Trykket i dine årer er megavigtigt for dit helbred. Derfor skal du løbende få det målt – især når du er fyldt 50. Tjek her, hvad et normalt blodtryk skal ligge på.
HAR DU ET NORMALT BLODTRYK? Få svaret hos lægen, eller mål det selv derhjemme i ro og mag.
Ved du, om du har et normalt blodtryk? Hvis ikke, skal der lyde en stor opfordring til, at du hurtigst muligt får fat i en blodtryksmåler. Og er du over 50 år, kan det faktisk kun gå for langsomt.
Efter 50 år øges din risiko nemlig for forhøjet blodtryk, hvilket kan være farligt, idet det øger din risiko for alvorlige sygdomme, fx en blodprop eller en hjerneblødning.
Det lumske er, at det er de færreste af os, der oplever symptomer, hvis trykket i vores årer bliver for højt.
Læs også: Er du i risiko for forhøjet blodtryk? Tag testen her
Derfor er det så vigtigt, at du kender dine tal og jævnligt får målt, at du stadig har et sundt og normalt blodtryk. Det forklarer vi dig meget mere om herunder.
Et normalt – og optimalt – blodtryk ligger på 120/80 eller derunder.
Har du et normalt blodtryk, skader det ikke dine blodkar og dit hjerte, og din risiko for at få fx blodpropper og hjerneblødning er ikke forhøjet.
Ligger du mellem 120/80 og 140/90, taler man om et højt normalt blodtryk. Befinder du dig på dette niveau, skal du være meget opmærksom på, at trykket ikke stiger yderligere. Det vil også være en god idé at overveje at lægge din livsstil om i en mere blodtryksvenlig retning.
NORMALT BLODTRYK – Er dit blodtryk på 120/80 eller derunder, betragtes det som normalt.
Dit blodtryk er det tryk, som dit blod udøver på dine blodårer – lidt a la det tryk, som vand giver på en vandslange. Trykket fortæller også noget om, hvor hårdt dit hjerte skal arbejde for at pumpe blodet gennem årerne.
Trykket måles med enheden mm Hg (millimeter kviksølv), og det består af to tal adskilt af en skråstreg. Det første tal er altid det højeste. Et blodtryk kan fx se sådan her ud: 125/85 (det udtales “125 over 85”).
Har du et normalt blodtryk? Det kan du tjekke her i vores blodtryks-skema. Generelt gælder der de samme grænser for både mænd og kvinder – uanset alder.
Læs også: Er det farligt at have et lavt blodtryk?
| Blodtryks- kategori | Systolisk blodtryk | Diastolisk blodtryk | Behandling |
|---|---|---|---|
| Lavt blodtryk | Under 100 / | Under 60 | Ingen, men kan være symptom på anden sygdom |
| Normalt blodtryk | 100-120 / | 60-80 | Ingen – alt er godt! |
| Højt normalt blodtryk | 120-140 / | 80-90 | Typisk livsstilsændringer |
| Let forhøjet blodtryk | 140-160 / | 90-100 | Livsstilsændringer og evt. medicin |
| Moderat forhøjet blodtryk | 160-180 / | 100-110 | Medicin, typisk flere slags + livsstilsændringer |
| Svært forhøjet blodtryk | Over 180 / | Over 110 | Formentlig akut indlæggelse |
Overordnet set bliver dit blodtryk afgjort af 3 forhold i din krop:
– altså hvor meget plads der er til, at blodet kan komme rundt i dine blodårer. Jo mindre plads, jo højere blodtryk.
Elastiske blodårer er godt. Dermed kan dine blodkar nemlig give efter og udvide sig, når dit hjerte – fx under motion – sender ekstra blod rundt i kroppen.
Udvidelsen gør, at der slides mindre på dine blodkars inderside. Og det betyder, at dit hjerte heller ikke skal arbejde så hårdt, som hvis den skulle presse den samme mængde blod ud gennem et ufleksibelt blodkar.
Der er flere faktorer, der kan påvirke dine blodårers indre diameter. Fx er vores blodkar omkranset af en glat muskulatur, som kan trække sig sammen og dermed reducere pladsen i blodkarrene. Herved stiger blodtrykket. Dine blodkar kan fx også trække sig sammen, når det er koldt, når du er stresset og nervøs, eller hvis du ryger.
Åreforkalkning – altså aflejringer på indersiden af blodkarrene – reducerer også pladsen i dine blodkar og gør det sværere for blodet at komme igennem. Dermed stiger trykket, og dit hjerte kommer på overarbejde.
– er du fx ude for en ulykke, hvor du mister meget blod, falder dit blodtryk. Og tykt blod kræver mere kraft for at blive presset gennem dine årer, hvorfor det kan få trykket til at stige.
Mængden af blod bliver fx påvirket af, hvor meget salt du spiser. Salt fra kosten kommer ud i blodet, som så (hvis du får for meget salt) vil være mere salt end det omgivende væv. For at opretholde en balance vil blodet suge væske til sig, så saltkoncentrationen i blodet falder. Dermed kommer blodet til at fylde mere, og så stiger dit blodtryk.
Læs også: Vi får for meget salt
Tykkelsen (viskositeten) af vores blod kan blandt andet blive påvirket af langvarig rygning, som gør dit blod mere tyktflydende. Bloddoping og EPO, hvor man øger mængden af røde blodlegemer i blodet for at kunne transportere mere ilt rundt i kroppen, har i øvrigt samme effekt.
– jo hårdere hjertet pumper, jo højere blodtryk.
Dit hjerte forsøger til enhver tid at sende præcis så meget blod rundt i kroppen, som der er brug for til at forsyne dine celler med nok ilt og næring. Er du i hvile, pumper hjertet omkring 5 liter blod rundt i din krop hvert minut.
Under hård træning eller fysisk hårdt arbejde mangedobles den mængde blod, som hjertet sender rundt, fordi dine celler har brug for mere ilt her og nu. Det sørger hjertet for ved at slå oftere (øge din puls), men også ved at slå hårdere – altså øge det, der betegnes som hjertets slagvolumen.
Et stærkt hjerte, der er i stand til at pumpe store mængder blod rundt i kroppen, når du har akut brug for det, er godt. Men hvis dit hjerte konstant må kæmpe hårdt for at sende blod rundt i kroppen, fx på grund af forkalkede eller stive blodkar, er det skidt.
Kroppen regulerer dit blodtryk ved hjælp af forskellige hormoner og kemiske stoffer, og trykket bliver konstant påvirket af et hav af faktorer. Derfor svinger det døgnet rundt.
Skal du kende dit blodtryk, skal du derfor måle det flere gange efter hinanden og også over flere dage.
Disse faktorer skal du ikke bekymre dig om, idet de kun har en kortvarig påvirkning. Det er dog godt at vide, at dit blodtryk kan stige eller falde afhængigt af ...
Det er her, du skal sætte ind, hvis du vil opnå et normalt blodtryk. Din alder og genetik kan du ikke ændre på. Men er du over 50 år, eller er der forhøjet blodtryk i din familie, er der ekstra god grund til at kigge på resten af listen.
Ja, det kan du sagtens. Blodtryksmålere til hjemmebrug er efterhånden både så præcise og nemme at betjene, at du roligt kan bruge et blodtryksapparat hjemme hos dig selv.
Læs også: Sådan bruger du en blodtryksmåler
Hvis du over flere målinger ser, at dit blodtryk er for højt, skal du altid gå til lægen. Her kan du få lavet et ekstra tjek, og I kan aftale en eventuel behandling.
Læs også: Mål din maks- og hvilepuls