Røde æbler
Røde eller grønne æbler?

Røde æbler indeholder flere antioxidanter, men indeholder også en smule mere frugtsukker end de grønne. 

© iStock

10 myter om æblet

Hvilken del af et æble er sundest, hvordan undgår jeg bedst sprøjtemidler i mine æbler, og kan de rent faktisk holde den der læge fra døren? Bliv klogere på vores mest almindelige frugt her.

6. maj 2020 af Martin Kreutzer

Et æble om dagen holder dig rask

DELVIST SANDT

Det gamle mundheld om, at et æble om dagen holder lægen væk, kan dateres mere end 150 år tilbage. Først i 2015 undersøgte en gruppe forskere, om det egentlig stemmer. Via spørgeskemaer fra over 8.000 personer fandt forskerne, at de ca. 10 pct., som var inkarnerede æblespisere, opsøgte lægen sjældnere end gennemsnittet. For at havne i “æblespisergruppen” krævede det, at man spiste mindst 150 g æble om dagen. 

Æblespiserne adskilte sig fra de øvrige deltagere på flere punkter, herunder uddannelse og cigaretforbrug, så konklusionerne skal tages med et gran salt. At æbler er sunde, er til gengæld indiskutabelt, for de bugner af sunde stoffer.

Æblets stærke stoffer

KOSTFIBRE – Holder dit mave-tarm-system i topform og beskytter dig hermed mod visse kræftformer. 

ANTIOXIDANTER – Styrker dit immunforsvar, hvilket blandt andet kan gavne kredsløbet.

C-VITAMIN – En afgørende brik i opbygningen af friske hudceller, led og sener.

B-VITAMIN – Vigtige for dit nervesystem og for produktionen af røde blodlegemer.

KULHYDRATER – Holder blodsukkeret stabilt, så din koncentrationsevne forbliver i top.

KALIUM – Vigtigt for din væskeregulering og for dit blodtryk.

Hvor mange kalorier er det i et æble? Tjek vores kalorietabel her

Rødt og grønt æble
© iStock

Røde æbler er sundere end grønne 

SANDT

Hvis du definerer sundheden som indholdet af antioxidanter, der styrker dit immunforsvar, så er røde æbler mere kraftfulde end de grønne. Forskellene er dog små, og generelt er det svært at skære alle røde – og for den sags skyld grønne – æbler over én kam, for indholdet af sunde stoffer varierer ikke kun med farven, men også med sorten, vækstforholdene m.m. 

Det gennemgående billede er dog, at røde æbler indeholder flere antioxidanter. Til gengæld vil grønne æbler typisk indeholde lidt mindre frugtsukker og lidt flere kostfibre. Slankemæssigt er de derfor marginalt bedre end de røde.

Frugt-guide: Hvilke frugter er bedst til hvad?

Alle æbler er overfladebehandlet med voks

FALSK


Det er en myte, at alle æbler overfladebehandles med voks. Godt nok er proceduren helt almindelig i fx USA og Asien, men i Europa er det meget forskelligt, om æbler vokses til eller ej.

Danske æbler voksbehandles stort set aldrig – ikke fordi det er forbudt at smøre dem med enten bivoks, carnaubavoks eller shellak (et sekret fra en orientalsk bladlus!), men fordi det skønnes unødvendigt, når frugten kun skal opbevares i relativt kort tid. 

Du kan dog sagtens komme ud for, at der er et skinnende lag voks på et dansk æble. Her er tale om et lag, som æblet selv producerer for at beskytte sig mod udtørring og mod bakterier. Bryder du dig ikke om at spise voks, kan det skylles af under rindende vand.

Du kan skylle æblets sprøjtemidler væk

FALSK

Det er stort set umuligt at komme alle sprøjtemidler til livs ved at vaske sine æbler, dertil trænger visse pesticider for langt ind i skrællen. 

I et forsøg testede forskerne effekten af at skylle sit æble og sammenholdt dette med at vaske æblet i en natronopløsning. Sidstnævnte viste sig at være langt mere effektivt end vandet, men alligevel lykkedes det kun at fjerne 80 pct. af et af de testede sprøjtemidler – vel at mærke efter 12 minutters natronbad! 

Forskerne konkluderede derfor, at kun skrælning effektivt fjerner pesticiderne, men desværre også de fleste vitaminer.

3 tips til at begrænse sprøjtemidler

  1. Vælg økologiske æbler. Så undgår du æbler, hvor der er brugt sprøjtemidler og kunstgødning.

  2. Køber du konventionelle æbler, så køb de danske. Ifølge Fødevarestyrelsen er der pesticider i 30 pct. af de konventionelle danske æbler og i 83 pct. af de konventionelle udenlandske. Vask alle æbler grundigt.

  3. Fjern skrællen på æbler af ukendt herkomst. 
Hænder der skræller æble
© iStock

Der er flest vitaminer i æblets skræl

SANDT

Vil du maksimere sundhedsudbyttet af dit æble, skal skrællen spises med. Analyser viser, at der gemmer sig rigtigt mange vitaminer, mineraler, fibre og ikke mindst antioxidanter i skrællen. Du taber derfor rigtig meget ved at skrælle æblet. 

Vær dog opmærksom på, at det også er i og på skrællen, at du finder eventuelle sprøjtemidler, bakterier fra andre menneskers hænder og andet skidt. Sprøjtemidlerne kan du ikke fjerne helt, men bakterier og lignende kan du få væk ved at vaske og tørre dit æble grundigt, inden du sætter tænderne i det. Læs mere om sprøjtemidler i maden her. 


Kernehus fra æble
© iStock

Kernehuset er sundt

SANDT

Et nyt studie viser, at et almindeligt æble kan indeholde over 100 millioner bakterier, og det skal du være glad for, for bakterierne er af den gode slags, som styrker din tarmflora. 

Analyser viser, at det særligt er i og omkring kernehuset og selve kernerne, at det myldrer med bakterier, så spis gerne kernehuset med – minus kernerne, som er giftige. 

Ret så interessant viste analyserne, at især nyhøstede økologiske æbler imponerer ved deres bakterielle sammensætning. Da du samtidig slipper for sprøjtemidler, der beviseligt kan have negativ indvirkning på tarmsystemet, peger forskerne på økologiske æbler som det optimale valg. 

Æbler har en lav klimabelastning

SANDT

CO²-regnskabet for æbler er helt i bund – i hvert fald hvis du vælger æbler, der er produceret her i landet, og som er i sæson. For importerede æbler kan klimaaftrykket være 4-10 gange så højt, men dog stadig langt lavere end animalske fødevarer. 

Emballagen påvirker også regnskabet, så vælg gerne frugt, som kan puttes i kurv eller en simpel pose frem for frugt, der er pakket ind i en masse plast.

LÆS OGSÅ: Den store emballageguide

CO²-aftryk for diverse madvarer (målt i kilo CO²-ækvivalenter pr. kilo fødevare)

Oksekød – 13,9 

Kylling – 3,2

Jordbær, gennemsnit dansk og import – 0,9

Tomat og agurk – 0,7

Appelsin, import – 0,6

Banan, import – 0,5

Æble og pære, import – 0,4

Gulerod – 0,2

Æble og pære, dansk – 0,1

Æbler kan give allergi 

SANDT

Allergi mod æbler skyldes i de fleste tilfælde det allergene protein Mal d 1. Det findes i forskellige mængder i æbler afhængigt af æblesorten, og der er derfor stor forskel på, hvor allergene de forskellige sorter er. 

Tips ved æbleallergi 

  • Spis nyhøstede æbler frem for æbler fra lager. Her er indholdet af Mal d 1 lavere. 
  • Skræl æblet, da du herved reducerer indholdet af allergenet. 
  • Varmebehandl æblet. Kogning, bagning og mikrobølger ødelægger det allergene protein.
  • Vælg sorter med lavt indhold af Mal d 1, fx belle de boskoop, santana og gloster. 
  • Har du birkepollenallergi, så hold igen med æbler, når der er pollen i luften, for at undgå krydsallergi.

Revne æbler kan hjælpe på en dårlig mave

SANDT

Har du diarré, lyder et gammelt husråd, at du skal spise revet æble. Selvom du nok ikke skal forvente mirakler, er metoden et forsøg værd. Æbler indeholder nemlig en del pektin, som er en kostfiber, der binder masser af vand til sig og dermed kan fæstne en løs mave. 

På grund af de vandbindende egenskaber bruges pektin flittigt i fx marmelade til at justere konsistensen. Et ekstra plus ved æblet er, at det indeholder en del sunde bakterier, som kan hjælpe de gode tarmbakterier med at bekæmpe de bakterier eller virus, som er årsag til den dårlige mave. 

Indholdet af sunde bakterier er størst inde omkring kernehuset, så måske du skal blende hele æblet (minus de giftige kerner) til en æblesmoothie frem for at følge husrådet med at rive dem.

Du bliver sulten af æbler

FALSK

Undersøgelser viser, at æbler mætter fremragende. I et forsøg, hvor man gav en større gruppe deltagere et stort æble før frokost, fandt forskerne, at der sammenlagt blev indtaget færre kalorier, end hvis deltagerne gik gennem formiddagen uden at få et mellemmåltid. 

Forskerne udvidede forsøget til også at inkludere en variant, hvor deltagerne fik æblemost i stedet. Her viste mæthedsværdien sig at forsvinde, således at der sammenlagt blev indtaget lige så mange kalorier som i de situationer, hvor der intet blev indtaget mellem morgenmad og frokost. 

Forsøget står i kontrast til den oplevelse, som en del mennesker har, hvor de føler, at et æble som mellemmåltid rent faktisk øger sulten. I praksis kan årsagen være, at æblets frugtsyrer på samme måde som kroppens mavesyre skaber en fornemmelse af sult og lyst til at spise. 

Effekten er dog ikke mere udpræget, end at forskere i et ældre studie af diverse madvarers mæthedsværdi fandt, at æblet, med et mæthedsindeks på 200, placerer sig i den øvre ende af skalaen. Topscoreren var her kogte kartofler med en score på 323.

STUDIE – Et æble får dig til at spise mindre:


Frokost og intet mellemmåltid. Samlet indtag:

1.024 kcal


Æble + frokost. Samlet indtag:

837 kcal


Æblemost + frokost. Samlet indtag:

1.015 kcal

Kilde: National Center for Biotechnology Information

Andre kilder: Om pometet

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 8/2020


Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: