Du står i supermarkedet og vil gerne undgå at komme hjem med – alt for meget – ultraforarbejdet mad i dine indkøbsposer. Hvad gør du? Vi foreslår, du starter med denne guide.
DET GÆLDER OM AT PUDSE BRILLERNE og være på tæerne i supermarkedet, hvis du gerne vil vide, om det, du er ved at lægge i kurven, er ultraforarbejdet eller ej.
Har du hørt om ultraforarbejdede fødevarer, er det formentlig ikke for noget godt. Denne type fødevarer er nemlig i flere studier sat i forbindelse med en øget risiko for sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Ultraforarbejdet mad indeholder ofte også en del sukker, usundt fedt og salt, så der kan være flere gode grunde til at undgå – eller skære ned – på dem.
Og hvordan gør man så det? Det er netop det, vi hjælper dig med i denne artikel.
Først skal vi dog lige have styr på, hvad begrebet ultraforarbejdede fødevarer egentlig dækker over.
Typisk vil der være tale om fødevarer, der har været gennem en kraftig forarbejdning i industrien.
Ofte vil der være tilsat konserveringsmidler og tilsætningsstoffer, som du ikke selv har adgang til hjemme i dit eget køkken. Det kan være fx farvestoffer, smagsforstærkere, sødemidler, fortykningsmidler samt antiklumpnings- og glaseringsmidler.
SLIK, SODAVAND, CHIPS OG INDUSTRI-BAGVÆRK er nogle af de ultraforarbejdede fødevarer, som vi indtager mest af.
For at få kyndig hjælp til guiden har vi ringet til Natasha Selberg, der arbejder i Hjerteforeningen som ernæringsfaglig chefkonsulent.
Hun understreger, at man hos Hjerteforeningen ikke har så stort fokus på selve forarbejdningsgraden af fødevarer, men derimod på fødevarernes indhold og betydning for hjertesundheden. Især er søgelyset rettet mod indholdet af sukker, fedt og salt.
“Der kan være undtagelser, men de fleste af de ultraforbejdede fødevarer vil have et højt indhold af enten fedt, salt og sukker,” siger Natasha Selberg.
På den baggrund har hun og Hjerteforeningen udarbejdet en række gode råd til, hvordan du køber ind i supermarkedet uden at vende hjem med poserne fulde af usunde, ultraforarbejdede fødevarer.
Vend produktet om, og tjek ingredienserne. Det vil typisk nøglen til at spotte ultraforarbejdede produkter, siger Natasha Selberg.
“Består listen primært af ting, du ikke kender. Hvis ja, så er det nok et ultraforarbejdet produkt med mange tilsætningsstoffer,” siger Natasha Selberg.
Gå omvendt efter ingredienser, som du kender fra naturen, eller som er tættest muligt på oprindelige råvarer.
Du kan ikke gå 100 pct. ud fra, at en lang ingrediensliste er lig med en ultraforarbejdet vare, men der er en god mulighed for det.
“Et produkt med få ingredienser vil typisk være tættere på et naturligt, oprindeligt produkt end et produkt med en lang ingrediensliste,” siger Natasha Selberg.
Hvis du gerne vil undgå et højt indhold af fx sukker og salt, ligger nøglen i den rækkefølge, som ingredienserne nævnes i.
“Som forbruger kan det være svært at vide, om et bestemt antal gram er meget eller lidt. Men hvis der er rigtig meget sukker eller salt i produktet, så vil det typisk stå som noget af det første i ingredienslisten,” oplyser hun.
Behold bare brillerne på for næste fokuspunkt i supermarkedet er at kigge efter varer med et grønt nøglehulsmærke.
Nøglehulsmærket er et fælles nordisk mærke, der skal hjælpe os forbrugere med at træffe sundere valg. Produkter med mærket lever op til ét eller flere af følgende krav:
“Nøglehulsmærket siger ikke noget om, hvorvidt varen er ultraforarbejdet, men den siger noget om, at der er sparet på fedt, salt og sukker i forhold til andre fødevarer i kategorien,” siger Natasha Selberg.
Det orange Fuldkornsmærke er også godt at være på udkig efter. Det fortæller dig, at produktet indeholder en vis mængde fuldkorn, og at det i øvrigt lever op til nøglehullets kriterier for salt, fedt og sukker.
I dit supermarked støder du konstant på fødevarer, der ved første øjekast kan virke som et sundt produkt. Det kan være ord på emballagen som sukkerfri, plantebaseret eller højt indhold af fibre.
“Det er også et pejlemærke, som man kan gå efter, hvis man skal spotte de forarbejdede fødevarer. Det er nemlig tit dér, at du ser de anvisninger, som kan være med til at maskere produktet, så det synes sundere, end det reelt er,” siger Natasha Selberg og nævner morgenmadsprodukter som et godt eksempel.
“Her kan du godt se et ultraforarbejdet produkt, hvor der står, at det har et højt fiberindhold, men hvor en tredjedel af pakken så samtidig består af tilsat sukker,” fortæller hun.
På samme måde kan mærkatet ‘plantebaseret’ også nemt snyde.
“Her kan man jo nemt tænke, at produktet nok har et højt indhold af grøntsager, men det er ikke altid tilfældet,” understreger Natasha Selberg og fortsætter:
“Du kan sagtens købe fx reelle rødbedebøffer med rødbede, men der findes også rigtig meget i den plantebaserede kategori, som har mange tilsætningsstoffer, måske også et højt indhold af salt, måske sukker og mættet fedt i form af fx palmeolie, samt soyaprotein og grøntsagspulver. Og så er man altså meget langt fra den oprindelige fødevare.”
Læs også: Uhmm – burger med hjemmelavet rødbedebøf
Du kender dem sikkert udmærket, de der brune eller grønne emballager, der ligger der i butikken og sender et naturligt signal. Og måske er varen virkelig et naturligt, minimalt forarbejdet produkt – men måske er den ikke.
“Det er også ret typisk, at nogle producenter bruger en grøn og brun indpakning for at give fornemmelsen af, at det her produkt nok er sundt. Det kunne fx være en myslibar, hvor nogle af dem jo er tæt på at være en chokoladebar, hvis du kigger på indholdet af fedt og sukker,” påpeger Natasha Selberg.
Chefkonsulenten fra Hjerteforeningen nævner også et andet smart fif, som nogle producenter benytter sig af.
“Det kan være, at man på billedet af en myslibar har nødder, en banan, et æble eller anden frugt og grønt på. Dermed kan kunden få en fornemmelse af, at det her produkt må være sundt og bidrager med frugt og grønt, selv om der måske reelt blot er tale om banansmag eller en meget lille mængde pulver,” siger hun.
Med ovenstående gode råd i baghovedet er du nu klædt bedre på til at spotte og undgå de ultraforarbejdede fødevarer.
Har du hidtil været storforbruger, gruer du måske lidt for, hvordan du i fremtiden skal gribe aftensmaden an på pressede dage. For indrømmet – ultraforarbejdede fødevarer, fx i form af færdigretter og fastfood, kan i høj grad hjælpe med at skaffe aftensmad på bordet i en fart.
Læs også: Hurtig og nem aftensmad – på max. 30 minutter
Men bare rolig, det behøver ikke at tage timer at lave en sund aftensmad med gode råvarer.
“Man kan godt kan leve sundt, uden at man skal lave al sin mad fra bunden,” siger Natasha Selberg fra Hjerteforeningen.
Det er vi helt enige i. Hvordan du gør, serverer vi en lang række gode tips til lige her. Velbekomme!