Mange af os har et decideret kærlighedsforhold til sodavand, som vi dyrker dagligt. Men hvor høj er kærlighedens pris? Og er den ens, uanset om vi snakker light eller almindelig sodavand?
TSSSSSHH – Får du også akut lyst til læskende bobler, når du hører lyden fra en dåse eller en flaske, der åbnes? Sodavand er et ultraforarbejdet produkt, fyldt med tilsætningsstoffer.
Vi danskere køber i gennemsnit 87 liter sodavand om året. Det svarer til, at hver eneste af os – fra vugge til grav – drikker 25 cl af de brusende herligheder dagligt. Og det er endda uden at tælle grænsehandel, illegalt køb eller det, vi køber i kantiner, restauranter eller på caféer, med. Med andre ord: Vi elsker sodavand!
Men som det nogle gange er med kærlighed – er den ikke altid sund for os. En rundspørge fra 2022 viser, at halvdelen af landets tandlæger oplever en stigning i patienter med syreskader. Og de mener, det hænger sammen med, at sodavandssalget er steget.
Læs også: 6 myter om dit blodsukker
Spørger man DTU Fødevareinstituttet, er der da heller ikke plads til mere end 0,5 liter sodavand om ugen for unge og voksne i en velafbalanceret kost.
For selvom sodavand smager skønt og føles himmelsk, er der intet positivt at sige om den læskende drik. I hvert fald ikke fra din krops synspunkt. Sodavand bidrager hverken med vitaminer, mineraler eller kostfibre og hører til i kategorien “tomme kalorier” sammen med slik og alkohol.
Drikker du meget sodavand, øger du bl.a. din risiko for overvægt og potentielt sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og højt blodtryk.
“Sodavand er noget, vi typisk bare lægger oven i vores basiskost, og et højt indtag øger derfor risikoen for at blive overvægtig”.— Jeppe Matthiessen, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.
De seneste år er salget af lightsodavand steget støt herhjemme. En opgørelse fra 2018 viser, at ca. 40 pct. af vores samlede sodavandskøb er light. Men kan vi risikofrit bælle sodavand, så længe den søde smag er kunstigt skabt?
Hvis din primære bekymring er at tage på i vægt, ser light ud til at være et bedre alternativ til sukkersødet sodavand. Flere studier har vist, at sukkerfri sodavand i sig selv ikke får dig til at tage på.
Fx et eksperiment på Aarhus Universitet, hvor 47 personer skulle drikke enten 1 liter sukkersødet sodavand om dagen eller 1 liter lightsodavand, mælk eller vand. Efter seks måneder havde gruppen, der drak sukkersødet sodavand, som de eneste taget på i vægt.
Læs også: Kalorieberegner – Hvor mange kalorier har jeg brug for?
De havde desuden fordoblet mængden af skadeligt fedt i leveren, bughulen og blodet. Intet af dette gjorde sig gældende for personer, der havde drukket light, vand eller mælk.
Alligevel gælder max.-anbefalingerne om 0,5 l sodavand om ugen også for lightvarianterne. Det er nemlig ikke kun det høje sukkerindhold, der bekymrer forskerne.
“Personer, der indtager store mængder sodavand, erstatter sunde drikkevarer som vand, mælk, kaffe og te. Light bør primært være et alternativ til dem, der i forvejen drikker meget sukkersødet sodavand og har brug for at mindske indtaget”.— Jeppe Matthiessen, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.
LIGHT SODAVAND feder øjensynligt ikke, men forskere anbefaler stadig, at du slukker tørsten i andre ting.
Skal man tro et studie fra 2019 med over 450.000 deltagere, lever både lightdrikkere og almindelige sodavandsdrikkere kortere.
Studiet, der havde deltagere fra 10 europæiske lande, inklusive Danmark, fandt, at de, der drak to glas sodavand eller mere om dagen, havde 17 pct. højere risiko for at dø før tid, sammenlignet med personer, der max. drak ét glas om måneden.
Uanset om det var light eller almindelig sodavand. Og der var taget højde for deltagernes øvrige livsstil, fx om de var overvægtige eller røg.
Læs også: Din guide til antioxidanter
Studier som dette kan ikke med sikkerhed bekræfte, at det er sodavandens skyld. Sodavandsdrikkere kan have andre uforudsete usunde vaner til fælles, og noget kan være rent tilfældigt. Alligevel mener overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse, som har bidraget til studiet, at resultatet skal tages alvorligt.
“Det indikerer, at der er noget i sodavand, som ikke er specielt sundt for os – ud over sukker. Sodavand er et ultraforarbejdet produkt, fyldt med unaturlige tilsætningsstoffer som smagsforstærkere og farvestoffer. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvad disse stoffer gør ved os.”— Anne Tjønneland, overlæge og forskningsleder, Kræftens Bekæmpelse
Ifølge Anne Tjønneland ligger en del af forklaringen på, hvorfor et højt sodavandsindtag korter levetiden, måske i vores tarme.
I modsætning til almindelig sund kost får tarmene nemlig ingen fibre eller andet godt at arbejde med i sodavand. Det gør dem mere gennemtrængelige for forskellige uheldige stoffer, forklarer hun:
“Visse studier har allerede fundet sammenhæng mellem nogle af de stoffer, der findes i sodavand, og en uhensigtsmæssig sammensætning af vores tarmbakterier. Vi ved, at vores tarmmikrobiom påvirker hele kroppen og har rigtigt meget at sige i forhold til vores helbred, så det er bestemt noget, vi skal holde øje med og forske mere i.”
Ét israelsk studie fra 2022 viser, at sødestofferne sakkarin og sukralose, der findes i visse lightsodavand, kan forstyrre bakteriesammensætningen i tarmen hos mennesker og påvirke vores blodsukker.
Studiet finder imidlertid ingen påvirkning ved aspartam, som også er et almindeligt sødemiddel. Studier som dette eksemplificerer også, hvorfor der er brug for yderligere forskning i kunstige sødestoffer og lightsodavand, mener seniorrådgiver Jeppe Matthiessen:
Læs også: Sandheden om sødemidler – de 14 oftest stillede spørgsmål
“Sødestoffer er ikke én samlet gruppe, og dem, vi putter i lightsodavand i dag, er både risikovurderet og godkendt i EU. Der er hverken fundet evidens for, at kunstige sødestoffer har en positiv eller en negativ effekt på risikoen for hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft eller overvægt.”
Vi ved, at det ikke gør noget godt for kroppen. Men måske gør det noget godt for din livskvalitet. Og det er også værd at tage med, når regnestykket skal gøres op.
Kan du nøjes med et enkelt glas i weekenden, på ferien eller som alternativ til alkohol? Ja, så slipper du nok for den helt store regning. Overstiger dit forbrug en halv liter om ugen, bør du ifølge forskerne skrue ned – eller i hvert fald være bevidst om, at regningen kan blive uforudsigelig.