Diabetes, kvinde giver sig selv insulin-injektion
Diabetes

Mange har diabetes 2 uden at vide det. Hvis du opdager det i tide, kan du måske undgå piller og insulin-injektioner.

© Colourbox

10 symptomer på diabetes

Vidste du, at du kan have type 2-diabetes uden at være klar over det? Symptomerne kommer snigende, og ofte opdager man først diabetes, når kroppen har taget skade. Lær her at tyde symptomerne her, find ud af hvad diabetes er – og tjek, om du selv er i risikozonen.

13. februar 2019 af Mia Iken Sørensen

Engang kaldte man diabetes 2 for gammelmands-sukkersyge. Men sygdommen er bestemt ikke forbeholdt gamle mænd – diabetes har udviklet sig til en regulær folkesygdom. Næsten 300.000 danskere lever i dag med diabetes 2, og mange af os har sygdommen helt uden at vide det. Og omkring 5 % af os går rundt med forstadier til diabetes (prædiabetes) og kan udvikle type 2-diabetes inden for de kommende år, medmindre vi gør noget ved det nu.

Men hvordan kan man vide, om man har diabetes 2– eller om man er i fare for at få det? Hvad er diabetes egentlig? Og hvad kan man gøre for at forebygge det? Få svar på alle dine spørgsmål om diabetes her. 

 
 

Hvad er diabetes?

Diabetes (med den medicinske betegnelse diabetes mellitus), er en sygdom, hvor blodets sukkerniveau (glukoseniveau) er højere end normalt. Det høje blodsukker skyldes, at kroppen enten slet ikke kan producere insulin (ved diabetes 1), eller at kroppens evne til at udnytte og producere insulin er kraftigt svækket (ved diabetes 2).

Insulin er et hormon, der sørger for, at glukose optages i cellerne, hvor det fungerer som brændstof for cellerne. Men når insulin-mekanismen ikke fungerer, går det galt – cellerne får ikke nok energi, og blodsukkeret stiger til skade for resten af kroppen. (Læs mere om, hvad der sker i kroppen ved diabetes).

Diabetes kaldes også ofte for sukkersyge, hvilket kan virke lidt misvisende. Diabetes har nemlig intet at gøre med, om man spiser meget sukker (eller kulhydrater). Ordet sukkersyge er blot blevet brugt for at forklare, at diabetes er en sygdom, der har at gøre med vores blodsukker og vores krops evne (eller mangel på samme) til at udnytte kulhydraterne fra maden.

Hvad er forskellen på type 1- og type 2-diabetes?

Ved begge typer diabetes fungerer kroppen insulin-mekanisme ikke, som den skal. Men der er flere forskelle – både når det gælder hvem og hvorfor, man får en af de to typer diabetes, og hvad der sker i kroppen, når man har enten type 1- eller type 2-diabetes. 

Diabetes 1

Type 1-diabetes er en kronisk, autoimmun sygdom. Ingen ved endnu, hvorfor man får diabetes 1, men kroppens immunforsvar begynder pludseligt at bekæmpe kroppens egne celler – i dette tilfælde de celler, der danner insulin i bugspytkirtlen. Ved type 1-diabetes kan bugspytkirtlen derfor slet ikke danne insulin, som er det hormon, der sørger for, at kroppens væv kan optage glukose (kulhydrat) fra blodet. 

Behandling af type 1-diabetes: Han man type 1-diabetes, skal man hver dag have tilført insulin udefra via indsprøjtninger eller en insulin-pumpe. Hvis ens blodsukker er velreguleret, og man har en sund livsstil, kan man godt leve et sundt og godt liv med diabetes 1.

Diabetes 2

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, der især skyldes arvelighed, overvægt, usunde madvaner og fysisk inaktivitet. 

Ved type 2-diabetes har man typisk udviklet insulin-resistens, hvor kroppens celler er mindre følsomme overfor insulin. Det betyder, at insulinen ikke virker så effektivt og derfor ikke får hjulpet så meget glukose fra blodet ud i cellerne. Blodsukkeret stiger, og bugspytkirtlen forsøger at kompensere ved at producere endnu mere insulin. Men når man har type-2 diabetes kan bugspytkirtlen ikke producere nok til at dække kroppens behov, så man har brug for at få tilført insulin udefra.

Behandling af type 2-diabetes: Afhængig af graden af sygdommen kan det være nødvendigt med én eller flere daglige insulin-injektioner. Hvis ens blodsukker er velreguleret, og man har en sund livsstil, kan man godt leve et sundt og godt liv med diabetes 2.

DIABETES: Hurtigt overblik over diabetes 1 og diabetes 2

Type 1-diabetes Type 2-diabetes
Hvad sker der i kroppen? Kroppen kan ikke selv danne insulin. Kroppen kan ikke danne nok insulin, og kroppen er mindre følsom over for insulin.
Genetisk arvelighed Op til 20% Op til 80%
Risikofaktorer Arv og livsstil Arv og livsstil
Symptomer Hurtige symptomer Snigende symptomer
Forebyggelse Kan ikke forebygges Kan forebygges med sund livsstil – men i nogle tilfælde kun udskydes.
Behandling Kan ikke helbredes, men behandles med daglige insulininjektioner og sund livsstil. Afhængig af graden behandles type 2-diabetes med tabletter eller daglige insulininjektioner og sund livsstil.
Hvem rammes af diabetes? Oftest børn eller unge voksne Oftest voksne
Hvor mange lider af diabetes? Ca. 29.500 danskere Ca. 265.500 danskere
Kilde til tal om diabetes: Steno Diabetes Center

Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes?

Når vi fordøjer vores mad, bliver kulhydraterne i maden omsat til sukker (glukose), som optages i blodet. Glukose fungerer som brændstof for cellerne i vores krop. Det er hormonet insulin, der løbende bliver produceret i bugspytkirtlen, som sørger for, at glukosen bliver optaget i kroppens celler. Når man har diabetes, er der en eller flere ting i denne proces, der mislykkes.

 

Sådan omsættes kulhydrater fra kosten i en rask krop

Normalt stofskifte hos rask person uden diabetes
Normalt stofskifte hos rask person

1. Når maden kommer ned i tarmen, nedbrydes kulhydraterne i maden til glukose (sukker), som optages og sendes ud i blodet.

2. Blodsukkeret stiger, og bugspytkirtlen producerer straks insulin, som kommer ud i blodet.

3. Insulinen hjælper kroppens væv, fx cellerne i vores muskler, med at optage glukosen, så cellerne får energi.

 

Det sker der i kroppen ved diabetes 1

Det sker der i kroppen ved diabetes 1
Det sker der med stofskiftet ved diabetes 1

1. Når maden kommer ned i tarmen, nedbrydes kulhydraterne i maden til glukose (sukker), som optages og sendes ud i blodet.

2. Blodsukkeret stiger, men bugspytkirtlen kan IKKE danne insulin.

3. Blodsukkeret forbliver højt, og kroppens celler kan ikke udnytte energien fra glukosen, fordi glukosen ikke kan optages i cellerne uden insulin.

 

Det sker der i kroppen ved diabetes 2

Det sker der i kroppen ved diabetes 2
Det sker der med stofskiftet ved diabetes 2

1. Når maden kommer ned i tarmen, nedbrydes kulhydraterne i maden til glukose (sukker), som optages og sendes ud i blodet.

2. Blodsukkeret stiger, og bugspytkirtlen danner insulin, der skal hjælpe glukosen ud i cellerne. Men den kan ikke danne nok insulin til at dække kroppens behov.

3. Blodsukkeret forbliver forhøjet, og kroppens celler kan kun udnytte lidt af energien fra glukosen. Det skyldes først og fremmest, at kroppens væv ved type 2-diabetes er mindre følsomt overfor insulin og ikke lader glukosen slippe ind i cellerne.

Hvor mange danskere har diabetes?

I Danmark har omkring 295.000 mennesker diabetes (ifølge Steno Diabetes Center Copenhagen).

  • Ca. 10 % af dem lider af type 1-diabetes (ca. 29.500 danskere)
  • Ca. 80 % lider af type 2-diabetes (ca. 236.000 danskere)
  • Ca. 10 % lider af andre typer af diabetes (ca. 29.500 – tælles ofte med under type 2)

I et forskningsprojekt fra Steno Diabetes Center Copenhagen estimerer forskerne, at ca. 60.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det, og at ca. 292.000 danskere har prædiabetes (et forstadie til diabetes 2). 

Diabetes statistik
Ca. 1 ud af 100 har diabetes 2 uden at vide det – er det dig?

Knap 5 % af beholdningen har diabetes – heraf langt de fleste type 2-diabetes (lilla). Ca. 5 % har prædiabetes (lyslilla). Og omkring 1 % skønnes at have diabetes 2 uden selv at vide det (pink).

Hvorfor får man type 1-diabetes?

Man ved endnu ikke hvorfor nogle mennesker (typisk børn eller unge voksne) udvikler type 1-diabetes. Derfor kan type 1-diabetes heller ikke forebygges eller helbredes. 

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Vores livsstil spiller en stor rolle for, om vi udvikler diabetes 2. Men faktisk kan arvelighed spille en endnu større rolle. Hvis en af dine forældre har diabetes 2, er din risiko for også at udvikle type 2-diabetes 40 % – og er begge dine forældre type 2-diabetikere er din risiko hele 80 %. 

Diabetes 2 kan i mange tilfælde forebygges med sund livsstil. Men hvis du har en høj arvelighed, kan du muligvis kun udskyde og ikke helt undgå at få diabetes. 

Herunder kan du se alle de risikofaktorer, der øger vores sandsynlighed for at udvikle type 2-diabetes.

 

8 tegn på, at du er i risiko for at få diabetes 2

Kan du sige ja til bare et af disse tegn, skal du være ekstra opmærksom på, om du har symptomer på diabetes 2 eller præ-diabetes. Har du flere tegn, er det en god idé at få tjekket dit blodsukker hos lægen.

  • En eller flere i din nærmeste familie har diabetes 2
  • Du har haft graviditets-diabetes
  • Du er overvægtig (har BMI over 25 – beregn dit BMI)
  • Dit taljemål er over 88 cm (hvis du er kvinde – over 102 cm hvis du er mand). Sådan måler du dit taljemål.
  • Du er ikke fysisk aktiv – hverken i din fritid og på job
  • Du har forhøjet blodtryk
  • Du lider af en hjerte-kar-sygdom
  • Du har højt kolesteroltal

Hvad er symptomerne på type 1-diabetes?

Symptomerne på diabetes 1 viser sig hurtigt, når du har fået sygdommen – og ofte får du flere symptomer på én gang. Oplever du nogle af disse symptomer, så søg læge.

Symptomer på type 1-diabetes

  • Hyppig vandladning
  • Øget tørst
  • Vægttab
  • Træthed
  • Kløe
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Bevidstløshed
  • Hyppige infektioner
  • Svækket almen helbredstilstand 

Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?

Symptomerne på diabetes 2 er nogle af de samme som ved diabetes 1. Men ved diabetes 2 vil symptomerne ofte komme snigende, da selve sygdommen også udvikler sig langsomt. Derfor kan det være let at "overse" symptomerne på diabetes 2 og forveksle dem med fx alderdom eller bare almindelig træthed og ubehag. Der er derfor en del af os, der har diabetes 2 uden at vide det (ca. 60.000 ifølge nyere dansk forskning). 

Træthed og tørst er bare nogle af de små tegn, der indikerer, at du måske har type 2-diabetes. Så hvis du oplever et eller flere af symptomerne herunder – og i sær hvis du samtidig har diabetes 2 i familien, er overvægtig eller fysisk inaktiv – bør du gå til lægen og blive tjekket.

10 symptomer på type 2-diabetes

  • Hyppig vandladning og tissetrang
  • Øget tørst
  • Træthed og slaphed
  • Kløe (især i skridtet)
  • Kvalme
  • Føleforstyrrelsen
  • Synsforstyrrelser
  • Langsom sårheling
  • Hyppige infektioner
  • Svækket almen helbredstilstand

Hvordan stilles diagnosen type 1-diabetes?

Lægen stiller diagnosen type 1-diabetes ved at tage en blodprøve og måle dit blodsukker. 

Har du et blodsukker-niveau på eller over 7,0 mmol/l, lider du af type 1-diabetes. Ligger blodsukkeret på eller under 6,0 mmol/l, har du helt sikkert ikke diabetes. Og ligger dit blodsukker mellem 6,0 og 7,0 mmol/l, har du muligvis diabetes 1 og skal gennem en ekstra test – en såkaldt sukkerbelastningstest, hvor man måler dit blodsukker to timer efter, at du har drukket en sukkerholdig drik. 

Hvordan stilles diagnosen type 2-diabetes?

Lægen stiller diagnosen type 2-diabetes ved at tage en blodprøve og måle dit såkaldte langtidsblodsukker (kaldes HbA1c). Har du HbA1c-værdier på eller over 6,5 % svarende til 48 mmol/mol, får du diagnosen type 2-diabetes. 

Hvad sker der, hvis man ikke behandler diabetes?

Hvis du går rundt med en uopdaget eller dårligt behandlet diabetes, hvor du ikke får dit blodsukker under kontrol, kan det gå rivende galt. Et langvarigt forhøjet blodsukker kan nemlig skade dit helbred på flere områder. 

Det høje blodsukker kan skade dine øjne og føre til blindhed, det kan ødelægge dine nyrer, det kan forringe dit nervesystem og give åreforkalkning. 

Her er de typiske følgesygdomme:

  • Blindhed eller andre øjensygdomme
  • Nyresygdomme
  • Nervesygdom
  • Åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme
  • Koldbrand i tæer og fingre 

Kan man dø af diabetes?

Hvis en type 1-diabetiker ikke får sin insulin, kan der opstå syreforgiftning i kroppen, som er decideret livsfarlig. Men hvis man har en velbehandlet diabetes – og det gælder begge typer diabetes – dør man ikke af selve diabetes-sygdommen. Men man kan til gengæld dø af de følgesygdomme, som man har højere risiko for at få som diabetiker.

Folk med diabetes har derfor en højere dødelighed end befolkningen generelt (de dør tidligere). Og her er det især hjerte-kar-sygdomme, som diabetikere har højere risiko for at få og efterfølgende dø af.

Risikoen for at få følgesygdomme falder, jo hurtigere man opdager sin diabetes og kommer i behandling. Det samme gælder, hvis man sørger for at have et velreguleret blodsukker og leve sundt (spise sundt, motionere og undgå overvægt og røg), efter man har opdaget sin diabetes. 

Tendensen er, at færre og færre diabetikere får følgesygdomme, og dødeligheden for diabetikere er derfor generelt faldende. Flere og flere diabetikere lever altså et bedre og længere liv med diabetes end tidligere. 

Hvad er prædiabetes?

Prædiabetes er et forstadie til type 2-diabetes, hvor du enten har et forhøjet fasteblodsukker (det måles typisk om morgenen lige efter, at du er stået op) eller et forhøjet blodsukkerindhold generelt. 

Prædiabetes kan forebygges og helbredes med sund livsstil med sund mad, fysisk aktivitet og evt. vægttab og rygestop. Men hvis du ikke gør noget ved din prædiabetes, og den udvikler sig til type 2-diabetes, kan du ikke helbredes. 

Diagnosticeres du med type 2-diabetes, og efterfølgende sørger for at have både et velreguleret blodsukker og en sund livsstil, kan du dog stadig godt leve et sundt og godt liv.

Hvad er symptomerne på prædiabetes?

Symptomerne på prædiabetes er de samme som for type 2-diabetes og kommer også her snigende. Symptomerne kan umiddelbart være svære at koble sammen med prædiabetes, da flere af symptomerne kan forveksles med symptomer på alderdom eller bare almindeligt ubehag og træthed.

Men hvis du oplever et eller flere af symptomerne herunder – og især hvis du samtidig har diabetes 2 i familien, er overvægtig eller inaktiv – bør du gå til lægen og blive tjekket.

Symptomer på prædiabetes

  • Hyppig vandladning
  • Øget tørst
  • Træthed
  • Kløe
  • Kvalme
  • Føleforstyrrelsen
  • Synsforstyrrelser
  • Vanskelig sårheling
  • Hyppige infektioner
  • Svækket almen helbredstilstand

Hvornår har man diagnosen prædiabetes?

Lægen stiller diagnosen prædiabetes ved en blodprøve. Blodprøven kan – afhængig af typen – fortælle noget om dit fasteblodsukker, langtidsblodsukker eller blodsukker efter indtagelse af sukkerholdig drik (sukkerbelastningstest). Er dine blodsukkerværdier højere end et normalt niveau – men stadig lavere end grænsen for type 2-diabetes, får du diagnosen prædiabetes

Hvordan forebygger man diabetes? 

Da man ikke ved, hvorfor type 1-diabetes opstår, kan sygdommen heller ikke forebygges. Men det kan både type 2-diabetes og prædiabetes derimod i langt de fleste tilfælde. 

Den bedste måde at forebygge type 2-diabetes og prædiabetes på er ved at have en sund livsstil, hvor du spiser sundt, er fysisk aktiv samt – hvis du er overvægtig eller ryger –  taber dig og holder op med at ryge. 

De vigtigste råd til at forebygge diabetes 2:

  • Hav sunde madvaner – se mere her
  • Drop cigaretterne
  • Begræns dit alkoholindtag (helst maks. 1 genstand for kvinder pr. dag, 2 for mænd)
  • Motionér mindst 30 min om dagen – se mere her
  • Tab dig, hvis du er overvægtig (har BMI over 25 eller måler over 88 cm i taljen) – se mere her
 

Sådan kan du forebygge diabetes med sund kost

  • Prøv at følge de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen: 
    1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
    2. Spis frugt og mange grøntsager
    3. Spis mere fisk
    4. Vælg fuldkorn
    5. Vælg magert kød og kødpålæg
    6. Spis mindre mættet fedt
    7. Vælg magre mejeriprodukter
    8. Drik vand
    9. Spis mindre sukker
    10. Spis mad med mindre salt
  • Spis grøntsager hver dag til aftensmaden (også meget gerne ved alle de andre måltider).
  • Giv dig god tid til at spise og mærk efter, hvornår du føler dig mæt.
  • Spis færre og mindre portioner (brug eventuelt en mindre tallerken).
  • Lad maden stå på køkkenbordet i stedet for spisebordet.
  • Sluk tørsten i vand.
 

Sådan forebygger du diabetes 2 med motion

  • Vælg en motionsform, du synes er sjov eller givende og som hjælper dig med at holde motivationen oppe. Hvis du har det skidt med fitnesscentre, så prøv med gåture, cykelture eller badminton i stedet. Husk, den bedste motion er den, du rent faktisk får dyrket.

  • Find et niveau og en motionsform, der passer til din fysiske formåen – har du fx dårlige knæ, er løb måske ikke den bedste motionsform.

  • Vær helst fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen (moderat til høj intensitet) samt 2 gange 20 minutter hver uge af høj intensitet. 

Inspiration til mere motion:

 

Sådan forebygger du diabetes 2 med vægttab

Op mod 80 % af folk med type 2-diabetes er overvægtige, og overvægt øger din risiko for at få diabetes og prædiabetes markant. Så har du et BMI over 25 (eller måler mere end 88 cm i taljen – 102 cm, hvis du er mand), og har du diabetes i familien (eller nogle af de andre risikofaktorer), er der al mulig grund til at forsøge at gøre noget ved det.

Hvis du vil tabe dig, handler det først og fremmest om at fokusere på den mad og især de mængder af mad, du spiser. 

Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper dig også til vægttab og ikke mindst til at holde vægten på sigt. Men der er også mange andre fordele ved at være fysisk aktiv. Foruden at forebygge en række livsstilssygdomme som blandt andet diabetes, øger fysisk aktivitet også dit velvære, modvirker stress og forbedrer din nattesøvn.

Inspiration til vægttab:

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler