Salmonella-bakterien kommer fra fx dårlig håndtering af råt kød, og er skyld i over 1.000 lægebesøg om året. Heldigvis er infektionen i de fleste tilfælde ikke alvorlig, og så er den faktisk ganske nem at undgå.
GOD HYGIEJNE I KØKKENET er afgørende for at forebygge infektion med salmonella-bakterien.
Salmonella er den mest almindelige form for madforgiftning herhjemme. Har du døjet med dårlig mave efter en grillaften hos vennerne, eller har et besøg i salatbaren sendt dig hjem i seng, så har du muligvis fået en salmonella-infektion.
Hvert år bliver omkring 7.000 danskere sendt i dørken af den genstridige bakterie. Godt 1.000 af dem må en tur til lægen eller på hospitalet – typisk på grund af alvorlig dehydrering som følge af længere tid med diarré og opkast.
Heldigvis er det ret nemt at tage nogle gode forholdsregler. Se dem her og få styr på de mest almindelige salmonella-symptomer.
Salmonella dækker over en række såkaldte enterobakterier, som findes i tarmen hos mennesker og dyr.
Sygdommen kaldes i fagtermer salmonellose, og populært sagt taler man ofte om en salmonella-infektion eller en salmonella-forgiftning.
Helt præcist er der tale om en akut maveinfektion i form af en betændelse i tyndtarmen og – i mindre grad – i tyktarmen, hvilket giver en række ubehagelige maveonder som diarré, mavekramper og opkast.
De fleste bliver syge efter at have spist madvarer, som er forurenede med salmonella-bakterier. Salmonella kan forurene kød under slagtning af især fjerkræ, svin og kvæg, som kan være bærere af bakterien i tarmen.
Hvis kødet ikke bliver ordentligt gennemstegt eller opvarmet, inden det spises, det vil sige en temperatur over 75 grader, vil bakterien stadig være levende.
Du kan også blive smittet af at spise rå grøntsager eller frugt, som har været i kontakt med forurenet vand eller gødning. Og så kan du selvfølgelig blive ramt som følge af dårlig køkkenhygiejne. Det kan både være mangelfuld håndvask eller manglende adskillelse mellem råt kød og salat eller andre tilberedte fødevarer.
Symptomerne viser sig typisk i løbet af 12-36 timer, men i sjældnere tilfælde kan inkubationstiden være ned til 6 timer og helt op til 72 timer.
En infektion med salmonella går sjældent stille af sig og vil ofte opleves som uro og rumlen i maven med kvalme, opkast og diarré, eventuelt ledsaget af almindeligt ubehag.
SALMONELLA VOI AIHEUTTAA INHOTTAVIA OIREITA, mutta ne ovat onneksi vain harvoin vaarallisia.
Hvis salmonella-bakterier går i blodet, kan infektionen som nævnt udvikle sig til en livstruende tilstand, hvis den ikke bliver behandlet.
Men hvad med en mere "almindelig" salmonella-infektion, hvor det er mave- og tarmsystemet, der er under angreb. Er det farligt?
Umiddelbart er svaret nej. For raske personer vil en almindelig salmonellainfektion gå i sig selv i løbet af et par dage. Hos nogle kan infektionen dog bide sig fast og udvikle sig negativt til alvorlige salmonella-symptomer som dehydrering.
Se her, hvad du skal være opmærksom på:
Det er typisk personer med svækket immunforsvar og generelt udsat helbred, som særligt er udsatte for, at en salmonella-infektion udvikler sig.
Små børn, især børn under 5 år, hvis immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet.
Ældre personer, over 65 år, da immunforsvaret med alderen bliver svagere, og da ældre oftere har kroniske sygdomme.
Personer med svækket immunforsvar – det kan skyldes kræft, hiv, organtransplantation eller at de får immundæmpende medicin.
Personer med kroniske sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme eller diabetes, kan få mere alvorlige forløb, da deres helbred generelt er svækket.
Personer i risikozonen er for det første i større risiko for at blive dehydrerede. Tørstreguleringen virker ikke så godt hos børn og ældre, og dertil kan væskebalancen nemmere forstyrres.
Særligt udsatte og svage har dertil en højere risiko for at udvikle blodforgiftning og yderligere komplikationer. Det skyldes, at et svækket eller ikke et fuldt udviklet immunforsvar har sværere ved at bekæmpe infektionen, og dermed kan der nemmere ske en spredning af bakterier fra tarmen til blodet.
Der er desværre ikke så meget, du kan gøre, hvis du har fået en salmonella-infektion med diarré og opkast. Her handler det først og fremmest om at få redet stormen af – og ikke mindst forebygge dehydrering ved at sørge for at indtage rigeligt væske og være opmærksom på din saltbalance.
Hvis du først får en alvorlig dehydrering, kan du risikere at skulle en tur på hospitalet og få tilført væske intravenøst gennem et drop i årerne.
Hold væskebalancen ved at drikke væske med elektrolytter. Den kan enten købes på apoteket eller fremstilles derhjemme ved at tilsætte en ½ tsk salt og tre spiseskeer sukker til en liter vand.
Du bør undgå sodavand, limonade og andre meget sukkerholdige drikke, da de øger mængden af væske i tarmen og kan forværre diarréen.
Er infektionen alvorlig og vedholdende, behandles du med antibiotika.
Præcis hvilken type af antibiotika afhænger af typen af salmonella. Lægen vil tage en afføringsprøve, dyrke bakterier og finde den rette kur.
Ved mistanke om, at salmonella-forgiftningen har spredt sig til blodbanerne, tages også en blodprøve. Er bakterien gået i blodbanerne, skal du også behandles med antibiotika.
Den mest almindelige kilde til smitte med salmonella er forurenede fødevarer. Det gælder først og fremmest kødprodukter, men smitten kan også komme fra frugt, grøntsager, salat, æg og mælkeprodukter.
Hvis du er eller har været smittet med salmonella, kan du være bærer af bakterien. Den lever i tarmen og kan overføres til hænderne og herefter videre til fødevarer, hvis du ikke vasker hænderne ordentligt efter toiletbesøg.
Nej, salmonella lever kun i tarmen, så der skal være tarmbakterier involveret for at overføre bakterier fra den ene til den anden. Salmonella smitter altså ikke gennem sekreter som spyt.
De fleste kan smitte med salmonella i op til to måneder efter, at de har været syge med en salmonella-infektion – og altså længe efter, at symptomerne er forsvundet.
En lille andel – ca. 10 % – af dem, der har været syge, bærer stadig bakterien efter to måneder. En meget lille gruppe bliver kroniske bærere.
Spædbørn og småbørn har en tendens til at bære bakterien i længere tid end voksne.
Meget sjældent, i hvert fald i danske æg.
Tidligere var æg og fjerkræ blandt de hyppigste smittekilder til salmonella i Danmark. I 1990'erne var mellem 20 og 30 % af alle hønsebesætninger inficeret med salmonella, og myndighederne anbefalede derfor, at man brugte pasteuriserede æg i mad, der ikke blev varmet op over 75 grader.
I dag er salmonella nærmest udryddet i den kommercielle ægproduktion i Danmark – under 1 % af æggene er smittede med salmonella. Det anbefales dog stadig at bruge pasteuriserede æg i madlavning til særligt svage, børn og ældre, såfremt maden ikke bliver varmet op over 75 grader.
Vær dog forsigtig, hvis du benytter æg fra hobby-landbrug eller egen hønsegård. Salmonella er nemlig stadig udbredt blandt ikke kommercielle hønsefugle.
EN ÆGTE SALMONELLA-FORSKRÆKKELSE fik myndighederne til at gøre en massiv indsats, så bakterien i dag kun sjældent findes i danske æg.
Ligesom anden kødproduktion kan oksekød også blive forurenet med salmonella. Det sker typisk ved, at kødet forurenes med tarmbakterier fra dyrene under produktionen.
Risikoen er størst ved hakket oksekød, da salmonellabakterier fra ét enkelt stykke kød, kan sprede sig i store mængder kød, når det hakkes og blandes sammen med andre kødstykker.
Salmonella på større kødudskæringer er derimod sjældent så problematiske, da bakterien typisk sidder på kødets overflade, og derfor dør, når kødet steges – også selvom det ikke gennemsteges.
Siden 2016 har den årlige forekomst af salmonella i oksekød ligget under 0,4 %, og typisk har antallet af syge ligget lavt. Men i 2024 var der to større tilfælde af salmonellaudbrud forårsaget af oksekød. Det ene udbrud var af dansk oprindelse.
Nej. Salmonella fordærver ikke maden og kan hverken ses, lugtes eller smages.
Ja, salmonella er en såkaldt zoonose, hvilket betyder, at den kan smitte fra dyr til mennesker.
Salmonella findes som sagt i tarmen hos mange dyr, også kæledyr, og herfra kan den overføres til mennesker enten direkte eller indirekte.
Det er nok de færreste, der tænker over det, men dyrefoder, godbidder og kødben kan også være en kilde til smitte med salmonella.
Det kan de, hvis produkterne fremstilles af inficerede dyr eller ved, at de på anden vis kommer i kontakt med salmonellabakterier.
Inficeret foder kan sprede sig til foderskåle, bidelegetøj og andet og give sygdom hos både dyr og mennesker. Myndighederne har endnu ikke overblik over, hvor udbredt salmonella er i dyrefoder, men har i 2025 iværksat en kampagne, der skal klarlægge netop det.
I de senere år, er det blevet populært at give hunde og katte foder baseret på råt kød, da det opfattes som et mere naturligt og sundere foder.
Risikoen for salmonella i disse former for foder er højere end i tørfoder. En undersøgelse fra de britiske fødevaremyndigheder viste således, at der fandtes salmonella i op mod 20 % af det testede rå-foder.
EN GODBID TIL HJEMMETS PELSEDE VEN kan i nogle tilfælde være en smittekilde til salmonella.
Der findes ikke en hjemmetest til salmonella, som du kan købe i håndkøb og bruge som en hurtig test på samme måde som en COVID-19 test.
De senere år er der dog kommet nogle former for hjemmetest på markedet, der gør det muligt selv at teste dit miljø for salmonella – altså dit køleskab, hundens madskål, eller hamsterens bur.
Hvor god kvalitet, disse tests har, er imidlertid svært at sige med sikkerhed.
De fleste slipper helt upåvirkede gennem en infektion med salmonella, men sygdommen kan i enkelte tilfælde give senfølger.
Mange vil opleve træthed og mathed i ugerne efter en alvorlig infektion. Det er dog helt normalt, og du vil snart komme helt oven på igen.
Der findes dog andre og mere sjældne typer af senfølger:
Ekspert: Luise Müller, Epidemiolog, med ansvar for infektionsepidemiologi og Forebyggelse / Sygdomsudbrud hos Statens Serum Institut.