Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?

Ledsmerter kan skyldes overbelastning eller skade, men det kan også være et symptom på underliggende sygdom. Heldigvis kan du gøre meget for at forebygge ømme led og mindske smerterne.

kvinne holder på håndled med ledsmerter

LEDSMERTER er ikke et usædvanligt symptom og kan opstå som følge af overbelastning.

© iStock

Måske opfatter du smerter i leddene som en aldersskavank. Det er en sandhed med modifikationer. Yngre mennesker får også ledsmerter. Ganske ofte faktisk.

Ledsmerter kan nemlig skyldes meget andet end det slid, som ældre menneskers led har været udsat for.

1 Hvad er ledsmerter?


Alle led består af knogler, brusk, ledvæske og en omgivende ledkapsel. Omkring leddene er der ledbånd, sener og muskler. Alle disse strukturer i og omkring leddet har mange såkaldte smertereceptorer – altså små nerveender. De bliver ekstra følsomme, når du får en skade eller en betændelse ved leddet.

Den ekstra følsomhed gør, at selv en minimal belastning af leddet udløser en voldsom smerte. Sammen med smerten kan der opstå hævelse, varme og rødmen. Dertil kommer en nedsat bevægelighed i det ømme led.

illustration der viser steder, man typisk rammes af ledsmerter

DE MEST UDSATTE LED – Nogle led rammes hyppigere af smerter end andre.

© I FORM

2 Akutte ledsmerter eller kroniske ledsmerter?


To slags ømme led

Nogle ledsmerter forsvinder lige så hurtigt, som de er kommet – andre bliver livsledsagere. Derfor opdeler man ledsmerter i disse to kategorier:

Akutte ledsmerter

Det er ledsmerter, der kommer pludseligt og oftest på grund af en forstuvning – altså en beskadigelse af et eller flere ledbånd i fx anklen, håndleddet eller fingeren. Ledsmerter i forbindelse med en forstuvning kan føles meget voldsomme og ubehagelige. Man vil typisk hæve op omkring det beskadigede led.

Varigheden af den akutte ledsmerte kan variere fra 3 uger helt op til 6 måneder alt efter, hvor alvorlig skaden er.

Kroniske ledsmerter

Disse ledsmerter skyldes ofte slid. Rundt om vores led sidder brusk, som beskytter knoglerne, men når vi overbelaster leddet, slider vi på brusken, så den bliver tyndere. Det får smertereceptorerne til at reagere, og det begynder at gøre ondt i leddet.

Kroniske ledsmerter kan også skyldes autoimmune sygdomme som gigt og psoriasis. Smerterne varer mere end et halvt år og ofte hele livet.

3 Hvad kan ledsmerter skyldes?


Ledsmerter kan opstå af mange forskellige årsager. Og der er mange forskellige steder på kroppen, du kan få ømme led. I nogle tilfælde er det let at finde en præcis årsag til smerten. Men ofte er det vanskeligt at afgøre, hvorfor det gør ondt i leddene.

Her ser du de mest almindelige årsager til ømme led:

Overgangsalder kan give ledsmerter

Mange kvinder tror, at de har fået gigt, når de kommer i overgangsalderen, fordi de får stive og ømme led. Men oftest er det manglen på hormonet østrogen, der er årsagen. Østrogen stimulerer blandt andet dannelsen af en væske, som smører leddene.

Når østrogenniveauet suser nedad i overgangsalderen, falder produktionen af smørevæsken, og så bliver leddene stive, skrøbelige og ømme.

Se her, hvordan du slipper nemmere gennem overgangsalderen

Overvægt kan også være årsag til ømme led

Det kan også være overvægt, der giver smerter. Særligt knæleddene bliver belastet, når vi bærer rundt på for meget kropsvægt, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, når du skal træne.

Se et eksempel på, hvordan du kan træne uden at belaste dine knæ

Overvægt kan også forsage ledsmerter i hofterne og i lænden, der bliver belastet, når der kommer for mange kilo på sidebenene.

Vidste du, at hoften er kroppens største og vigtigste led? Se her, hvordan du passer på den: Hoften – sådan holder den hele livet

Infektionssygdomme kan medvirke til ledsmerter

En række infektionssygdomme har ledsmerter som et af deres symptomer.

Her ser du nogle af de mest almindelige:

  • Influenza
  • Røde hunde
  • Mæslinger
  • Leverbetændelse
  • Borrelia
  • Gigtfeber
  • Skoldkopper

Skader og overbelastning er måske årsagen til dine ømme led

Forstuver du et led, kommer smerten pludseligt og markant. Men en ledskade kan også blive bygget op over længere tid. Det sker, når jævnlig overbelastning resulterer i en betændelsestilstand.

Er det knæene, der smerter, kan det være slimsækbetændelse – en inflammation i slimsækken foran knæskallen, der giver en synlig hævelse.

Tilstanden går også under betegnelsen “vaskekoneknæ”, da den typisk opstår efter længere tids knæliggende arbejde.

Også senebetændelse (tendinitis) skyldes en ensformig bevægelse udført over længere tid. Vi kalder det ”tennisalbue”, når det er underarmen, det er gået ud over, og ”museskade”, når det er håndleddet.

Senebetændelse kan opstå i alle led.

Læs også: Hvad er inflammation i kroppen?

Leddegigt kan også give ledsmerter

Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvilket er en slags signalforvirring, hvor kroppens immunforsvar begynder at opfatte raske celler i leddene som syge.

Immunforsvaret sender antistoffer ud for at angribe de raske celler. Det giver en betændelsestilstand i leddene, de hæver op, bliver stive, varme og gør ondt.

Cirka 0,5-1% af den voksne befolkning har leddegigt. Sygdommen er arvelig og cirka tre gange hyppigere hos kvinder end mænd. Leddegigt kan ramme alle aldersgrupper, men opstår typisk i 40-60-årsalderen.

Leddegigt er oftest en kronisk lidelse.

Vil du vide mere om gigt? Få styr på sygdommen her

Slidgigt kan give smerter i leddene

Det er en sygdom, der nedbryder ledbrusk og knogler i leddene. På grund af betegnelsen ”slidgigt” har mange den opfattelse, at sygdommen udelukkende opstår af slid og slæb. Sådan er det ikke.

Det er i høj grad en arvelig sygdom, ligesom overvægt kan spille ind i udviklingen af sygdommen.

Slidgigt kan angribe alle led i kroppen – også dem, man ikke har slidt så meget på. Oftest opstår slidgigt dog i fingrene, nakken, i storetåen og i knæ- og hofteled.

Læs også: Genkend tegnene på slidgigt i knæ – og se, hvad du kan gøre ved det

Enkelte får slidgigt i 30-årsalderen, men forekomsten stiger med alderen. Stort set alle over 60 år har slidgigt i mindst ét led.

Har du prøvet en tur i sauna mod ømme led? Læs her, hvorfor det kan gavne

4 Derfor får du ledsmerter i håndleddet


Håndleddet er et af de led, der ofte er udsat for overbelastning. Har du smerter i ét eller begge håndled, er du ikke alene.

hånd tager sig til ømt håndled

SENESKEDEHINDEBETÆNDELSE er en hyppig årsag til smerter i håndleddet. Det skyldes eksempelvis brugen af computer og mobiltelefon.

© iStock

Hvad er det?

Det skyldes muligvis, at du har fået seneskedehindebetændelse – en irritationstilstand, hvor der er kommet inflammation i muskelsener og seneskeder i håndleddet.

Seneskedehindebetændelse giver smerter, hævelse og nedsat bevægelighed i håndleddet.

Hvorfor får du det?

Denne type betændelse opstår, når du udsætter håndleddet for gentagende overbelastninger, fx i form af computerarbejde eller andet ensformigt arbejde.

Mange sportsudøvere får seneskedehindebetændelse, når håndleddet bliver ekstra belastet.

Hvordan afhjælper du det?

I de fleste tilfælde går betændelsen væk af sig selv, når du aflaster leddet og eventuelt bruger en støtteskinne. Men hos nogle er smerterne særdeles kraftige, de optræder, når hånden er i hvile, og de varer ved i lang tid.

Det kan da være nødvendigt at indsprøjte binyrebarkhormon i området.

I sjældne tilfælde må man operere håndleddet.

kvinde svømmer i svømmehal

TRÆNING i form af svømning og styrketræning er et godt våben mod ømme led.

5 Hvornår skal du gå til lægen med ledsmerter?


Det er vigtigt at vide, hvornår ledsmerter blot kan slås hen som en midlertidig irritation, og hvornår du bør søge læge.

Her er, hvad du skal reagere på.

6 Hvad vil lægen spørge om?


For at kunne indkredse, hvorfor du har smerter, vil lægen spørge ind til dine symptomer og sygdomshistorik. Giver du præcise oplysninger, kan lægen komme nærmere en diagnose.

Her er, hvad lægen typisk vil spørge om, når du henvender dig med ledsmerter:

Hvilke led gør ondt?
Det er naturligvis vigtigt at vide, hvor smerten sidder, og om det er et enkelt eller flere led, der gør ondt, da det kan sende lægen i retning af en årsag.

Hvor længe har du haft ledsmerter?
Dette spørger lægen om for at finde ud af, om det er en akut tilstand eller en længerevarende kronisk sygdom som fx gigt.

Hvordan startede tilstanden?
Her søger lægen svar på, om du eventuelt har forvredet leddet, eller om smerterne er kommet efter overbelastning.

Er ledsmerterne konstante, eller kommer og går de?
Også her kan svaret give et indblik i, om smerterne er fremkaldt af bestemte aktiviteter eller kronisk sygdom.

Har du haft en infektionssygdom eller anden sygdom for nyligt?
En række infektionssygdomme giver ømme led, så det er vigtigt at dele din sygehistorie med lægen.

Har du haft feber?
Det vil lægen vide, da gigt kan give feber. Det samme kan flere infektionssygdomme.

Er der nogle i din familie, som lider af tilsvarende ledsmerter?
Flere ledsygdomme er arvelige – blandt andet gigt. Derfor er det en god idé at tænke igennem, om dine forældre eller bedsteforældre lider af ledsmerter.

7 Hvordan undersøger lægen dig?


Afhængigt af, hvad lægen mistænker, er årsagen til dine ledsmerter, vil du få en eller flere af disse undersøgelser:

  • Lægen vil se og mærke på leddet for at finde ud af, om det er hævet, rødt, og hvordan bevægeligheden er.

  • Det kan være, at der bliver taget blodprøver, som kan vise, om det er en sygdom, der har givet ledsmerterne.

  • Nogle bliver henvist til ultralydsscanning eller røntgenundersøgelse på sygehuset, så man kan få klarhed over, hvad der sker inde i leddet.

8 Hvad kan du gøre mod ledsmerter?


Efterlever du disse 4 råd, vil du kunne mindske mange typer af ledsmerter.

Styrketræning
For gigtrelaterede ledsmerter såvel som for de fleste andre typer ømme led er træning en afgørende del af behandlingen. Musklerne støtter dine led, så jo stærkere de er, desto mindre belastning kommer der på leddene. Desuden vil jævnlig træning forebygge overvægt, som øger risikoen for ledsmerter.

Kast dig gerne over svømning – en træningsform, der er skånsom for leddene.

Sund livsstil
En sund og varieret kost kan ikke fjerne ledsmerter, men det kan være et vigtigt skridt på vejen mod en smertefri tilværelse, da det mindsker overvægt.

Og så er ledsmerter endnu en god grund til at kvitte cigaretterne, for rygning forværrer ledsmerter – især dem, der er forårsaget af gigt. Det samme gør sukker, alkohol, mættet fedt og koffeinholdige drikke.

Fysioterapi
Skyldes dine ledsmerter overbelastning, vil et forløb hos en fysioterapeut ofte være gavnligt. Her kan du få lindrende massage og lave øvelser, der strækker og styrker de ømme led.

En kiropraktor kan også være gavnlig mod fx låste led, ligesom en zoneterapeut kan dulme led- og muskelsmerter.

Få styr på de forskellige former for behandling af skader her: Av, hvem skal behandle min skade?

Medicin
Antiinflammatoriske cremer kan lindre en del ledsmerter. De kan købes i håndkøb på apoteket. Er dine ledsmerter voldsomme, kan det være nødvendigt at tage smertestillende medicin.

De fleste kan klare sig med håndkøbspræparater. Men er det ikke tilstrækkeligt, så spørg lægen, om du kan få ordineret noget stærkere. Smertestillende medicin bør kun tages i en begrænset periode.

fysioterapeut behandler ledsmerter i knæ

FYSIOTERAPI kan afhjælpe og forebygge nogle ledsmerter.

© iStock

9 2 gode husråd mod smerter


Husråd skal tages for netop, hvad de er, nemlig husråd og ikke nødvendigvis videnskabeligt beviste anbefalinger eller råd.

Men det skader ikke at prøve sig frem med disse to sunde krydderier:

gurkemejerod og pulver
© iStock

Spis gurkemeje

Det aktive stof i gurkemeje, curcumin, har en antiinflammatorisk effekt. Og det menes at have en helbredende virkning på ledsmerter.

Curcumin bør spises sammen med sort peber, da stoffet så optages bedre i kroppen.

Curcumin fås som kosttilskud og som te.

ingefærrod på hvid baggrund

Kom ingefær i maden

Ingefær er i familie med gurkemeje og skulle efter sigende have udrensende egenskaber og ad den vej afhjælpe ledsmerter.

Ingefær fås som kosttilskud, kan rives i te og bruges i madlavningen.