Hvorfor får jeg ondt i den nederste del af maven?
Det er helt normalt at have lidt ondt i den nederste del af maven, for eksempel når tarmene kommer på overarbejde. Men det kan også være symptom på noget mere alvorligt. Få styr på mavesmerterne her.
Det er helt normalt at have lidt ondt i den nederste del af maven, for eksempel når tarmene kommer på overarbejde. Men det kan også være symptom på noget mere alvorligt. Få styr på mavesmerterne her.
Alle får mavepine nu og da. Oftest er det smerter i den milde afdeling, der forsvinder af sig selv efter kort tid. Det kan fx være, at du har lidt luft i tarmene, der driller. Andre gange er maven hårdere ramt, og smerterne kan være tæt på uudholdelige.
Maveregionen huser mange forskellige organer, som smerterne kan komme fra, og derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvor din mavepine sidder. Det afslører nemlig en del om, hvad årsagen til smerten er.
Her får du svar på, hvad det kan skyldes, når du har ondt i den nederste del af maven.
Mavesmerter er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på, at noget andet er galt. Og der kan være mange grunde til, at du får ondt i den del af maven, som ligger syd for navlen.
Her er de mest almindelige og de sjældnere årsager til ondt i den nederste del af maven:
Infektion og madforgiftning
Her har vi fat i de hyppigste årsager til mavesmerter. Udover ondt i maven vil du typisk få kvalme, opkastning, diarré og måske feber. Symptomerne opstår gerne få timer efter, du er blevet smittet eller har spist noget dårligt. Smerterne vil typisk komme i jag og flytte sig rundt til forskellige steder i maven.
Forstoppelse
Har du svært ved at komme af med afføringen, vil du ofte opleve ubehag og mavepine i hele maven – ikke mindst i den nederste del. Du vil især mærke smerterne efter måltider. Forstoppelse kan være en kronisk tilstand, men kan også optræde akut over en kortere periode.
Irritabel tyktarm
En irriteret tyktarm giver hyppigt anledning til smerter i den nederste del af maven. Smerterne viser sig ofte i form af mavekneb, rumlen, oppustethed og en masse prutter. Du kan både opleve diarré og forstoppelse.
Luft i tarmen
Både når du spiser og når du fordøjer, dannes der luft i tarmen. Hvis afføringen passerer igennem systemet med en forkert hastighed, opstår der mange luftbobler, og de udspiler dele af tarmen, hvilket kan gøre virkelig ondt i maven – og den vil ofte fremstå meget oppustet. Det kan også være, at du holder på luften i tarmene frem for at slippe den ud, hvilket kan give skarpe smerter og oppustethed.
Læs også: Slip for oppustet mave – sådan!
Blindtarmsbetændelse
Hvis du har smerter, der starter i midten af maven, men efter cirka 12 timer bevæger sig ned i højre, nedre del af maven, har du muligvis blindtarmsbetændelse. Sygdommen starter gerne som en afdæmpet smerte, men bliver hurtigt værre, ofte ledsaget af kvalme, opkastning, forstoppelse eller diarré. Blindtarmsbetændelse kan være farlig, for sprænger en betændt blindtarm, bliver du alvorligt syg.
Urinvejsinfektion
Har du både ondt i den nederste del af maven, konstant tissetrang og svie ved vandladningen? Så er der nok tale om en urinvejsinfektion. Føler du dig syg, og har du feber, kan infektionen have spredt sig til nyrebækkenet, hvorfra den kan gå i blodet og give blodforgiftning.
Nyresten
Det er oftest mænd, som får denne sygdom, der giver intense jag af smerter, som stråler ud til ryg, lyske og skridt. Smerterne kan opstå hurtigt og forsvinde hurtigt, når stenen flytter sig. Typisk vil du få blod i urinen.
Hævede lymfeknuder i bughulen
Dette er en reaktion på betændelse i kroppen, som især rammer børn efter en forkølelse eller halsbetændelse. Symptomerne minder om dem, man får ved blindtarmsbetændelse – ondt i den nederste del af maven ledsaget af feber og kvalme. Derfor får man ofte først diagnosen under en blindtarmsoperation.
Underlivssmerter
Er du kvinde, kan smerterne skyldes den månedlige ægløsning eller menstruation. Det kan også være cyster på æggestokken eller en underlivsbetændelse, som er synderen. Spontan abort og graviditet uden for livmoderen giver også ondt i den nederste del af maven.
Psykisk ubalance
Vores følelser kan være skyld i mavepinen. Nogle får det før ansættelsessamtalen, til eksamen eller i forbindelse med en depression. Stress, angst og anden psykisk ubalance påvirker nemlig vores tarmsystem og kan udover smerterne give diarré eller forstoppelse.
Har du mavepine andre steder end under navlen? Læs mere her: Ondt i maven – hvorfor får man mavesmerter?
Crohns sygdom
Dette er en kronisk tilstand, der kan føre til alvorlige smerter i den nederste højre del af maven. Først vil der være milde kramper over en periode på et par måneder. Siden kommer der anfald af udtalte smerter. Typisk giver sygdommen også kvalme, opkastninger og vægttab.
Diverticulitis
Har du smerter og ubehag i underlivet ledsaget af mild feber, bør du undersøges for diverticulitis – betændelse i tyktarmen. Ved milde tilfælde får du lettere smerter i den nedre del af maven. Ved alvorligere tilfælde kommer der krampeagtige smerter.
Kræft i tyktarmen
Her vil du opleve konstante maveproblemer og måske et vægttab. Ofte kommer der også en kløende fornemmelse inde i maven og slim eller blod i afføringen. Er det tilfældet, bør du straks få foretaget en biopsi, så du kan få en sikker diagnose.
Brok
Har du en udposning af bughulen, der viser sig som en bule på maven, så har du sandsynligvis brok. Det kan give en trykken, svien og smerte i området – især hvis brokket er stort.
Hvordan du skal behandles, afhænger naturligvis af, hvad der har fremkaldt ubehaget. Lægen vil derfor søge at afdække årsagen ved at stille dig en række spørgsmål. Her er, hvad lægen typisk vil vide:
Hvor længe har smerterne varet?
Varigheden af smerterne er en god indikator på, om der er tale om en tilstand, der vil gå over af sig selv, eller om der er en kronisk og mere alvorlig sygdom på færde.
Hvor gør det ondt?
Det er vigtigt at lokalisere smerterne, da det sender lægen i retning af, hvad der kan have fremkaldt ubehaget.
Har du feber?
Hvis du ingen feber har, kan lægen udelukke infektioner og i stedet se i retning af tilstande som fx irritabel tyktarm, underlivsproblemer eller psykisk ubalance.
Læs også: 12 spørgsmål om feber – sådan forholder du dig
Har du haft opkastninger eller diarré?
Flere mavesygdomme giver disse symptomer, så det er et vigtigt spørgsmål at få svar på.
Har du konstante smerter?
Det er vigtigt at finde ud af, om du har ondt hele tiden, da flere alvorligere sygdomme giver vedvarende mavesmerter. Kommer smerterne i jag eller som kortvarige anfald, er det sandsynligvis tarmen, nyre- eller galdesten, der skaber balladen.
Kan du være gravid?
Hvis der er sandsynlighed for, at du kan være gravid, er det vigtigt at dele det med lægen. Smerterne kan nemlig komme på grund af en spontan abort eller graviditet uden for livmoderen.
Hvornår har du sidst haft menstruation?
Lægen spørger for at finde ud af, om det er ægløsning eller selve menstruationen, der giver ondt i den nederste del af maven.
Efter samtalen vil lægen undersøge dig for at kunne stille en præcis diagnose. Hvilke
undersøgelser, lægen foretager, afhænger naturligvis af dine symptomer.
Ganske ofte stammer mavesmerter fra en irritabel tyktarm. Hvis det er tarmene, der giver ondt i den nederste del af maven, kan du heldigvis selv gøre en hel del for at forebygge og mindske generne. Følg disse råd:
Spis fedtfattigt og fiberrigt – kom godt med frugt, grønt og grove kornprodukter på tallerkenen.
Undgå stress – der er en direkte forbindelse mellem vores følelsesliv og fordøjelsen.
Læg dine måltider på samme tid hver dag. Maven er glad for regelmæssighed.
Tilstræb også at have regelmæssige afføringsvaner – giv dig god tid under toiletbesøg.
Gør maven glad med fx Cultura, A38, kefir eller andre surmælksprodukter med levende mælkesyrebakterier, der har en gavnlig virkning på bakteriebalancen i tarmen.
Bevæg dig, så du bliver forpustet hver dag. Og træn med højere intensitet en halv time minimum et par gange om ugen.
Her kan du få inspiration til at komme i gang med træningen
Drik tilstrækkeligt med vand og undgå dehydrering – gerne 1,5-2 liter om dagen.