Ingefær – bekæmper betændelse og kvalme
Ingefær bekæmper både betændelse, kvalme, slidgigt og muskelømhed samt styrker dit immunforsvar. Se alle dens sunde effekter her – og få svar på hvordan du bedst tilbereder og spiser ingefær.
Ingefær bekæmper både betændelse, kvalme, slidgigt og muskelømhed samt styrker dit immunforsvar. Se alle dens sunde effekter her – og få svar på hvordan du bedst tilbereder og spiser ingefær.
Ingefær er supersundt. Men hvad gør det egentlig godt for? Hvordan spiser man frisk ingefær? Og hvor meget må man spise om dagen? Få svar på alle dine spørgsmål her.
Ingefær er en plante, der har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina. Rødderne bruges oftest som krydderi i mad, men i de senere år er ingefærshots også blevet meget populære.
Ingefær dæmper betændelsestilstande
Forskning har fastslået, at ingefær er en af mest antiinflammatoriske råvarer, der findes. Det vil sige, at ingefær er fremragende til at bekæmpe betændelsestilstande i din krop. Det er ingefærs tårnhøje indhold af plantestofferne, gingeroler, der virker effektivt mod betændelse.
Ingefær modvirker kvalme
Flere studier viser, at ingefær effektivt tager hånd om din kvalme, både hvis den skyldes søsyge, køresyge, graviditet eller ligefrem kemobehandling. Om det også kan lindre kvalme efter tømmermænd, kan du jo selv teste af derhjemme.
Ingefær styrker dit immunforsvar
Ingefær giver dit immunforsvar flere kræfter til at tage hånd om de virus, der angriber kroppen, fx forkølelsesvirus.
Ingefær kan lindre gigtsmerter
Ingefær kan ikke helbrede gigt, men ifølge studier kan ingefærekstrakt dæmpe stivhed og smerter hos patienter med slidgigt i knæ og hofter og dermed øge deres bevægelighed. Formentlig er det gingerolerne, der bekæmper betændelse i kroppen, som kan tage æren for effekten.
Ingefær lindrer ømme muskler
Træner du hårdt, og har du ofte ømme muskler, kan du med fordel begynde at spise ingefær. Studier viser nemlig, at det kan lindre ømhed efter træning. Igen menes det at være gingerolerne, der er på spil, idet de dæmper den betændelse, der kan opstå i kroppen efter et hårdt træningspas.
Du får mest udbytte af ingefæren ved at spise roden rå, som den er. Du kan fx rive den og komme den i dine smoothies, juicer, morgenskyr eller i saften fra en friskpresset appelsin.
Du kan fx også spise ingefær i skiver til sushi, proppe den i supper eller komme den finthakket ud over dine wokretter.
Ingefær er også velegnet at bruge friskrevet i marinader til kød, idet det indeholder et enzym, der mørner kødet.
Du kan også koge ingefæren og bruge den til de populære ingefærshots. Her skal du dog være klar over, at du cirka halverer effekten af ingefær ved at koge den.
Du kan godt spise den lysebrune skræl, men der er ingen grund til det. Modsat de fleste andre frugter og grøntsager indeholder ingefærskrællen ikke nævneværdigt sunde stoffer. Skræl gerne ingefærknolden med en teske, så “skræller” du nemlig meget tyndt og undgår, at for meget af den sunde rod går til spilde.
Vil du gerne bruge skrællen, så vask ingefærroden godt forinden, og skrub med en grøntsagsbørste i alle de små kroge, så du fjerner snavs, virus og bakterier.
Ja, du kan sagtens fryse ingefær ned, hvis du har fået købt en ordentlig portion. Skræl ingefæren, inden du fryser den ned, og riv den, når den er optøet.
Sådan laver du ingefærshot: Skrub ingefæren grundigt, og skær den i tynde skiver. Kom dem i en gryde med 1,5 l vand og lad det simre i 45 min. Lad derefter ingefæren trække i 45 min. i vandet, inden du sier væsken. Tilsæt lidt honning plus saften fra 1-2 citroner, og stil på køl.
I langt de fleste forsøg med ingefær har forskerne givet deltagerne 500-1000 mg tørret pulver, svarende til 2-4 gram frisk ingefær. Det betyder ikke, at du ikke må indtage mere, men lad være med at overdrive det.
Ved usandsynligt store indtag over flere uger kan ingefæren potentielt virke skadelig. Overdosering kan medføre oppustethed, diarre, halsbrand, ustabilt blodtryk og blodsukker samt øget tendens til blødninger. I yderste konsekvens har man på forsøgsdyr set udvikling af kræftsvulster.
Der foreligger kun få risikoanalyser, men baseret på rotteforsøg konkluderer forskere, at mængder på 10-15 gram dagligt må vurderes som værende absolut harmløse for voksne. 10-15 gram ingefær svarer ca. til – i revet tilstand – en teske med top.
Enkelte forskere, blandt andet fra University of Maryland, er dog en tand mere konservative og anbefaler en øvre grænse på 4 gram om dagen. Selv disse mest forsigtige forskere ser således ikke noget problem i, at du overskrider grænsen enkelte dage, men fraråder blot at indtage store mængder dag ud og dag ind.
Det har dog også en betydning, hvordan du indtager ingefær. Mens du ved pulver, kapsler, tabletter og blendet ingefær får hele knolden indenbords, er den indtagne mængde lavere, når du koger et ekstrakt eller kører den gennem en juicer.
Er du gravid, fraråder Sundhedsstyrelsen, at du tager ingefær som kosttilskud, ligesom Fødevarestyrelsen fraråder ingefærshots til gravide. I te og madlavning kan gravide dog godt nyde den sunde rod, idet indtaget her igennem typisk vil være mindre.
Patienter i blodfortyndende behandling bør tjekke med deres læge, før de indtager ingefær i større mængder.