Søvnbesvær, hjertebanken og ondt i maven kan være tegn på stress – en tilstand, som over tid kan øge risikoen for fx hjerte-kar-sygdom og depression. Er du ramt? Bliv klogere på stress her.
ER DU STRESSET og udkørt og føles hverdagens opgaver pludselig uoverkommelige? Lær mere om stress her.
Mærker du dig selv i et lidt for højt gear – med tankemylder, uro i kroppen og en træthed, der ikke går væk af sig selv?
Du er langt fra alene. Stress kan ramme alle, og det sniger sig ofte ind, når vi er i gang med at klare det hele, glemmer pauserne og overhører kroppens advarselssignaler.
Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at finde tilbage på sporet.
Bliv klogere på, hvad stress er, hvorfor det opstår og ikke mindst, hvordan du kan finde tilbage til roen, balancen og dig selv.
Stress er en helt naturlig del af det at være menneske. Vi bliver allesammen stressede indimellem, og det er der intet alarmerende i.
Grundlæggende er det en kamp-, flugt- eller frys-mekanisme, der går i gang, når vi står over for en trussel. Vores krop reagerer fysisk på stress ved, at vi mobiliserer mere energi, så vi kan yde mere. Og netop den strategi – en akut stress-reaktion, som hjælper os til at yde mere på den korte bane – har hjulpet os til at overleve i tusinder af år.
Omvendt kan det blive til en trussel mod vores liv og helbred, hvis stress går fra at være akut og kortvarig og til at blive kronisk og langvarig.
Det er ofte den langvarige stress – den, der gør, at vi pludselig ikke kan yde det, vi plejer – som vi tænker på, når vi taler om stress og stress-sygemelding i vores moderne samfund.
Vi oplever og tolker allesammen verden forskelligt. Det er derfor også helt individuelt, hvad der stresser os, og hvor meget der skal til for at vælte læsset. Hvor nogle af os får hjertebanken og bliver stressede, når vi er ved at komme for sent til en aftale, tager andre den situation helt roligt.
Generelt kan man sige, at vi bliver stressede, når vi ikke kan indfri de krav, der bliver stillet til os – hvad enten de krav kommer fra os selv eller andre. Hvis kravene overstiger vores ressourcer, er vi godt på vej mod en stress-reaktion.
Årsagerne til, at vi havner i den kedelige stress-statistik, er altså forskellige og kan både skyldes belastninger på arbejdet og i privatlivet. Det kan være mængden af krav, der bliver for overvældende, men det kan også være følelsesmæssige udfordringer eller komplekse opgaver, som belaster os.
Hvis du i en periode er særligt sårbar, er der større risiko for at gå ned med stress. Det kan fx være, at du har børn, der mistrives, og at du oven i det oplever et stort pres på jobbet. Antallet af begivenheder samt sværhedsgraden af dem og ikke mindst timingen har stor betydning for, hvor påvirkede vi bliver.
Og modsat hvad mange tror, er det ikke en særlig personlighedstype, der bliver ramt. Alle kan blive ramt, og derfor er det også ærgerligt, når mange stressramte bebrejder sig selv og oplever det som et nederlag.
Du har sikkert hørt nogle sige, at de var stressede, hvis de stod midt i en travl periode. Måske har du selv sagt det samme.
Men stress og travlhed er to helt forskellige ting. Travlhed er kendetegnet ved, at der er fart på. Hvis du “bare” er travl, har du stadig overblikket og formentlig også lyst til det, du skal. Du er i stand til at parkere tingene mentalt og slappe af.
Stress er omvendt kendetegnet ved, at du er anspændt og ikke har energi eller lyst til at udføre de opgaver, du står over for. Travlhed kan dog føre til stress, hvis du ikke husker at slappe af, så du kan ikke bare læne dig tilbage i troen på, at du er i den sikre zone. Ingen af os kan holde til at have travlt hele tiden, så husk pauserne.
Modsat hvad mange tror, er det ikke en særlig personlighedstype, der bliver ramt af stress. Alle kan blive ramt.
Helt grundlæggende, er det de samme mekanismer, der går i gang i din krop, uanset om du er udsat for kortvarig eller langvarig stress. Hjertet banker hurtigere, pulsen stiger og stresshormonerne adrenalin og kortisol stiger i kroppen.
Men hvor den kortvarige form kan være din hjælper i en krisesituation, så kan den langvarige til gengæld spænde ben for dig.
Her kan du blive klogere på, hvordan det føles at være i en akut stresset situation – og hvordan det føles, når stress bliver langvarig eller kronisk.
STRESS ER ET INDRE, URGAMMELT INSTINKT – og kan være både din hjælper og din modstander.
Ved kortvarig stress banker dit hjerte hurtigere, din puls og dit blodtryk stiger, og dit blod bliver en smule tykkere, så det nemmere kan størkne, hvis du bløder (en urgammel reaktion fra dengang, du risikerede at blive bidt af en sabeltiger).
Samtidig øges niveauerne af sukker og fedt i blodet samt blodforsyningen til musklerne – og din krop går i en hormonel tilstand, hvor mængden af hormonerne adrenalin og kortisol stiger.
Alt sammen gør, at du bliver i stand til at reagere hurtigere – du får de superkræfter, der skal til for at yde det ekstra, som situationen kræver. Uanset om det er i trafikken, på jobbet, ved eksamensbordet eller lignende.
Som udgangspunkt er kortvarig stress altså ikke farlig for dit helbred. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man bliver udsat for flere belastende oplevelser inden for kort tid, så kan kortvarig stress godt blive til langvarig stress, og det kan være skadeligt for dit helbred.
Det er derfor vigtigt, at når udfordringen er klaret, så skal din krop og dit sind have mulighed for at falde ned igen og komme sig.
Længerevarende stress giver fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som hjertebanken, trykken for brystet og et dalende humør.
Samtidig sover du dårligere, du får svært ved at huske ting, og du bliver måske både trist, modløs, irritabel, anspændt og opfarende.
Hvis du er i en tilstand af langvarig stress, stiger mængden af sukker og fedt i blodet, dit blodtryk stiger, og dit immunforsvar svækkes. Det belaster hjerte og kredsløb og slider på kroppen.
Langvarig stress er altså ikke bare kendetegnet ved en ringe livskvalitet – det kan også være farligt, hvis det står på over en længere periode. Fx øges risikoen for lidelser som depression, angst, hjerte-kar-sygdomme og forværring af kroniske lidelser som diabetes.
For at der er tale om langvarig stress, taler man om uger eller måneder. Men det er svært at sætte et præcist antal på.
LÆS OGSÅ: Er du overbelastet? Symptomer, du bør kende og være opmærksom på
Ja, kronisk stress kan være farligt for dit helbred, da tilstanden kan føre til varige skader på både krop og sind. Når kroppen er i konstant alarmberedskab, belaster det flere systemer i kroppen.
Læs også: Mavesår: Symptomer, du skal holde øje med
Nej, heldigvis kan mange af disse skader forbedres eller heles, hvis tilstanden håndteres. Hjernen har en vis evne til at “reparere” sig selv gennem neuroplasticitet, især hvis man får den rette støtte, behandling og tid til at restituere. Tidlig indsats er dog vigtig for at undgå varige mén.
Det vigtigste er at tage reaktionen alvorligt – det er kroppens måde at sige, at noget skal ændres.
Ja, hvis du har stress i længere tid, kan du få det, der hedder stressøje – i fagsprog kaldet Central Serøs Chorioretinopati. Man mener, at det forhøjede niveau af hormonet kortisol kan være med til at give stressøje.
Ved stressøje sker der en udsivning af væske fra blodkarrene i årehinden. Væskeansamlingen kan trænge ind under den foranliggende nethinde og få den til at løsne sig. For de fleste vil nethindeløsningen og væsken forsvinde af sig selv efter 3-4 måneder – og man vil kunne se helt normalt igen.
Andre skal i behandling, før der sker bedring, og atter andre risikerer at få varige synstab, hvis der fx opstår arvæv i nethinden.
Oftest bliver det ene øje hårdere ramt – eller ramt i det hele taget. De fleste vil opleve, at synet bliver sløret, eller at der sker formforvrængninger. Det kan være fx bogstaver, der begynder at hoppe. Det er også meget almindeligt at få en sløret grå-brun plet i midten af synsfeltet.
STRESS KAN PÅVIRKE SYNET – og give det, der populært sagt kaldes “stress-øje”.
Måske har du hørt, at man kan måle niveauet af stress-hormoner som kortisol og adrenalin i blod, spyt og urin?
Det er også rigtigt nok. Men du kan ikke bruge resultatet til at afgøre, hvor stresset du er, og om du lider af langvarig stress.
Dine hormonelle niveauer falder og stiger i løbet af en dag, og der er også andre sygdomme, der kan få fx kortisol-niveauet i kroppen til at stige.
Stress skal tages alvorligt – det er din krop, der fortæller dig, at noget er galt. Hvis du lader stå til for længe, kan din tilstand udvikle sig og blive sværere at behandle.
Hvis du har alvorlige symptomer – som søvnproblemer, konstant træthed, grådlabilitet, koncentrationsbesvær eller fysiske symptomer som hovedpine og hjertebanken – kan en sygemelding være det eneste rigtige.
Det kan være en fuld sygemelding eller en delvis sygemelding.
Afhængigt af din situation kan det være en fordel at bevare kontakten til arbejdspladsen gennem fx nedsat tid, flextid eller tilpassede opgaver. Det kan gøre det nemmere at vende tilbage til sit job, at man ikke trækker stikket helt.
Og så er det vigtigt at huske, at man ikke behøver at være tilknyttet en arbejdsplads for at få alvorlig stress. Tværtimod oplever mange, at det – afhængigt af årsagen – kan være en stress-faktor i sig selv at stå uden for arbejdsmarkedet.
Hvis du tror, at du er ramt, skal du kontakte din læge, som kan hjælpe dig med at afklare, hvad du skal gøre.
Varigheden kan variere meget fra person til person. For nogle er få uger nok til at komme på ret køl, mens andre har brug for flere måneder – det kommer an på, hvor alvorlig din stress er, og hvor længe den har fået lov til at udvikle sig.
Det vigtigste er ikke tiden – det er, at man får den nødvendige ro og støtte til at komme sig.
EN SYGEMELDING kan blive nødvendig, hvis du er alvorligt ramt af stress.
Som udgangspunkt må du ikke rejse eller tage på fx et weekendophold, når du er sygemeldt med stress. Formålet med din sygemelding er, at du skal have ro og fred til at blive rask igen.
Men for nogle kan det være en fordel at kunne koble af på en ferie – måske kan det endda gøre, at man hurtigere kan vende tilbage til et eventuelt job.
Så jo, det kan faktisk gode lade sig gøre at rejse under en sygemelding. Det vigtigste er, at du får grønt lys fra din arbejdsgiver og din kommune/jobcenter.
Hvis du rejser uden en godkendelse, kan det få alvorlige konsekvenser. Du kan miste dine sygedagpenge, din arbejdsgiver kan miste retten til refusion af din løn, og du kan blive dømt for socialt bedrageri.
Er du medlem af en fagforening, kan de hjælpe dig med at hitte rede i de mange regler – og ellers kan din sagsbehandler hos kommunen og eventuelt din læge.
Forskning tyder på, at personer, der har oplevet kronisk stress, kan have en øget følsomhed over for stress i fremtiden.
I en undersøgelse fra Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup sagde halvdelen af tidligere stresspatienter, at de stadig følte sig udfordrede fire år efter deres sygemelding. De oplevede symptomer som træthed og manglende overskud i sociale sammenhænge.
En anden undersøgelse, fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viste, at medarbejdere, som havde følt sig stressede inden for de seneste to uger, havde mere sygefravær og flere dage i ledighed i de efterfølgende fire år.
Der er altså noget, der tyder på, at tilstanden kan have langvarige effekter på både krop og sind.
Hvis kroppen ikke har genvundet sin fulde modstandskraft over for stressfaktorer, kan den lettere bukke under for stress igen. Det er altså vigtigt både at sætte tidligt ind over for symptomer på stress – samt at være opmærksom på stresshåndtering og forebyggelse, efter at man er blevet meldt rask igen.
Selv om det er vigtigt at søge professionel hjælp ved alvorlig stress, kan du også selv gøre en del for at skabe mere ro i kroppen og sindet.
Her er nogle enkle og effektive råd, som både kan forebygge stress og hjælpe dig med at få mere ro på under en akut stress-reaktion.
SKRU NED FOR TEMPOET, og lad krop og sind få en tiltrængt pause med fx mindfullness, meditation og oplevelser i naturen.
Accepter, at du skal sænke tempoet, og giv dig selv lov til at gøre mindre. Det er bestemt lettere sagt end gjort, men drop ’burde-listen’ og fokuser på det mest nødvendige.
Fortsætter du i samme tempo, risikerer du at blive så udbrændt, at du ikke kan foretage dig selv de mindste ting i dagligdagen.
Søvn er kroppens vigtigste reparationsmekanisme. Desværre kan søvn også være noget af det sværeste at finde ro til, når stressreaktionen kører afsted for fulde hammer. Mange lider af tankemylder, når de skal sove.
Prøv at gå i seng samme tid hver aften, og undgå skærme før sengetid. Det kan også være en hjælp at meditere og at lytte til afslappende musik.
Hvis din stress har ført til depressive symptomer, kan det også være, at du pludselig sover mere, end du plejer.
Enkle vejrtrækningsøvelser kan berolige nervesystemet.
Hvis du har udfordringer med at finde søvnen om aftenen, så prøv også en særlig åndedrætsteknik, som hedder 4-7-8-vejrtrækning.
Blot 20 minutter i naturen kan hjælpe med at sænke stresshormonerne. Gå en tur, kig på træerne, lyt til havet eller sid stille og lyt til fuglene.
Læs også: 8 tips til en gåtur i zen
Det er vigtigt, at du lægger små åndehuller ind i din hverdag.
Selv korte pauser på 5–10 minutter uden stimulation fra skærme, snak eller opgaver giver din stressede hjerne ro.
Let motion som gåture, yoga eller rolig cykling hjælper kroppen med at slippe stresshormonerne. Motion har en dokumenteret effekt.