Går der længe mellem toiletbesøgene, og er det smertefuldt, når du endelig sætter dig på tønden? Så kan det være symptomer på forstoppelse. Læs her, hvorfor forstoppelse opstår, og hvad du kan gøre ved det.
FORSTOPPELSE Døjer du med træg mave, kan det være, fordi du putter det forkerte i den.
Man siger, at når enden er god, er alting godt; Men for omkring en femtedel af os er netop enden, og især forstoppelse en kilde til lange, pinefulde toiletbesøg.
Heldigvis er der masser, du selv kan gøre for både at forebygge og behandle forstoppelse. Her kan du blandt andet finde ud af, hvorfor du får forstoppelse, om svesker faktisk hjælper, og hvad du kan selv kan gøre for at forebygge forstoppelse.
Forstoppelse er helt kort sagt en betegnelse for, at afføringen ophobes i din tarm i stedet for at ryge ubesværet ud i toiletkummen.
Din tyktarm suger hele tiden væske ud af den mad, du har spist, og jo længere tid det tager for et måltid at passere gennem din tarm, desto mere tør og knoldet når din afføring derfor at blive.
Normalt tager det kun omkring et døgn, fra du har spist, til maden er røget hele vejen fra tand til toiletkumme.
Tyktarmen laver nemlig nogle effektive bevægelser, der sørger for at transportere afføringen mod endestationen. Bevægelserne kan imidlertid blive hæmmet af både din livsstil og dine livsomstændigheder, og det kan føre til forstoppelse.
Men du skal ikke finde dig i forstoppelse – det kan både forebygges og behandles.
LÆS OGSÅ: Hvilken farve bør afføring have?
Forstoppelse kan skyldes forskellige uregelmæssigheder eller ændrede vaner. Du kan også få forstoppelse på ferien, når toilet- og madvaner kommer lidt ud af kurs. Her er en række forskellige årsager til forstoppelse:
Læs også: Ondt i maven – hvad skyldes det, og hvad kan du gøre?
Du lider af forstoppelse, hvis du har to eller flere af følgende symptomer:
Din afføring er hård og knoldet.
Du har afføring mindre end to gange om ugen.
Du skal presse unormalt meget for at få tømt tarmen.
Du har fornemmelsen af ikke at være tømt, efter at du har været på toilettet.
Du har kvalme, er utilpas, har ondt i maven eller kaster op.
Ofte vil en forstoppelse kunne afhjælpes ved at spise mere fiberrigt, dyrke mere motion og drikke rigeligt med væske.
Men det er ikke altid nok, og lider du af akut eller meget svær forstoppelse, kan det være nødvendigt at tage både afføringsmidler og stimulerende medicin for at få gang i tarmen.
Fysioterapi kan bruges til at træne den normale bækkenbunds- og lukkemuskelfunktion, hvis den ikke fungerer optimalt.
I helt særlige tilfælde af forstoppelse kan det være nødvendigt at indoperere en pacemaker for at kickstarte udskillelsesprocessen. Pacemakeren virker ved at sende små strømstød ind på de såkaldte sakralnerver, som sidder i den nedre del af ryggen og er forbundet til vores blære og tarmsystem.
Læs også:Slip af med oppustet mave
Oplever du akut forstoppelse, er det bedste råd at tage et afføringsmiddel, som fremmer tarmens bevægelse.
Der findes også afføringsmidler, der øger vandmængden i tarmindholdet, men de virker ofte ikke godt nok til at afhjælpe en akut forstoppelse.
Du kan dog også forsøge at komme den hårde mave til livs ved at spise svesker. De fremmer nemlig også tarmens bevægelser. Men du skal spise en ordentlig portion – helst inden du går i seng. De fleste har nemlig afføringstrang om morgenen, og derfor skal afføringsmidler så vidt muligt tages til sengetid, så de virker, lige når du vågner.
HJÆLP TIL FORSTOPPELSE Svesker indeholder et sukkerstof, der kickstarter fordøjelsen.
Afføringsmidler virker mod forstoppelse ved at gøre tarmindholdet mere blødt eller påvirke tarmbevægelserne. De kan groft sagt inddeles i midler der...
... påvirker tarmindholdet ved at blødgøre afføringens konsistens. Disse midler kan især være gode, hvis du har færre afføringer, end du plejer.
... stimulerer tarmbevægelserne og er derfor især gode, hvis du har en sløv tarm. Det kan enten være medfødt eller nedsat på grund af fx medicin eller inaktivitet.
... stimulerer afføringstrangen og anvendes direkte i endetarmen, hvor de udløser tømningsrefleks. Midlerne kan bruges, hvis du ikke af dig selv får trang til at gå på toilettet
VÆSKE HJÆLPER MOD FORSTOPPELSE En del afføringsmidler kræver, at du drikker rigelige mængder væske for at opnå en optimal effekt. Generelt er rigeligt med væske vigtigt for at undgå forstoppelse.
Hvis du pludselig oplever forstoppelse uden at kende årsagen, og problemet ikke løser sig selv inden for 14 dage, skal du få det tjekket hos din læge.
Oplever du samtidig symptomer som svimmelhed, træthed, bleghed, vægttab eller blødning fra tarmen, kan forstoppelsen i værste fald være tegn på en kræftsygdom.
Vil du forkæle fordøjelsen og forebygge mod forstoppelse, skal du droppe hvidt brød, og spise flere grøntsager, fuldkorn, havregryn og bælgfrugter. Det hele indeholder nemlig fibre, som suger væske til sig og gør afføringen mere fyldig. Fylden sætter gang i de bevægelser, der skal få afføringen transporteret gennem tarmsystemet. Drik masser af vand til, da fibre uden væske kan give mere forstoppelse.
Alle mennesker er dog forskellige, og det er vigtigt at lytte til kroppens signaler. Har du mistanke om, at en særlig madvare giver dig forstoppelse, så tag en pause fra den. Forsvinder din forstoppelse, er din antagelse sandsynligvis korrekt.
Noget så simpelt som et godt latterbrøl eller højlydt sang kan faktisk være med til at forebygge forstoppelse. Når vi griner eller synger, sender vi nemlig mellemgulvsmusklen hele vejen ned i mave-tarm-kanalen, så den masserer tarmene indefra og holder dem i topform.
Hvis hverken fibre eller motion får bugt med din forstoppelse, kan en skammel på toilettet måske gøre det. Ved brug af fodskammel tilkendegav mere end 70 procent af deltagerne i en undersøgelse, at de fik hurtigere afføring, og hele 90 procent sagde, at de anstrengte sig mindre for at komme af med deres afføring.
TOILETVAND MOD FORSTOPPELSE Den hugsiddende position giver en god vinkel på tarmen, så indholdet har lettere ved at finde ud.
Det er især også vigtigt at give efter for trangen til at gå på toilettet. Når du holder dig og dermed tvinger afføringen tilbage i tyktarmen, kan det medføre forstoppelse, fordi afføringen bliver mere tør og hård at komme af med, jo længere tid den sidder i tarmen
Det kan føles som socialt selvmord at slippe en vind, men det er faktisk vigtigt, at vi bliver lidt bedre til at lade prutterne komme ud, når de melder deres ankomst. Hvis du holder på luften, risikerer du at blive oppustet, og din risiko for forstoppelse øges tilsvarende.
Fysisk aktivitet stimulerer tarmens naturlige bevægelser, fremmer fordøjelsesprocessen og hindrer dermed kroppens indre rørsystem i at stoppe til. Selv små daglige aktiviteter som at stå op en time hver dag ved kontorbordet eller sørge for at bukke sig ned et par gange om dagen stimulerer og aktiverer tarmene, og kan gøre, at du undgår forstoppelse.
LÆS OGSÅ:Yoga for fornøjelsen og fordøjelsen
Test hvor lang tid din mad er om at komme ud, og find ud af, hvordan det står til hos dig og din tarm.
Passagetiden, som det hedder med et fint ord, kan fastlægges ved, at du sluger en kapsel med nogle små ringe, som efterfølgende kan observeres med røntgenbilleder. Men faktisk kan du også selv skaffe dig et rimelig godt indtryk af, hvor lang tid maden tager om at komme ud, hvis du bare har en dåse majs, en pose og et ur.
Du skal bruge en dåse majs. De små, gule fætre går nemlig ufordøjede igennem systemet.
Slug to hele skefulde majs uden at tygge dem. Skriv tidspunktet ned.
Næste gang du skal af med noget stort, putter du en klar plastikpose i toilettet først, så du kan tjekke afføringen.
Tjek posen for hele majs. De ses tydeligt i din afføring i form af små, gule klumper.
Når du ser majs i afføringen, skriver du tidspunktet ned, og så har du faktisk et godt bud på passagetiden.
Viser testen, at passagetiden varer op til tre døgn, kan det være en indikator på en såkaldt sløv tarm. Sløv tarm kan skyldes mange ting. Det kan være medfødt, være opstået efter fødselsskader eller i værste tilfælde være en indikator for kræft. Hvis en tumor fx presser på nerverne i din rygmarv, kan det bremse eller stoppe tarmens bevægelser og dermed forårsage forstoppelse. Sidder der en tumor i tyktarmen, risikerer den også at blokere for afføringen og derved skabe forstoppelse
HAR DU FORSTOPPELSE? Med majs-testen kan du nemt tjekke, hvor lang tid din mad er om at komme ud.
Den såkaldte Bristol-skala blev opfundet af forskere i 90’erne og hjælper dig med at tolke, hvad afføringens udseende og konsistens kan betyde.
Artiklen er oprindeligt bragt i I FORM nummer 12, 2017 og I FORM nummer 14, 2019
Kilde: Gerd Johnsen, specialsygeplejerske og ekspert i afføringsproblemer