Har du styr på dit kolesterol?

Hvornår fik du sidst tjekket dit kolesteroltal? Mange af os har faretruende meget fedt i blodet – helt uden at vide det. De gode nyheder er, at en blodprøve nemt kan afsløre et forhøjet kolesteroltal, og at der er masser, du selv kan gøre for både at forebygge og behandle tilstanden.

Kolesterol i blodbane

KOLESTEROL – for meget af den dårlige slags kolesterol i blodet øger chancen for at få en blodprop.

© iStock

Kolesterol er et fedtstof, som vi alle har i blodet. Noget kolesterol er bare bedre end andet. Har du for meget af det dårlige slags kolesterol i blodet, øger det chancen for åreforkalkning og blodpropper. Her gør vi dig klog på, hvad kolesterol er og hvordan du kan forebygge og behandle forhøjet kolesterol.

1 Hvad er kolesterol?


Kolesterol er et fedtstof, som indgår i alle kroppens celler. Det hjælper med at opretholde normale cellemembraner og har også en finger med i spillet i dannelsen af visse hormoner og i din energiomsætning. Noget kolesterol får du ind med kosten, men langt størstedelen producerer du selv – det meste i leveren. Herfra hopper det ind i blodbanen, hvor det, bundet til proteiner, lader sig transportere med rundt i kroppen.

2 Hvad består kolesteroltallet af?


Måske har du hørt om “totalkolesterol”, som er et udtryk for den samlede mængde af kolesterol, vi har i blodet. I det tal gemmer sig bl.a. kolesterolformerne HDL og LDL samt det, der kaldes restpartikel-kolesterol. Det er især fordelingen imellem de forskellige kolesterolformer, der er interessant, for mens noget kolesterol er skidt for os, er andet gavnligt.

3 Hvor skal mit kolesteroltal ligge?


Indholdet af kolesterol i dit blod måles i en blodprøve, og derfor kan du heller ikke selv tjekke det. Blodprøven viser mængden af alle kolesterolformer angivet som millimol pr. liter. Der er fra officiel side fastsat nogle grænser for, hvor tallet helst skal ligge. Er tallet højt, vil din læge dykke ned i, hvilken slags kolesterol du har for meget af.

Det kan også være relevant at måle dit blods indhold af triglycerider, som er en anden type fedtstoffer, der ligesom LDL-kolesterol øger din risiko for åreforkalkning.

4 Bør jeg få tjekket mit kolesteroltal?


Lider nogle af dine familiemedlemmer af hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet kolesterol? Eller døde dine bedsteforældre tidligt (før de fyldte 55 år) af blodpropper? Så er svaret ja. I så fald kan du nemlig lide af arveligt forhøjet kolesterol, og det er vigtigt at være opmærksom på – også selvom du lever sundt og ikke føler dig syg.

Der kan også være tilfælde, hvor det er en god idé at lægge arm til et lille stik, selvom der ikke er tilfælde af forhøjet kolesterol i din slægtshistorie – fx hvis du er overvægtig, har højt blodtryk eller ryger. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om det kan være gavnligt for dig.

Kolesterol og mættet fedt

MÆTTET FEDT ER SKIDT FOR KOLESTEROLNIVEAUET – det mættede fedt kan kendes ved, at det bliver hårdt i køleskabet – det gælder fx smør.

© iStock

5 Hvordan får man forhøjet kolesterol?


For meget fedt i blodet kan opstå af tre årsager: Livsstil, sygdom og arv.

  • LIVSSTIL: Spiser du usundt og motionerer meget lidt, kan det skubbe dit kolesterolniveau i den forkerte retning. Særligt mættet fedt, som findes i store mængder i okse- og svinekød samt fede mælkeprodukter, øger indholdet af det dårlige LDL-kolesterol i dit blod. Motion skruer omvendt op for niveauet af det gode HDL-kolesterol, og kombinationen af meget fed mad og manglende bevægelse er derfor en skidt cocktail.

  • SYGDOM: Du kan også få forhøjet kolesterol som følge af andre sygdomme – fx i leveren, nyrerne eller skjoldbruskkirtlen. Det er det, lægerne kalder for “sekundære årsager”. Dårligt reguleret sukkersyge kan også give for meget fedt i blodet, mens nogle former for medicin kan have samme effekt – det gælder fx binyrebarkhormon og noget psykofarmaka.

  • ARV: Der findes flere genmutationer, der medfører for store koncentrationer af fedt i blodet. Den hyppigste er en, hvor genet for de små fangarme i leveren, der skal optage det dårlige LDL-kolesterol, ikke fungerer optimalt. Derfor ender det med, at der cirkulerer alt for store mængder med blodet rundt i kroppen.

6 Hvorfor er det farligt at have forhøjet kolesterol?


Hvis vi har for meget af det dårlige kolesterol i blodet, kan det med tiden føre til åreforkalkning, som er en alvorlig tilstand. Du vil måske opdage det ved, at du får smerter i benene eller brystet, når du er fysisk aktiv. Det skyldes den nedsatte blodtilførsel. Behandles tilstanden ikke, risikerer blodkarret til sidst at blive så snævert, at blodet ikke kan passere, ligesom der kan dannes blodpropper, som også lukker karret til. Sker det i et blodkar til hjertet eller hjernen, kan det være livstruende.

Når kolesterol bliver farligt


Disse steder er særligt udsatte, hvis du har for højt kolesterotal:

  • I hovedet: Blodforsyningen til hovedet kan blive dårlig og resultere i en blodprop eller blødning.

  • I hjertet: Du kan få hjertekramper eller blodpropper i hjertet.

  • I et ben: Kredsløbet i dine ben kan blive dårligt og medføre smerter, når du går.

TEST: Er du i risikogruppen for et dårligt kredsløb?

Kolesterol lukker blodkarret

Sådan lukker kolesterol blodkarret

  1. Kolesterol cirkulerer i blodet sammen med røde og hvide blodlegemer, blodplader, proteiner og andre stoffer.
  2. LDL-kolesterol trænger ind i karvæggen. Her sidder såkaldte makrofager, som æder fedtcellerne og på den måde vokser sig større og større.
  3. Først sker der en forfedtning af karvæggen, som senere bliver til en forkalkning. Det aflejrede kolesterol skaber nemlig en inflammation, som tiltrækker celler, der prøver at bekæmpe inflammationen, og de danner plak, som er forkalkning.
  4. Blodkarret kan blive blokeret, i takt med at der dannes mere plak. Til sidst kan det lukkes helt til.
  5. Karret kan også lukkes af en blodprop. Hvis der går hul på plakken, strømmer blodplader nemlig til for at reparere det, og så dannes der en blodprop.

7 Kan mit kolesteroltal blive for lavt?


Nogle former for biologisk medicin kan faktisk få kolesteroltallet helt ned på nul, og det er ikke hensigtsmæssigt. Kolesterol er en vigtig byggesten i alle kroppens organer, så vi kan ikke klare os uden. Men det er ikke noget, du skal bekymre dig om, for selv hvis du sad på en kondicykel døgnet rundt og udelukkende levede af grøntsager, ville dit kolesteroltal aldrig kunne blive for lavt via din livsstil.

8 Hvordan får jeg et sundt kolesteroltal?


Din livsstil er alfa og omega for et sundt niveau af fedtstoffer i dit blod. Der er derfor masser, du selv kan gøre for at påvirke dit kolesteroltal – selv hvis du har meget forhøjet kolesterol og har brug for at supplere din egen indsats med medicinsk behandling. Her får du fire gode råd, der er vigtige for et sundt kolesteroltal.

1. Spis efter de fire F’er

Din kost har stor indflydelse på dit kolesteroltal, men det er ikke kolesterolholdige fødevarer som æg og rejer, du skal bandlyse. I dag ved vi nemlig, at det ikke er det kolesterol, du indtager, der udgør en trussel – det er derimod det, du selv producerer i leveren, og det er afhængigt af balancen i din kost. Overordnet set er en sund kost en kolesterolvenlig kost, så lever du efter de gængse anbefalinger, er du godt på vej. En god huskeregel kan dog være at spise efter de fire F’er.

Avokado
© iStock

Fedt

Prioritér umættet fedt fra planteriget, fx oliven, avocado, nødder og sund olie. Skær samtidig ned på mængden af mættet fedt, som du især finder i kød og fuldfede mejeriprodukter.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du de rigtige fedtstoffer

Sild
© iStock

Fisk

De svømmende godter er rige på umættet fedt. Skift kødet til frokost og aftensmad ud med fisk. Få gerne 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk – fx sild og makrel.

Rugbrød
© iStock

Fuldkorn

Ud over at gøre dig dejligt mæt binder kostfibrene fra fuldkorn kolesterol i tarmen og sænker på den måde dit kolesteroltal.

Grøntsager
© iStock

Frugt og grønt

De farverige sager giver dig masser af vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre. Et højt indtag sænker både dit totalkolesterol og LDL-kolesterol.

2. Drik mindre alkohol

Et godt glas vin i ny og næ er ikke et problem, men for meget alkohol kan være med til at sende dit kolesteroltal på himmelflugt.

Kvinde løber i skoven

MOTION – forebyg forhøjet kolesteroltal med en aktiv livsstil.

© iStock

3. Dyrk regelmæssig og nok motion

Der er flere årsager til, at motion giver det dårlige kolesterol kamp til stregen. Når du får sved på panden, skruer din krop op for produktionen af HDL-kolesterol, som er den type, der er gavnlig for dig. På den måde får du en sundere fordeling af fedtstoffer i blodet. Dertil kommer, at man på celleniveau kan se, at HDL-partiklerne også bliver mere effektive til at fjerne det dårlige kolesterol fra karvæggen, når du snører løbeskoene eller sætter dig på jernhesten tilstrækkeligt tit. Som prikken over i'et bliver den proces, der får det dårlige kolesterol til at sætte sig fast, også svækket.

120 minutter skal du som minimum være fysisk aktiv om ugen for at påvirke dit kolesteroltal
Kosttilskud piller

KOSTTILSKUD – nogle vitaminer og kosttilskud menes at have en gavnlig effekt på kolesteroltallet.

© iStock

9 Overvejer du kosttilskud?


Der findes en række kosttilskud, som typisk anvendes mod forhøjet kolesterol. Mens nogle af dem kan have en gavnlig effekt, er andre spild af penge eller måske endda direkte skadelige. Rådfør dig altid med din læge, før du begynder at tage et tilskud – især hvis du i forvejen er i behandling for forhøjet kolesterol eller tager andet medicin.

Kilde: Mette Rauhe Mouridsen, overlæge på kardiologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og Hjerteforeningen.

Andre kilder: Sundhed.dk, RegionMidtjylland og Hjerteforeningen.

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 12/2021