Mange bliver positivt overrasket, når vægten kravler nedad. Men taber du dig markant uden at gøre noget for det, bør du søge læge. For ufrivilligt vægttab kan være et dårligt tegn.
UFRIVILLIGT VÆGTTAB – Vægttab kan være et symptom på alvorlig sygdom.
Vægten vil altid svinge en smule hos raske mennesker. Det, vi vejer, er jo resultat af balancen mellem de kalorier, vi spiser og drikker, og den energi, vi forbrænder. Når vi i perioder bruger kroppen mere uden at indtage tilsvarende flere kalorier – ja, så taber vi os.
Men det kan hænde, at vi begynder at gå markant ned i vægt, uden at der er en åbenlys grund til vægttabet. Så er der tale om ufrivilligt vægttab. Fænomenet er ikke helt ukendt – bliv klogere på det her.
I sagens natur er et vægttab ufrivilligt, når kiloene forsvinder, uden at du gør noget for det. Men vi svinger alle i vægt – også når vi ikke er på kur. Så hvad skal der til for, at et vægttab ligger uden for normalen og man taler om et ufrivilligt vægttab?
DET UNORMALE VÆGTTAB
Et vægttab er unormalt, hvis du ikke selv har gjort noget for at tabe dig, samtidig med at du har tabt mere end 5 pct. af din kropsvægt på et halvt år eller mere end 10 pct. af den hidtidige vægt på et år.
DET NORMALE VÆGTTAB
Du kan som udgangspunkt gå ud fra, at dit vægttab er normalt, hvis det ligger under den nævnte 5- eller 10-procents grænse, eller hvis vægttabet kommer, efter at du bevidst har ændret din livsstil, så du forbrænder flere kalorier, end du indtager.
Hvis du som en kvinde på 68 kg, taber dig mere end 3,4 kg i løbet af et halvt år uden at have ændret i dine kost- eller træningsvaner, er der tale om et ufrivilligt vægttab.
Se her, hvor meget du maksimalt må tabe dig uden grund på hhv. et halvt og et helt år, før man taler om ufrivilligt vægttab.
| Startvægt | Vægt efter ½ år | Vægt efter 1 år |
|---|---|---|
| 55 kg | 52,25 kg (-2,75 kg) | 49,5 kg (-5,5 kg) |
| 60 kg | 57 kg (-3 kg) | 54 kg (-6 kg) |
| 65 kg | 61,75 kg (-3,25 kg) | 58,5 kg (-6,6 kg) |
| 70 kg | 66,5 kg (-3,5 kg) | 63 kg (-7 kg) |
| 75 kg | 71,25 kg (-3,75 kg) | 67,5 kg (-7,5 kg) |
| 80 kg | 76 kg (-4 kg) | 72 kg (-8 kg) |
| 85 kg | 80,75 kg (-4,25 kg) | 76,5 kg (-8,5kg) |
| 90 kg | 85,5 kg (-4,5 kg) | 81 kg (-9 kg) |
| 95 kg | 90,25 kg (-4.75 kg) | 85,5 kg (-9,5 kg) |
| 100 kg | 95 kg (-5 kg) | 90 kg (-10 kg) |
Ufrivilligt vægttab kan være et harmløst udsving i din vægt. Men det kan også være et symptom på sygdom. Her er de mest almindelige årsager:
Af de patienter, der henvender sig hos lægen med ufrivilligt vægttab, så må 10-20 pct. gå igen med uforrettet sag. Man finder simpelthen ikke årsagen til vægttabet på trods af diverse blodprøver og undersøgelser.
Kræft i fordøjelseskanalen – altså i spiserør, mavesæk eller tyktarm – kan forårsage vægttab. Da vil vægttabet dog ofte være ledsaget af et ændret afføringsmønster eller blod i afføringen.
Også kræftformer som lungekræft og leukæmi kan give vægttab. I de tilfælde vil man typisk også have symptomer som hoste, åndenød, træthed, feber og gentagne infektioner. Når kræftpatienter taber sig, skyldes det, at kræftceller bruger meget energi. De nedbryder også musklerne, fordi de tærer på proteinerne.
Mange af os bliver lidt lettere med alderen, blandt andet fordi muskelmassen svinder ind. Hos raske mennesker topper vægten typisk i 60-årsalderen og falder gradvist derefter. Det kan skyldes, at smags- og lugtesansen bliver svagere, så vi mister lysten til mad.
For nogle er ensomhed en udfordring, der snupper appetitten, mens demente kan glemme at spise tilstrækkeligt. Et markant vægttab er dog ikke en naturlig del af aldringsprocessen.
Det er meget almindeligt at tabe sig, når man er ude af balance rent psykisk. De psykiske faktorer, der kan sætte gang i et vægttab, er fx stress, søvnløshed, depression og angst.
Især type 1-diabetes medfører ofte et utilsigtet vægttab i begyndelsen. Men også type 2-diabetes kan få kiloene til at forsvinde. Ofte følger andre symptomer som bl.a. kraftig tørst, sløret bevidsthed og hurtig vejrtrækning med. Oplever du disse symptomer, skal du straks søge læge, da det er vigtigt, at diabetes behandles hurtigst muligt.
Er der ubalance i skjoldbruskkirtlens hormonproduktion – også kendt som for højt stofskifte – kan det give vægttab. Behandles lidelsen ikke, kan den udvikle sig til struma eller nedsat syn. Symptomerne på for højt stofskifte er desuden rysten på hænderne, øget svedproduktion, hjertebanken og rastløshed.
Lider du af hjertesvigt, så kan vægttab være en følgevirkning. Det ses oftest hos ældre. Med hjertesvigt følger typisk træthed, hoste, hjertebanken, besvær med at trække vejret, når du anstrenger dig og ligger ned.
Den lungesygdom, der går under forkortelsen KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), medfører ofte et vægttab. Det samme gør andre langvarige lungesygdomme, da de kræver meget energi.
Har du kronisk nyresvigt, vil du ud over vægttab typisk opleve andre symptomer. Det kan være træthed, kvalme, kløe, hikke, tørst, hævede ben, mentale forandringer, blodmangel, muskelkramper og gener i knogler og led.
Det kan give nedsat appetit at tage vanedannende medicin eller rusmidler. Mange stofafhængige får en for ensidig kost, som også kan få vægten til at falde.
Hvis du taber dig, men ikke gør noget for det, bør du altid gå til egen læge. Har du samtidig med vægttabet disse symptomer, skal du være relativt hurtig med at søge læge, da de kan være tegn på alvorlig sygdom.
Efter samtalen vil lægen i langt de fleste tilfælde lave en grundig undersøgelse af dit helbred. Ved ufrivilligt vægttab vil der ofte være tale om én eller flere af følgende undersøgelser:
Sådan forbereder du dig på lægens spørgsmål: Når du kommer til lægen med ufrivilligt vægttab, er det rart at kende de typiske spørgsmål på forhånd. De kommer her, så du er mere sikker på at få sagt det vigtigste og få den rette behandling.
HVOR MEGET HAR DUTABT DIG OG OVER HVOR LANG TID?
Begynd, så snart du opdager vægttabet, at veje dig jævnligt, så du ved, hvor meget og hvor hurtigt du taber dig.
HVAD OG HVOR MEGET SPISER DU?
Begynd en uges tid før lægebesøget at lave en logbog, hvor du efter hvert måltid og mellemmåltid skriver ned, hvad du har spist og hvor meget.
ER DIN APPETIT NEDSAT?
Tænk inden lægebesøget over, om du har mindre lyst til mad end normalt. Overvej også, om smagsoplevelsen er, som den plejer. Maden kan smage mere sødt, salt, syrligt eller bittert.
HAR DU FEBER?
Har du været syg med en infektion for nylig? Hvordan har dit generelle helbred det? Tag evt. din temperatur nogle dage.
TAGER DU MEDICIN?
Vægttabet kan skyldes bivirkninger ved et medikament. Lægen har i din journal et overblik over, hvilken medicin du har fået på recept. Men tænk gerne over, om vægttabet falder sammen med, at du er begyndt på ny medicin.
HVORDAN HAR DU DET PSYKISK?
Et vægttab kan skyldes, at du er deprimeret, har angst eller andre psykiske ubalancer. Så giv dig selv tid og plads til at mærke efter: Hvordan er humøret, og påvirker det appetitten?
HAR DU ANDRE GENER?
Det er vigtigt at få kortlagt, om dit vægttab er ledsaget af andre symptomer, da alvorlige sygdomme gerne viser sig på flere måder. Forbered dig derfor på at gøre rede for, om du lider af kvalme, opkast, ændret afføringsmønster, blod i afføringen, blødninger i huden eller øget tendens til infektioner.
RYGER DU?
Tobak skruer ned for den naturlige appetit. Så forbered dig på at oplyse om dine rygevaner, især hvis de har forandret sig.
MISBRUGER DU NARKOTISKE MIDLER?
Et misbrug af rusmidler medfører typisk, at man får en for ensidig kost og får indtaget for få kalorier. Så fortæl altid ærligt om et eventuelt misbrug.
LIDER DU AF EN SPISEFORSTYRRELSE?
Mange, der lider af spiseforstyrrelser, er flove over det, og nogle vil ikke erkende over for sig selv, at de har et problem. Prøv alligevel at åbne op over for lægen, hvis du tænker, at dit spisemønster falder uden for normalen. Se det som en mulighed for at få hjælp.
UFRIVILLIGT VÆGTTAB – taber du dig markant uden at gøre noget for det, bør du søge læge. For ufrivilligt vægttab kan være tegn på alvorlig sygdom.
Kilde: Charlotte Bech Lund, privatpraktiserende læge
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 12/2023