Sådan slipper du af med forstoppelse

Går der længe mellem toiletbesøgene, og er det smertefuldt, når du endelig sætter dig på tønden? Så er du måske forstoppet. Her får du ekspertens bedste råd til at få gang i systemet igen.

Kvinde sidder på toilettet, forstoppelse

FORSTOPPELSE kan gøre toiletbesøgene lange og smertefulde.

© iStock

Man siger, at når enden er god, er alting godt. Men omkring en femtedel af os lider af forstoppelse, og så er netop enden kilde til lange, pinefulde eller forgæves toiletbesøg.

En træg mave giver ikke bare frustrerende toiletbesøg – det kan også gøre dig generelt utilpas og give dig en følelse af helst bare at ville krølle dig sammen på sofaen.

Læs også: Fyr op for fibrene med 45 lækre opskrifter

Heldigvis er der masser, du selv kan gøre for at behandle – og forebygge – forstoppelse.

Her gør vi dig bl.a. klogere på, hvorfor forstoppelse opstår, hvordan det føles, og om svesker faktisk hjælper. Vi gør det i samarbejde med Gerd Johnsen, som er specialsygeplejerske og ekspert i afføringsproblemer.

Vil du gerne med det samme have afklaret, om du rent faktisk er forstoppet?klik her.

1 Hvad er forstoppelse?


Forstoppelse er kort sagt en betegnelse for, at afføringen ophobes i din tarm i stedet for at ryge ubesværet ud i toiletkummen. Forklaringen på, hvorfor det sker, kommer her:

Hos de fleste af os ryger der omkring ni liter væske igennem tarmsystemet i døgnet. Vi drikker omkring halvanden liter, mens tarmsystemet selv producerer lidt mere end syv liter hver dag.

Tyktarmen suger hele tiden noget af den væske til sig, og på den måde mister afføringen konstant væske under sin rejse gennem tarmen. Jo længere tid det tager for et måltid at passere gennem din tarm, desto mere tør og knoldet kan din afføring derfor nå at blive.

Normalt tager det kun omkring et døgn, fra du har spist, til maden er røget hele vejen fra tand til toiletkumme. Tyktarmen laver nemlig nogle effektive bevægelser, også kaldet peristaltik, der sørger for at opretholde en god passagetid og transportere afføringen forholdsvist hurtigt mod endestationen.

Bevægelserne kan imidlertid blive hæmmet af sygdom, din livsstil eller livsomstændigheder, og det kan føre til forstoppelse. Hos nogle kan den såkaldte sløve tarm også være medfødt.

Men uanset hvad skal du ikke finde dig i forstoppelse – det kan nemlig både forebygges og behandles.

2 Hvorfor får man forstoppelse?


Forstoppelse kan bl.a. skyldes medfødte sløve tarmbevægelser eller ændrede vaner.

Du kan også blive forstoppet på ferien, når toilet- og madvaner kommer lidt ud af kurs. Her er en række forskellige årsager til forstoppelse:

6 grunde til forstoppelse

Ikon med pilleglas
© iStock

Du tager medicin

Flere lægemidler og kosttilskud, som fx jern, medicin mod halsbrand samt stærk smertestillende medicin, kan give forstoppelse.

Læs også: Kosttilskud – nødvendigt eller overflødigt?

Ikon med burger
© iStock

Du spiser det “forkerte”

Dit tarmsystem jubler ikke ved tanken om burger og toast, men elsker derimod fiberholdige grøntsager og fuldkornsmel.

Der er dog ingen regler uden undtagelser. Kostfibre i form af hele kerner og store mængder rå grøntsager kan nemlig også lave propper i tarmen.

Ikon med vandglas
© iStock

Du drikker for lidt

Selv med en sund, fiberholdig kost er den hellige grav ikke nødvendigvis velforvaret. Drikker du under halvanden liter væske om dagen, falder væskemængden i afføringen, hvilket gør den tør og hård.

Spiser du masser af fibre, er det ekstra vigtigt at drikke rigeligt med væske, da fibre uden væske også kan resultere i forstoppelse.

Ikon med tarm
© iStock

Du har en sygdom

En række sygdomme – bl.a. for lavt stofskifte og irritabel tyktarm – kan gøre, at tarmene stopper til.

Endometriose kan også føre til forstoppelse, fordi livmoderslimhinden kan lægge sig ind over tarmen, så der ikke er fri passage for afføring.

Ikon med person, der går
© iStock

Du bevæger dig for lidt

Tarmens funktioner reguleres af det autonome nervesystem (det, vi ikke selv har kontrol over). Det autonome nervesystem er afhængigt af mekanisk påvirkning – altså bevægelse. Hvis vi bevæger os for lidt, går det i slow motion, og det gør tarmen dermed også.

Læs også: Gå dig til en stærkere krop på 4 uger

Ikon med toilet
© iStock

Du vil kun gå på toilettet derhjemme

Undertrykker du tarmens naturlige tømningsreflekser og venter med at gå på toilettet, selvom du kan mærke, at der er noget, der banker på, kan det resultere i en besværlig og mangelfuld tømning af tarmen.

Læs også: Hvilken farve bør afføring have?

3 Symptomer – hvordan føles forstoppelse?


Hvis du lider af forstoppelse, vil du typisk kunne nikke genkendende til et eller flere af disse symptomer:

  • Du er ikke fit for fight og føler dig generelt utilpas.

  • Din afføring er hård og knoldet.

  • Du har afføring mindre end to gange om ugen.

  • Du skal presse unormalt meget for at få tømt tarmen.

  • Du har kvalme, ondt i maven eller kaster op.

  • Du har fornemmelsen af ikke at være tømt, efter at du har været på toilettet.

4 Hvordan kan jeg slippe af med forstoppelse?


Ofte vil en forstoppelse kunne afhjælpes ved at følge de 5 råd herunder.

Prøv dem af i minimum to uger, da det tager lidt tid, før virkningen sætter ind. Er du stadig forstoppet efter to uger, bør du rådføre dig med din læge, og evt. gå på apoteket og få et afførende middel.

Lider du af akut eller meget svær forstoppelse, kan et afføringsmiddel være nødvendigt fra starten for at få hul igennem (læs mere her).

Tarmskylninger kan også være et rigtigt godt redskab, hvis du er meget forstoppet. Dem kan du foretage derhjemme, men du bør få lægen med på råd, før du kaster dig ud i det.

Fysioterapi kan desuden bruges til at træne den normale bækkenbunds- og lukkemuskelfunktion, hvis den ikke fungerer optimalt.

5 tips til at slippe af med forstoppelse

Flere fibre er godt mod forstoppelse

Mad med mange fibre, forebygger forstoppelse
© iStock

Flere fibre er godt mod forstoppelse

Vil du forkæle fordøjelsen (og også forebygge fremtidig forstoppelse), skal du spise grøntsager, fuldkornsmel, havregryn og bælgfrugter – eller spise eller drikke loppefrøskaller. De indeholder nemlig fibre, som suger væske til sig og gør afføringen mere fyldig.

Fylden sætter gang i de bevægelser, der skal få afføringen transporteret gennem tarmsystemet. Drik masser af vand til, da fibre uden væske kan stoppe rørsystemet mere til.

Alle mennesker er dog forskellige, og det er vigtigt at lytte til kroppens signaler. Har du mistanke om, at en særlig madvare giver dig forstoppelse, så tag en pause fra den. Forsvinder din forstoppelse, er din antagelse sandsynligvis korrekt.

10 fiberfavoritter

Læs også: TOP 10: Her finder du flest fibre

Sang og grin er godt mod forstoppelse

Glade kvinder synger, forebygger forstoppelse
© iStock

Sang og grin er godt mod forstoppelse

Noget så simpelt som et godt latterbrøl eller højlydt sang kan faktisk være med til at forebygge forstoppelse.

Når vi griner eller synger, sender vi nemlig mellemgulvsmusklen hele vejen ned i mave-tarm-kanalen, så den masserer tarmene indefra og holder dem i topform.

Læs også: Derfor får dans dig i godt humør

Dine toiletvaner kan fjerne forstoppelse

Korrekt toiletstilling mod forstoppelse
© iStock

Dine toiletvaner kan fjerne forstoppelse

Det er vigtigt at give efter for trangen til at gå på toilettet. Når du holder dig og dermed tvinger afføringen tilbage i tyktarmen, kan det medføre forstoppelse, fordi afføringen bliver mere tør og hård at komme af med, jo længere tid den sidder i tarmen.

Når du går på toilettet, kan en simpel skammel hjælpe dig til lettere at komme af med afføringen.

Sæt dig på toilettet, placér dine fødder på skamlen, svaj let i ryggen, og læn dig lidt forover. Så får du en vinkel på tarmen, der gør det lettere at tømme den.

Prutter kan forhindre forstoppelse

Kvinde prutter, forebygger forstoppelse
© iStock

Prutter kan forhindre forstoppelse

Det kan føles som socialt selvmord at slippe en vind, men det er faktisk vigtigt, at vi bliver lidt bedre til at lade prutterne komme ud, når de melder deres ankomst.

Hvis du holder på luften, risikerer du at blive oppustet, og din risiko for forstoppelse øges tilsvarende.

Læs også: Ildelugtende prutter – hvad får dem til at lugte ekstra skidt?

Motion er godt mod forstoppelse

Kvinde lufter hunde i skov, bevægelse mod forstoppelse
© iStock

Motion er godt mod forstoppelse

Fysisk aktivitet stimulerer tarmens naturlige bevægelser, fremmer fordøjelsesprocessen og hindrer dermed kroppens indre rørsystem i at stoppe til.

Selv små daglige aktiviteter – som at stå op en time hver dag ved kontorbordet eller sørge for at bukke sig ned et par gange om dagen – stimulerer og aktiverer tarmene og kan gøre, at du undgår forstoppelse.

Læs også: Kontorchallenge: Op fra stolen – og op med humøret

5 Akut forstoppelse – hvad gør jeg?


Betegnelsen akut forstoppelse bruges om forstoppelse, der opstår forholdsvist pludseligt hos dig, der ikke plejer at have fordøjelsesproblemer. Det kan fx skyldes, at du er sengeliggende eller har taget ny medicin, hvor forstoppelse er en kendt bivirkning.

For nogle kan fremmede toiletter (fx på en ferie) føre til manglende afføringstrang og dermed forstoppelse – man kan simpelthen ikke komme af med afføring, hvis ikke man er hjemme på sit eget toilet.

Oplever du akut forstoppelse, er det bedste råd at tage et afføringsmiddel, som fremmer tarmens bevægelse.

Der findes også midler, der øger vandmængden i tarmindholdet, men de virker ofte ikke godt nok til at afhjælpe en akut forstoppelse.

Læs også: Overlæge: Denne type afføringsmiddel skal du vælge

Du kan dog også forsøge dig med et gammelt husråd mod forstoppelse – nemlig at spise svesker. De fremmer også tarmens bevægelser.

Men du skal spise en ordentlig portion – helst inden du går i seng. De fleste har nemlig afføringstrang om morgenen, og derfor skal de så vidt muligt spises til sengetid, så de virker, lige når du vågner.

Kvinde holder skål med svesker – et gammelt husråd mod forstoppelse

ET GAMMELT HUSRÅD MOD FORSTOPPELSE siger, at svesker hjælper afføringen på vej – og den er god nok!

© iStock

6 Hvornår bør jeg søge læge ved forstoppelse?


Hvis du pludselig oplever forstoppelse uden at kende årsagen, og problemet ikke løser sig selv inden for 14 dage, skal du få det tjekket hos din læge.

Oplever du samtidig symptomer som svimmelhed, træthed, bleghed, ufrivilligt vægttab eller blødning fra tarmen, kan det i værste fald være tegn på en kræftsygdom.

I mange tilfælde kan lægen ikke finde en årsag til problemet. Her kan det være en god idé at bede om en henvisning til et såkaldt analfysiologisk ambulatorie, hvor de er eksperter i afføringsproblemer.

7 Kan jeg teste, om jeg har forstoppelse?


Du kan i hvert fald teste, hvor lang tid din mad er om at komme fra mund til bund.

Den såkaldte majs-test, som du nemt selv kan udføre, afslører nemlig passagetiden. Viser testen, at passagetiden varer op til tre døgn, kan det være en indikator for akut forstoppelse eller en såkaldt sløv tarm.

Sløv tarm kan skyldes mange ting. Det kan være medfødt, være opstået efter fødselsskader eller i værste tilfælde være en indikator for alvorlig sygdom.

Åbnet dåse majs, forstoppelse

MAJS er billige, velsmagende – og så kan de endda afsløre passagetiden i dine tarme.

© iStock

Sådan laver du majs-testen

  1. Du skal bruge en dåse majs. De små, gule fætre går nemlig ufordøjede igennem systemet.
  2. Slug to hele skefulde majs uden at tygge dem. Skriv tidspunktet ned.
  3. Næste gang du skal af med noget stort, putter du en klar plastikpose i toilettet først, så du kan tjekke afføringen.
  4. Tjek posen for hele majs. De ses tydeligt i din afføring i form af små, gule klumper.
  5. Når du ser majs i afføringen, skriver du tidspunktet ned. Det gør du ikke bare første gang, du opdager majsene – du skal blive ved med at holde øje, til der ikke er flere majs. Ser du fx de første majs efter et døgn og de sidste efter tre døgn, er din passagetid 1-3 dage, og det tyder på en form for forstoppelse.

8 VAS-Regula: Hvilken type forstoppelse har du?


Gerd Johnsen har udviklet VAS-Regula-afføringsskalaen, som hurtigt giver dig svar på, hvilket afføringsproblem du har. Skalaen er bredt anerkendt og anvendes bl.a. på offentlige hospitaler.

VAS-regula afføringslineal

VAS-REGULA er et værktøj, der gør det let for dig at se, om du har et afføringsproblem.

© Gerd Johnsen

Afføringstype 1-3 er tegn på forstoppelse. Afføringen vil enten være udelukkende hård eller iblandet diarré.

Er du forstoppet, vil du formentlig samtidig finde dig selv ved type 8 eller 9 på udskillsesskalen, men fordi forstoppelse også kan indeholde diarré, kan du befinde dig på hele udskillelsesskalaen.

Her kan du se, hvad der hjælper mod forstoppelse.