En blodprop kan komme som lyn fra en klar himmel og forandre livet for altid. Heldigvis bliver behandlingerne stadig mere effektive, ligesom videnskaben hele tiden bliver klogere på risikofaktorerne. Læs med her og bliv meget klogere på blodpropper.
BLODPROP I BENET – benene er et af de steder, som hyppigst bliver ramt af en blodprop.
Alle kan blive ramt af en blodprop. Medmindre du er genetisk disponeret, er der dog nogle ting, du selv kan gøre for at minimere risikofaktorerne. Her besvarer vi otte spørgsmål om blodpropper lige fra, hvad det er, hvor de rammer og hvordan det føles.
Navnet tages bogstaveligt. En blodprop er en klump af fortykket blod, der blokerer for gennemstrømningen af den livsvigtige væske. Blodklumpen opstår primært af to årsager:
I det første tilfælde bliver blodet tykkere, fordi det forsøger at reparere en skade på indersiden af en blodåre. Blods evne til at størkne er en essentiel del af al sårheling, og du har sikkert selv observeret processen, når du har haft sår og rifter. Hvis ikke blodet størknede, ville du simpelthen bløde meget længere tid. Problemerne, som blodet forsøger at udbedre, opstår som regel i forkalkede årer, hvor risikoen for skader er størst. Åreforkalkninger er aflejringer af såkaldt plaque – en blanding af kolesterol (fedt) og bindevæv – i årerne. Plaque i sig selv besværliggør gennemstrømningen af blod, men øger også risikoen for skader på årerne og dermed også risikoen for blodpropper.
I det andet tilfælde begynder blodet at størkne, fordi det står for stille – typisk i benene. Det sker, hvis du har været sengeliggende i lang tid, eller hvis du af andre årsager ikke har brugt dine ben, som du plejer. Den type opstår i venerne, som er de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. Den første type blodpropper, du lige har læst om, opstår i arterierne, som fører blod fra hjertet og ud i resten af kroppen. Nogle blodpropper giver sig til kende samme sted, som de opstår, men andre rejser et stykke vej, før de skaber ravage. En blodprop i benets vener kan fx krybe op i lungen, hvor den kan give alvorlige problemer.
En sund blodåre uden forhindringer for blodgennemstrømningen.
En blodåre med åreforkalkning. Risikoen for skader på blodåren er nu større.
Der har dannet sig en blodprop, som blokerer for gennemstrømningen af blod.
De kan opstå i hele kroppen, men her har vi samlet symptomerne på de hyppigst ramte steder.
Symptomer: En blodprop i lungen skyldes oftest, at en blodprop fra benene eller bækkenet er vandret op. Den vil typisk vise sig som:
Symptomer: En blodprop i benet kan både sidde i arterierne og i venerne. Symptomerne er forskellige, alt efter hvor den opstår, men i benene er blodpropper i venerne det mest almindelige.
I venerne:
I arterierne:
Symptomer: Typisk kommer de fra det ene sekund til det andet og kan forsvinde lige så hurtigt igen. Symptomerne afhænger af, hvilket center i hjernen der er ramt, men kan være alt fra:
Det kan ske, at den ramte ikke erkender sine egne symptomer og derfor modsætter sig hjælp.
Symptomer:
VIDSTE DU, AT ... ... særligt ældre kvinder og diabetespatienter har en tendens til at have mildere symptomer end resten af befolkningen? Men det er en skrøne, at kvinders symptomer generelt er anderledes end mænds.
Der er gode behandlingsmuligheder. I dag overlever fx cirka 90 pct. af alle, der har en blodprop i hjertet, hvor tallet tidligere var meget lavere.
Overordnet kan du inddele behandling i en medicinsk og kirurgisk variant. Den specifikke behandling afhænger af, hvor blodproppen sidder, og hvor alvorlig den er. Det er essentielt, at den ramte hurtigst muligt får behandling.
Medicinsk behandling kan være en mulighed i mildere tilfælde, og der kan både bruges blodpropopløsende og blodfortyndende medicin. En operation foregår ofte ved at fjerne blodproppen med et kateter, der føres op gennem en pulsåre. Et kateter er et lille rør, der kan suge blodproppen til sig.
Ved blodpropper i hjertet er behandlingsmulighederne ballonbehandling og bypass-operation. Ved en ballonbehandling indføres et kateter med en særlig ballon i spidsen, som kan blæses op inde i forsnævringen, så der igen bliver plads til, at blodet kan flyde frit. En bypass-operation går ud på at styre blodet uden om forsnævringen via en ny blodåre, der er hentet fra et andet sted i din krop.
LÆS OGSÅ: Karsprængninger – sådan forebygger og behandler du
DROP CIGARETTERNE – rygning øger risikoen for at få en blodprop.
De kan ramme alle, men flere ting øger risikoen. Nogle af dem kan du selv gøre noget ved, mens andre ikke lader sig ændre. Igen er det vigtigt, at vi skelner mellem blodpropper i arterierne og blodpropper i venerne, for deres risikofaktorer er vidt forskellige.
For blodpropper i arterierne spiller din livsstil ind, fordi en række dårlige vaner kan føre til øget åreforkalkning. Det er ting som:
Som ryger har du ifølge Hjerteforeningen fem gange større risiko for blodpropper i hjertet i forhold til ikke-rygere, og i 2019 viste et dansk studie, at hvis du kun kigger på patienter med blodprop i hjertet i alderen 30-50 år, er tre ud af fire af dem rygere.
På listen finder vi også for lidt motion og dårlig kost. Begge dele kan medvirke til forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal, som begge er vigtige risikofaktorer, når vi snakker blodpropper i arterierne. Så er der også de faktorer, du ikke har kontrol over. Det er ting som:
Nogle familier kan både være særligt udsatte for blodpropper i det hele taget, men også særligt udsatte for forhøjet blodtryk, der øger risikoen for blodpropper. Gør det sig gældende for din familie, skal du være ekstra opmærksom.
Risikoen for blodpropper stiger fra 40-årsalderen, og kvinders risiko stiger markant, når de kommer i overgangsalderen. Mænd får oftere blodpropper end kvinder, og endelig er diabetespatienter – uanset om det er type I eller II – også mere udsatte.
Graviditet, overvægt, p-piller og kræftsygdom øger også risikoen. Der er dog forskel på de forskellige typer p-piller, og p-piller fra 2. generation anses for at være de sikreste. Endelig kan du også være genetisk disponeret.
Antal personer, der bliver ramt af blodpropper om året:
Kilder: Hjerteforeningen, Hjernesagen, Øjenforeningen, sundhed.dk og min.medicin.dk
MOTION – fysisk aktivitet forbedrer blodets gennemstrømning og kan sænke et eventuelt forhøjet blodtryk.
Du kan minimere risikofaktorerne, men der gives selvfølgelig ingen garantier. For blodpropper i arterierne handler det om et eventuelt rygestop, at spise hjertesundt og dyrke nok motion. Motion forbedrer både blodets gennemstrømning og kan sænke et eventuelt forhøjet blodtryk. Begge dele kan forebygge blodpropper.
LÆS OGSÅ: Sådan spiser du hjertesundt med DASH-diæten
For at forebygge blodpropper i benenes vener anbefales det, at du bruger kompressionsstrømper på stillesiddende rejser, der varer længere end fire timer.
De knælange kompressionsstrømper hjælper venerne med at føre blodet tilbage til hjertet ved at påføre et tryk, som er størst ved anklen og aftagende op mod knæet. Fordi presset omkring ankler og læggen er det vigtigste, kan du ikke finde din størrelse ved at navigere efter din skostørrelse. Sokkerne skal sidde til, men de må endelig ikke spærre for blodtilførslen. Er du i tvivl, er det bedst at rådføre sig med en fagkyndig. Har du ikke haft problemer med benene før, skal du have kompressionsstrømper af klasse I, som er den mindst stramme variant – der er tre klasser i alt.
Tag gummihandsker på, og fold strømpen halvt på vrangen.
Sæt foddelen på med omhu. Rul og skub skaftet op. Du må ikke trække.
Kontrollér, at strømpen sidder korrekt, og det føles behageligt.
En blodprop er en lumsk størrelse, der i værste tilfælde kan koste den ramte livet eller gøre dig invalid, men i andre tilfælde lade dig gå nærmest fri. For mennesker med blodprop i benet kan det fx i værste fald betyde en amputation, mens andre uden problemer kan fortsætte deres normale liv. Heldigvis bliver sidstnævnte gruppe stadigt større, da behandlingen bliver stadigt mere effektiv.
Din krop kan selv opløse dem, men du vil typisk stadig have forbigående symptomer. Det er meget vigtigt at få undersøgt, hvis du har mistanke om, at du har haft en forbigående blodprop, da det kan være et forvarsel om, at en alvorligere en af slagsen er på vej.
LÆS OGSÅ: De bedste øvelser til nedsunken forfod
Kilde: Nikolaj Eldrup, overlæge og klinisk lektor på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 12/2020