Hjemmelavede bountybarer

20 minutter
296 kcal

Vi elsker denne hjemmelavede Bountybar, som er lavet af kikærter og kokos. Ja, kikærter blev der sagt. Men de kan ikke smages.

Bounty Bar

BOUNTY – Ud over kokos har vi også kommet kikærter i Bounty Barerne.

© Skovdal Nordic

Hjemmelavede bountybarer

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

Fyld:

  • 16 g kikærter, fra dåse
  • 33 g kokosmel
  • dl kondenseret mælk

Overtræk:

  • 33 g mørk chokolade, mindst 70 %

Sådan gør du

  • Hæld de drænede kikærter, kokosmel og kondenseret mælk i en skål. Blend, til du har en samlet klistret masse. Form 12 små kokosbarer af massen med dine hænder.
  • Læg barerne på frys, til de er faste i konsistensen.
  • Smelt ⅔ af chokoladen over et vandbad. Tag gryden af varmen, så snart chokoladen er smeltet.
  • Rør resten af den ikkesmeltede chokolade i den smeltede chokolade, så den bliver tempereret. Rør, indtil al chokoladen er smeltet.
  • Stik en lille gaffel eller pind i bountybarerne, dyp dem i chokoladen, og lad dem dryppe af på en rist.
  • Læg chokoladebarerne i en beholder betrukket med bagepapir, når de er tørre. Opbevar dem på køl. De holder sig lækre i en uge.

TIP! Pas på, der ikke kommer vand eller damp i chokoladen, mens den smeltes. Det kan gøre den grå eller støvet i sit udtryk.