Symptomerne kommer snigende, og mange går rundt med en uopdaget diabetes. Tjek, om du er i risikozonen.
OPLEVER DU SYMPTOMER PÅ TYPE 2-DIABETES? Og kan du nikke ja til en eller flere risikofaktorer, så kom afsted til lægen og få målt dit blodsukker. Jo tidligere, sygdommen opdages, jo bedre.
Omkring 100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Det kan ende fatalt, for diabetes kan føre til alvorlige følgesygdomme.
Bliv klogere på både risikofaktorer og diabetes 2-symptomer i denne artikel. Din risiko er bl.a. stærkt forøget, hvis der er diabetes i din nærmeste familie, og du har en usund livsstil.
Læs om diabetes 2: På 6 uger barberede Ann Lena sit blodsukker ned
Diabetes 2 udvikler sig langsomt gennem årene, hvorfor symptomerne typisk kommer snigende lidt efter lidt.
Dermed kan det være let at overse tegnene og forveksle dem med fx alderdom eller almindelig træthed og ubehag.
Træthed og tørst er bare nogle af de små tegn, der indikerer, at du måske har diabetes.
DIN LIVSSTIL – har stor betydning rolle for, om du får diabetes 2. Sygdommen kan derfor i mange tilfælde forebygges med en sund og aktiv livsstil.
DINE GENER – spiller dog en endnu større rolle for, om du udvikler sygdommen eller ej. Diabetes er nemlig arveligt. Har du en høj risiko på grund af arvelighed, kan du med en sund livsstil formentlig kun udskyde og ikke helt undgå sygdommen.
Se herunder, hvor stor forskel der er på, om du har sygdommen i din nærmeste familie eller ej. Og tjek også alle de øvrige risikofaktorer i boksen længere nede.
Ja, i mange tilfælde kan du forebygge diabetes 2 ved at have en sund og aktiv livsstil. Læs mere om det her.
Har du på grund af arvelighed en høj risiko, kan en sund livsstil dog formentlig kun udskyde sygdommen.
Behandlingen af diabetes 2 består typisk af dels medicin dels livsstilsændringer. Meget af behandlingen står du altså selv for i form af sundere kost og mere motion.
Hvis din læge vurderer, at du skal have medicin, vil der ofte være tale om Metformin, der går ind og sænker blodsukkeret. Metformin tages som tabletter.
Andre medicintyper er såkaldte SGLT-2-hæmmere (tabletter) eller GLP-1-receptoragonister (typisk indsprøjtninger) som Ozempic.
Nogle patienter vil også have behov for medicin, der sænker blodtrykket og/eller kolesteroltallet. Ikke alle har behov for medicin.
Hvis din type 2-diabetes ikke behandles, øger du risikoen for alvorlige følgesygdomme.
Læs også her: Kan man slippe af med type 2-diabetes?
FULDKORN, FRUGT OG GRØNT – er tre vigtige fokusområder i en sund kost, der forebygger livsstilssygdomme.
Følg de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen:
Hvis du har behov for hjælp til at komme i gang med at spise sundt, kan du følge I FORMs kostforløb "Spis sundt for altid"
Trænger du til at tabe dig, vil vi anbefale dig at prøve I FORMs effektive kostplaner, der giver et garanteret vægttab.
MOTION ER VIGTIGT for at holde dig sund og rask. Løb er godt, men det samme er fx aktiv gang, cykling og svømning.
Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Anbefalingerne omfatter både aktivitet med moderat og høj intensititet samt styrketræning.
Vælg en motionsform, som du synes er sjov. Ellers holder det ikke i længden.
Find et niveau og en motionsform, der passer til din fysiske formåen. Har du fx dårlige knæ, er løb måske ikke det bedste valg. I stedet kan du så fx gå, cykle eller svømme.
I FORM har et stort udvalg af træningsprogrammer til dig, der gerne vil i gang med at træne. Find fx vores populære programmer til gang, løb og styrketræning herunder.
Først er det vigtigt at forstå, hvad der generelt sker i en rask krop, når du har spist et måltid mad, og kroppen går i gang med at fordøje maden.
Den lave insulinfølsomhed i cellerne sætter gang i endnu en uheldig udvikling.
Ved begge sygdomme fungerer kroppen insulin-mekanisme ikke, som den skal.
En del af symptomerne er de samme, men ellers er der mange forskelle. Det gælder både med hensyn til, hvem der rammes, hvorfor og hvad der sker i kroppen.
Tjek de konkrete forskellige i skemaet herunder, og læs mere om type 1 her.
| TYPE 1-DIABETES | TYPE 2-DIABETES | |
|---|---|---|
| Type | En kronisk, autoimmun sygdom. | En kronisk sygdom. |
| Årsag | Årsagen er endnu ikke fastlagt. | Kan skyldes arvelighed, overvægt, usunde madvaner og fysisk inaktivitet. |
| Hvad sker der i kroppen | Cellerne i bugspytkirtlen er beskadiget og kan ikke danne det vigtige hormon insulin. Det fører til et konstant forhøjet blodsukker. | Kroppens celler er mindre følsomme over for insulin, der derfor ikke kan hjælpe nok glukose fra blodet ud i cellerne. Dit blodsukker stiger, og bugspytkirtlen forsøger at kompensere ved at producere endnu mere insulin. |
| Symptomer | Symptomerne kommer ret hurtigt. De mest almindelige er: Øget tissetrang, øget tørst, træthed, uforklarligt vægttab, sult, synsforstyrrelser og bevidstløshed. | Symptomerne kommer snigende og kan derfor være nemme at overse. De mest almindelige er: Hyppig tissetrang, øget tørst, træthed, kløe (især i skridtet grundet svamp), kvalme, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, langsom sårheling, hyppige infektioner og svækket helbredstilstand. |
| Diagnose-stilling | Via en blodprøve hos din læge. Her måles dit fasteblodsukker. Er din blodsukker-værdi på eller over 7,0 mmol/mol, har du type 1-diabetes. | Via en blodprøve hos din læge. Her måles dit langtidsblodsukker, (HbA1c). Får du to gange målt din HbA1c-værdi til 48 mmol/mol, har du type 2-diabetes. |
| Behandling | Hver dag skal kroppen tilføres insulin via indsprøjtninger eller en insulin-pumpe. | En sund livsstil, evt. komineret med tabletter eller insulin-injektioner. |
| Forebyggelse | Kan, så vidt man ved, ikke forebygges. | Kan ofte forebygges – eller udskydes – via en sund livsstil. |
| Hvem rammes? | Halvdelen er under 30 år. | Oftest voksne eller ældre med en usund livsstil. |
Lægen stiller diagnosen type 2-diabetes ved at tage en blodprøve og måle dit såkaldte langtidsblodsukker (HbA1c). Det viser et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over de seneste to-tre måneder.
Et højt tal er tegn på, at der er kludder i kroppens insulinmekanisme. Kroppen bruger insulin til at stabilisere dit blodsukker.
Hvis dit langtidsblodsukker er på eller over 48 mmol/mol, kan lægen stille diagnosen type 2-diabetes. Er tallet mellem 42 og 48 mmol/mol, viser det, at du har prædiabetes og dermed er i risikogruppen for at udvikle sygdommen.
Reelt skal der to prøver på forskellige dage til for at sikre, at diagnosen er korrekt.
I Danmark har omkring 350.000 mennesker diabetes, ifølge Videncenter for Diabetes.
Det er mere end en tre-dobling af antallet siden 1996. Langt de fleste diabetespatienter har type 2-diabetes.
ANTAL RAMTE FORDELT PÅ DIABETESTYPER:
Det vurderes, at omkring 7 pc. af os, ca. 300.000 danskere, går rundt med forstadier til sygdommen (prædiabetes).
KILDE: Videncenter for Diabetes
TYPE 2-DIABETES ER KLART DEN STØRSTE DIABETESSYGDOM. Ca. 89 ud af 100 diabetespatienter har type 2-diabetes (rød), mens 9 har type 1 (orange). De to resterende rammes af andre diabetesformer (gul).
Hvis du ikke får behandlet din diabetes 2, øger du risikoen for alvorlige følgesygdomme. Det skyldes, at kroppens små blodkar og nervebaner tager skade, når du går rundt med et forhøjet blodsukker over længere tid.
Det kan føre til sygdomme i øjne, nerver, nyrer og fødder samt hjerte-kar-systemet.
Jo tidligere, type 2-diabetes opdages, og du kommer i behandling, jo bedre kan du forebygge følgesygdomme.
Det er vigtigt at gå til jævnlige tjek hos lægen og holde øje med din vægt og dit blodtryk. Gør du det – i kombination med en sund livsstil – kan du sagtens leve et godt liv med et kontrolleret diabetes 2.
Det korte svar er nej – for du dør ikke af type 2-diabetes. Til gengæld kan du dø af de alvorlige følgesygdomme, som kommer i kølvandet på type 2-diabetes.
Det gælder ikke mindst hjerte-kar-sygdomme, som er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. Ifølge Hjerteforeningen dør omkring 12.000 danskere årligt af en hjerte-kar-sygdom.