Velsmagende kikærtegryde

40 minutter
762 kcal

Spis dig til Østens varme himmelstrøg med denne krydrede og velsmagende kikærtegryde.

Kikærtegryde

Kikærtegryde med karry og garam masala

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, knuste
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 håndfuld koriander, grofthakket
  • 1 spsk. ingefær, fintrevet
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1½ tsk. karry
  • 1 ds. kokosmælk
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. kokossukker eller alm. sukker
  • ¼ tsk. cayennepeber
  • 1 ds. kikærter eller 240 g kogte, drænede og skyllede
  • 1 tsk. garam masala

Sådan laver du kikærtegryde

  • Svits løg og hvidløg i olivenolie i en gryde i et par min.

  • Tilsæt derefter resten af ingredienserne, på nær garam masala og kikærter.

  • Lad retten simre i 20-30 min., til den er tyk og cremet. Hvis den er lang tid om at koge ind, og du er presset på tid, kan du evt. tilsætte 1 spsk. boghvedemel.

  • Tilsæt kikærter til sidst. Smag retten til med garam masala og evt. ekstra krydderier, hvis du har lyst. Lad karrygryden simre et par min. mere, til kikærterne er varmet ordentligt igennem.

  • Servér kikærtegryden med dit foretrukne tilbehør, fx en sprød grøn salat og blomkålsris.

TIP! Bliver kikærtegryden en anelse for kalorietung, så brug light kokosmælk i stedet. Det sparer du næsten 200 kalorier pr. person ved.