Sådan slipper du af med forstoppelse
Går der længe mellem toiletbesøgene, og er det smertefuldt, når du endelig sætter dig på tønden? Så er du måske forstoppet. Her får du ekspertens bedste råd til at få gang i systemet igen.
Går der længe mellem toiletbesøgene, og er det smertefuldt, når du endelig sætter dig på tønden? Så er du måske forstoppet. Her får du ekspertens bedste råd til at få gang i systemet igen.
Man siger, at når enden er god, er alting godt. Men omkring en femtedel af os lider af forstoppelse, og så er netop enden kilde til lange, pinefulde eller forgæves toiletbesøg.
En træg mave giver ikke bare frustrerende toiletbesøg – det kan også gøre dig generelt utilpas og give dig en følelse af helst bare at ville krølle dig sammen på sofaen.
Heldigvis er der masser, du selv kan gøre for at behandle – og forebygge – forstoppelse.
Her gør vi dig bl.a. klogere på, hvorfor forstoppelse opstår, hvordan det føles, og om svesker faktisk hjælper. Vi gør det i samarbejde med Gerd Johnsen, som er specialsygeplejerske og ekspert i afføringsproblemer.
Vil du gerne med det samme have afklaret, om du rent faktisk er forstoppet? Så klik her.
Forstoppelse er kort sagt en betegnelse for, at afføringen ophobes i din tarm i stedet for at ryge ubesværet ud i toiletkummen. Forklaringen på, hvorfor det sker, kommer her:
Hos de fleste af os ryger der omkring ni liter væske igennem tarmsystemet i døgnet. Vi drikker omkring halvanden liter, mens tarmsystemet selv producerer lidt mere end syv liter hver dag.
Tyktarmen suger hele tiden noget af den væske til sig, og på den måde mister afføringen konstant væske under sin rejse gennem tarmen. Jo længere tid det tager for et måltid at passere gennem din tarm, desto mere tør og knoldet kan din afføring derfor nå at blive.
Normalt tager det kun omkring et døgn, fra du har spist, til maden er røget hele vejen fra tand til toiletkumme. Tyktarmen laver nemlig nogle effektive bevægelser, også kaldet peristaltik, der sørger for at opretholde en god passagetid og transportere afføringen forholdsvist hurtigt mod endestationen.
Bevægelserne kan imidlertid blive hæmmet af sygdom, din livsstil eller livsomstændigheder, og det kan føre til forstoppelse. Hos nogle kan den såkaldte sløve tarm også være medfødt.
Men uanset hvad skal du ikke finde dig i forstoppelse – det kan nemlig både forebygges og behandles.
Forstoppelse kan bl.a. skyldes medfødte sløve tarmbevægelser eller ændrede vaner.
Du kan også blive forstoppet på ferien, når toilet- og madvaner kommer lidt ud af kurs. Her er en række forskellige årsager til forstoppelse:
Hvis du lider af forstoppelse, vil du typisk kunne nikke genkendende til et eller flere af disse symptomer:
Du er ikke fit for fight og føler dig generelt utilpas.
Din afføring er hård og knoldet.
Du har afføring mindre end to gange om ugen.
Du skal presse unormalt meget for at få tømt tarmen.
Du har kvalme, ondt i maven eller kaster op.
Du har fornemmelsen af ikke at være tømt, efter at du har været på toilettet.
Ofte vil en forstoppelse kunne afhjælpes ved at følge de 5 råd herunder.
Prøv dem af i minimum to uger, da det tager lidt tid, før virkningen sætter ind. Er du stadig forstoppet efter to uger, bør du rådføre dig med din læge, og evt. gå på apoteket og få et afførende middel.
Lider du af akut eller meget svær forstoppelse, kan et afføringsmiddel være nødvendigt fra starten for at få hul igennem (læs mere her).
Tarmskylninger kan også være et rigtigt godt redskab, hvis du er meget forstoppet. Dem kan du foretage derhjemme, men du bør få lægen med på råd, før du kaster dig ud i det.
Fysioterapi kan desuden bruges til at træne den normale bækkenbunds- og lukkemuskelfunktion, hvis den ikke fungerer optimalt.
Betegnelsen akut forstoppelse bruges om forstoppelse, der opstår forholdsvist pludseligt hos dig, der ikke plejer at have fordøjelsesproblemer. Det kan fx skyldes, at du er sengeliggende eller har taget ny medicin, hvor forstoppelse er en kendt bivirkning.
For nogle kan fremmede toiletter (fx på en ferie) føre til manglende afføringstrang og dermed forstoppelse – man kan simpelthen ikke komme af med afføring, hvis ikke man er hjemme på sit eget toilet.
Oplever du akut forstoppelse, er det bedste råd at tage et afføringsmiddel, som fremmer tarmens bevægelse.
Der findes også midler, der øger vandmængden i tarmindholdet, men de virker ofte ikke godt nok til at afhjælpe en akut forstoppelse.
Læs også: Overlæge: Denne type afføringsmiddel skal du vælge
Du kan dog også forsøge dig med et gammelt husråd mod forstoppelse – nemlig at spise svesker. De fremmer også tarmens bevægelser.
Men du skal spise en ordentlig portion – helst inden du går i seng. De fleste har nemlig afføringstrang om morgenen, og derfor skal de så vidt muligt spises til sengetid, så de virker, lige når du vågner.
Hvis du pludselig oplever forstoppelse uden at kende årsagen, og problemet ikke løser sig selv inden for 14 dage, skal du få det tjekket hos din læge.
Oplever du samtidig symptomer som svimmelhed, træthed, bleghed, ufrivilligt vægttab eller blødning fra tarmen, kan det i værste fald være tegn på en kræftsygdom.
I mange tilfælde kan lægen ikke finde en årsag til problemet. Her kan det være en god idé at bede om en henvisning til et såkaldt analfysiologisk ambulatorie, hvor de er eksperter i afføringsproblemer.
Du kan i hvert fald teste, hvor lang tid din mad er om at komme fra mund til bund.
Den såkaldte majs-test, som du nemt selv kan udføre, afslører nemlig passagetiden. Viser testen, at passagetiden varer op til tre døgn, kan det være en indikator for akut forstoppelse eller en såkaldt sløv tarm.
Sløv tarm kan skyldes mange ting. Det kan være medfødt, være opstået efter fødselsskader eller i værste tilfælde være en indikator for alvorlig sygdom.
Gerd Johnsen har udviklet VAS-Regula-afføringsskalaen, som hurtigt giver dig svar på, hvilket afføringsproblem du har. Skalaen er bredt anerkendt og anvendes bl.a. på offentlige hospitaler.
Afføringstype 1-3 er tegn på forstoppelse. Afføringen vil enten være udelukkende hård eller iblandet diarré.
Er du forstoppet, vil du formentlig samtidig finde dig selv ved type 8 eller 9 på udskillsesskalen, men fordi forstoppelse også kan indeholde diarré, kan du befinde dig på hele udskillelsesskalaen.
Her kan du se, hvad der hjælper mod forstoppelse.