellem 23 og 33, der stadig var i live efter 12 år. Var BMI'et under 23 (som ellers er normalvægt) eller over 33 (svær overvægt) steg dødeligheden.
Nogle forskere og læger argumenterer derfor for, at man anbefaler den ældste del af befolkningen at stile efter et højere BMI end andre voksne. Men dilemmaet er, at hvis man bevidst går efter en overvægt, øger man samtidig risikoen at få nogle af de sygdomme, fx kræft, som selvsamme overvægt ser ud til at kunne sikre dig en bedre overlevelse af – hvis du altså bliver ramt af den.
Samtidig kan overvægten også medføre andre lidelser som fx slidgigt og rygsmerter. Så fra officielt hold fastholder man ind til videre de nuværende BMI-grænser for alle voksne
Der er dog konsensus om, at det er særligt vigtigt for ældre at undgå undervægt.
Læs også: Er ekstra sul sundt, når vi er ældre?
9 Hvor mange er overvægtige i Danmark?
Generelt bliver vi danskere tungere og tungere.
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er antallet af overvægtige og svært overvægtige (altså alle med et BMI over 25) steget med 13 % siden 2010, så det nu er over halvdelen af os, der er overvægtige. I 2023 var hele hele 52,9 % af befolkningen overvægtige, mens det i 2010 “kun” var 46,8 %.
Og det er især antallet af svært overvægtige, der er steget – med over 37 %.
I samme periode er antallet af normalvægtige faldet med godt 11 %, mens antallet, der kæmper med undervægt, er faldet med knap 8 %. De undervægtige udgør nu 2,4 % af befolkningen – og de normalvægtige knap 45 %.
Generelt er der flere mænd, der kæmper med overvægt, end kvinder.
Danskernes BMI-fordeling 2023
| BMI-klasse | Mænd | Kvinder | Alle |
|---|---|---|---|
| Undervægt (under 18,5) | 1,1% | 3,7% | 2,4% |
| Normalvægt (18,5-25) | 40,4% | 48,7% | 44,7% |
| Moderat overvægt (25-30) | 40,4% | 28,4% | 34,2% |
| Svær overvægt (over 30) | 18,1% | 19,2% | 18,7% |
| Overvægt i alt (BMI over 25) | 58,5% | 47,6% | 52,9% |
| Kilde: Danskernes Sundhed 2023, Statens Institut for Folkesundhed, SDU | |||
DANSKERNES BMI Andelen af overvægtige er steget siden 2010. I 2023 var næsten 53 % af os moderat eller svært overvægtige.
Kilde: Danskernes Sundhed
10 Hvem opfandt BMI – og har det ændret sig?
Ideen med at dividere folks vægt (kg) med deres højde (meter)² blev introduceret af den belgisk fødte sociolog og statistiker Lambert Adolphe Jacques Quetelet i bestræbelserne på at udvikle et værktøj til at screene befolkningens sundhedstilstand. Det skete helt tilbage i 1832.
Første gang man for alvor støder på begrebet i den videnskabelige litteratur er dog først i 1972, i Journal of Chronic Diseases, da fysiologen Ancel Keys bygger videre på Quetelets arbejde og navngiver værktøjet Body Mass Index.
Allerede dengang anerkendte forskerne, at BMI er et meget groft værktøj, som i mange tilfælde rammer ved siden af. Overordnet set er det forholdsvis velegnet til at “opdage” personer med fedme, og knap så velegnet til at afgøre, om en bestemt person reelt er fed. Sagt på en anden måde: Sorterer man en befolkningsgruppe ud fra et BMI på over 25, vil man finde næsten alle personer, der lider af fedme. Men i gruppen vil der samtidig være en del, hvis taljemål og fedtprocent ikke afspejler helbredstruende fedme.
BMI er heller ikke særligt velegnet til at bestemme, om en person er slank/let af statur eller undervægtig grundet bagvedliggende komplikationer. Det førte til, at man i 1990'erne rykkede grænsen for undervægt nedad (fra 20 til 18,5). Interessant nok er det den eneste formelle justering, der er foretaget, siden BMI blev det alment anvendte værktøj.
Samtidig lider de anvendte intervaller under, at en del grupper er svagt repræsenteret i den bagvedliggende forskning (som mest er baseret på hvide mænd). Et godt eksempel er, at asiater – statistisk set – har højere helbredsrisiko end vesterlændinge ved samme BMI. Dette har ført til, at man nu i flere lande er begyndt at bruge forskellige BMI-grænser afhængigt af folks etnicitet.