Har du øget tendens til næseblod og blå mærker, eller vil dit blod ikke størkne? Så kan det være, at du mangler K-vitamin. Men hvad man jeg spise, for at få nok K-vitamin? Og kan man få for meget? Her besvarer vi 7 spørgsmål om vitaminet.

1 Hvad er K-vitamin?


K-vitamin findes i to former K1 (fyllikinon) og K2 (menakinon).

  • K2-vitamin bliver produceret af vores bakterier i tarmen. Bakterierne bidrager med ca. halvdelen af kroppens totale K-vitaminbehov.
  • K1-vitamin skal du derimod have gennem kosten. Det optages i din tyndtarm gennem fedtet i din kost. Herefter lagres det i små depoter i din lever.

I modsætning til mange andre vitaminer tager K-vitamin ikke skade af hverken at blive varmebehandlet eller frosset ned.

2 Hvad er K-vitamin godt for?


De fleste forbinder nok mest K-vitamin med dets evne til at få blodet til at størkne. Virkningen har ligefrem givet vitaminet dets navn, idet K'et står for koagulation, altså størkning af blod. Mangler du K-vitamin, vil du derfor have en øget tendens til blødninger.

Koagulation er en kompliceret proces, hvor K-vitamins rolle er at ændre en aminosyre i nogle bestemte proteiner, så disse kan optage kalk. Dette er afgørende for den videre proces. Din krop bruger også K-vitamin til at aflejre kalk i dit knoglevæv, hvorfor vitaminet er vigtigt i opbyggelsen og vedligeholdelsen af dine knogler.

LÆS OGSÅ: Hvad er knogleskørhed?

Der forskes også i K-vitamin og kræft. Hidtil har laboratorieforsøg fundet tegn på, at K-vitamin, især K2, der produceres af tarmbakterierne, kan hæmme celler i at dele sig uhæmmet. Der er dog ingen studier, der viser, at K-vitamintilskud kan forebygge kræft hos mennesker. Forskning har derimod vist, at patienter, der tager blodfortyndende medicin, som bremser virkningen af K-vitamin, har en mindre risiko for at udvikle kræft. Generelt må det derfor konkluderes, at forskningen endnu ikke kan sige ret meget om sammenhængen mellem K-vitamin og kræft.

3 Hvilke madvarer er der mest K-vitamin i?


K1 findes især i bladgrønt, kål, bælgfrugter, krydderurter og indmad. K2 danner kroppen selv via naturlige bakterier i din tarm. Hvis du vil give dine tarmbakterier de bedste muligheder for at producere K2, kan du sørge for at tanke godt op med fuldkorn samt grove og fiberrige grøntsager som broccoli, kål, gulerødder, løg og porrer.

K-vitamin i kål og bladgrønt

KILDER TIL K-VITAMIN – du finder særligt K-vitamin i grønne grøntsager såsom broccoli, kål og bladgrønt.

© iStock

10 af de bedste kilder til K-vitamin

K-vitamin-indhold pr. 100 g
Persille 790 µg
Spinat 560 µg
Kikærter 264 µg
Broccoli 260 µg
Grønkål 250 µg
Hovedsalat 130 µg
Selleriknold 100 µg
Hvedeklid 83 µg
Kyllingelever 80 µg
Ærter 70 µg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

4 Hvor meget K-vitamin har man brug for?


Dit daglige behov for K-vitamin afhænger af din krops størrelse. Jo større du er, jo mere skal du have. Behovet for K-vitamin er defineret som 1 mikrogram pr. kilo kropsvægt såvel for kvinder som for mænd. For en person på 70 kg er det anbefalede daglige behov derfor 70 mikrogram. Det kan forholdsvis nemt opfyldes, ved at du spiser fx 15 g frisk spinat, 30 g kikærter eller 50 g spidskål.

Bunke af spinat

K-VITAMIN I SPINAT – spinat bugner af K1. Kom en god håndfuld i din smoothie, så er du i mål med dit daglige behov.

© iStock

5 Hvad er symptomerne på K-vitaminmangel?


Hvis du mangler K-vitamin, vil du typisk opleve en øget tendens til at bløde. Kommer du fx til at skære dig, kan det derfor være svært at standse blodet. På samme måde kan du have en øget tendens til næseblod og blå mærker. Årsagen er, at K-vitamin er nødvendigt, for at dit blod kan størkne – eller koagulere, som det også kaldes.

Det er sjældent, at raske personer er i underskud af K-vitamin. Det kan dog forekomme, hvis du spiser en meget ensidig kost og fx sjældent spiser grønne grøntsager. Det samme gælder for K2, hvis du tager antibiotika, idet behandlingen påvirker bakteriesammensætningen i din tarm.

Der har været snak om, at mangel på K-vitamin kunne øge risikoen for corona-infektion. Men forskerne mener, det hænger sammen med, at K-vitaminmangel typisk ses ved meget ensidig eller usund kost, og at det snarere er den dårlige kost og usunde livsstil, som påvirker immunforsvaret, så risikoen for infektion stiger.

LÆS OGSÅ: 8 råvarer, der styrker dit immunforsvar

6 Er det nødvendigt med et tilskud af K-vitamin?


Er du rask, og spiser du en nogenlunde normal og varieret kost, så er svaret nej. Men er du nyfødt, forholder det sig anderledes. K2 dannes af bakterier i vores tarm, men hos nyfødte børn er der ikke tilstrækkeligt med bakterier, til at dette sker. For at forebygge blødninger anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor, at alle nyfødte får en indsprøjtning med K-vitamin umiddelbart efter fødslen.

Du er også i risikogruppen for at mangle K-vitamin, hvis du spiser en meget ensidig kost, er i behandling med antibiotika, lider af skrumpelever eller andre leversygdomme.

Tilskud af K-vitamin til babyer

TILSKUD AF K-VITAMIN – nyfødte får et boost af K-vitamin, men hvis du som voksen spiser sundt og alsidigt, så er det ikke nødvendigt med et tilskud.

7 Kan man få for meget K-vitamin?


Er du rask, kan du ikke spise dig til for meget K-vitamin via kosten. I visse tilfælde kan vitaminets blodstørknende effekt dog få en uønsket effekt. Det gælder, hvis du fx er hjertepatient og er i behandling med visse former for blodfortyndende medicin. Her kan store mængder K-vitamin nedsætte virkningen af din medicin. Derfor skal du være opmærksom på de fødevarer, der er særligt rige på K-vitamin. Det gælder fx spinat og andet bladgrønt samt kål og bælgfrugter. Du skal endelig ikke undgå disse sunde råvarer, men være opmærksom på at spise dem i regelmæssige og ikke overvældende mængder. Er du i tvivl, så tal med din læge. Det samme gælder, hvis du mener, at du mangler K-vitamin.

Som tilskud er der ikke nogen kendte bivirkninger ved K-vitamin. Der er dog mistanke om blodpropper ved meget høje doser. Fødevarestyrelsens øvre sikkerhedsgrænse lyder på 670 mg.

Kilde: Morten Dahl, speciallæge, forsker og underviser. Medstifter af @laegeogfamilie

Andre kilder: DTU Fødevareinstituttet

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 4/2022

    Newsletter background