Kvinde måler blodtryk med en blodtryksmåler
Blodtryksmåler

Med en blodtryksmåler til hjemmebrug kan du hurtigt tjekke, om dit blodtryk er o.k.

GUIDE: Sådan bruger du en blodtryksmåler hjemme

Højt blodtryk kan skade dit hjerte og dine blodkar – højst sandsynligt uden at du mærker noget som helst. Med en blodtryksmåler til hjemmebrug kan du nemt opdage forhøjet blodtryk. Se her, hvor tit du skal bruge den, og hvordan du selv laver en perfekt blodtryksmåling.

1. maj 2019 af Eva Skjøde

Hver 5. voksne dansker lider af forhøjet blodtryk – og en del af os har det, uden at vi aner det. Forhøjet blodtryk giver nemlig sjældent mærkbare symptomer. Alligevel kan det forvolde uoprettelig skade på dit hjerte-kar-system og øge din risiko for bl.a. blodpropper og hjerneblødning, hvis du går rundt med det længe.

En blodtryksmåling er den eneste sikre måde at opdage forhøjet blodtryk på. Du kan få målt dit blodtryk hos lægen – eller du kan gøre det selv med en blodtryksmåler til hjemmebrug. Har får du en guide til, hvordan du selv bruger en blodtryksmåler.

 
 

Er det o.k. at måle sit eget blodtryk med en blodtryksmåler til hjemmebrug?

Ja, blodtryksmålere til hjemmebrug er efterhånden både så præcise og nemme at betjene, at du roligt kan bruge en blodtryksmåler hjemme hos dig selv. 

Gå efter en godkendt og fuldautomatisk model, og køb den hos en forhandler, du har tillid til. Som udgangspunkt er modeller, der måler dit blodtryk på overarmen, de mest præcise. Sørg for at få en blodtryksmåler med en manchet til din arm i den rigtige størrelse.

Hvis du oplever, at dit blodtryk er for højt med din egen blodtryksmåler, skal du altid gå til lægen, så du både kan få dobbelttjekket dit blodtryk, og så I sammen kan planlægge, hvordan dit høje blodtryk skal behandles.

Tag også fat i din læge, hvis din egen blodtryksmåler giver mystiske målinger med fx store udsving – eller målinger, der afviger markant fra det, du tidligere har fået målt hos lægen. 

Fordele ved en blodtryksmåler til hjemmebrug

Der er flere fordele ved at kunne bruge en blodtryksmåler derhjemme:

  • Du kan måle dit blodtryk, så ofte du vil.
  • Du kan gøre det lige, når det passer dig.
  • Du kan få mere retvisende målinger, fordi du kan lave flere målinger over tid. Hvis du hos lægen får konstateret et for højt blodtryk, vil du ofte opleve, at lægen låner dig en blodtryksmåler til hjemmebrug med besked om at komme igen, når du har fået brugt blodtryksmåleren grundigt over fx 3 dage eller konstant i et døgn. Dit blodtryk svinger – både fra dag til dag og fra morgen til aften. Så jo flere målinger, jo mere sikkerhed har du for, at de samlet set giver et rigtigt billede af dit blodtryk og ikke er påvirket af særlige omstændigheder netop den dag, du var hos lægen.
  • Du kan hurtigt tjekke dit blodtryk, hvis du føler et aktuelt behov for det.

  • Du styrer uden om fænomenet "Hvid kittel-blodtryk" ("White coat hypertension") – hos mange stiger blodtrykket automatisk, når de er hos lægen pga. anspændelse og nervøsitet, og de får derfor en fejlagtigt høj måling.
  • Du kan bruge blodtryksmåleren til at tjekke blodtrykket hos andre familiemedlemmer.

Fordele ved at få målt blodtryk hos lægen

Hvis du med din egen blodtryksmåler konstaterer, at du har for højt blodtryk, skal du altid kontakte din egen læge – både for at få dobbelttjekket dine egne målinger og ikke mindst for, at I kan aftale, hvilken behandling du skal have.

Selv om dit blodtryksapparat er nemt at bruge, kan det ikke altid udelukkes, at du kommer til at bruge det forkert, eller at blodtryksmåleren har en defekt. Så tjek altid hos lægen, hvis du er i tvivl.

Sådan bruger du en blodtryksmåler

Kan jeg bruge blodtryksmåleren på mig selv – alene?

Ja, det kan du sagtens. Automatiske blodtryksmålere til hjemmebrug er beregnet til at blive betjent af én person, der måler sit eget blodtryk. Du kan selvfølgelig godt få en anden til at gøre det, ligesom du kan være den, der måler familiens eller dine venners blodtryk med din blodtryksmåler.

Hvordan måler jeg bedst selv mit blodtryk med en blodtryksmåler

Det er ikke svært at måle sit eget blodtryk med en blodtryksmåler til hjemmebrug. 

Problemet med blodtrykket er dog, at det stiger og falder konstant – i løbet af døgnet og alt efter dine aktiviteter, dit stressniveau m.m. Derfor er der en række ting, du skal være opmærksom på både før og under målingen, hvis du vil lave en så retvisende blodtryksmåling som muligt.

Inden du bruger din blodtryksmåler

  • Undgå at ryge 30 minutter før blodtryksmålingen
  • Undgå at drikke kaffe 30 minutter før blodtryksmålingen
  • Undgå anstrengende aktiviteter i 30 minutter før en blodtryksmåling
  • Undgå alkohol før målingen
  • Undgå at bruge blodtryksmåleren 30 minutter efter et måltid eller en snack
  • Undgå varmt bad og sauna, inden du bruger din blodtryksmåler

Selve blodtryksmålingen

Start altid med at læse brugsvejledningen til netop din blodtryksmåler, og mål dit blodtryk som anvist i den. Her er en generel vejledning til blodtryksmåling, som tager udgangspunkt i, at du bruger en almindelig fuldautomatisk blodtryksmåler (med selvoppustende manchet), der måler på overarmen.

  • Du skal måle trykket på bar hud – så hav en kortærmet trøje på eller løse ærmer, der kan rulles op uden at stramme om armen. 
  • Sæt dig godt til rette et sted, hvor du kan sidde behageligt og afslappet og have din arm hvilende på et bord eller armlæn. Sid med begge ben i jorden – du må ikke sidde med krydsede ben.
  • Sæt blodtryksmålerens manchet på din overarm. Mål altid på samme arm (som udgangspunkt den venstre) eller notér, hvilken arm du måler på. Der kan være forskel på trykket i dine arme.
  • Placér manchetten korrekt, så den nederste kant er et par cm over albueleddet, og luftslangen kommer ud forneden på manchetten.
  • Manchetten skal ikke sidde helt stramt til – du skal uden problemer kunne få et par fingre ind under den.
  • Sørg for, at manchetten er på højde med dit hjerte, og at din arm hviler afslappet med håndfladen opad. Brug evt. en pude til at understøtte armen.
  • Prøv nu at sidde stille og slappe helt af i 5 minutter eller mere, inden du sætter blodtryksmåleren i gang.
  • Tryk på startknappen og vent. Din blodtryksmåler pumper nu stille og roligt manchetten op til det perfekte tryk (det kan godt stramme lidt) og letter herefter trykket, mens den foretager målingen. Du må ikke bevæge dig eller tale imens.
  • Din blodtryksmåler bipper (formentlig), når din blodtryksmåling er færdig.
  • Skriv din blodtryksmåling ned, hvis du vil følge dit blodtryk over tid (fx i vores blodtryks-skema), hvis din blodtryksmåler ikke selv kan gemme dataene.
  • Gentag gerne blodtryksmålingen tre gange efter hinanden, og brug så gennemsnittet af de tre målinger som resultatet for din blodtryksmåling. Nogle blodtryksmålere regner automatisk gennemsnittet for de tre seneste målinger ud. Ellers kan du bruge vores blodtryks-skema til at regne det ud.
  • Vent mindst et minut mellem disse tre målinger, så blodet kan nå at flyde normalt før næste blodtryksmåling. 

LÆS OGSÅ: Hvad påvirker mit blodtryk?

Hvornår skal jeg bruge blodtryksmåleren?

Da blodtrykket svinger hen over døgnet, er det en god idé at måle det på omtrent samme tidspunkt hver gang, hvis du vil følge det over tid.

Det bedste er at lave en blodtryksmåling både morgen og aften med tre gentagne målinger hver gang. Brug gerne blodtryksmåleren inden morgenmaden (og før dagens første kop kaffe) og inden aftensmaden, så din måltider ikke kommer til at påvirke din blodtryksmåling. 

Når du laver en blodtryksmåling, er det en god idé at måle tre dage i træk – med tre gentagne blodtryksmålinger både morgen og aften.

Viser din blodtryksmåling, at du har forhøjet blodtryk (over 135/85 for en hjemme-blodtryksmåling), så husk altid at tage fat i din egen læge og få dobbelttjekket blodtrykket og få aftalt, om eller hvordan du skal behandles. 

Det betyder værdierne på din blodtyksmåler
Det betyder tallene på din blodtryksmåler

Alle blodtryksmålere er selvfølgelig ikke ens. Men alle målere vil vise dit systoliske blodtryk (1) og dit diastoliske blodtryk (2). De fleste viser også din puls (3) og vil også have en indikator (4), der viser, om dit blodtryk er sundt (i det grønne felt) eller for højt (i det røde felt). Her på billedet er pulsen 64 og blodtrykket 108/65, hvilket er et helt optimalt blodtryk. Det markeres da også med en enkelt streg i det grønne felt (4).

Hvad betyder værdierne på blodtryksmåleren?

En blodtryksmåler til hjemmebrug viser typisk det systoliske blodtryk, det diastoliske blodtryk og din puls.

Det systoliske blodtryk er det, der står øverst (det “over stregen”), og det viser trykket i dit blodkar, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Er det over 140, har du forhøjet blodtryk (over 135 for en hjemmeblodtryksmåling).

Det diastoliske blodtryk er det, der står nederst (det laveste tal), og det viser trykket, når dit hjerte slapper af og fyldes med nyt blod. Er det over 90, har du forhøjet blodtryk (over 85 for en hjemmeblodtryksmåling).
BLODTRYKS-TABEL: Højt, lavt og normalt blodtryk

Pulsen viser hjerteslag pr. minut. Din puls svinger alt efter dit aktivitetsniveau. Din hvilepuls – altså den puls, du har, når du er helt i ro – svinger fra person til person. 

Jo lavere hvilepulsen er, jo bedre fysisk form vil du typisk være i. Hvis du begynder at træne, vil du højst sandsynligt opleve, at din hvilepuls begynder at falde. 

Så du kan også bruge en blodtryksmåler til at tjekke din form. En normal hvilepuls for kvinder ligger på ca. 60-70.

Hvad er et optimalt blodtryk?

Et optimalt blodtryk ligger på max. 120/80. Du skal dog over 140/90, før man snakker om forhøjet blodtryk. Måler du blodtryk derhjemme, er grænsen dog lidt lavere – et hjemmeblodtryk skal helst ligger under 135/85.

Tjek værdierne for lavt, højt og normalt blodtryk her

Hvor tit skal jeg måle mit blodtryk? 

Det er en god idé for alle at få målt blodtryk med jævne mellemrum, da man kun i sjældne tilfælde kan mærke, at man har forhøjet blodtryk. 

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor hurtigt vores krop tager skade af et forhøjet blodtryk. Men som tommelfingerregel vil dit kredsløb allerede i løbet af et år med uopdaget moderat eller svært forhøjet hjemmeblodtryk (over 155/95) begynde at tage skade, og efter nogle år vil din risiko for at få fx blodpropper og hjerneblødning stige. 

Hvis du får lavet en blodtryksmåling og dermed opdager dit forhøjede blodtryk og kommer hurtigt i behandling, vil disse skader som regel forsvinde igen. 

Men hvis du går rundt med et uopdaget eller ubehandlet højt blodtryk i mere end 3-5 år, risikerer dit kredsløb at tage permanent skade, da der ofte vil være udviklet bindevæv i dit hjerte-kar-system, som ikke forsvinder helt igen, når du omsider kommer i behandling. 

Der findes ikke officielle retningslinjer for, hvor ofte vi bør få lavet en blodtryksmåling enten hos lægen eller med vores egen blodtryksmåler. Men overlæge og professor i hypertension ved Holbæk Sygehus, Michael Hecht Olsen, anbefaler disse retningslinjer:

  • Hvis du aldrig har fået lavet blodtryksmåling og ikke er i risikogruppen for forhøjet blodtryk: Få lavet en blodtryksmåling senest, når du runder de 50 år.  Herefter er det en god idé at få målt blodtrykket med jævne mellemrum, fx når du er hos læge i anden anledning eller derhjemme med din egen blodtryksmåler.

  • Hvis du aldrig har fået målt blodtryk og er i risikogruppen (fx er overvægtig, ryger, ikke dyrker motion, har forhøjet blodtryk i familien m.m.): Få målt det, når du runder de 40 år (30 år, hvis du er i højrisiko, dvs. opfylder flere risikofaktorer). Herefter er det en god idé at få det målt løbende, fx når du er hos lægen i anden sammenhæng eller derhjemme med din egen blodtryksmåler.

  • Hvis dit blodtryk er tæt på grænsen for forhøjet blodtryk (hjemmeblodtryk over 135/85, konsultationsblodtryk over 140/90): Få lavet en blodtryksmåling jævnligt, ca. 1-2 gange hvert andet år.

  • Hvis du har fået konstateret forhøjet blodtryk: Aftal altid med din egen læge, hvordan og hvor ofte du skal måle blodtryk. Det vil afhænge af mange ting, fx om dit blodtryk nu er velreguleret og stabilt, om det er ustabilt eller stadig forhøjet, så behandlingen løbende skal justeres.

Har du en blodtryksmåler derhjemme, har du selvfølgelig mulighed for at måle dit blodtryk så ofte, du har lyst til. Husk altid at tage fat i din læge, hvis trykket kommer over 135/85 – eller hvis du er i tvivl.  

Skal jeg gemme målingerne fra min blodtryksmåler?

Det er en god idé at skrive dine blodtryksmålinger ned – uanset om du overvåger et allerede forhøjet blodtryk, eller om du har et sundt blodtryk. Hvis du gemmer blodtryksmålingerne, kan du se, om og hvordan en medicinsk behandling eller livsstilsændring virker, eller du kan holde øje med en eventuelt stigende tendens fra måling til måling.

Mange blodtryksmålere gemmer automatisk dine blodtryksmålinger. Men det kan stadig være en god idé at skrive dem ned, hvis du skulle komme til at nulstille din blodtryksmåler, eller den går i stykker.

Notér dato, tidspunkt og selve blodtryksmålingen i et skema. Brug fx skemaet herunder. Husk, at det er en god idé at måle både morgen og aften den dag, du måler – og gerne tre dage i træk.

Blodtryks-skema
Blodtryks-skema

Herunder kan du hente et skema, som du kan skrive dine blodtryksmålinger ind i.

Blodtryks-skema

Mange blodtryksmålere gemmer dine målinger. Men hvis din ikke gør – eller du gerne vil have skrevet målingerne ned for en sikkerheds skyld – kan du bruge vores skema herunder.

Blodtryks-skemaet er i to versioner:

Blodtryks-skema i excel-format – her udregner arket automatisk gennemsnit for de tre sidste målinger – og snittet for de tre sidste dages blodtryksmålinger. Har du ikke Excel, kan det åbnes i Google Sheet. Husk at gemme det på din egen computer.
Hent blodtryks-skema (Excel)

Blodtryks-skema i PDF-format – print det ud, og notér dine målinger i hånden, og regn evt. selv gennemsnittet ud.
Hent blodtryks-skema (pdf)


Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: