Mælkesyrebakterier holder din mave i balance. Men hvad er mælkesyrebakterier? Og hvordan finder du de bedste mælkesyrebakterier? Vi har talt med en tarmspecialist.
MÆLKESYREBAKTERIER holder balance i mave og sind.
Mælkesyrebakterier er bakterier, der vokser naturligt i dine tarme – og så er bakterierne dit immunforsvars bedste ven.
Måske du har taget mælkesyretabletter, når du skulle på en rejse. Eller det kan være, at din læge har anbefalet dig dem i forbindelse med en penicillinkur.
Mælkesyrebakterier er godt for utrolig mange ting. De bekæmper inflammation og sygdom og hjælper på en lang række helbredsudfordringer.
Mælkesyrebakterierne er dog ikke ens, og de forskellige bakterier kan have forskellig effekt for kroppen.
Her er tarmspecialist Tine Jørgensens svar på alt, du bør vide om mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier er et must for både mave og tarmflora.
Mange tænker måske, at det er det eneste, mælkesyrebakterier er godt for. Men faktisk kan bakterierne hjælpe på en lang række ting.
Mælkesyrebakterier lægger sig på tarmslimhinden som et skjold, der beskytter og forhindrer dårlige bakterier i at lave infektion.
Det er en kæmpe hjælp for immunforsvaret.
Mælkesyrebakterier bekæmper inflammation i både kroppen og tarmene.
Mælkesyrebakterier producerer stoffer, der dræber dårlige bakterier.
Det både forebygger og kan muligvis hjælpe i behandlingen af infektioner.
Måske har du prøvet at tage mælkesyretabletter inden en ferie, så maven ikke skulle drille pga. maden i buffeten eller fremmede bakterier.
Det er der god grund til. Mælkesyrebakterier er nemlig guld værd for fordøjelsen og kan hjælpe på forstoppelse, diarre og oppustethed.
Nyere forskning peger på, at mælkesyrebakterier kan hjælpe med at reducere symptomer på både stress, angst og depression.
Har du hudproblemer eller eksem?
Visse mælkesyrebakterier kan hjælpe på nogle hudproblemer.
En sund balance af mælkesyrebakterier i tarmen gør, at din krop bedre kan udnytte og optage madens næringsstoffer og vitaminer.
Mælkesyrebakterier er gavnlige bakterier og levende organismer, der vokser naturligt i vores tarme.
Selvom de hedder “bakterier”, er de ikke skadelige for os – tværtimod. De er faktisk med til at sikre en normal bakterieflora i vores mave-tarm-system.
Måske har du hørt, at mælkesyrebakterier også kaldes for probiotika. Men er de to ting det samme?
Svaret er både ja og nej.
Når forskere beviser, at en bestemt mælkesyrebakterie har en bestemt sundhedsfremmende effekt, må produktet kaldes probiotika.
Probiotika er derfor altid mælkesyrebakterier, som har en dokumenteret effekt.
Alle mælkesyrebakterier er dog ikke probiotika.
Hvis en bestemt mælkesyrebakterier ikke har været undersøgt eller ikke har vist en effekt, så må de ikke kaldes probiotika.
Du kan få mælkesyrebakterier på flere forskellige måder.
Hvis du spiser fermenterede fødevarer eller syrnede mælkeprodukter, så tilføjer du flere mælkesyrebakterier til din mave.
Mælkesyrebakterierne har dog brug for næring og mad for at holde sig i live. Det får de af kostfibre.
Jo flere kostfibre du spiser, jo mere mad giver du mælkesyrebakterierne. Det stimulerer dine tarme til at producere endnu flere af de gavnlige mælkesyrebakterier.
Kostfibrene gør også dine mælkesyrebakterier stærke og i stand til at gøre deres arbejde med blandt andet at producere antiinflammatoriske stoffer.
Det er derfor vigtigt at få rigeligt med planter – det er nemlig kun der, du kan få kostfibre fra.
Du kan få mælkesyrebakterier gennem din kost og kosttilskud som fx mælkesyretabletter.
Vi har mange milliarder forskellige bakteriearter i tarmene. Det er sammensætningen af disse, som skaber balance i vores tarme.
Det vigtigste er derfor ikke, om du får nok, men i højere grad om du har mange forskellige slags mælkesyrebakterier.
For at få en stor diversitet, er det nødvendigt at spise mange forskellige slags planter. De forskellige mælkesyrebakterier spiser nemlig ikke nødvendigvis de samme slags kostfibre.
For at få flere mælkesyrebakterier kan du med fordel spise mad med mælkesyrebakterier (syrnede mælkeprodukter og fermenteret mad) og flere kostfibre.
(Drop mælkeprodukter med tilføjet smag – de er forarbejdede, og det kan bakterierne ikke lide.)
Det er ikke meget fermenteret mad, du kan købe færdiglavet. Men du kan prøve en af vores mange opskrifter på hjemmefermenteret mad.
Læs også: Sauerkraut opskrift – den originale
Vi får kun fibre fra planter. Det kan for eksempel være:
Studier har vist, at 30 forskellige planter om ugen giver en stor diversitet af mælkesyrebakterier.
De forskelligebakterier spiser nemlig forskellige slags kostfibre.
Så sørg for at få mange forskellige kostfibre, så der er mad til de forskellige bakterier. Det er derfor ikke nok kun at få kostfibre fra fx rugbrød og havregryn.
En tommelfingerregel kan være at få grøntsager til to af dine hovedmåltider og planter til alle tre hovedmåltider.
Alle har brug for mælkesyrebakterier.
Nogle mennesker har ikke brug for at supplere med mælkesyretabletter. Særligt ikke, hvis de får nok gennem kosten.
Men hvis du ikke spiser særligt mange planter og heller ikke får fermenteret mad, så er det nok en god ide at putte lidt flere grøntsager eller syrnede mælkeprodukter på tallerkenen.
For at vurdere, om du kan få gavn af at øge indtaget af mælkesyrebakterier, enten fra mad eller kosttilskud, kan du kigge på to ting:
1. Din sundhed
Har du helbredsmæssige udfordringer?
Forstoppelse, diarre eller oppustethed kan være et tegn på ubalance i tarmfloraen.
Også stress, depression, angst eller hudproblemer og eksem kan være relateret til ubalance i tarmfloraen.
2. Kosten
Hvis du mangler mælkesyrebakterier, kan du nemmere få inflammation, og dit immunforsvar er måske dårligere til at bekæmpe sygdom.
Kig derfor på din kost og se, om du får nok fermenteret mad og kostfibre. Selv hvis du er sund og rask, kan du have brug for flere mælkesyrebakterier.
Grøntsager er ikke altid blandt børnenes favoritter. Mange børn kan derfor have brug for flere mælkesyrebakterier i kosten, som kan stimulere deres gavnlige bakterier.
Især børn i institutionsalderen bliver ofte syge. Særligt her kan det være relevant at få boostet mælkesyrebakterierne og immunforsvaret.
Hvis dit barn har problemer med for eksempel eksem eller mellemørebetændelse eller ikke spiser varieret – så kan det være, at dit barn vil have gavn af mælkesyrebakterier.
Kig på, om der er steder, du kan booste mælkesyrebakterierne i maden.
Måske kan du tilføje bær og frugt i havregrøden eller lave smoothie med frugt og grøntsager.
Børn må gerne få kosttilskud med mælkesyrebakterier. Det er dog bedre at optimere kosten, fordi mælkesyrebakterier gennem kosten giver et bedre fundament på længere sigt.
Mælkesyrebakterier påvirker hele kroppen.
Du kan klikke på billedet herunder og se, hvad der kan ske, hvis man mangler mælkesyrebakterier.
Problemer med huden? Så kan der være ubalancer i både hudens og tarmens flora.
En overvækst af knapt så gavnlige bakterier og for få af de gavnlige bakterier kan give problemer med maven og fordøjelsen.
Der kan være en sammenhæng mellem psykiske problemer som angst, stress og depression og trivsel af vores tarmbakterier.
Svamp i skeden kan være et tegn på en ubalance i den vaginale bakterieflora, hvilket mælkesyrebakterier kan hjælpe med at rette op på.
Du bør altid starte med at kigge på dit behov.
Hvis du ikke vil tage mælkesyrebakterier for en bestemt problematik men gerne vil have en krop, som er tip top til at bekæmpe inflammation eller sygdom, så spis fermenterede fødevarer og masser af kostfibre.
Har du et bestemt problem? Så fokuser både på maden, og suppler med kosttilskud med mælkesyrebakterier.
Kosten
Når du spiser forskellige typer kostfibre, vokser og formerer de mælkesyrebakterier, som du allerede har i tarmen, sig.
Kosten har derfor en effekt over lang tid.
Tabletter
Mælkesyretabletter virker kun, så længe du tager dem.
Tabletter får ikke mælkesyrebakterierne til at vokse og formere sig. Det sker kun, hvis du også ændrer din kost.
Tabletterne kan dog rette op på et problem og forbedre din sammensætning af mælkesyrebakterier, som du så kan holde i live (også når du ikke længere tager tabletterne) ved at spise kostfibre og mad med mælkesyrebakterier.
Det kommer helt an på problemet, du vil fikse.
Før vi kommer dertil, skal vi lige have det grundlæggende på plads. Du bør altid kun vælge et produkt, som har været undersøgt og bevist at have effekt.
Hvordan gør man så lige det?
Køb altid kun et produkt, der indeholder bakterier, som er stammebaseret – altså hvor stammen står på etiketten
Det lyder måske lidt teknisk, men det er faktisk ikke særligt svært. Et hurtigt kig på indpakningen kan hjælpe dig godt på vej.
Hvor finder du stammen?
Bakterien er delt ind i slægt, art og stamme.
Stammen står som det allersidste og skal indeholde store bogstaver og/eller tal. Vælg kun produkter, hvor stammen fremgår.
Hvis der ikke er et tal eller bogstav i stammen, så ved du i princippet ikke, hvad produktet indeholder – og dermed heller ikke om det virker mod dit problem.
Så langt så godt. Nu handler det om at finde et produkt, der hjælper på præcis dit problem.
Her skal du have gang i lidt detektivarbejde.
Der findes mange tusinde forskellige mælkesyrebakterier, og også mange forskellige stammer indenfor samme bakterieslægt og art. Et produkt kan for eksempel virke mod forstoppelse, men ikke have effekt på eksem. Så hvis du går ned på apoteket og tager et tilfældigt produkt fra hylden, hjælper det måske slet ikke på dit problem.
Du skal derfor finde et produkt, som indeholder de mælkesyrebakterier, der virker mod dit problem. Det kan denne amerikanske og canadiske database hjælpe med.
Du slår dine symptomer op i databasen.
Nu får du en række mælkesyrebakterier og bakteriestammer, som hjælper på problemet.
Databaserne indeholder kun mælkesyrebakterier, som forskere har godkendt og set en effekt af.
Herefter kan du slå navnet på bakterien op i Google og finde et produkt, som matcher.
Du kan også spørge på apoteket. De kan hjælpe med at finde mælkesyretabletter med den bakterie, som du har fundet i databasen.
Det afhænger af, hvor du skal hen, og hvordan du lever, mens du er af sted.
Spiser du, som du plejer? Så behøver du ikke supplere med tabletter.
Spiser du mindre sundt, eller rejser du til et sted med dårlig hygiejne og mange bakterier, så kan tabletter være en god idé at tage mælkesyretabletter.
Man kan dog aldrig helgardere sig mod madforgiftning. Men med tabletter kan du mindske risikoen for feriemave.
På apoteket kan de hjælpe med at finde et produkt til dig, som er lavet specifikt til, når man skal ud at rejse.
NÅR DU SKAL UD AT REJSE, kan det være en god ide at tage mælkesyretabletter. De beskytter din mave mod fremmede bakterier og reducerer risikoen for madforgiftning
De fleste mennesker mærker en forandring efter 8-12 uger. Nogle kan dog mærke en effekt allerede efter et par uger.
Du kan sagtens tage mælkesyretabletter i længere tid. Men anbefalingen er, at du kun tager dem, så længe du mærker en effekt.
Det er dog vigtigt at få fermenterede fødevarer og masser af kostfibre i din kost, så bakterierne får næring nok.
Nej. De kan dog give luft eller uro i maven de første par dage. Det er normalt. Går det ikke væk i løbet af et par dage, så prøv et andet produkt.