“Den hvide gulerod” er helt sin egen. Brug den nøddeagtige smag som krydderi, og forkæl maven med det tårnhøje fiberindhold. Der er pastinak på menuen!
HVAD VED DU OM PASTINAKKER? Her får du både opskrifter og svar på dine spørgsmål.
Du har købt en pose blandede rodfrugter i supermarkedet, men hjemme kommer du måske i tvivl om, hvad den aflange, lyse rod er.
En pastinak er en rodfrugt, der tilhører skærmplantefamilien. Med den får du tanket op med især kostfibre, B- og E-vitamin. Den kan spises rå, kogt, bagt eller stegt og bruges ofte i supper, gryderetter og puréer.
Vi har samlet vores opskrifter med pastinak og serverer sammen med dem råd om næring, opbevaring og tilberedning.
Pastinak hører til den nederste del af kostpyramiden og er som alle andre grøntsager kilde til flere vigtige vitaminer og mineraler, herunder A-, B-, C- og E-vitaminer, folat og kalium.
Dér, hvor den virkelig skiller sig ud, er på sit høje indhold af kostfibre. Fibre giver tarmene noget at arbejde med, så du får en god fordøjelse, og så giver fibrene en hurtigere og længerevarende mæthed.
Læs også: Antiinflammatorisk kostpyramide
Her er listen over de vigtigste ting i pastinak:
Pastinak har et tårnhøjt indhold af kostfibre på 4,6 g pr. 100 g. Det svarer til knap tre gange så mange fibre som i kartofler.
Højt indhold af kostfiber giver sunde tarme, god fordøjelse og en gedigen mæthed.
Her kan du se indholdet af kostfibre sammenlignet med andre grøntsager.
KILDE: Frida fooddata.dk, DTU
Pastinak indeholder 63 kcal pr. 100 g. Dermed ligger den i den høje ende af kalorieskalaen for grøntsager – den har fx næsten dobbelt så mange kalorier som i en gulerod.
Står valget mellem pastinak-mos eller kogt ris eller pasta til maden, så er den gullige rod dog stadig et meget kaloriefattigt valg.
Gulerødder er længe blevet kædet sammen med forebyggelse af kræft. Forsøg med rotter viser, at stofferne falcarinol og falcarindiol hæmmer kræft.
Nu er forskere på Odense Universitets Hospital ved at finde ud af, om virkningen er den samme på os mennesker.
Forskningsleder Gunnar Baatrup er optimistisk: “Som det ser ud nu, har man større effekt af to gulerødder om dagen end af hele det danske screeningssystem,” siger han til Fyens Stiftstidende. Inden du fylder dit køleskab med gulerødder, så skal det lige nævnes, at der er tale om en særlig sort gulerod med et særligt højt indhold af falcarinol og falcarindiol. Som det er lige nu, dyrkes og sælges sorten ikke i Danmark.
Stofferne findes også i andre grøntsager og krydderurter, fx pastinak. Men også i persillerod, selleri, dild og persille.
Persilleroden ligner pastinakken, men du kan kende forskel på de to ved at kigge i den ende, hvor bladene har siddet.
Hvor persilleroden går opad i toppen, har pastinakken en lille fordybning mellem roden og stilken.
Du kan bruge huskereglen: “Pastinakken skal ned med nakken”.
Roden skal helst opbevares køligt som i køleskab eller kælder. Der holder den sig frisk i 12-14 dage. I stuetemperatur går der til gengæld kun et par dage, før den bliver blød.
Ja. Skær grøntsagen i tern eller skiver, og blanchér den i ca. 2-3 min. For at undgå misfarvning kan der tilsættes citronsyre eller citronbåde til vandet.
Frys ned i mindre poser, så det er let at tilsætte roden til gryderetter eller mos.
Den er i sæson fra september til april. Lad den gerne stå i jorden efter den første frost, for kulden omdanner nogle af kulhydraterne til sukker, så roden får mere sødme.
Kogetiden afhænger af størrelsen på stykkerne, men ca. 10-15 minutter.
Ved kogningen ændrer smagen sig fra det lidt skarpe over til en sødere smag, fordi stivelsen omdannes til glukose.
Pastinakker skal bages ca. 20-40 min. i ovnen ved 180 gr. varmluft, alt efter størrelsen på udskæringen.
Den gule rod kan sagtens spises rå i salater, og der er også flest sunde stoffer i den rå grøntsag. Den lidt skarpe smag a la selleri kan dog afskrække mange, og den forsvinder, hvis du varmer den op.
Pastinakker bør skrælles inden tilberedning, da der nemt kan gemme sig skidt i skrællen.
Indeni er kødet helt hvidt. Det kan dog blive misfarvet, når det får adgang til ilt. Det kan du undgå ved at lægger pastinakker i vand med citronsaft eller blanchere dem i få minutter.
SKRÆLLEN AF EN PASTINAK skal helst fjernes inden tilberedning.
TOPPEN AF PASTINAKKEN frarådes at spise, så klip den af.
Den har en karakteristisk intens, lidt nøddeagtig smag a la selleri. Rå er den skarp og grov i smagen, så i en salat eller råkost er det en god idé at blande den med fx æble eller gulerod.
Når den tilberedes med varme, bliver smagen mere sød a la gulerod.
Den lækre nøddeagtige smag er en fornem smagsgiver i fx supper, gryderetter og puréer. Pastinak kan næsten bruges som et krydderi.
Rodfrugten kan bruges i rigtig mange sammenhænge. De mest oplagte er i supper og gryderetter, hvor de kan give en nøddeagtig smag til retten.
Som tilbehør gør de sig fortrinligt som ovnbagte rodfrugter eller fritter, og de kan også lægges hele på grillen.
Bager du pizza er tynde skiver af pastinak lækkert fyld med pesto og frisk rucola. På grund af den søde smag kan den sunde pastinak sågar bruges i kager.
Får pastinakken lov at ligge uberørt i grøntsagsskuffen?
Så tjek disse sunde og alsidige opskrifter. Den smagfulde rodfrugt kan nemlig bruges til mange ting …
Prøv at smide grøntsager på risten i stedet for kød næste gang, du tænder op for grillen. Her får du en supernem opskrift på grillede pastinakker.
Grøntsagsfritterne bliver helt sprøde, hvis du bruger en airfryer. Ellers kan de også tilberedes i ovnen på bare 20 minutter.
Verdens hurtigste vej til at give smag til din salat – eller veggieburger – er at lave dine egne syltede pastinakker.
Pastinak til overs i grøntsagsskuffen? Så lav suppe af den og andre grøntsager. Her er der toppet op med kylling og æg. Mmmm ...
Udnyt den gode mæthed, som rodfrugter giver. Med pastinak i salaten, kan den faktisk udgøre et helt måltid.
... eller bare én af delene. Salaten mætter, er sund og tilfredsstiller både salat- og kødelskere.
Giv klassikeren et sundhedsløft ved at bruge pastinakker og gulerødder udover kartofler. Det gør absolut kun godt for smagen!
Middagen her er serveret på bare en halv time, og så er den tilmed fuld af fibre og sundt fedt.
Pastinak eller knoldselleri giver fibre og smag til kødsovsen. Har du børn i huset, vil de sikkert ikke opdage, at de spiser grøntsager.
Pastinakker og gulerødder akkompagnerer kyllingen perfekt i denne ovnret, som hele familien kan lide.
KILDE: Stine Junge Albrechtsen, diætist hos Inspire Institute og yogalærer hos Yoga For You