Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserLæs mere om de venligsindede bakterier her.
Probiotika består af levende venligtsindede bakterier magen til nogle af dem, du selv har boende i din tarm. Bakterierne kan være en stor hjælp, hvis du lider af akut diarré, fx i forbindelse med en udlandsrejse eller en antibiotikakur. Også hos folk, der lider af irritabel tyktarm med oppustethed og forstoppelse, har probiotioske bakterier vist sig at kunne have en effekt. Men det stopper ikke her! Efterhånden har man fundet ud af, at sammensætningen af dine tarmbakterier har stor betydning for dit immunforsvar og dit generelle velbefindende, så hvis du oplever, at kroppen i en periode virker svag og sårbar, kan det være værd at teste værdien af et dagligt skud probiotika.
Det er en jungle at finde rundt i markedets forskellige tilbud, og der findes desværre stadig ikke nok forskning, der gør os kloge på, hvilket miks af bakterier der er bedst, eller hvor meget probiotika du bør tage. Følg anvisningerne på den pakke, du har købt, og prøv dig forsigtigt frem. Tager du store doser fra den ene dag til den anden, kan det komme til at boble og gære med luft og smerter i dine tarme.
Drik vand – Vand hjælper de sunde fibre, du spiser, på vej mod udgangen. Og det er godt, for forstoppelse er skidt for dine tarme.
Skær ned på kødet – Særligt det forarbejdede kød som pølser, bacon og pålæg, da det giver næring til skadelige bakterier i tarmen.
Undgå sukker – Sukker fra slik og sodavand stresser din mave. Snup i stedet lidt mørk chokolade eller friske bær.
Bevæg dig dagligt – Motion sætter gang i tarmene.
Få de bedste tips til din træning, de lækreste opskrifter og den nyeste viden om sundhed.
LIGE NU: Få 6 gratis hjemmetrænings-programmer, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Glæd dig til at komme i topform og booste din forbrænding med verdens bedste øvelser!
Ja tak, jeg vil gerne modtage I FORMs nyhedsbrev med spændende
artikler samt markedsføring om I FORM via e-mail.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Læs mere