En hverdag med irritabel tyktarm og symptomer som diarré, mavesmerter og kvalme kan sætte en stor dæmper på din livskvalitet. Her får du ekspertens råd til, hvordan du kan forstå og lette dine symptomer.
IRRITABEL TYKTARM er en lidelse i fordøjelsessystemet, som kan påvirke tyktarmen – og din dagligdag – på negativ vis.
Du er til fest og har netop spist. Så begynder balladen! Maven hæver op og gør ondt, der er rumlen, og du slutter festen af med et fyrværkeri af prutter og diarré.
Er det scenarie en tilbagevendende del af dit liv, så er du måske ramt af irritabel tyktarm.
Det bedste, man kan sige om sygdommen, er, at den ikke er farlig. Til gengæld kan den gribe voldsomt ind i hverdagen, og sygdommen er udfordrende at diagnosticere.
Her kan du blive klogere på, hvad der forårsager irritabel tyktarm, hvordan det diagnosticeres – og ikke mindst, hvordan du kan mildne og måske helt fjerne symptomerne.
Irritabel tyktarm er en sygdom, der også går under de lægelige betegnelser colon irritabile og IBS (Irritable Bowel Syndrome). Kort forklaret er det en ubalance i tarmens funktion. Faktisk er navnet irritabel tyktarm lidt misvisende. Det burde hedde irritabel tarm. For i dag ved man, at irritationen kan stamme fra hele fordøjelseskanalen – ikke kun fra tyktarmen.
I munden tygger tænderne maden i mindre stykker. Maden blandes med spyt, som indeholder enzymerne amylaser, der begynder processen med at nedbryde kulhydraterne. Spyttet fungerer også som en smøremiddel til madens videre rejse ned gennem spiserøret.
Spiserøret er 30-40 cm langt muskulært rør. For enden sidder en muskelring, som sørger for, at maden glider ned i mavesækken.
Mavesækken er en muskuløs sag, hvis stærke vægge kan ælte maden godt sammen med mavesafterne.
Mavesækken danner både mavesyre og enzymet pepsin, som begynder at nedbryde madens proteiner.
Den nu halvfordøjede mad skal herefter igennem endnu en muskelring, maveporten, før den når frem til tolvfingertarmen.
Tolvfingertarmen er den første del af tyndtarmen.
Den er er godt 12 fingre lang, deraf navnet. I tolvfingertarmen udmunder kanalerne fra leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.
Leveren producerer galde, som lagres og koncentreres i galdeblæren.
Galdeblæren opbevarer galdesalte produceret af leveren. Galden indeholder enzymer, som hjælper med at nedbryde fedtet i maden.
Bugspytkirtlen udskiller baser, som neutraliserer mavesyren, samt fordøjelsesenzymer, som bidrager til fordøjelsen.
Det er også her, at insulin bliver produceret. Det bruger kroppen blandt andet til transport og lagring af kulhydrater.
Din tyndtarm er cirka 4-6 meter langt og spiller langt den største rolle, når maden skal fordøjes og optages som næring i kroppen.
Musklerne i tarmvæggen skubber maden videre ned gennem tarmen samtidig med, at enzymer nedbryder maden yderligere. Føden omdannes til stadig mindre enheder, som kan trænge ind gennem tarmvæggen og optages i blodet.
Ufordøjede dele fra tyndtarmen ender i tyktarmen. En lang række gavnlige bakterier nedbryder fibrene i maden, og vandet fra maden absorberes tilbage i kroppen.
De sidste ufordøjelige rester opnår en mere fast form, som er klar til at rejse videre til endetarmen.
De ufordøjelige rester fra maden er blevet til en halvfast masse, som er klar til at blive udskilt som afføring gennem endetarmens åbning.
En del af tyktarmen og sidder som et lille vedhæng i den højre side af tyktarmen. Den ender blindt – deraf navnet.
FORDØJELSESSYSTEMET er et fintunet og komplekst system fra ende til anden.
Irritabel tarm hører til det, der kaldes “funktionelle mavetarmsygdomme”, hvor blodprøverne er normale, og man ikke kan finde noget anatomisk eller fysiologisk problem hos personen.
Sygdommen er forholdvis udbredt – 15 % af den danske befolkning har den – og heraf er flere kvinder end mænd. Den kan opstå på alle tidspunkter i livet, og en del unge får lidelsen, som til gengæld sjældent opstår i barndommen.
“Tidligere brugte man irritabel tyktarm som en såkaldt skraldespandsdiagnose, der blev givet i tilfælde, hvor patienten var plaget af ubehag i tarmen, uden man kunne påvise en egentlig sygdom.”— Thorbjørn Sommer, speciallæge i kirurgisk gastroenterologi
I dag er man kommet et langt skridt videre, og diagnosen stilles nu på en mere oplyst baggrund:
“Vi har fået viden og diagnoseværktøjer, som gør det muligt mere præcist at stille diagnosen irritabel tyktarm,” forklarer Thorbjørn Sommer, speciallæge i kirurgisk gastroenterologi ved Privathospitalet Mølholm.
Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle mennesker får irritabel tyktarm.
Men der er nogle faktorer, som sandsynligvis kan øge risikoen for, at sygdommen opstår:
Irritabel tyktarm kan give mange forskellige symptomer, og symptomerne varierer fra person til person.
Lidelsen er derfor det, man kalder et “symptomkompleks” – altså en kombination af symptomer, der tilsammen definerer sygdommen.
De typiske tegn på irritabel tyktarm er:
Læs også: Hvorfor har jeg ondt i maven?
Lægevidenskaben har ikke fundet tegn på, at irritabel tyktarm skulle være arveligt.
Der findes endnu ikke en behandling, som med sikkerhed kan helbrede irritabel tyktarm. Men man kan gøre en del for at mindske symptomerne. Hos nogle går sygdommen væk af sig selv efter et stykke tid.
Sygdommens varighed er meget forskellig fra person til person. Nogle trækkes med den irritable tarm i måneder eller år. For andres vedkommende er det en kronisk tilstand.
Det kan også variere, hvor udprægede symptomerne er. Det kan være, at du i perioder ikke mærker så meget til generne, mens du i andre perioder oplever, at symptomerne forværres.
Der findes en jungle af kostråd til dig, der lider af IBS – fra mindre kostjusteringer til meget indgribende diæter. Om anvisningerne har en effekt, kan kun din egen erfaring vise.
“Det er ikke videnskabeligt bevist, at bestemte diæter kan kurere irritabel tyktarm. Måske har nogle diæter en reel effekt, måske er det en placeboeffekt. Videnskaben ved det ikke endnu,” forklarer Thorbjørn Sommer.
Her kommer et par eksempler på diæter, der sigter mod at mildne symptomerne fra en irritabel tarm:
LOW FODMAP er en udelukkelsesdiæt, der kræver omhyggelighed og tålmodighed.
Læs også: Afføringsmiddel – hvilket er det bedste mod forstoppelse?
Mange med irriteret tyktarm oplever, at visse fødevarer gør deres symptomer kraftigere. Hvad det er, kan variere fra person til person.
Men de fleste oplever en forværring af symptomerne, når de indtager følgende:
Der er en del, du kan gøre for at lindre symptomerne fra en irritabel tarm. Dog er det vigtigt at pointere, at din egen indsats ikke bør stå alene.
Oplever du igennem flere uger gener og ændringer af din afføring, skal du reagere og søge læge, så du kan få udelukket alvorligere tarmsygdomme.
Her er forslag til, hvad du kan gøre for at få bedre kontrol over tilstanden:
AFSPÆNDING har vist sig at have en lindrende effekt på irritabel tyktarm – i hvert fald for nogle.
Først vil lægen undersøge, om der eventuelt ligger gluten- eller laktoseintolerans eller måske andre og alvorligere tarmsygdomme til grund for dine symptomer. Hvis det kan udelukkes, går lægen i gang med at undersøge, om du lider af irritabel tarm.
Læs også: 8 råd til mindre luft i maven
Da lidelsen ikke kan påvises ved hjælp af blodprøver, scanning eller andre gængse undersøgelsesmetoder, har man udviklet et internationalt værktøj, der kaldes Rom-kriterierne. De tager udgangspunkt i, hvilke symptomer patienten har, og hvor længe de har været der.
Derfor vil undersøgelsen for irritabel tyktarm primært foregå ved, at lægen stiller dig en række spørgsmål. Det kan også være, at du bliver bedt om at føre dagbog over dine symptomer,
For at lægen ud fra Rom-kriterierne kan stille diagnosen irritabel tyktarm, skal du have haft symptomer i mindst 6 måneder. Mindst 1 dag om ugen i løbet af de sidste 3 måneder skal du have haft smerter i maven, som ikke kan forklares på anden vis.
Du skal derudover have mindst 2 af disse symptomer:
Læs også: Hvilken farve bør afføring have?
For at få udelukket alvorlige tarmsygdomme og for at afgøre, om du opfylder Rom-kriterierne for diagnosen irritabel tyktarm, vil din praktiserende læge stille dig en række spørgsmål, når du henvender dig med mavesymptomer.
Her er, hvad lægen typisk vil spørge om:
LÆGEN vil starte med at mærke på din mave for at undersøge, om alt føles normalt.
Når lægen har stillet diagnosen IBS, vil du blive tilbudt en behandling, der primært sigter mod at lindre dine symptomer. For der findes ikke en kur eller medicin, som helt kan fjerne tilstanden.
Hvilken behandling, du bliver tilbudt, afhænger af, hvilke symptomer du har – om du lider af diarré, forstoppelse, mavesmerter etc. Ofte vil du blive anbefalet en kombination af flere typer behandling.
Læs også: Mavesår – kender du symptomerne?
Her er, hvad lægen typisk vil foreslå mod irritabel tyktarm:
Der forskes i disse år i det, der kaldes fækal transplantation. Det er en medicinsk behandling, hvor afføring fra en donor uden tarmproblemer transplanteres til en modtager med ubalance i tarmfloraen.
Hensigten er at ændre sammensætningen af tarmbakterier i modtagerens fordøjelsessystem og dermed genoprette en sund bakterieflora i tarmen.
Men vi må ruste os med tålmodighed. For indtil videre ved man ikke, om denne procedure har en gavnlig effekt på IBS.