Dine bryster under lup

Læs med, når vi tjekker brystet indefra og ud, afliver myter om amning, guider dig til den perfekte bh og giver dig forskerens bedste råd til at undgå brystkræft.

Forskellige typer bryster

BRYSTER – findes i alle størrelser, farver og faconer. Og dine egne ændrer sig også løbende gennem livet.

De sidder dér midt på brystkassen, men hvor meget ved du om dine bryster? Dine egne gennemgår også en stor forvandling fra vugge til grav, hvor de både ændrer størrelse, farve og facon. Bliv klogere, når vi tager brystet under lup her.

Dine bryster gennem livet

Følg med i de vigtigste faser her.

Tegning af pige i pubertet

I puberteten

På et tidspunkt – typisk når du er omkring ti år – stimulerer signaler fra hjernen dine æggestokke til at producere kønshormonet østrogen. Det får brysterne til at vokse.

Som regel starter det med, at brystvorterne hæver lidt og føles ømme. Måske vokser de asymmetrisk.

Det er også i puberteten, at mælkekirtler og mælkegange udvikles.

Tegning af pige i sin menstruationscyklus

I din menstruationscyklus

Dine bryster kan variere i størrelse og fasthed undervejs i din månedlige cyklus.

Op til menstruation kan de føles spændte, knudrede og ømme. Det skyldes, at kroppen efter ægløsning gør sig klar til en eventuel graviditet, og at mælkekirtlerne derfor spænder op.

Ømheden og knuderne aftager typisk, når din menstruation er i gang.

Tegning af kvinde under graviditet

Under graviditet

Ømme bryster vil for mange være det første tegn på graviditet. Det skyldes, at kirtelsystemet færdigudvikles og vokser, så det kan producere mælk. Du får brystspændinger, og det prikker og stikker måske lidt i dem.

Dine bryster vokser, og det samme gælder aerola, området omkring brystvorterne, som typisk bliver mørkere.

Tegning af kvinde i ammeperioden

I ammeperioden

Når du har født, og mælken løber til – normalt 2-4 dage efter fødslen – bliver dine bryster meget mere fyldige og faste. De kan også være ømme og få mere synlige blodårer.

Hvis brystet ikke bliver tømt ordentligt ved amning, kan du risikere at få brystbetændelse, der kan være meget smertefyldt.

Tegning af kvinde i overgangsalderen

I overgangsalderen

Når det begynder at tynde ud i antallet af æg i dine æggestokke, daler mængden af de kvindelige kønshormoner i kroppen. Det kan – igen, igen – betyde brystspændinger og ømme bryster.

Efter overgangsalderen svinder mælkekirtler og mælkegange ind og bliver delvist erstattet af fedtvæv.

Tegning af kvinde efter overgangsalderen

Efter overgangsalderen

Med alderen bliver dit bindevæv gradvist mere slapt, og dine bryster vil komme til at hænge mere og mere.

Sammenlignet med da du var ung, vil dine brystvorter også være sunket længere nedad.

4 ting, du måske ikke vidste om brystvorter


  • De kan vende indad. Det ses især i puberteten. Det kan besværliggøre amning. Opstår fænomenet senere i livet, kan det være tegn på sygdom.

  • Du kan få hår omkring dem. Det er ret normalt. Fjern evt. hårene med en pincet, hvis de generer dig.

  • Der kan sive væske fra dine brystvorter i årene fra amning til overgangsalder. Gå til lægen, hvis væsken er blodig, urinagtig eller opstår pludseligt.

  • Du kan have mere end to. Ofte vil det ligne en vorte eller et stort modermærke, som sidder under det ene bryst eller på maven. Alle pattedyr har to “mælkelinjer” ned langs bugen mellem for- og bagben. Tænk fx på en gris. Hos mennesker løber linjer fra armhulen og ned til lysken, og det er her, at dine gener altså godt kan finde på at smække en ekstra vorte ind.

Dine brystvorter kan også få dig i den 7. himmel


Ud over at kunne “servere” modermælk kan dine brystvorter også give dig ekstrem nydelse. De er nemlig fulde af nerveceller og derfor meget følsomme, hvorfor de regnes med til kroppens erogene zoner, oprindeligt defineret af den østrigske neurolog Sigmund Freud.

Forskning har vist, at stimulering af brystvorterne sender signaler til det samme sted i hjernen, som aktiveres ved berøring af for eksempel klitoris. Derfor kan nogle kvinder opnå orgasme udelukkende via berøring af brystvorterne.

88 % af os har bryster, der ikke er lige store.
— *Kilde: PubMed*

Amning afhænger ikke af størrelsen


Hvis du har små bryster og gerne vil amme, behøver du ikke at bekymre dig. Brystets størrelse har nemlig kun en lille betydning for din evne til at producere tilstrækkeligt med mælk. Store bryster er ikke ensbetydende med masser af mælkekirtler, men derimod meget fedtvæv.

Amning af baby, bryst
© iStock

Nej, du får ikke hængebryster af at amme


Måske har du hørt nogen påstå, at amning giver hængebryster, men lyt til videnskaben i stedet. I et amerikansk studie fra Kentucky University har man undersøgt påstanden og ikke fundet nogen sammenhæng.

Derimod så forskerne, at antallet af graviditeter spiller en rolle. Det er nemlig især under graviditeten, at brystets mælkegange og mælkekirtler udvikler sig, hvilket giver større bryster og strækker såvel hud som bindevæv. Rygning og ældning har også betydning for udviklingen af hængebryster.

Mange nybagte mødre oplever også at få appelsinhud på lårene. Det kan du læse mere om her.

Du kan ikke træne dine bryster større


Der er ikke en eneste muskel i dine bryster, så du kan reelt ikke træne dem større. Ved at træne dine brystmuskler, der ligger inde bag dine bryster, samt dine skulder- og rygmuskler kan du dog opnå en mere rank holdning, der måske visuelt kan få dine bryster til at se større ud.

Kvinde tager armbøjning
© iStock

Zoom ind på brystets anatomi


Du kender dit bryst ret godt udefra, men har du styr på, hvordan det ser ud indeni?

Tip: Tryk på punkterne for at læse mere Brystenes anatomi

Bindevæv

Et elastisk væv, der snor sig rundt i hele din krop, og som er med til at holde brysterne oppe.

Fedtvæv

Det er den største bestanddel af et bryst og dermed generelt den afgørende faktor for størrelsen. Jo mere fedt, jo større bryster.

Areola

Det farvede område omkring din brystvorte. Areola har små talgkirtler – også kaldet Montgomery kirtler – som er med til at smøre brystvorten og holde den blød.

Brystvorte

Den fysiologiske funktion med en brystvorte er at “servere” brystets modermælk til din baby.

Mælkegange

Der er et fint system af små rør, der munder ud i åbninger på spidsen af dine brystvorter. Når du ammer, presses mælken gennem disse rør.

Mælkekirtler

Når du har født, dannes og opbevares mælken i mælkekirtlerne.

Guide til den perfekte bh


Få færre brystsmerter og mere velvære med den rette bh, siger forskere fra University of Portsmouth, der står bag denne guide.

Kvinde i bh

Stropperne

Skal være regulerbare. De skal føles behagelige og må ikke grave sig ned i dine skuldre. Det er ikke stropperne, der skal sørge for det primære løft.

Skålene

Dine bryster skal være helt omsluttet af skålene. Der må ikke være folder eller luft mellem skålene og din hud – hverken foroven eller i siderne.

Båndet

Skal sidde i samme niveau hele vejen rundt om kroppen og sidde tæt ind til huden. Du må max. kunne trække båndet 5 cm ud fra kroppen. Når du løfter dine arme op, skal båndet blive på plads.

Buen/bøjlen

Skal følge dit brysts naturlige runding. Den må ikke trykke ind på selve brystet. Tjek især siden af skålen under armen.

Midterstykket

Skal sidde ind mod huden ved brystbenet. Hvis dine bryster er for store til bh'en, vil de trække midterstykket væk fra din hud.

Har du ømme bryster?


Så er det helt normalt. Som regel er det dine hormoner, der er på spil. Typiske årsager til
ømheden kan være ...

... at du er kommet i puberteten.

... at din menstruation er lige på trapperne. Typisk forsvinder smerterne, når menstruationen er i gang.

… at du er gravid.

… at du er begyndt på p-piller eller har skiftet mærke.

… at du får østrogenbehandling i overgangsalderen.

… at du er blevet nevet eller bidt i brystvorterne under sex – men det kan du i givet fald sikkert godt huske ...

… at – hvis du ammer – dine bryster er fyldte med mælk.

… at – hvis du ammer – du har fået brystbetændelse, som normalt er meget smertefuldt.

Ømheden kan også skyldes brystkræft, men inden du panikker, skal du vide, at det faktisk
er et ret sjældent tegn. Er du nervøs for dette, så book en tid hos lægen.

LÆS OGSÅ: Endometriose: Ondt i underlivet

Kræftforskeren: 4 ting, som sænker din risiko for brystkræft


89,9 % er chancen for at være i live, fem år efter at diagnosen med brystkræft er stillet. Årligt dør 1.000 danske kvinder af sygdommen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Vær fysisk aktiv, og bliv forpustet

Forskerne er ikke i tvivl. Motion har en forebyggende effekt på brystkræft.

“Formentlig skyldes det den antiinflammatoriske effekt, som fysisk aktivitet medfører. At du blandt andet får et bedre insulinstofskifte. Vi ved, at type 2-diabetikere har en højere risiko for brystkræft, så der er helt klart en sammenhæng,” siger professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. Hun anbefaler, at du følger den generelle anbefaling om min. 30 minutters aktivitet om dagen, men råder også til, at du skruer op for intensiteten og får sved på panden.

“Studier tyder på, at dét, at du får pulsen op at ringe et par gange om ugen og bliver forpustet, har en ekstra effekt på brystkræft,” fortæller professoren.

Undgå overvægt midt i livet

“Det vigtigste, du selv kan gøre midt i livet, er at undgå at blive overvægtig efter overgangsalderen,” siger professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse.

En af årsagerne skal findes i dine æggestokke, som i overgangsalderen stopper med at producere østrogen. I stedet omdanner kroppen nogle af de mandlige kønshormoner til østrogen i dit fedtvæv – og jo mere fedtvæv du har, jo mere østrogen dannes der.

“Og vi ved, at et højt østrogenniveau i kroppen øger risikoen for brystkræft,” siger Anne Tjønneland.

Jo højere overvægt, jo større er din risiko – især hvis dit BMI er over 30. Og det er især farligt, hvis dit fedtvæv sidder på maven, understreger professoren.

Hold øje med dit alkoholforbrug

“Der er en meget tydelig sammenhæng mellem brystkræft og alkohol, og jo mere du drikker, jo højere er din risiko. Sammenligner du en kvinde, der drikker en genstand om dagen, med en kvinde, der drikker to genstande, har den sidste en forøget risiko på 10 pct.,” siger professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse, der følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om max. syv genstande om ugen.

“Gør du det, er din risiko lav. Det er dog også vigtigt at sige, at der ikke er nogen sikker nedre grænse,” siger hun og opfordrer til, at du gemmer de syv genstande til weekenden, så du ikke risikerer at komme op over grænsen. “Drikker du et glas hver dag, løber det hurtigt løbsk.”

Spis fuldkorn hver dag

Fuldkorn er sundt for dig på flere fronter – formentlig også for din risiko for brystkræft.

“Der er bedst data for effekten på tarmkræft, men noget tyder også på en effekt på brystkræft. Dels hjælper fuldkorn dig med at holde vægten, men det påvirker altså også dit insulinstofskifte, giver et mere stabilt blodsukker og hæmmer inflammation i din krop,” siger professor Anne Tjønneland.

Kræftens Bekæmpelse følger de officielle anbefalinger om 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

Newsletter background