Den har ry for at kunne udrette mirakler for hud og hår og er i alternative kredse blevet udråbt til at være et sundere alternativ til smør. Men er kokosolien virkelig bedre end andre fedtstoffer, og er den overhovedet sund? Vi kigger nærmere på det hypede naturprodukt.
KOKOSOLIE Er den virkelig så sund som den har fået ry for? Få svar på, hvad der er sand og falsk om kokosolie her.
Makeupfjerner, massage- olie, bodylotion, hårkur og stegemiddel i ét. Få råvarer er i de senere år blevet hypet så meget som kokosolien, og der er nærmest ikke grænser for dens anvendelsesmuligheder. Bliv klogere på den populære kokosolie her.
At kokosolie har fundet vej til vores køkkener, skal bl.a. ses i lyset af to af tidens dominerende sundhedstrends: Mange har generelt fået et mere afslappet forhold til fedt, ligesom at flere også er blevet opmærksomme på at spise så naturligt og plante- baseret som muligt.
Interessen skyldes dog formentlig også, at kokosolien i visse kredse er blevet lovprist til at være decideret sundhedsfremmende.
De påståede fordele ved den populære planteolie spænder lige fra, at kokosolien kan hjælpe dig af med overflødigt fedt, til at den forkæler kredsløbet.
Resultatet ses i supermarkederne, hvor adskillige varianter af den hvide planteolie deler hylde med andre moderne produkter som avocadoolie, pesto, tahin og plantemayonnaise.
Interessant nok er det primært selvbestaltede sundhedseksperter og forhandlere af helsekost, der lovpriser kokosolien, mens officielle instanser som Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen forholder sig langt mere skeptiske.
Der er fra officielt hold ikke blevet sagt et ord om, at olien skulle være fortrinlig at stege i, eller at den skulle være fyldt med sundhedsfremmende fedtstoffer – eller andre argumenter, der kan forklare, hvorfor kokosolien har fået så positivt et omdømme.
Tværtimod har udmeldingen fra Hjerteforeningen været helt og aldeles klar, idet organisationen har slået fast, at kokosolie er mindst lige så usundt som smør. Bl.a. fordi kokosolie primært består af mættet fedt.
Kritikere vil måske påstå, at sundhedsmyndighederne er håbløst forældede i deres viden og blot ikke har fået øjnene op for, at kokosolie er langt sundere end andre kilder til mættet fedt som fx smør og fløde.
Men her er det dog vigtigt at understrege, at den kritiske holdning til kokosolien på ingen måde er et dansk fænomen.
Også den amerikanske hjerteforening fastslår i helt utvetydige vendinger, at kokosolie er noget skrammel for kredsløbet, ligesom en lang stribe forskere fra så velansete universiteter som bl.a. Harvard og Københavns Universitet har udtalt, at kokosoliens ernæringsmæssige værdi rangerer et sted mellem neutral og giftig.
Kokosolie består næsten udelukkende af mættet fedt. Nedenfor ses en liste over fedtkilder med den største koncentration af mættet fedt pr. 100 gram.
Et af argumenterne for, at kokosolie skulle være sundere end andet mættet fedt, er, at fedtet i kokosolie er af en helt særlig type, som adskiller sig markant fra det fedt, som du finder i bl.a. smør og fløde.
Det er da også korrekt, at den dominerende fedtsyre i kokosolie, den såkaldte laurinsyre, er en kende anderledes end den såkaldte palmitinsyre, som du finder i smør, palmeolie og animalsk fedt.
Beviset for, at den skulle være sundhedsfremmende, er til gengæld ikke til stede. Nærmere tværtimod. Det er især kokosoliens effekt på kredsløbet, der bekymrer eksperterne.
En stribe grundige undersøgelser har nemlig dokumenteret en stigning i blodets indhold af skadeligt kolesterol hos de forsøgspersoner, der har indtaget kokosolie i uge- og sågar månedsvis.
Den negative effekt på kolesteroltallet er som regel en smule lavere i forsøg, hvor testdeltagerne har indtaget identiske mængder smør, men markant lavere i forsøg, hvor forsøgspersonerne enten har fået olivenolie eller solsikkeolie.
Der er selvfølgelig mange ting, der spiller ind på sådan et resultat, bl.a. forsøgenes design, forsøgspersonernes etnicitet, undersøgelsernes varighed og reelt også kvaliteten af den olie, der blev serveret.
Men selv i de studier, hvor forsøgspersonerne fik serveret koldpresset jomfrukokosolie, er konklusionerne nedslående.
Som de newzealandske forskere bag en grundig, sammenfattende artikel om kokosoliens indflydelse på kredsløbet konkluderer:
Ifølge sundhedsmyndighederne anbefales det at sænke indtaget af mættet fedt til maksimalt 10 pct. af dagens samlede kalorieindtag.
Det svarer til under 25 gram kokosolie, hvis den hvide planteolie vel at mærke er den eneste form for mættet fedt, du får hen over en hel dag.
Bruger du kokosolie til stegning eller i bagværk, og spiser du samtidig kød og mejeriprodukter, kommer du derfor hurtigt til at overskride sundhedsmyndighedernes anbefalinger, da knap 90 pct. af kokosolien består af mættet fedt.
Til stegning er olivenolie eller rapsolie et langt bedre valg end kokosolie.
Begge olier tåler opvarmning til moderate temperaturer og kan derfor både bruges til at stege, grille og bage i.
Hvis du nænner det, kan du alternativt ty til den delikate (og dyre) avocadoolie, hvis rygepunkt er endnu højere, dvs. det punkt, hvor olien bliver brændt af og begynder at ændre sin kemiske struktur til det negative.
Selvom kokosolie har ry for at være meget varmestabil, har analyser vist, at rygepunktet for kokosolie ligger 10-15 pct. lavere end for bl.a. raps- og olivenolie – og næsten 40 pct. under avocadoolie.
Du kan dog sagtens stege i kokosolie en gang imellem, hvis du synes, det tilfører din ret et smagsmæssigt pift, men nogen sundhedsmæssig gevinst får du ikke ved det.
Er du vild med kokos, kan det langt bedre betale sig at spise frugtkødet, som det er.
Herfra får du nemlig ikke kun fedtet, men også kostfibre, proteiner, vitaminer og mineraler, der kompenserer for fedtets manglende kvaliteter.
FRISK KOKOS Frugtkødet fra kokosnødden er rigt på fibre og fedt, men indeholder også pæne mængder niacin, et B-vitamin, der bl.a. har indflydelse på stresstolerancen, samt kalium og jern.
FALSK!
Nej, tværtimod. Kokosolie indeholder mere mættet fedt end smør, hvilket fremmer risikoen for åreforkalkning og blodpropper.
Som sundere alternativer til smør kan det i stedet anbefales at smøre moset avocado på brød og stege mad i oliven- eller rapsolie
FALSK!
En lang stribe undersøgelser har vist, at kokosolie ikke gavner kolesteroltallet. Faktisk lyder den gennemgående konklusion, at olien i bedste fald er neutral og i værste fald skader kredsløbet.
FALSK!
Der kan være stor forskel på fedtsyrerne. Et eksempel er kakaosmør, der indeholder masser af stearinsyre, som menes at være uskadeligt for kredsløbet, mens kokosolie bugner af kolesteroløgende laurinsyre
SANDT!
Ligesom med olivenolie er der kæmpe forskel på kvaliteten af kokosolie. Den beror bl.a. på forholdene, kokospalmen vokser under – og vigtigere: hvordan olien udvindes.
Som udgangspunkt er koldpresset jomfrukokosolie af højeste kvalitet, mens palmin markerer bunden.
SANDT!
Olien kan både fremstilles af kokosnøddens kød, mælken eller af rester fra denne. I praksis bliver olien dog typisk presset af kokosnøddens hvide frugtkød, som er blevet tørret inden da.
SANDT!
Kokosolie er i hvert fald ikke det bedste valg at dybstege i, da olien har et forholdsvis lavt brændpunkt. Dybsteger du ved høj varme, vil der over tid kunne dannes potentielt kræftfremkaldende forbindelser.
Kokosolie og palmin stammer begge fra kokosnødden, men rummer ikke samme kvaliteter.
KOKOSOLIE
PALMIN