Kanonlækre kikærter – få vores bedste tips og opskrifter

Hvis du ikke har kastet din kærlighed på kikærter endnu, så kommer du til det. Den lille bælgfrugt smager ikke bare skønt – den er også billig, klimavenlig og supersund. Bliv klogere på den her, hvor du også får 30 opskrifter.

Kvinde holder skål med kikærter

KIKÆRTER kan endda bruges til hjemmelavede bountybarer. Du får den lækre opskrift nederst i artiklen.

© iStock

Kikærter har en dejligt mild og nøddeagtig smag og kan bruges i alt fra gryderetter til salater og hummus.

De kaldes også garbanzobønner, og de er en vigtig del af madkulturen i Mellemøsten.

Herhjemme har de små, gule fætre dog efterhånden også fundet vej til de fleste køkkener, hvor de er et populært alternativ til kød.

Læs også: Bønner – sådan bruger du dem

Kikærter smager altså skønt og har et utal af anvendelsesmuligheder, men det stopper ikke her. De er nemlig også supersunde.

Men hvorfor er de egentlig så sunde? Hvorfor skal de udblødes og koges før brug? Og er der ulemper ved at vælge dem på dåse?

Få svar på alt det og meget mere herunder, hvor vi også serverer 30 opskrifter med kikærter.

1 Hvor kommer kikærter fra?


Kikærter dyrkes i dag primært i Mellemøsten, Asien og Sydeuropa. I Danmark importerer vi dem især fra Tyrkiet.

Der er dog også en spirende interesse blandt danske landmænd for at dyrke dem herhjemme.

Kikærter er bælgfrugter, som vokser på planter fra ærteblomstfamilien.

Når planten har blomstret, udvikler der sig små bælge. I hver bælg ligger 1-2 kikærter, som høstes, når de er modne og tørre.

Du kan også dyrke dem i haven, men det kræver, at planten placeres et sted, hvor der er varmt (så varmt som det nu kan blive i Danmark) og solrigt.

Kikærter på plante

SÅDAN ser en kikærteplante ud. Bælgene her er ikke klar til høst. Det meste af planten skal være gul og bælgene tørre.

© iStock

2 Hvor længe skal kikærter koge?


Fødevarestyrelsen anbefaler, at kikærter koges i 45-75 min.

Når de skal koges, skyldes det, at de (og tørrede bælgfrugter generelt) indeholder lektiner, som er naturlige giftstoffer. De kan give akutte forgiftninger og maveproblemer.

Giftstofferne ødelægges dog, når du koger kikærterne helt møre.

Husk, at de skal lægges i blød, før du koger dem. Herunder kan du se, hvordan og hvor længe du bør lægge dem i blød.

3 Hvor længe skal kikærter ligge i blød?


Kikærter skal ligge i blød i 10-12 timer. Hæld dem i en skål, dæk dem med rigeligt vand (1 del kikærter til 2 dele vand), og stil dem i køleskabet.

Under iblødsætningen afgives ufordøjelige sukkerstoffer til vandet, som ellers kan give luft i maven. Vandet bør kasseres efterfølgende.

Ikke tid til iblødsætning og kogning?

Kikærter på dåse
© iStock

Orker du ikke iblødsætning og kogning – eller skal du bruge dine bælgfrugter lige nu og her – kan du købe dem på dåse eller i karton.

Her er arbejdet gjort for dig, så de er klar til brug med det samme.

Her kan du se, om kikærter på dåse er lige så sunde som dem, du selv tilbereder.

4 Kan man fryse kikærter ned?


Ja, du kan sagtens fryse dem ned – og det er tilmed en god idé.

Kikærter tager jo lidt tid at tilberede, fordi de først skal sættes i blød og herefter koges, så du kan lige så godt tilberede en stor portion, når du er i gang.

Dem, du vil fryse ned, lader du køle helt af. Herefter kan du fryse dem i små portioner, så du senere hen ikke er tvunget til at tø alle kikærterne op på en gang, fordi de er frosset i en stor klump.

5 Hvor mange kalorier er der i kikærter?


Der er 337 kcal i 100 g tørrede kikærter. Det tal er dog ikke så relevant, da vi jo ikke spiser dem i tørret tilstand. Eneste undtagelse er, hvis du maler dem til kikærtemel, men som hovedregel spiser vi dem kogte.

Ser vi på udblødte, dampede kikærter er der 150 kcal pr 100 g. Til sammenligning er der 128 kcal i 100 g kogt pasta, men der får du væsentligt færre proteiner og kostfibre.

Laver du en salat, hvor du bytter pastaen ud med den lille bælgfrugt, får du altså meget mere mæthed (og flere gode næringsstoffer) for ganske få ekstra kalorier.

6 Hvor meget protein er der i kikærter?


Der er 21,8 g protein i 100 g tørrede kikærter. Det er omtrent samme mængde, som du finder i hakket svinekød og en del mere, end der er i fx æg.

Tørrede kikærter bruges dog kun til kikærtemel, så det er mere retvisende at kigge på, hvor meget der er i 100 g udblødte og dampede kikærter, og her er tallet 9,9 g. Det svarer til fx tofu, skyr og æggehvide.

Bælgfrugten er altså en fremragende (og billig!) kilde til protein – særligt, hvis du gerne vil spise plantebaseret. Smider du den på menuen, er du derfor sikret et måltid, der mætter.

Næringsindhold i tørrede, rå kikærter pr. 100 g

Energi: 337 kcal
Protein:21,8 g
Kulhydrat:38,5 g
Kostfibre: 21,0 g
Fedt:6,0 g
Vitamin K1: 6,18 µg
Vitamin E: 2,33 α-TE
Jern: 4,70 mg
Fosfor: 345 mg
Calcium (kalk): 115 mg
Zink:3,10 mg

7 Hvordan tilbereder man kikærter?


De fleste koger de rå, tørrede kikærter, før de bruger dem i retter – fx i gryderetter. Som du kan læse her, indeholder de nemlig lektiner, som ødelægges ved kogning.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan du dog også varme dem op på andre måder. Du kan fx godt bruge rå, opblødte kikærter til falafelfars, men du skal som minimum sikre dig, at farsen bliver gennemstegt. Du bør heller ikke bruge vandet fra iblødsætningen i farsen.

Kikærter på dåse eller i karton er klar til brug med det samme.

8 Hvad bruger man kikærter til?


7 idéer til retter med kikærter

Spørgsmålet er måske nærmere, hvad man ikke bruger dem til, for den lille bælgfrugt kan bruges i et hav af retter – selv i det søde køkken.

Salat med kikærter
© iStock

Salater

Kogte, hele kikærter er et hit enten i eller ovenpå salater, fordi de tilføjer proteiner og dermed fylde og mæthed. Du kan enten bruge dem, som de er, eller riste dem med krydderier. Det giver både ekstra smag og sprødhed.

Se vores opskrift på ristede kikærter her.

Gryderet med kikærter
© iStock

Supper og gryderetter

Mange bruger også hele kikærter som fyld i vegetariske gryderetter – særligt i indiske og mellemøstlige opskrifter er det populært. Du kan også med fordel tilføje dem i en suppe, som på den måde bliver et mere mættende måltid.

Prøv fx vores opskrift på cremet tomatsuppe med sprøde. runde toppings.

Burger med kikærtebøf
© iStock

Vegetarbøffer

Bælgfrugten er den oplagte hovedingrediens i plantebøffer. De kan laves af ganske få ingredienser – vi anbefaler kikærter, rødløg, hvidløg, havregryn, ekstra jomfruolivenolie, salt samt krydderier.

hele opskriften på vores veganske bøf som en del af opskriften på den lækreste veganske burger 😋

Ristede kikærter
© iStock

Som snack

Hvis du er på udkig efter en anderledes, sund og mættende snack, så er den lille bælgfrugt også din ven. Alt, du skal gøre, er at vende den i krydderier og riste den på panden eller i ovnen. Nam!

Se vores opskrift på de ristede runde bælgfrugter.

Falafler lavet af kikærter
© iStock

Hummus og falafler

Hiv blenderen frem, og tryl dine kikærter om til en cremet hummus eller sprøde falafler. Hummus kan du sagtens lave af kikærter fra dåse, men falafler får en meget bedre konsistens, hvis du bruger tørrede bønner, som du selv lægger i blød. Du behøver ikke at koge dem, før du blander farsen – det er bare vigtigt, at du gennemsteger falaflerne.

Prøv fx vores pitabrød med falafel, grønt og myntecreme.

Kage lavet med kikærter
© iStock

Søde sager

Den er god nok. De små kugler kan sagtens bruges i det søde køkken. Du kan fx bruge dem i kager – og de kommer altså ikke til at smage af hummus. Du kan formentlig slet ikke smage kikærterne, men de bidrager til en lækker svampet konsistens og gør kagen mere mættende.

Prøv fx vores kage med proteiner, sundt fedt og helt uden mel.

Pandekage lavet af kikærter
© iStock

Postejer, madpandekager osv.

Tørrede, rå kikærter kan også blendes til helt fint kikærtemel, som kan bruges i bl.a. plantepostej og madpandekager eller erstatte en del af det almindelige mel i dine yndlingsopskrifter. Husk, at du skal gennemvarme retter med ukogte kikærter (som melet jo er lavet af).

9 Opskrift på ristede kikærter


Ristede kikærter

Sprøde, smagfulde ristede kikærter

Kikærter er skønne, som de er, men skal du fx bruge dem i en salat, er det drønlækkert at smide dem i ovnen med lidt olie og krydderier. Det giver masser af smag og gør dem knasende sprøde.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 portion

  • 2 ds. kikærter
  • 4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 tsk. flagesalt
  • Krydderier, fx røget paprika og oregano

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 200 gr. varmluft.
  • Dræn og skyl kikærterne. Tør dem i et rent klæde.
  • Vend kikærterne i olie, salt og krydderier.
  • Fordel kikærterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i 20-25 min. – vend gerne rundt i dem undervejs.

TIP
I opskriften anvender vi kikærter på dåse, som er klar til brug. Har du god tid, kan du sagtens udbløde og koge bælgfrugterne selv, før du går i gang med at riste dem.


10 Hvad er sundt ved kikærter?


Kikærter er fantastisk sunde. Du finder dem nederst i madpyramiden sammen med grøntsager, rugbrød, havregryn osv.

Fødevarerne i bunden af madpyramiden er dem, vi skal spise mest af.

Kikærter indeholder bl.a. meget protein, og det gør retter med den knoldede bælgfrugt dejligt mættende.

Proteiner gør dog ikke blot dit måltid mættende – de er også kroppens byggesten. De opbygger og vedligeholder muskler, celler og væv, producerer hormoner og enzymer og er vigtige for dit immunforsvar.

Når du sætter tænderne i bælgfrugten, forkæler du også kroppen med en masse kostfibre, som også bidrager med mæthed, og som samtidig holder din fordøjelse på sporet.

De små fætre indeholder også flere vitaminer – særligt vitamin K og vitamin E. Du får også tilført mineralerne kalk, jern, fosfor og zink.

11 Er kikærter på dåse sunde?


Ja, kikærter på dåse er sunde. Der er ingen nævneværdig forskel på næringsindholdet i kikærter, du selv iblødsætter og koger, og dem, du køber på dåse eller karton.

Der er dog én afgørende forskel på den hjemmekogte og den forkogte version, og det er prisen. Det er langt billigere at gøre arbejdet selv, og det er ikke spor besværligt.

Se her, hvor længe kikærter skal ligge i blød og koge.

TIP: Kikærtelagen kan bruges som "æggehvide"

Pisket vand fra kikærter, aquafaba
© iStock

Lagen fra kikærter på dåse kan faktisk bruges som en vegansk erstatning for æg. Kikærtevandet kaldes også aquafaba, og det kan piskes stift ligesom æggehvider og fx bruges i flødeboller, til marengs osv.

Du kan også sagtens bruge vandet fra de hjemmekogte kikærter. Det skal dog reduceres lidt, da det ellers er for tyndt.

12 Hvor mange tørrede kikærter svarer til en dåse?


Hvis der står dåser i ingredienslisten på din opskrift, og du kun har de tørrede fætre i skabet, kan det være svært at regne ud, hvor mange du skal lægge i blød.

Heldigvis findes der en fast såkaldt vægtændringsfaktor for kikærter. Den faktor er 2,1.

Lad os regne på det: En dåse kikærter på 400 gram har en drænet vægt på 240 gram. Det er altså 240 gram, du gerne vil have dine tørrede kikærter til at lande på efter iblødsætning og kogning, så derfor dividerer du 240 med vægtændringsfaktoren, som var 2,1 og får 115 gram.

115 gram tørrede kikærter svarer altså til en dåse udblødte og kogte kikærter.

13 Lækre, sunde opskrifter med kikærter


Salater med kikærter

Med deres nøddeagtige smag og høje proteinindhold er de små kugler den oplagte ingrediens i din salat. De fylder godt – både i munden, men proteinerne og kostfibrene sørger også for, at du bliver mæt. En salat med kikærter kan derfor være et helt måltid i sig selv.
Som du kan se nedenfor, er vi ellevilde med at riste dem, når vi bruger dem i salat.

Salat med falafler
© wichmann+bendtsen

Salat med falafler, bagte grøntsager og tahindressing

Her er bælgfrugterne tryllet om til lækre falafler. Retten er helt uden kød, den tager kun 35 minutter at lave, og så er den spækket med kostfibre og protein.

Se opskriften her

Græsk salat
© wichmann+bendtsen

Bagt kartoffel med græsk salat

Drøm dig til Grækenland med retten her, som både er lækker kold og varm. Den tager en time at lave, men er hele ventetiden værd.

Se opskriften her

Salat med spidskål og avocado
© wichmann+bendtsen

Salat med spidskål, ristede kikærter og avocado

Kombinationen af ristede kikærter, avocado og syrlig lime er virkelig lækker. Og så kan salaten laves lynhurtigt!

Se opskriften her

Salat med rodfrugter
© wichmann+bendtsen

Salat med rodfrugter, kikærter og feta

Vild med rodfugter? Så er det her salaten, du skal kaste dig over. Den serveres med en persillehummus, som er lidt udover det sædvanlige.

Se opskriften her

Spinatvafler
© wichmann+bendtsen

Spinatvafler med kikærtesalat og friske koriander

På udkig efter noget lækkert og anderledes til madpakken eller skovturen? Så skal du prøve vores spinatvafler med kikærtesalat.

Se opskriften her

Salat i glas til at tage med
© wichmann+bendtsen

Broccoli-kikærte-salat med avocadodressing

Nyd salaten derhjemme som tilbehør til aftensmaden, eller hæld den i et glas, som vi har gjort. Så er den lige til at tage med på farten.

Se opskriften her

Cæsarsalat med rosenkål
© wichmann+bendtsen

Rosenkåls-cæsarsalat med croutoner af kikærter

Elsker du cæsarsalat? Så skal du prøve denne anderledes version. De ristede bælgfrugter giver en lækker sprødhed – og lidt ekstra protein.

Se opskriften her

Fyldte squash på tallerken
© Skovdal Nordic

Fyldte squash og spinat-kikærte-salat

Det er ikke kun peberfrugter, du kan fylde og bage i ovnen. Prøv også denne opskrift på fyldte squash med en lækker og fyldig salat ved siden af.

Se opskriften her

Vegetariske frikadeller
© Skovdal Nordic

Vegetariske frikadeller med broccoli og quinoasalat

I opskriften her er der både kikærtemel i dellerne og kikærter i salaten. Lækkert og mættende!

Se opskriften her

Lammefilet med salat
© wichmann+bendtsen

Lammefilet på fennikelpuré med salat

Skal der kød på bordet, er denne ret et sikkert hit. Lækker lammefilet på cremet puré og kikærtesalat.

Se opskriften her

Vegansk salat med tahindressing
© wichmann+bendtsen

Vegansk salat med tahindressing

Sød, sprød, syrlig og mættende. Denne salat kan det hele, og så er den helt uden produkter af animalsk oprindelse.

Se opskriften her

Vintersalat med kylling
© wichmann+bendtsen

Salat med kylling og kikærter

Denne her salat er den perfekte tøm-køleskabet-ret. Du kan variere det grønne i salaten efter, hvad du lige har.

Se opskriften her

Salat med røget laks
© wichmann+bendtsen

Salat med kikærter og røget laks

På bare 25 minutter kan du bikse en flot og lækker salat sammen. Kombinationen af ristede kikærter og røget laks er skøn.

Se opskriften her

Supper med kikærter

Bælgfrugten er også ideel i supper – særligt som topping er den genial. Rist den i ovnen eller på panden, og så har du et sundt og knasende twist til din suppe.
Du kan også tilføje kikærterne hele i supper, der blendes. De giver en rund, fyldig smag og masser af mæthed.

Rød linsesuppe
© wichmann+bendtsen

Rød linsesuppe med ristede kikærter og mandler

Varm, spicy linsesuppe med sprøde, ristede kikærter og mandler. Den perfekte ret til en kold og kedelig aften.

Se opskriften her

Tomat-grøntsagssuppe
© wichmann+bendtsen

Indisk tomat-grøntsagssuppe med kikærter

Lad tankerne og smagsløgene vandre til Indien med denne lækre suppe med masser af grøntsager og eksotiske smagsgivere.

Se opskriften her

Tomatsuppe
© wichmann+bendtsen

Cremet tomatsuppe med sprøde kikærter

Her marineres de små bælgfrugter i en blanding af olie, eddike, salt og honning, før de ristes. Den perfekte topping til cremet tomatsuppe.

Se opskriften her

Ærtesuppe
© wichmann+bendtsen

Blomkålssuppe med ærter og brøndkarse

På blot 20 minutter kan du lave en suppe, der smager længder bedre end den fra supermarkedet. Velbekomme.

Se opskriften her

Gulerodssuppe
© wichmann+bendtsen

Gulerodssuppe med sød kartoffel og gurkemeje

Der er skruet helt op for krydderierne og varmen i denne spicy suppe. De gurkemeje-ristede kikærter på toppen fuldender retten.

Se opskriften her

Hokkaidosuppe
© wichmann+bendtsen

Cremet hokkaidosuppe med knas

Her bages bælgfrugterne sammen med æble, hasselnødder, tørrede abrikoser, olie og krydderier og bliver til den skønneste knasende crumble.

Se opskriften her

Kartoffelsuppe
© wichmann+bendtsen

Kartoffelsuppe med kikærter

Klassikeren, som du kender den – men med et twist. Kikærterne sørger for ekstra fylde, så du går mæt fra bordet.

Se opskriften her

Gryderetter med kikærter

Vi elsker gryderetter – både til hverdag og fest. I den travle hverdag er det skønt, at gryden og ingredienserne klarer det meste af arbejdet selv. I weekenden kan gryden få lov at simre længe og trække en masse god smag.
Kikærter er en klassiker i gryderetter fra fx Mellemøsten, og de har efterhånden også fundet vej til flere af vores opskrifter på gryderetter.

Marrokansk gryderet
© wichmann+bendtsen

Marokkansk gryderet med kylling og kikærter

Den nordafrikanske ret er god hverdagsmad og endnu bedre gæstemad. Du kan nemlig lave den dagen før, så den blot skal varmes og har trukket masser af smag.

Se opskriften her

Karrygryde
© wichmann+bendtsen

Vegetarisk karrygryde med kikærter

På en lille time kan du lave denne lækre gryderet, der er fyldt med grøntsager, varme krydderier – og kikærter.

Se opskriften her

Kikærtegryde
© wichmann+bendtsen

Velsmagende kikærtegryde

Kan du ikke få nok af den lille bælgfrugt, bliver denne lækre, cremede ret din nye favorit. Den kan laves på bare 40 minutter.

Se opskriften her

Søde sager med kikærter

Bælgfrugten har også en plads i det søde køkken. Prøv fx vores lækre, proteinrige kage helt uden mel, eller kast dig ud i de hjemmelavede bountybarer. Vi lover, at de er gode!

Bountybarer
© Skovdal Nordic

Hjemmelavede bountybarer

Fire ingredienser er alt, du skal bruge for at lave de lækre bountybarer. Servér dem for dine gæster – eller dig selv!

Se opskriften her

Kikærtekage
© wichmann+bendtsen

Kikærtekage med proteiner, sundt fedt og helt uden mel

En blondie er en hvid udgave af brownien, og det er præcis, hvad du får her – bare i en sundere udgave. Kagen er dejligt svampet.

Se opskriften her

Opskrifter med falafler

Det er svært at sige kikærter uden at komme til at tænke på falafler. Selvom bælgfrugten kan bruges til meget andet, så er og bliver de sprøde, små kugler en favorit. Herunder får du vores bedste opskrifter med dem.

Pitabrød med falafel
© wichmann+bendtsen

Pitabrød med falafel, grønt og myntecreme

Pitabrød med falafel er elsket af mange. Her får du den lækre klassiker, men med en sundere version af falafler.

Se opskriften her

Rødbede-falafler
© wichmann+bendtsen

Lækre rødbede-falafler i spidskålswraps

Rødbede i falafler? Ja, den er god nok. Glæd dig til at sætte tænderne i de små kugler, der er fulde af smag og fantastisk flotte.

Se opskriften her

Falafler lavet i airfryer
© wichmann+bendtsen

Hjemmelavede falafler i airfryer

Er du hoppet med på airfryer-bølgen? Så skal du prøve de her falafler! De kan laves med kikærter fra dåse – og endda på bare 20 minutter.

Se opskriften her

Vores bedste opskrift på hummus

Du skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift på hummus – og denne er virkelig en favorit.

Sund hummus
© wichmann+bendtsen

Sund hummus

Det perfekte tilbehør til grøntsager, brød eller hvad end der kunne trænge til lidt magi! Den skønne dip er supernem at lave.

Se opskriften her