Brystsmerter, åndenød og hjertebanken. Stress-symptomer kan have mange forskellige former. Her får du svar på, hvad stress gør ved din krop, og hvilke symptomer du skal holde særligt øje med.
HJERTEBANKEN OG SVEDETURE er nogle af de typiske stress-symptomer, når din krop er presset til det yderste.
Dit hjerte banker hurtigere, åndedrættet stiger, og kroppen sitrer af en indre uro. Sådan kan typiske stress-symptomer komme til udtryk.
De fysiske symptomer kan føles ubehagelige, men faktisk er de udtryk for, at dit nervesystem fungerer, som det skal. Når din krop udsættes for stress, gør den sig nemlig klar til kamp.
Metoden stammer fra stenalderen, hvor vi ofte var i fare – hvis et vildt dyr fx gik til angreb, gik stenaldermenneskets krop i alarmberedskab for at takle truslen.
I dag reagerer vores kroppe på en lignende måde, når vi står over for nutidens “farer” på jobbet eller i hjemmet. Kroppen opfører sig, som om den var udsat for en fysisk trussel, og forbereder sig på at flygte, kæmpe eller spille død – og det er, når vi konstant befinder os i denne tilstand, at det kan blive farligt.
Her gennemgår vi nogle af de klassiske stress-signaler i kroppen.
Stress-symptomer er ikke tegn på en sygdom i sig selv – de er en reaktion på en belastning, som kræver mere af dig, end du som menneske har ressourcer til.
Tilstanden viser sig forskelligt fra person til person, men nogle kropslige stress-symptomer og ændringer i adfærd og psyke går igen.
Måske sover du dårligt eller har sværere ved at rumme menneskene omkring dig? Måske er du begyndt at få såkaldte stress-knopper eller udslæt på huden?
Herunder kan du se, hvordan det føles, når din krop og dit sind forsøger at råbe vagt i gevær. Der skal være flere symptomer til stede på én gang, før der er tale om en egentlig langvarig belastningsreaktion.
Læs også: Får nogle mennesker lettere en belastningsreaktion end andre?
STRESS-KNOPPER er et af de mere tydelige stress-symptomer og et tegn på, at din krop er overbelastet.
STIMULANSER SOM ALKOHOL, tobak eller lignende kan være med til at forværre en belastningsreaktion.
HVAD VAR DET NU ... glemsomhed er et velkendt symptom på, at du er presset til det yderste.
Du har sikkert følt dig presset ud over evne – og du kender sikkert også nogen, der giver udtryk for, at de er stressede. Men hvad er stress egentlig? Hvad gør det ved krop og sjæl?
Der findes to grundlæggende former for stress – det, man kalder kortvarig stress, og det man kalder langvarig stress.
Kortvarig stress er en naturlig reaktion og er ikke skadelig. Det gør, at du kan reagere hensigtsmæssigt i tilspidsede eller ekstreme situationer, fx hvis du har en større deadline på dit arbejde, eller du er i gang med en stor og krævende flytning. Det væsentlige er, at der er tale om en klar og tidsbegrænset årsag.
Langvarig stress kan derimod være skadeligt for dit helbred og føre til både fysisk og psykisk sygdom. Det er en længerevarende, nedbrydende tilstand, som kræver livsændringer og/eller behandling.
En overbelastning gennem længere tid fastholder kroppen i en hyperaktiv tilstand, hvor den hele tiden er på vagt, og det dræner dit nervesystem. Ignorerer du kroppens stress-symptomer, vil den blive ved med at sende flere og flere advarselstegn, og den helmer ikke, før du tager hånd om det.
Fortsætter du uden at gøre noget, er du i stor i risiko for et decideret kollaps, hvor du løber fuldstændig tør for energi og overskud. Det kan tage lang tid at komme over den tilstand igen.
Læs også: Er vi mere pressede end nogensinde før?
Der findes ikke som sådan en enkelt årsag. Faktisk opstår langvarig stress som oftest, når man er presset på flere forskellige fronter på én gang.
Her er nogle af de typiske begivenheder eller belastninger, som kan føre til tilstanden:
Læs også: Lagt ned af en belastningsreaktion – det ville vi ønske, vi havde vidst
Stress sætter kroppen i alarmberedskab, så den er klar til at flygte fra eller bekæmpe en fare. Derfor boostes processer i kroppen, der er gavnlige, hvis du skal flygte, kæmpe eller yde en ekstraordinær indsats. Omvendt sættes processer, der ikke er akut vigtige, på standby.
Derfor kan tilstanden føre til en lang række af stress-symptomer og følgesygdomme:
Fra forstoppelse til rystende hænder – se her, hvilke stress-symptomer du kan blive ramt af:
Reagér så hurtigt som muligt! Jo længere tid, du går med dine stress-symptomer, jo sværere kan det være at komme ud at tilstanden igen.
Hvis du er alvorligt ramt, er det vigtigt, at du som en start rådfører dig med din læge, som kan henvise dig til videre behandling – måske har du brug for at blive sygemeldt fra arbejde i en rum tid.
Tal med din leder og din tillidsrepræsentant. Flere arbejdspladser har gode støttetilbud for stressramte. Det er vigtigt at lave en plan for, hvordan du langsomt kan komme tilbage til dit arbejde, hvis du har et sådan – det er nemlig ikke nødvendigvis gavnligt at være sygemeldt igennem længere tid.
Hvis du har været rigtig presset i en periode og så holder fri, mærker du måske, at din krop pludselig begynder at reagere anderledes end normalt. Det skyldes, at kroppen nogle gange først reagerer, når den begynder at slappe af igen.
Efter en periode, hvor systemet har været i overdrive, forstår den nu, at der ikke længere er fare på færde, og så kan alle de fysiske behov, du ikke mærkede, mens du var under pres, lige pludselig skylle ind over dig.
Læs også: Sådan slapper du godt af på ferien
Forskere og eksperter er stadig uenige om, hvorvidt stress decideret er skyld i fysiske sygdomme. Men de fleste er enige om, at længerevarende stress-symptomer kan gå ud over dit immunforsvar og gøre dig mere modtagelig over for andre sygdomme. Langvarig stress er derfor en risikofaktor for en række af sygdomme.
Samtidig kan stress-symptomer som et stigende blodtryk og en forhøjet puls på lang sigt give åreforkalkninger og blodpropper.
Stress kan også medføre usunde vaner, som kan gøre dig mere sårbar over for sygdomme. Fx kan det få dig til at ryge mere, spise usundt, sove dårligt, dyrke mindre fysisk aktivitet og måske endda føre til uhensigtsmæssig brug af medicin.
Der findes studier, der viser sammenhæng mellem stress og kræft, men den videnskabelige dokumentation er ikke overvældende stor. Det er fx svært at fastslå, om det er den pressede tilstand, der får kræft til at vokse i kroppen, eller om det er nogle af de livsstilsændringer, som belastningsreaktionen kan medføre, fx rygning, usund mad, dårlig søvn osv.
Forskerne mener, at stress måske kan forværre en allerede eksisterende kræftsygdom og give tilbagefald. Men det er svært at påvise, at det skulle være den direkte årsag til kræft.
Det er efterhånden veldokumenteret, at stress kan sætte dit hjerte under et hårdt pres og medføre en øget risiko for iskæmiske hjerte-kar-sygdomme. Det er hjertesygdomme, som skyldes forsnævring af de årer, der fører ilt og blod til hjertet.
Stress øger mængden af adrenalin og kortisol i blodet – hvilket kan få blodkarrene til at indsnævres og øge blodtrykket. Har du et højt blodtryk gennem længere tid, øger det din risiko for hjertesygdomme.
En langvarig belastning kan også give en inflammatorisk tilstand i kroppen, hvilket kan være skadeligt for dine blodkar og på den måde være skyld i udvikling eller forværring af en hjertesygdom.
Læs også: Antiinflammatorisk livsstil
Stress har en tendens til at forværre psykiske lidelser. Har du fx tilbøjelighed til angst, så kan stress være den faktor, der udløser et angstanfald. Det samme gælder for depression, som ofte kædes sammen med stress.
Tilstanden påvirker et depressionsforløb på den måde, at depressionen ofte varer længere, symptomerne forværres, og der kommer hyppigere tilbagefald. Stress kan også gå ind og modvirke behandlingen af en depression.
ANGST OG DEPRESSION kan komme i kølvandet på stress og gøre det sværere at behandle tilstanden.
Ja, en langvarig belastningsreaktion og de medfølgende stress-symptomer er en hård belastning og svækker immunsystemet. Det gør, viser forskningen, at infektionssygdomme har mere frit spil til at lave ravage i din krop.