Hvorfor er det så vigtigt at have et normalt blodtryk - og hvad skal vores blodtryk helst være? Hvorfor farligt er forhøjet blodtryk egentlig? Kan vi selv gøre noget for at sænke trykket? Er lavt blodtryk også skidt? Få svar på alle de vigtigste spørgsmål om både normalt, lavt og forhøjet blodtryk her.
ER DIT BLODTRYK NORMALT? Forhøjet blodtryk giver ingen symptomer, så vi bliver nødt til at måle vores blodtryk for at kunne vide, om det er normalt eller for højt.
"Den stille dræber". Dette ildevarslende navn bliver ofte brugt til at betegne tilstanden forhøjet blodtryk.
Selv om det måske kan lyde lige lovlig dramatisk, er der al mulig grund til at tage dit blodtryk alvorligt. For fakta er, at næsten hver femte voksne dansker har forhøjet blodtryk – og rigtigt mange af os har det helt uden at vide det.
Og det er skidt, for et for højt blodtryk laver rigtigt meget ravage i din krop: Det skader dit hjerte og dine blodkar over tid og øger risikoen for en lang række sygdomme, der kan ende med at slå dig ihjel.
Den gode nyhed er, at har du først opdaget, at dit blodtryk er for højt, er det relativt nemt at gøre noget ved, så du undgår de alvorlige følgevirkninger.
Men hvordan opdager du forhøjet blodtryk? Hvad er et normalt blodtryk, og hvornår er blodtrykket for højt eller lavt? Hvorfor skader et forhøjet blodtryk din krop – og hvad kan du gøre, hvis dit blodtryk er for højt?
Dit blodtryk er det tryk, som dit blod udøver på dine blodårer – lidt som det tryk vandet yder på en vandslange.
Blodtryk måles med enheden mm Hg (millimeter kviksølv). Dit blodtryk består af to tal adskilt af en skråstreg, og det første tal er altid det højeste. Et blodtryk kan fx se sådan her ud: 125/85 (det udtales "125 over 85").
De to forskellige blodtryks-værdier kaldes:
Det systoliske blodtryk: Det højeste tal – det "over stregen". Det er det højeste tryk, der er i dine årer, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
Det diastoliske blodtryk: Det laveste tal. Det er det laveste tryk, der er i dine årer, når hjertet slapper af mellem to hjerteslag og atter fyldes med blod.
NORMALT BLODTRYK Er dit blodtryk på 120/80 eller derunder, er det normalt.
Hvad er et normalt blodtryk?
Det normale og optimale er at have et blodtryk på 120/80 eller derunder. Har du et normalt blodtryk, skader blodtrykket ikke dine blodkar og hjerte, og din risiko for at få fx blodprop og hjerneblødning er ikke forhøjet.
Er dit blodtryk mellem 120/80 til 140/90 snakker man om let forhøjet blodtryk eller præforhøjet blodtryk. Ligger dit blodtryk her, skal du være meget opmærksom på, at det ikke stiger yderligere og evt. overveje at lægge din livsstil om i en mere blodtryks-venlig retning.
FORHØJET BLODTRYK Kommer dit blodtryk over 140/90, er det forhøjet.
Hvad er for højt blodtryk?
Grænserne for, hvornår dit blodtryk bliver så højt, at det skader dit kredsløb, er ikke 100 % skarpe. Men hvis dit blodtryk er over 140/90, taler man om forhøjet blodtryk (i fagsprog kaldet hypertension).
Du kan også støde på betegnelsen hjemmeblodtryk, som dækker over, at du har målt dit blodtryk derhjemme i ro og mag. Her vil dit blodtryk typisk være lavere end hos lægen, hvorfor grænsen for et for højt hjemmeblodtryk ofte sættes lavere. Hvis dit hjemmeblodtryk er over 135/85 har du forhøjet blodtryk. Sådan bruger du en hjemme-blodtryksmåler
Jo højere dit blodtryk er, jo mere skader det din krop. Se grænserne for de forskellige grader af forhøjet blodtryk i vores blodtryks-tabel herunder.
Hvad er et lavt blodtryk?
Hvis dit blodtryk er under 100/60 har du lavt blodtryk. Som udgangspunkt er det ikke farligt at have lavt blodtryk. Tværtimod – jo lavere blodtryk, jo bedre.
Selv om lavt blodtryk i sig selv hverken er farligt eller skadeligt, kan blodtrykket dog blive så lavt, at det kan give generende symptomer, og det kan også være et tegn på andre sygdomme, som skal behandles.
Kroppen regulerer dit blodtryk ved hjælp af forskellige hormoner og kemiske stoffer, og blodtrykket bliver konstant påvirket af et hav af faktorer og vil derfor svinge døgnet rundt.
Her og nu kan dit blodtryk fx stige eller falde afhængigt af, om det er koldt eller varmt, om du skal tisse, om du har røget, spist eller drukket, om du er stresset eller nervøs, om du står op eller sidder ned, om du sover, cykler eller snakker i telefon.
På længere sigt er vores blodtryk påvirket af blandt andet vores alder, genetik, vores kost- og motionsvaner, vægt, stressniveau og livsstil.
Overordnet set bliver vores blodtryk afgjort af blandt andet disse forhold:
Blodårernes indre tykkelse og elasticitet
– altså hvor meget plads, der er til at blodet kan komme rundt i dine blodårer. Jo mindre plads, jo højere blodtryk.
Elastiske blodårer er godt for dit blodtryk: Når blodkarrene giver efter og udvider sig, når hjertet fx sender ekstra med blod ud, hvis vi fx motionerer, slider det mindre på blodkarrenes inderside. Og hjertet skal heller ikke arbejde så hårdt, som hvis den skulle presse den samme mængde blod ud gennem et ufleksibelt blodkar.
Vores blodkar er omkranset af glatte muskler, som kan trække sig sammen, så blodåres diameter bliver mindre – og der altså bliver mindre plads, og dermed stiger blodtrykket. Vores blodårer kan fx trække sig sammen, når det er koldt, når vi stressede og nervøse, eller når vi ryger.
Blodårernes indre diameter kan også bliver påvirker af fx åreforkalkning – aflejringer på indersiden af blodkarrene, som gør det sværere for blodet at komme igennem. Dermed stiger trykket og hjertet kommer på overarbejde med at presse blodet gennem blodkarrene.
Mængden og tykkelsen (viskositeten) af blodet i din krop
– er du fx ude for en ulykke, hvor du mister meget blod, falder dit blodtryk. Og tykt blod kræver mere kraft for at bliver presset gennem årene, hvorfor det kan få blodtrykket til at stige.
Mængden af blod bliver fx påvirket af hvor meget salt, vi spiser. Salt fra kosten kommer ud i blodet, som så (hvis vi spiser for meget salt) vil være mere salt end det omgivende væv. For at opretholde en balance, vil blodet "suge" væske til sig, så saltkoncentrationen i blodet falder. Dermed kommer blodet til at fylde mere, og så stiger vores blodtryk. LÆS OGSÅ: Elektrolytter er afgørende for kroppens væskebalance
Tykkelsen af vores blod kan blandt andet blive påvirket af langvarig rygning, som gør blodet mere tyktflydende. Bloddoping og EPO, hvor man øger mængden af røde blodlegemer i blodet for at kunne transportere mere ilt rundt i kroppen, har samme effekt.
Den kraft som dit hjerte pumper blodet rundt i kroppen med
- jo hårdere hjertet pumper, jo højere blodtryk.
Dit hjerte forsøger til enhver tid at sende præcis så meget blod rundt i kroppen, som der er brug for for at forsyne dine celler med nok ilt og næring. Er du i hvile, pumper hjertet omkring 5 liter blod rundt i din krop hvert minut. Træner du fx hårdt, mangedobles den mængde blod, som hjertet sender rundt, fordi dine celler nu har brug for mere ilt. Det gør hjertet ved at slå oftere (øge din puls), men også ved at slå hårdere (øge det man kalder hjertets slagvolumen).
Et stærkt hjerte, der er i stand til at pumpe store mængder blod rundt i kroppen, når vi har akut brug for det, er godt. Men hvis dit hjertet konstant må kæmpe hårdt for at sende blod rundt i kroppen, fx pga. åreforkalkede eller stive blodkar, er det skidt.
Forestil dig dine blodkar som vandløb, hvor blodet er vand, der konstant løber gennem vandløbet. Jo mere kraft, der er på vandet, jo mere bundmateriale vil det hvirvle løs, og jo mere jord og sand vil det slide løs fra vandløbets kanter.
Det er det samme med dine blodkar. Uafbrudt strømmer blodet gennem dine årer og slider på indersiden af dine årer. Ved normalt blodtryk er alt fint. Men er blodtrykket vedvarende for højt, slider det så hårdt på dine blodkar, at de begynder at tage skade. Indersiden af blodkarrene får små skader, så der kan dannes sår og ujævnheder, hvor fedtaflejringer let kan sætte sig fast.
Sårene danner arvæv, som kan rive sig løs og give blodpropper. Og fedtaflejringer giver åreforsnævringer, så blodtrykket øges yderligere, og dine blodkar kan blive så forstoppede, at der ikke kommer tilstrækkeligt med ilt til dine organer og andet væv.
Samtidig er hjertet på overarbejde, når du har forhøjet blodtryk. Det skal pumpe hårdere for at få blodet gennem systemet, og det kan med tiden give forstørret hjerte og føre til hjertesvigt.
Allerede i løbet af et års tid med ubehandlet højt blodtryk kan de første skader begynde at opstå, og efter nogle år med forhøjet blodtryk vil din risiko for blodpropper og hjerneblødninger stige.
Hvis du kommer hurtigt i behandling, kan skaderne forsvinde igen. Men hvis du går rundt med højt blodtryk i 3-5 år, har dit kredsløb taget permanent skade.
Herunder kan du se de typiske følgesygdomme af et ubehandlet højt blodtryk.
En af udfordringerne med forhøjet blodtryk er, at det kun meget sjældent giver nogen symptomer overhovedet. Så selv om blodet pumper rundt i din krop med alt for højt tryk og skader dine blodkar og belaster dit hjerte, kan du intet mærke. Derfor er det helt afgørende, at du får målt dit blodtryk regelmæssigt – især hvis du har rundet de 50, har forhøjet blodtryk i familien eller opfylder nogle af de andre risikofaktorer for forhøjet blodtryk.
I nogle tilfælde (ved svært forhøjet blodtryk) kan man opleve symptomer på forhøjet blodtryk. De kan være:
Næseblod
Svimmelhed
Hovedpine og træthed
Føleforstyrrelser
Forvirring
Hjertebanken
Åndenød
Disse symptomer kan skyldes mange andre ting. Men har du nogle af dem, så sørg for at få tjekket blodtrykket for en sikkerheds skyld.
Næsten en million danskere (990.000) har forhøjet blodtryk. Det svarer til omkring 20 pct. af den voksne befolkning.
Næsten hver tredje af dem, nemlig 300.000 danskere, ved slet ikke, at de har forhøjet blodtryk. Det skyldes, at forhøjet blodtryk sjældent giver nogen symptomer, og at mange derfor først får diagnosen "forhøjet blodtryk", når de rammes af følgesygdomme eller tilfældigvis får målt blodtrykket.
Det lykkes kun for en tredjedel af alle med diagnosticeret forhøjet blodtryk at få det bragt ned.
Det skylde ikke mangel på behandlingsmuligheder, men først og fremmest, at de undlader at gennemføre de nødvendige blodtrykssænkende ændringer i deres livsstil (se her hvilke), eller at de tager ikke den rigtige medicin i de rette doser. Dette kan igen skyldes, at man ikke mærker noget til sit forhøjede blodtryk, og det derfor er let at glemme, at man reelt har en livstruende og behandlingskrævende sygdom.
GRAFIK: Så mange danskere har forhøjet blodtryk
Fordelt på alder og køn i procent
RISIKOEN FOR FORHØJET BLODTRYK VOKSER DRAMATISK MED ALDEREN Ganske få procent blandt unge har forhøjet blodtryk. Når vi runder de 50 år, er risikoen for forhøjet blodtryk oppe på 20-25 %. Og over 70 er det mere regel end undtagelsen at være ramt af forhøjet blodtryk. Flest mænd har det, undtagen når vi bliver over 80 – her fører kvinderne, hvor hele 75 % lider af forhøjet blodtryk. Kilde: Journal of the American Society of Hypertension
Alder er en helt afgørende risikofaktor for forhøjet blodtryk. Blandt de 20-29-årige er der kun 1 pct. risiko for at få forhøjet blodtryk, mens risikoen for de 60-69-årige er helt oppe på over 40 pct.
Vores køn har også betydning. Mænd er generelt lidt mere i farezonen for forhøjet blodtryk – i hvert tilfælde i de yngre år. I alderen fra 40-79 år har mænd omkring 7 pct. større risiko end kvinder for at få forhøjet blodtryk. Når vi kommer op over de 80 år, vender billedet imidlertid. Blandt de 80-89-årige har kvinder hele 18 pct. større risiko for forhøjet blodtryk end mænd.
Derudover har arvelighed og livsstil stor betydning for vores risiko for at få forhøjet blodtryk. Se alle risikofaktorer for at udvikle forhøjet blodtryk herunder.
11 ting, der øger din risiko for at få forhøjet blodtryk
Tjek listen herunder. Kan du nikke ja til et eller flere af disse udsagn er det en rigtig god idé at få tjekket dit blodtryk, hvis du aldrig har fået det gjort, eller det er et stykke tid siden. Jo flere faktorer, der passer på dig, jo vigtigere er det, at du får målt blodtrykket. Er du over 50 år, bør du få blodtrykket målt uanset hvad.
Der er eller har været forhøjet blodtryk i min nærmeste familie (forældre, søskende).
Jeg drikker typisk mere end en genstand om dagen i snit.
Jeg er fysisk aktiv under 30 minutter hver dag.
Jeg spiser meget salt – jeg drysser fx tit ekstra salt eller soya på maden, elsker salte snack, spiser tit fastfood, købe-brød, færdigretter, kødpålæg eller ost.
Jeg elsker lakrids og spiser det nærmest hver dag.
Jeg spiser mindre end 6 stykker frugt og grønt om dagen.
Jeg spiser mindre end 75 gram fuldkorn om dagen (svarer til 2 dl havregryn og en skive rugbrød).
Blodtrykket stiger generelt med alderen, fordi vores krop bliver slidt og ældes og dermed ikke fungerer optimalt. Blandt andet bliver blodkarrene mindre elastiske, hjertet bliver svagere, nyrerne bliver dårligere til at regulere saltbalancen, og derudover bliver vi typisk mindre fysisk aktive i takt med, at vi bliver ældre.
Hvor meget stiger vores blodtryk gennem livet?
Vores systoliske blodtryk stiger jævnt gennem hele livet fra ca. 110-115 mm Hg i ungdommen til 145-150 mm Hg i alderdommen. Det diastoliske blodtrykket er derimod omkring 70 mm Hg i både ungdommen og alderdommen, mens det topper med 80 mm Hg i 50 års-alderen. Se graf herunder.
GRAF: Sådan udvikler vores blodtryk sig gennem livet
Graf med detsystoliskeblodtryk (øverst) og diastoliske blodtryk (nederst). Fordelt på mænd (blå grafer) og kvinder (røde grafer).
SYSTOLISK OG DIASTOLISK BLODTRYK GENNEM LIVET Vores systoliske blodtryk stiger støt gennem livet. Det meste af tiden har mænd i gennemsnit højest blodtryk, men i den sene alderdom har kvinderne den tvivlsomme ære. Kilde:The New England Journal of Medicine
Nej. Selv om det er både naturligt og normalt for ældre at have et højere blodtryk, er det lige så skadeligt for ældre at have forhøjet blodtryk som hos en ung person. Når vi bliver ældre, skal vi derfor stadig gøre, hvad vi kan for at holde blodtrykket så tæt på de 120/80 mm Hg som muligt.
Ja, det kan man sagtens. Blodtryksmålere til hjemmebrug er efterhånden både så præcise og nemme at betjene, at du roligt kan bruge en blodtryksmåler hjemme hos dig selv. Og der er flere fordele ved at måle dit blodtryk derhjemme:
Du kan måle blodtryk ofte, og når det passer dig og skal ikke bestille tid hos lægen.
Du kan lave flere målinger over tid, så dit resultat bliver mere præcist.
Du kan også tjekke resten af familiens blodtryk.
Du styrer uden om fænomenet "White Coat hypertension" ("Hvid Kittel blodtryk") – det at manges blodtryk stiger hos lægens pga. nervøsitet, og de derfor får en forkert måling.
Hvis du oplever, at dit blodtryk er for højt med din egen blodtryksmåler, skal du altid gå til lægen, så du kan få dobbelttjekket dit blodtryk, og I sammen kan planlægge, hvordan dit blodtryk skal behandles.
Der er rigtigt mange ting, der påvirker vores blodtryk. Det betyder også, at der er rigtigt meget, vi selv kan gøre for at sænke vores blodtryk. Massiv forskning viser, at en sund livsstil med motion, sund kost, nul rygning og et lille alkoholforbrug kan få vores blodtryk til at falde markant – og i mange tilfælde så meget, at vi kan undvære medicin.
Her kan du se de vigtigste ting, du selv kan gøre for at sænke blodtrykket. Ved hver indsats har vi angivet, hvor meget du omtrent kan sænke dit blodtryk med i mm Hg. Det forudsætter selvfølgelig, at du i dag ikke lever op til rådene – altså hvis du i dag motionerer rigelig hver eneste dag, kan du ikke hente noget ved at motionere endnu mere.
For nogen er den genetiske faktor afgørende for deres blodtryk, så her vil medicin være den bedste løsning uanset hvad. Så tag altid fat i din læge, hvis du selv konstaterer, at dit blodtryk er for højt, så i sammen kan planlægge din behandling.
TAB DIG OG LET DIT BLODTRYK – med 1 mm Hg pr. kilo
1. Sænk dit blodtryk med vægttab
Så meget kan vægttab påvirker dit blodtryk: Hvert kilo, du smider, reducerer blodtrykket med 1 mm Hg. Så hvis du er overvægtig og smider 5-10 kilo, vil det gøre en gigantisk forskel for dit blodtryk.
Derfor påvirker overvægt dit blodtryk: Dine dansehåndtag er ikke bare irriterende dødvægt, der får blusen til at bule ud. Fedt-depoterne er levende væv, der påvirker produktionen af mange forskellige signalstoffer og hormoner. Hvis du er overvægtig, sløves cellernes følsomhed over for hormonet insulin, og det vil få blodtrykket til at stige. Derudover påvirker fedtdepoterne også produktionen af stresshormonet noradrenalin, som øger blodtrykket.
Sådan får du dit blodtryk til at falde: Uanset om dit blodtryk er forhøjet eller ej, vil trykket falde, hvis du taber dig. Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvordan du taber dig. Du kan tabe dig enten ved at skovle færre kalorier indenbords eller ved at være så aktiv, at du forbrænder nogle flere. Men hvis du spørger dit blodtryk, vil det allerhelst, at du kombinerer de to indsatsområder, så du både bevæger dig mere og spiser mindre.
SPAR PÅ SALTET OG LET DIT BLODTRYK – med 5 mm Hg, hvis du nedsætter dit forbrug fra 10 til 5 gram salt om dagen.
9 ud af 10 danskere spiser for meget salt.
2. Sænk dit blodtryk med sund kost (og mindre salt og lakrids)
Så meget kan en sund kost påvirker dit blodtryk: Med en sund kost kan du sænke dit blodtryk med 8-14 mm Hg, hvis du er konsekvent med dine nye vaner.
Derfor påvirker kosten dit blodtryk: Hvis du justerer lidt på den mad, du spiser, kan du faktisk trylle rigtigt meget med dit blodtryk. Vær især opmærksom på at spare på salt og lakrids - og få nok kalium og rigeligt med kostfibre.
Salt: Du skal spise mindre natrium, som der findes rigeligt af i almindeligt bordsalt. Salt fra kosten bliver optaget i blodet. Når blodet bliver mere salt end det omgivende væv, vil blodet "suge" væske til sig, ind til blodet er blevet så fortyndet og dermed mindre salt, at der er balance mellem saltindholdet i blodet og det omgivende væv. Det betyder, at blodet kommer til at fylde mere – og dermed stiger blodtrykket. LÆS OGSÅ: Hvad gør salt ved kroppen?
Kalium: Det er også vigtigt at få nok af mineralet kalium, der har den modsatte effekt. Kalium sænker blodtrykket, fordi det får blodårerne til at udvide sig, så trykket falder.
Lakrids: Dårligt nyt til alle lakridselskere – for JA, lakrids har en dokumenteret blodtryks-stigende effekt. Blandt andet har en svensk undersøgelse fra Sahlgrenska University Hospital vist, at et dagligt indtag af bare en halv pose lakrids (50 g) gennem to uger fik blodtrykket til at stige med 3 mm Hg, mens deltagerne i forsøget oplevede, at deres blodtryk steg med hele 14 mm Hg i snit, hvis de spiste 2 poser lakrids om dagen (200 g). Det er det aktive stof i lakrids, glycyrrhizinsyre, der får hormonet kortisol til at hobe sig op i kroppen, hvilket påvirker saltbalancen, så blodtrykket stiger.
Kostfibre: Sørg for at få rigeligt med kostfibre, hvis du gerne vil spise dit blodtryk lavere. Fibre påvirker fordøjelsessystemet og regulerer blodets indhold af fx fedtstoffer og insulin på en måde, som sænker blodtrykket.
Sådan får du dit blodtryk til at falde: 9 ud af 10 spiser for meget salt. Er du én af dem, der bruger saltbøssen flittigt, kan du gavne dit blodtryk ved at lade den stå. Spis også mindre fastfood, færdigretter, købe-brød, ost, morgenmadsprodukter og kødpålæg, der alt sammen bidrager med rigtig meget salt. Lakrids skal du også spare på, hvis du vil passe på dit blodtryk.
Skru i stedet op for grøntsager, bælgfrugter, nødder og fuldkorn, der er rig på både kalium og kostfibre.
KVIT RYGNING OG LET DIT BLODTRYK – med 3-4 mm Hg efter bare en uge!
3. Sænk dit blodtryk med rygestop
Så meget kan rygning påvirker dit blodtryk: Når du stopper med at ryge, kan du sænke dit blodtryk med 3-4 mm Hg allerede efter en uge, og efter et par måneder kan faldet være helt op til 7 mm Hg.
Derfor påvirker rygning dit blodtryk: Nikotin og mange af de andre aktive stoffer i tobaksrøg får hjertet til at slå hurtigere og blodårerne til at trække sig sammen. Begge dele øger blodtrykket. Effekten er både akut, så blodtrykket stiger i næsten samme øjeblik, du tager et hvæs af en smøg – og langvarig, så dit blodtryk forbliver på et højere niveau, hvis du er ryger.
Sådan får du dit blodtryk til at falde: Blodtrykket falder allerede få dage efter, at du skodder den sidste smøg. I løbet af bare nogle uger vil den negative effekt faktisk fuldstændig forsvinde!
MOTIONER EN HALV TIME OG SÆNK DIT BLODTRYK – med 5-7 mm Hg, hvis du får gjort det hver dag.
4. Sænk dit blodtryk med motion
Så meget kan motion påvirke dit blodtryk: Daglig motion gennem længere tid kan sænke dit blodtryk med 5-7 mm Hg.
Derfor påvirker motion dit blodtryk: Når dine muskler arbejder, fx fordi du løber, udskiller de en lang række signalstoffer, der kaldes cytokiner. Cytokinerne cirkulerer med blodet og kan bl.a. få blodårerne til at trække sig sammen eller udvide sig, hvilket får blodtrykket til henholdsvis at stige eller falde. Når musklerne arbejder, ændres sammensætningen af cytokinerne på en måde, som samlet set får blodtrykket til at falde.
Sådan får du dit blodtryk til at falde: Du opnår en positiv effekt på blodtrykket allerede ved en halv times moderat aktivitet. Lunter du en rask lille tur efter fyraften, eller cykler du dagligt til eller fra arbejde i et ikke alt for mageligt tempo, er du faktisk dækket ind. Der er ikke nogen yderligere gevinst for blodtrykket ved at træne hårdere eller i længere tid.
DRIK MINDRE OG SÆNK DIT BLODTRYK – med 2-5 mm Hg, hvis du skærer et for højt alkoholforbrug ned til max én genstand om dagen.
5. Sænk dit blodtryk med mindre alkohol
Så meget kan mindre alkohol påvirker dit blodtryk: Hvis du skærer et højt alkoholforbrug ned til max én genstand dagligt, kan du sænke dit blodtryk med 2-5 mm Hg.
Derfor påvirker alkohol dit blodtryk: En enkelt genstand om dagen kan faktisk få dit blodtryk til at falde en lille smule, hvorimod et højere alkoholforbrug har den stik modsatte effekt på blodtrykket. Alkohol påvirker nemlig mange funktioner i kroppen. Blandt andet nerver og muskel-celler i blodårerne, ligesom den hårdtslående drik har indflydelse på balancen af hormoner og signalstoffer, der er med til at kontrollere dit blodtryk.
Sådan får du dit blodtryk til at falde: En enkelt genstand om dagen, fx en øl eller et glas vin, er optimalt, hvis man udelukkende ser på blodtrykket. Men da alkohol har mange andre negative effekter på kroppen, kan det ikke anbefales at begynde at drikke for blodtrykkets skyld. Begræns dig under alle omstændigheder til maksimalt syv genstande om ugen, og drik kun sjældent mere end fem genstande på én gang
SLIP AF MED STRESS OG SÆNK DIT BLODTRYK – med 3-4 mm Hg.
6. Sænk dit blodtryk med mindre stress
Så meget kan stress påvirker dit blodtryk: Langvarig stress kan hæve blodtrykket med 3-4 mm Hg, mens beroligende faktorer som opbakning fra en forstående partner eller en god ven kan få det til at falde lige så meget.
Derfor påvirker stress dit blodtryk: Hvis alt pludselig akut ramler omkring dig, og du slet ikke kan overskue situationen, ryger dit blodtryk lige så akut i vejret. Men hvis du gennem længere tid er presset – over jobbet, en anstrengt økonomi eller et dårligt parforhold – kan det høje blodtryk blive kronisk. Stress øger nemlig niveauet af bestemte hormoner, der får blodtrykket til at stige. Men forskerne mener også, at der er andre endnu ukendte årsager til, at langvarig stress øger blodtrykket.
Sådan får du dit blodtryk til at falde: Akut stress over en bilkø, der ikke rører sig ud af flækken, eller nøgler, der på magisk vis er forsvundet, når du skal ud ad døren, vil altid dukke op i ny og næ. Men hvis du oplever, at din hverdag er kronisk stresset, er det i nogle tilfælde nødvendigt at lave omfattende ændringer i dit liv for at få fat på problemets rod og blive stressen kvit. I andre tilfælde kan det være nok at indføre nogle afstressende elementer i hverdagen. Yoga, meditation eller samtaler med en veninde kan måske være det, der skal til.
Den blodtryks-behandling, lægen anbefaler, vil til enhver tid være tilpasset dig. Lægen vil formentlig uanset hvad anbefale livsstilsændringer som en del af behandlingen. Er dit blodtryk kun let eller mildt forhøjet kan livsstilsændringer måske stå alene som den eneste og vigtigste behandling.
Hvis dit blodtryk er moderat eller svært forhøjet, vil medicin være nødvendig – i mange tilfælde flere slags medicin.
Er dit blodtryk ekstremt højt, kan du blive indlagt til akut observation og behandling.
Behandling af forhøjet blodtryk er i de fleste tilfælde livslang – det vil sige, at du skal holde fast i din nye sunde livsstil og/eller medicin resten af livet for at holde blodtrykket under kontrol.
Vores blodtryk bliver naturligt reguleret op og ned af et komplekst system af hormoner, nervesignaler og kemiske stoffer i kroppen. Der findes derfor mange forskellige slags blodtrykssænkende medicin, der virker på vidt forskellig vis. Her er de vigtigste:
Vanddrivende midler: Reducerer væskemængden og øger udskillelsen af salt, så blodet fylder mindre og sænker dermed blodtrykket.
Betablokkere: Reducerer hjertets pumpekraft og -rytme, så dit blodtryk falder.
Calciumblokkere: Påvirker calciumbalancen i hjertets og blodkarrenes muskler, så de slapper af, hvilket giver dig et lavere blodtryk.
ACE-hæmmere: Sænker mængden af det blodtryksforøgende hormon Angiotensin-II. Angiotensin-II har den virkning, at det får dine blodkar til at trække sig sammen.
Angiotensin-II antagonister: Hæmmer virkningen af det blodtryksstigende hormon Angiotensin-II, så dine blodkar udvider sig, og dit blodtryk falder.
Nej, lavt blodtryk (også kaldet hypotension) er som udgangspunkt ikke farligt.
Der er ikke nogen skarp grænse mellem normalt blodtryk og for lavt blodtryk, for hvis man i øvrigt har det godt, er det ikke usundt at have for lavt blodtryk. Typisk vil man sige, at et systolisk blodtryk under 100 mm Hg er lavt blodtryk.
Et lavt blodtryk kan dog være tegn på en underliggende sygdom. Så selv om lavt blodtryk ikke (i modsætning til højt blodtryk) i sig selv er farligt, kan en evt. underliggende sygdom godt være alvorligt og kræve behandling.
Man kan få lavt blodtryk helt akut efter at have ligget ned længe, opholdt sig i varme omgivelser (fx sauna eller et varmt karbad), ved fysisk anstrengelse eller efter at have spist et stort måltid eller drukket en masse alkohol.
Man fx opleve at blive svimmel, når man rejser sig fra et varm bad. Det kan skyldes, at varmen har fået blodkarrene til at udvide sig, og blodet derfor ikke når op til hjernen, når man pludselig rejser sig op.
Dehydrering, blodtab og indre blødninger giver også lavet blodtryk.
Langvarigt lavt blodtryk kan skyldes bivirkninger ved visse typer medicin (fx vanddrivende midler og psykofarmaka), blodmangel samt sygdomme i hjertet, binyrerne eller nervesystemet.
Svimmelhed og en let eller snurrende fornemmelse i hovedet er de mest typisk symptomer på lavt blodtryk. De viser sig især, når man rejser sig op og blodet dermed løber væk fra hovedet.
