BMI-beregner – udregn nemt dit kropsmasseindeks

BMI-beregner

I FORMs BMI-beregner er lavet til voksne. Vil du have en BMI-beregner til børn, finder du den her: BMI børn.

BMI er det officielle mål for, om vores vægt er sund og normal. Når du har beregnet tallet med vores BMI-beregner, så vær OBS på, at det skal tages med forbehold. BMI-beregneren skelner fx ikke mellem fedt og muskler. Så er du meget muskuløs, kan du godt have et for højt BMI uden at være overvægtig.
Læs mere: Bliv klogere på BMI-tallet, og hvad det siger om din sundhed

Fik du beregnet et (for) højt tal?
– og vil du gerne af med noget usundt kropsfedt? Få hjælp her:
Tab dig sundt og sikkert med I FORMs kostplaner

1 Hvad er BMI?


BMI er en forkortelse for “Body Mass Index(kropsmasseindeks på dansk), og tallet beskriver forholdet mellem din vægt og højde. Dit BMI-tal kan give et groft billede af, om din vægt er sund og normal, eller om du vejer for lidt eller for meget.

BMI er den officielle måleenhed for overvægt, normalvægt og undervægt, og den bruges blandt andet af WHO (World Health Organization), der inddeler BMI sådan her:

BMI-skala

  • Undervægt: Under 18,5
  • Sund og normal vægt: 18,5-25
  • Overvægt: 25-30
  • Svær overvægt: Over 30

⇧ Hop til BMI-beregner

BMI-skalaen

BMI-SKALA | Dit BMI-tal indikerer, om din vægt er normal, eller om du vejer så lidt eller meget, at det kan gå ud over din sundhed.

© I FORM

2 Hvad er normalt BMI – og hvad skal man veje?


BMI-beregner – du skal kende din vægt for at lave en udregning af dit kropsmasseindeks
© iStock/I FORM

Normal BMI ligger mellem 18,5 og 25 for alle voksne. Er du nysgerrig efter at vide, hvor grænserne for din egen vægt går, hvis du vil bevare (eller opnå) et normalt BMI, kan du regne det ud i vores BMI-beregner.

Beregneren giver dig både dit BMI-tal og fortæller, hvad lige præcis du skal veje for at have et normalt Body Mass Index (eller ramme undervægt, overvægt eller svær overvægt).

Eksempel:

Du kan også få et godt billede af vægtgrænser i vores BMI-skema herunder. Her har vi beregnet kropsmasseindeks for forskellige højder og vægtklasser.

Tal markeret med grøn svarer til normalvægt, blå til undervægt, gul til overvægt og rød til svær overvægt.

BMI-skema – tjek grænserne for normalvægt, overvægt og undervægt

BMI-SKEMA Find din højde og tjek, hvad du omtrent må veje for at have en sund vægt. Brug vores BMI-beregner for at udregne dine mere præcise vægtgrænser. Se skema i større udgave.

© I FORM

3 Hvordan beregner man BMI?


Du beregner dit BMI ved at dividere din vægt (i kg) med din højde (i meter) gange din højde (i meter). BMI-formlen ser sådan her ud:

BMI = vægt (i kg) / højde (i meter)²

BMI-formel – sådan udregner man Body Mass Indeks

BMI-FORMEL ⎥Du skal kende din højde og vægt for at beregne dit kropsmasseindeks. Slip for at regne selv med vores BMI-beregner.

Eksempler på BMI-udregning

  • Vejer du 65 kg og er 170 cm høj, har du et BMI på: 65 / (1,7 x 1,7) = 22,5 (indikerer normal vægt).
  • Vejer du 85 kg og er 182 cm høj, har du et BMI på: 85 / (1,82 x 1,82) = 25,7 (indikerer let overvægt).

⇧ Hop til BMI-beregner

4 Ny BMI-beregner til kvinder (og mænd)?


Måske er du stødt på BMI-beregnere, som giver indtryk af at være lavet specifikt til enten mænd eller kvinder – og måske også nogle, hvor du skal indtaste din alder.

Men så har du måske også opdaget, at du fik det samme resultat, uanset hvilket køn, du valgte eller hvilken alder, du indtastede? For der er nemlig ingen forskel på beregningen af mænds og kvinders BMI.

BMI-tallet for en 60-årig kvinde170 cm og 70 kg er præcis det samme som for en 30-årig mand170 cm og 70 kg, nemlig 24,2.

Det kan umiddelbart virke sært, at mænd og kvinder skal bruge den samme BMI-udregning, når deres kropsbygning er så forskellig. Kvinden på 70 kg i eksemplet ovenover vil jo typisk have en del mere fedt på kroppen, mens manden på de samme 70 kg ofte vil have flere muskler.

Bør kvinden så ikke have et højere BMI? Svaret er nej. For dit kropsmasseindeks siger først og fremmest noget om sundhedsrisikoen ved din vægt. Og det er langt farligere for mænd at have meget fedt på kroppen, end det er for kvinder.

For at have en sund kropssammensætning skal 21 til 33 % af kvinders kropsvægt bestå af fedt, mens tallet for mænd kun er 8-19 %.

Læs også: Hvad er en normal fedtprocent for kvinder og mænd?

Når det er sagt, dukker der dog løbende forskning op, som peger på, at man måske med fordel kunne differentiere BMI-skalaen, så den fx tog hensyn til køn, alder, etnicitet, fysisk aktivitetsniveau m.m. Der er dog endnu ikke konsensus om resultaterne, og WHO (og vores sundhedsstyrelse) fastholder den nuværende skala for alle voksne, mænd som kvinder.

Læs mere: Derfor skal mænd og kvinder have samme kropsmasseindeks

5 Hvad skal ens BMI være for at få Wegovy?


Et af kriterierne for at kunne få receptpligtig vægttabsmedicin som fx Wegovy er, at du er overvægtig. I den forbindelse er der to BMI-grænser, du skal kende: BMI mellem 27-30 og BMI over 30:

Med vores BMI-beregner kan du nemt regne ud, om du skulle være i målgruppen for Wegovy. Sundhedsstyrelsen understreger dog, at vægttabsmedicin aldrig bør være førstevalg til behandling af overvægt og overvægtsrelaterede sygdomme.

⇧ Hop til BMI-beregner