Uanset om vi kigger på næring eller vægttab, så er nødden en velkommen gæst på tallerkenen. De energifyldte snacks mindsker nemlig både risikoen for hjerte-kar-sygdomme og giver god mæthed.
NØDLØSNING Uanset om vi kigger på næring eller vægttab, så er nødden en velkommen gæst på tallerkenen.
Du bør faktisk spise 30 gram nødder om dagen, lyder det officielle sundhedsråd. Dén mængde svarer til en lille håndfuld (eller en halv deciliter), og netop sådan en portion af naturens hjemmelavede slik har vist sig at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Nødder er den perfekte snack og en genial erstatning for slik og chips. Forsøger man at kåre én decideret vindernød i sundhedskonkurrencen, bliver det straks sværere.
Samlet set kan vi roligt slå fast, at nødder ER sunde: De er rige på protein og fibre, indeholder det gode, sunde fedt og masser af vitaminer og mineraler. Når du har lyst til en lille snack, er nødder derfor superoplagte frem for ultraforarbejdede myslibarer, chips eller lignende – men der er også nogle faktorer, du bør være opmærksom på, som gør, at det ikke er en god idé at tømme den store pose nøddemix hver dag. Den første handler om kalorier – den næste om giftstoffer.
Læs også: Har du styr på fedtet?
Nødder er energitætte med et højt indhold af fedt. Spiser du de anbefalede 30 gram om dagen, dækker dén portion omkring 9 procent af dit daglige energibehov.
Selvom nødder er meget energitætte, viser undersøgelser dog, at mange oplever et lille vægttab, når de skruer op for indtaget af dem. Det lyder måske ulogisk, men forskere mener, at forklaringen ligger i den gode mæthedsfornemmelse, som nødder kan give.
Er du i gang med et vægttab, er et storforbrug af nødder dog ikke altid den bedste brug af dit daglige energiindtag, da din kost kan ende med at blive lidt for ensidig. Brug dem til at peppe din salat eller yoghurt op med.
Nu til giftstofferne. Det drejer sig især om giftstoffer fra skimmelsvampe, såkaldte svampetoksiner, som nødderne kan være inficeret med. Para- og pistacienødder indeholder hyppigere svampetoksin end andre nødder. Så undgå at få for mange af disse.
Hvilken der er sundest, afhænger af, hvilke parametre vi kigger på. De enkelte nøddetyper adskiller sig fra hinanden, hvad angår kalorier, fedtsyresammensætning og mængden af proteiner og vitaminer.
Alle nødder har kort sagt et væld af forskellige gode egenskaber, så løsningen kan være at spise en håndfuld af forskellige slags, så du er dækket ind med så mange gavnlige stoffer som muligt. Samtidig sikrer du dig, at du ikke får for mange toksiner fra én bestemt type nødder.
Videnskabelige undersøgelser kigger også oftest på den gavnlige effekt ved at spise en blanding af forskellige nødder frem for én bestemt type.
Læs også: Pekannødder: Milde, runde og supersunde
Mandler og valnødder fremhæves ofte – med god grund – som særligt sunde.
(pr. 100 g)
Du bør faktisk spise 30 gram nødder om dagen, lyder det officielle sundhedsråd. Dén mængde svarer til en lille håndfuld (eller en halv deciliter), og netop sådan en portion af naturens hjemmelavede slik har vist sig at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Spiser du de anbefalede 30 gram om dagen, dækker dén portion omkring 9 procent af dit daglige energibehov.
I tabellen herunder kan du se, hvor mange styk af de forskellige slags nødder du ca. kan spise for at få 30 gram. Tjek også, hvor mange kalorier, protein og fibre der er i 30 gram nødder.
| Mængde (30 g) | Kalorier pr. 30 g | Protein pr. 30 g | Fibre pr. 30 g | |
|---|---|---|---|---|
| Jordnødder | 40 stk. | 179 kcal | 7,7 g | 2,3 g |
| Mandler | 20 stk. | 182 kcal | 6,4 g | 3,2 g |
| Pistacienødder | 30 stk. | 182 kcal | 7,7 g | 2,6 g |
| Hasselnødder | 20 stk. | 197 kcal | 4 g | 2,8 g |
| Pekannødder | 15 stk. | 216 kcal | 2,8 g | 2,8 g |
| Cashewnødder | 15 stk. | 181 kcal | 4,6 g | 0,9 g |
| Macadamia | 15 stk. | 217 kcal | 2,4 g | 2,6 g |
| Hele valnødder | 10 stk. | 208 kcal | 4,2 g | 2,1 g |
| Paranødder | 10 stk. | 207 kcal | 4,5 g | 1,6 g |
| Pinjekerner | 2 spsk. | 203 kcal | 4,2 g | 1,9 g |
| Kilde: DTU Fødevareinstituttet | ||||
Kilde: Morten Poulsen, seniorforsker ved DTU og Leder af Forskningsgruppen for Helhedsvurderinger
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 17/2023
