Kost
Du gør klogest i at spise efter den såkaldte DASH-kostplan, der ifølge mange seriøse studier kan sænke dit blodtryk lige så effektivt som blodtryksmedicin. Effekten viser sig allerede efter 14 dage.
Hvad skal dit blodtryk helst være? Tjek blodtryks-tabellen og få svar!
DASH-planen indeholder masser af grønsager, frugter, bær, fedtfattige mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, fisk, fjerkræ og nødder og kræver til gengæld, at du skærer ned på salt, rødt kød og søde sager.
Kosten virker endnu bedre, hvis du samtidig sørger for at få motion samt taber overflødige kilo. Motion kan dog også sænke blodtrykket, hvis du træner regelmæssigt – og rimeligt hårdt.